Landsmødets aftenfest

Landsmødets aftenfest lørdag den 14. november 2026 kl. 19.00 vil blive holdt i traditionelle rammer med festmiddag, sange, underholdning samt musik og dans.

Dørene åbner kl. 18.45, og festmenuen består af tre retter (med mulighed for at vælge vegetarmenu i forbindelse med bestillingen).

 

Menu

Forret

Røget rødbedelaks på grøn urtecreme samt syltede gule perleløg. Spæde salater, timian-marinerede krebsehaler og sprød panipuri. Hertil surdejsbrød og økologisk smør.

Vegetarisk: Marinerede kaiserhatte med safrancreme, feltsalat, urter og asparges. Hertil surdejsbrød og økologisk smør samt olivenolie

 

Hovedret

Slice af glaseret dansk kalvefilet, puré af selleri og friske grønne skud. Bagt kartoffelmos med ost og grillet hjertesalat med granatæble. Ristede gulerødder og stegte svampe. Hertil mild pebersauce

Vegetarisk Glaserede søde kartofler i variation samt puré af selleri og friske grønne skud. Bagt kartoffelmos med ost og grillet hjerteslat med granatæble. Ristede gulerødder og stegte svampe.        Hertil mild, vegetarisk pebersauce

 
Dessert

Bagt tærte med hindbær og mazarinmasse, hvid chokoladecreme – chokoladeis fra Kastberg, hindbær broken-gel og krystalliseret chokolade.

Vegetarisk: Bagt tærte med hindbær og mazarinmasse, hvid chokoladecreme – chokoladeis fra Kastberg, hindbær broken-gel og krystalliseret chokolade 

 
Drikkevarer

Et glas hvidvin, 1/2 flaske vin (rød eller hvid efter eget valg), isvand og kaffe/te. Yderligere drikkevarer kan tilkøbes i baren. 

 

Pris per person er 500 kroner i 2026. 

 

Bestilling og betaling

Du kan bestille og betale din aftenfestbillet via Venstres selvbetjeningsportal Membersite, hvor du logger på med din mailadresse og kodeord.

Kender du ikke din kode, skal du bruge "Glemt password" for at lave et nyt.

Bestilling og betaling kan ske frem til fredag den 30. oktober 2026 af hensyn til indretning af aftenfestsalen.

 

Bordplan

Bestilling og (samtidig) betaling af flere billetter til aftenfesten kan foretages af enkeltpersoner, foreninger eller bestyrelser. Når en person laver en samlet bestilling - og betaling - for hele gruppen, kommer de til at sidde sammen. 

Er du kommet til at bestille din billet selv, vil vi bestræbe os på, at du kommer til at sidde sammen med din kommune. 

 

Kosthensyn

Hvis vi skal tage særlige kosthensyn, kan de indberettes her. 

Billetterne udsendes ikke. Billetterne er hæftet sammen med bestillers adgangskort. 

Har du ændringer i jeres bestilling, efter der er lukket for tilmelding, kan du rette henvendelse i VLO-sekretariatet på landsmødet lørdag efter klokken 10.15, hvor vi vil prøve at hjælpe. 

Bestilte billetter, der ikke afhentes, vil naturligvis blive forsøgt solgt på dagen, men hvis det ikke lykkes, kan uafhentede billetter ikke refunderes. 

 

Afbestilling

Der lukkes for bestilling af aftenfest efter den 30. oktober 2026. Såfremt du ønsker at afbestille efter den 30. oktober, gives penge ikke retur.