Louise Louring
Folketingskandidat
Kommunalbestyrelsesmedlem
Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg vil tage ansvar for et Danmark i balance – med frihed, ansvar og muligheder for den enkelte. For mig betyder balance en ansvarlig økonomisk politik, hvor der ikke bruges flere penge, end der er råd til, og hvor det altid kan betale sig at arbejde og bidrage til fællesskabet.
Danmark skal hænge bedre sammen. Det kræver investeringer i infrastruktur, uddannelse og erhverv, så det er attraktivt at bo og arbejde i hele landet – både i landdistrikterne og i byerne. Samtidig skal den grønne omstilling have fart og retning. Den skal bygge på bæredygtige løsninger, skabe nye arbejdspladser og styrke dansk konkurrencekraft.
Jeg tror på det frie valg. Mennesker skal have friheden til at forme deres liv, træffe beslutninger for deres familie og tage ansvar for deres fremtid. Jeg er opvokset i Favrskov, har drevet butik i Randers og bor i dag i Odder, hvor jeg sidder i kommunalbestyrelsen. Ved siden af mit politiske virke arbejder jeg som jurist. Jeg kender både erhvervslivet og den kommunale virkelighed – og ved, hvor vigtigt det er, at politiske beslutninger kan mærkes positivt i hverdagen.
Mine mærkesager
- Vækst og sammenhæng i hele Danmark. Bedre infrastruktur, stærke uddannelser og gode vilkår for virksomheder skal sikre udvikling i hele landet.
- Ansvarlig økonomi og frihed til at arbejde. Sund økonomisk styring, skatter og afgifter i ro – og klare incitamenter til at tage et job og yde en indsats.
- Grøn omstilling med realisme. Klimaindsatsen skal være ambitiøs, men også bæredygtig for både familier og virksomheder.
- Tryghed og balance i udlændingepolitikken. Synligt politi, konsekvens over for kriminalitet og en fast linje, hvor vi byder dem velkommen, der vil bidrage – og står fast over for dem, der ikke vil fællesskabet.

Pressebillede i høj opløsning:
Hent her