Program til Folkemødet 2026

Traditionen tro indtager Venstre haven ved Danchels hus på Havnegade 38 i Allinge, når Folkemødet løber af stablen i dagene 11. - 13. juni 2026. Se det fulde program for dagene nedenfor.
Mere om Folkemødet


Fredag

Kl. 8.45: Politik & Pace med Mathilde Bressum

Kan du overbevise en folketingspolitiker om dit standpunkt på kun fem kilometer? Så tag med til Politik & Pace, hvor nyvalgte Mathilde Bressum inviterer på morgenløb. Vi mødes i Venstres have, og løber derefter cirka fem kilometer rundt i Allinge. 

Efter turen slutter vi af med at byde på morgenkaffe, morgenboller og politisk snak, hvis du ikke nåede det hele på ruten. Udover at gå op i sin politik, går Mathilde nemlig også meget op i at holde sin pace. Hun lover selvfølgelig at sætte et rart og roligt tempo, så alle kan være med. 

Så find løbeskoene frem, og tag en ven med under armen. Alle er velkomne! 

Deltagere:

  • Mathilde Bressum, folketingsmedlem for Venstre
Kl. 9.30: Spis morgenmad med en Venstre-politiker på Hotel Allinge 

Start dagen på Folkemødet med en hyggelig og uformel morgenmad i selskab med Venstres politikere på Hotel Allinge. Over friskbrygget kaffe og morgenmad er der god mulighed for at få en snak om aktuelle politiske emner, stille spørgsmål og dele synspunkter i rolige og afslappede rammer. 

Arrangementet er for dig, der gerne vil tættere på beslutningstagerne og høre om Venstres politiske prioriteter – eller blot tage en uformel samtale om samfund, politik og fremtidens Danmark, inden dagens mange debatter går i gang. 

Morgenmaden foregår på Hotel Allinge, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet. 

Deltagere (alle Venstre-poltikere):

  • Sebastian Bærnthsen, lokalpolitiker på Bornholm
  • Flemming Damgaard Larsen, lokalpolitiker i Lejre
  • Benjamin Haxha, lokalpolitiker i Herlev
  • Jens-Kristian Lütken, sundheds- og omsorgsborgmester i København
  • Sophie Løhde, folketingsmedlem
  • Morten Dahlin, folketingsmedlem
  • Mathilde Bressum, folketingsmedlem
  • Jan Nymark Thaysen, rådmand i Aalborg
  • Stephanie Lose, folketingsmedlem
  • Erling Bonnesen, lokalpolitiker i Faaborg-Midtfyn
  • Nicolai Bisserup Bechfeldt, borgmester i Furesø
  • Jens-Bernhard Knudsen, lokalpolitiker i Herning
  • Anders G. Christensen, regionsrådsformand i Midtjylland
  • Nikolaj Bjørk Christensen, lokalpolitiker i Slagelse
Kl. 10.30: Åndeligt beredskab - tro, kultur & civilsamfund - fællesskab 

Prepping og nødberedskab er vigtige ingredienser i et kriseberedskab, men det er lige så vigtigt, at man også har hovedet med – fællesskabet og mikroberedskabet er nødvendigt, for vi skal stå sammen. 

Hvordan bevarer vi ro, håb og handlekraft i en tid præget af uro, usikkerhed og store forandringer? Og hvordan sikrer vi at vi ikke kun forbereder vores hjem, men også vores relationer og mentale robusthed? 

Debatten sætter fokus på det åndelige beredskab og behovet for fællesskab, samtale og tillid i en tid hvor mange oplever bekymring og usikkerhed. 

Deltagere:

  • Morten Dahlin, gruppeformand (V)
  • Peter Birch, biskop Helsingør Stift
  • Kim Valentin, landsformand LOF
  • Matilde Lund Larsen, sekretariatsleder, Kulturhusene

Moderator: 

  • Per Paludan Hansen, formand DFS
Kl. 11.15: Har Danmark et retssikkerhedsproblem? Debat om lovgivningens kvalitet 

Oplev en aktuel debat om retssikkerhed og demokrati, når vi spørger: Har Danmark et retssikkerhedsproblem? 

I takt med at lovgivning ofte bliver hastet igennem og behandles bag lukkede døre, udfordres både borgernes tillid og selve retssikkerheden. Eksperter, organisationer og borgere får sjældnere mulighed for at bidrage, og det går ud over kvaliteten af vores love og tilliden til det politiske system. 

Debatten sætter fokus på, hvordan vi sikrer oplyst lovgivning, reel inddragelse af relevante parter og forståelige regler for alle. Vi diskuterer også, hvilket ansvar politikere har for at balancere effektivitet og grundighed i lovgivningsprocessen – og om Christiansborg lever op til dette ansvar. 

Panelet består af politikere og eksperter, der sammen undersøger, hvad der skal til for at styrke retssikkerheden i Danmark.

Deltagere:

  • Jacob Jensen, folketingsmedlem for Venstre
  • Camilla Hesselby, vicedirektør, FSR – danske revisorer
  • Birgitte Arent Eiriksson, Adm. Direktør, Justitia
Kl. 12.00: Grisene – hvor blev samfundskontrakten af? 

Over halvdelen af danske grise kører forbi slagterierne på deres vej fra stalden til køledisken. En lang række slagterier og forædlingsvirksomheder er lukket, og flere tusinde arbejdspladser herhjemme er forsvundet som følge af den trafik. 

Er det holdbart, at vi i så stort omfang kører grise ud af landet og derved går glip af en betydelig del af værdikæden? Nogen mener endda, at der er knas med ”samfundskontrakten”; at vi ikke passer tilstrækkeligt på en betydelig del af griseproduktionen, som i generationer har suppleret og været afhængige af hinanden.

Hvordan får vi trukket denne del af forretningen hjem igen? Er det overhovedet realistisk? Skal vi? Og er det branchen selv eller politikerne, der står med opgaven?

Deltagere:

  • HC Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer/Gris
  • Thomas Søby, chef for politik, natur og dyrevelfærd, Dyrenes Beskyttelse
  • Ulrik Bremholm, formand for DSS
  • Jacob Jensen, folketingsmedlem for Venstre og fungerende fødevareminister

Moderator:

  • Christian Fink Hansen, sektordirektør, Landbrug & Fødevarer
Kl. 12.45: Ramte vi plet med sundhedsreformen?

Sundhedsreformen sætter nye rammer for et af velfærdssamfundets vigtigste områder. Men hvad indebærer reformen egentlig, og hvad kommer den til at betyde for borgere, patienter og sundhedsvæsenet i praksis? 

Christoffer Melson giver et klart overblik over reformens hovedgreb, ambitioner og konsekvenser. Med afsæt i reformens intentioner stilles der skarpt på, hvordan sundhedsvæsenet kan blive mere sammenhængende, nærværende og robust – både nu og i fremtiden. 

Samtalen åbner for refleksioner om kvalitet, lighed i sundhed og samarbejdet mellem stat, regioner og kommuner. Arrangementet henvender sig til alle med interesse for sundhedspolitik og fokuserer på, hvordan vi sikrer et sundhedsvæsen, der er til at forstå, til at stole på – og til at være tryg i. 

Deltagere: 

  • Christoffer Melson, folketingsmedlem for Venstre
  • Bo Libergren, regionsrådsformand for Region Syddanmark
  • Mikkel Thagaard, Head of Business Development Europe, Teton.ai
Kl. 13.30: Melodi Grand Prix med Trine Jepsen, Jan E. Jørgensen og Jacob Jensen 

Kom med på til et festlig arrangement, når Trine Jepsen, Jan E. Jørgensen og Jacob Jensen sammen går på scenen til Venstres Melodi Grand Prix.

Trine Jepsen, kendt for sin sejer i Dansk Melodi Grand Prix, vil sammen med Jan E. Jørgensen og Jacob Jensen sørge for en uforglemmelig oplevelse med musik, sang og underholdning.

Publikum kan glæde sig til en række flotte optrædener, hvor både nye og gamle hits bliver fremført, og Henrik Krogsgaard leverer stemningsfuldt pianoakkompagnement. Dette er en gylden mulighed for at nyde en musikalsk og social eftermiddag. 

Tag en ven under armen, og syng med på dine favoritsange. Vi lover en eftermiddag fyldt med glæde, fællesskab og musik, du sent vil glemme!

Deltagere:

  • Trine Jepsen, folketingsmedlem for Venstre
  • Jacob Jensen, folketingsmedlem for Venstre
  • Jan E. Jørgensen, tidligere folketingsmedlem for Venstre
  • Henrik Krogsgaard, kapelmester og komponist
Kl. 14.15: Horesta & Dilemmaknuserne: Dilemmaer fra turismebranchen 

For tredje år i træk inviterer vi til “HORESTA & Dilemmaknuserne”. Formatet er inspireret af radioprogrammet “Sara & Monopolet”, og debatten styres af den velkendte vært Sara Bro. 

Panelet kaster sig ud i aktuelle dilemmaer fra virkelighedens Danmark med fokus på turisme- og oplevelseserhvervet. Der bliver vendt alt fra regler for fritidsjob, Airbnb-udfordringer til besværlige afgifter og administrative barrierer. 

I panelet sidder blandt andre fungerende minister for turisme, Morten Dahlin, sammen med politiske kolleger, som skal forsøge at finde de bedste løsninger og svar på dilemmaerne. Den bedste dilemmaknuser kåres og kan gå hjem med både æren og den legendariske Dilemmaknuser-t-shirt. 

Kom og vær med, når Folkemødets skarpeste hoveder bryder hjernerne på turismens store og små udfordringer.

Deltagere:

  • Morten Dahlin, folketingsmedlem for Venstre
  • Thomas Rohden, folketingsmedlem for Radikale Venstre
  • Nanna Bonde, folketingsmedlem for SF
  • Mads Friis, Managing Director for McDonalds

Moderator:

  • Sara Bro
Kl. 15.00: Lund & Lose live: Politisk dialog på Folkemødet 

Oplev et unikt Folkemøde-arrangement, hvor Venstre-profilerne Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose inviterer til en levende scenesamtale. Her får du mulighed for at høre dem uddybe centrale politiske emner, fortælle om deres personlige historier og dele perspektiver på Venstres rolle i dansk politik.  

Undervejs dykker Lund og Lose ned i både aktuelle samfundsspørgsmål og mere personlige aspekter af deres liv. Eksempelvis hvordan Stephanie balancerer livet mellem Esbjerg og København, og hvilke hobbyer de har udenfor politik. Der vil være rig lejlighed for at høre makkerparrets refleksioner og fortællinger.

Efterfølgende kan du tage billeder og hilse på Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose. Kom og vær med til et nærværende og inspirerende arrangement på Folkemødet.

Deltagere:

  • Troels Lund Poulsen, formand for Venstre
  • Stephanie Lose, næstformand for Venstre
Kl. 15.45: Matador Quiz med Sophie Løhde: Test din viden om Korsbæk

Er du en ægte Matador-fan? Kom og deltag i den spændende Matador Quiz med Sophie Løhde, hvor vi dykker ned i livet i Korsbæk.

Sophie Løhde vil guide dig gennem quizzen, hvor du kan teste din viden om ikoniske karakterer som Mads Skjern, Maude Varnæs og Agnes Jensen. Hvem husker bedst de dramatiske øjeblikke fra Damernes Magasin, eller de hyggelige stunder på Postgården? 

Der vil være sjove spørgsmål og interessante fakta, der bringer minderne fra den elskede TV-serie til live. Tag dine venner med og se, hvem der er den største Matador-ekspert. Vi glæder os til at se dig til en hyggelig og nostalgisk quiz! 

Deltagere:

  • Sophie Løhde, folketingsmedlem for Venstre
  • Jacob Jensen, folketingsmedlem for Venstre
  • Karsten Hønge, folketingsmedlem for SF
  • Peter Kofod, folketingsmedlem for DF
  • Magnus Heunicke, folketingsmedlem for Socialdemokratiet
Kl. 16.30: Fremtidens iværksættere starter i børnehøjde

Vi inviterer til en fælles paneldebat, hvor vi sammen sætter fokus på, hvordan entreprenørskab kan blive en naturlig del af folkeskolen.

Med udgangspunkt i erfaringer fra elevdeltagelse i Iværksættermissionen og viden om entreprenørskabskompetencer undersøger vi, hvordan politikere, skoleledere og lærere kan skabe rammer, der giver børn og unge mod, idéer og handlekraft til at forme fremtiden. 

Med denne debat ønsker vi at udforske, hvordan politiske ambitioner om Danmark som et iværksætterland i verdensklasse kan omsættes til praksis i grundskolen – og hvilke konkrete initiativer, samarbejder og kompetencer, det kræver. 

Deltagere:

  • Mathilde Bressum, folketingsmedlem for Venstre
  • Christian Vintergaard, CEO, Fonden for Entreprenørskab
  • Sofie Findling, Dansk Erhverv
  • Maria Baagøe Bove, medstifter af Flimmer
Kl. 17.15: Hvad er det gode familieliv anno 2026?

Hvad karakteriserer ‘det gode familieliv’ anno 2026? Og hvilken rolle bør institutioner, forældre og samfund have i en tid, hvor dynamikken mellem barn og voksen er under forandring?

Disse spørgsmål vil panelet bestående af Kathrine Elmose (digital medieekspert, Børns Vilkår), Signe Nielsen (direktør, FOLA), Elisa Rimpler (formand, BUPL) og Josefine Paaske (kommunalbestyrelsesmedlem, Venstre) forsøge at finde svar på fredag d. 13. juni kl. 17:15-18:00 i Venstres have. Det sker i en uformel tone, hvor der lægges op til en bredere diskussion om familielivets forandringer, institutionernes, samfundets og skærmens rolle i opdragelsen, samt de generelle forventninger til moderne forældre.

Arrangementet ledes af Marlene Ambo-Rasmussen (MF, Venstre), som også bidrager med perspektiver fra hverdagen som politiker og mor til to.

Deltagere:

  • Kathrine Elmose, digital medieekspert, Børns Vilkår
  • Signe Nielsen, direktør, FOLA
  • Birgitte Conradsen, Næstformand, BUPL
  • Josefine Paaske, VU, kommunalbestyrelsesmedlem (V), Køge

Moderator:

  • Marlene Ambo-Rasmussen, folketingsmedlem for Venstre
Kl. 18.00: DM i klimadebat for ungdomspartier 2026

Hvordan er klimabalancen mellem land og by? Bliver nogle danskere efterladt på perronen, når klimatoget kører? Eller er den grønne omstilling rimeligt fordelt på tværs af Danmark? 

Venstre og SYNERGI inviterer igen til DM i klimadebat for ungdomspartier. I år handler det ikke kun om klima - men også om energiregninger, attraktive boliger, skæve friværdier og fremtidens boligbalance i Danmark. 

For er det rimeligt, at danskere i landdistrikterne har dårligere adgang til at investere i lavere energiregninger og klimaaftryk i deres bolig? Bør Christiansborg målrette støttekronerne til de mest sårbare husholdninger? Eller skal alle have lige adgang? Hvordan sikrer vi, at endnu flere danskere i fremtiden får "sikkerhed om deres varmeregning,” som ifølge Mette Frederiksen er en opgave for den kommende regering? 

Det og meget mere diskuterer vi med ungdomspolitikere fra hele det politiske spektrum. Så kig forbi, og vær med til at afgøre, hvilken ungdomspolitiker, der argumenterer bedst for sin klimapolitik. 

Deltagere:

  • Rune Møller Christensen, Formand for Politisk Udvalg, Venstres Ungdom
  • Lærke Kierkegaard, politisk leder, Unge Moderater
  • Ezekiel Rohde, Landsformand, Liberal Alliance Ungdom
  • Ingrid Kjærgaard, Forbundsformand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
  • Magnus Bigum, Næstformand, Danmarksdemokraternes Ungdom
  • Sarah Abildskov, formand for Rød-Grøn Ungdom
  • Joakim Lindahl, Seniorkonsulent for SF Ungdom
  • Wilhelm Ditlev Thomsen, Landssekretær i Konservativ Ungdom

Moderator:

  • Katrine Evelyn Jensen, Socialdemokratiet
  • Mathilde Bressum, Venstre
Kl. 18.45: EU på hovedet med Michael Schøt og Mikkel Klint Thorius

Tag med, når Michael Schøt og Mikkel Klint Thorius vender europæiske udfordringer på hovedet med humor, skæve vinkler og friske kommentarer. Sammen med markante Venstrepolitikere går de tæt på tidens vigtigste europæiske spørgsmål: 

Hvordan står det egentlig til med sammenholdet i EU, og hvad betyder Europas beslutninger for Danmark? Gennem stand-up, satire og en levende samtale bliver der sat spot på både de seriøse og de mere absurde sider af europæisk politik. 

Publikum inviteres til at grine, tænke og måske udfordre deres egne holdninger, når de tre på scenen sætter ord på alt fra EU’s grønne ambitioner og migration til demokrati og dagligdagens dilemmaer.

Kom og få en underholdende og tankevækkende debat, hvor politik og humor går hånd i hånd – og vær med til at gøre EU lidt mindre fjernt. 

Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvar for indholdet er alene tilskudmodtagers. 

Deltagere:

  • Eva Kjer Hansen, Vice President i ALDE
  • Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
  • Louise Louring, folketingsmedlem for Venstre
  • Michael Schøt, komiker
  • Mikkel Klint Thorius, komiker


Lørdag

Kl. 09.00: Politik & Pace med Mathilde Bressum 

Kan du overbevise en folketingspolitiker om dit standpunkt på kun fem kilometer? Så tag med til Politik & Pace, hvor nyvalgte Mathilde Bressum inviterer på morgenløb. Vi mødes i Venstres have, og løber derefter cirka fem kilometer rundt i Allinge. 

Efter turen slutter vi af med at byde på morgenkaffe, morgenboller og politisk snak, hvis du ikke nåede det hele på ruten. Udover at gå op i sin politik, går Mathilde nemlig også meget op i at holde sin pace. Hun lover selvfølgelig at sætte et rart og roligt tempo, så alle kan være med. 

Så find løbeskoene frem, og tag en ven med under armen. Alle er velkomne! 

Deltagere:

  • Mathilde Bressum, folketingsmedlem for Venstre
Kl. 10.00: Fremtidens arbejdsmarked skabt af ungdommen 

Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud gennem unge øjne? Til denne debat sætter vi fokus på de store forandringer, der præger arbejdslivet, og på hvilke forventninger den næste generation har til job, karriere og arbejdsvilkår.

Vi diskuterer, hvor arbejdsmarkedet er på vej hen i en tid med ny teknologi, global konkurrence og skiftende værdier. Hvilken rolle vil den danske model spille i fremtiden, og kan den fortsat rumme både lønmodtagere, selvstændige og liberale perspektiver? Hvordan sikrer vi et fleksibelt arbejdsmarked, der både skaber frihed for den enkelte og tryghed for fællesskabet?

Debatten kommer også omkring pension og økonomisk ansvar. Vil unge helst selv spare op til deres fremtid, eller spiller overenskomster og offentlige ordninger fortsat en vigtig rolle? Hvilke krav stiller unge til fremtidens arbejdsliv, og hvordan sikrer vi, at arbejdsmarkedet også i fremtiden er attraktivt for nye generationer?

Kom med til en debat om arbejde, frihed, ansvar og fremtidens muligheder.

Deltagere:

  • Emil M. D. Christensen, Skatte- og finansordfører for Venstres Ungdom
  • Malthe Vestergaard, Forperson for Studenteransattes Landsforbund (SUL)
Kl. 10.45: EU i øjenhøjde: En verden under pres med RENEW Europe

RENEW EUROPE Hvordan står EU i en verden præget af uro, krig, konflikter og stigende usikkerhed? Til “EU i øjenhøjde” tager EU-ekspert og komiker Mette Frobenius temperaturen på Europas udfordringer med skarp humor, jordnære forklaringer og et glimt i øjet. Sammen med medlem af Europa-Parlamentet Asger Christensen og Lukas Olesen, LandboUngdom og medlem af ungeklimarådet, zoomer hun ind på EU og landbruget, for hvor skal fremtidens fødevarer komme fra, og hvilken rolle spiller landbruget i den grønne omstilling.

Deltagere:

  • Mette Frobenius, EU-ekspert og komiker
  • Lukas Olesen, formand for Landbo Ungdoms Politiske Afdeling og medlem af Ungeklimarådet
  • Asger Christensen, Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre i Renew Europe
Kl. 11.30: EU på menuen: Fortællinger fra by og land

Hvordan bygger vi bro mellem by og land i en tid, hvor Europa er under pres? Kom med til en aften med samtaler, fortællinger og bogudgivelse, når liberale stemmer fra Danmark og Europa mødes til debat om frihed, fællesskab og Europas fremtid. 

Med udgangspunkt i både aktuelle europæiske udfordringer og personlige fortællinger sætter vi fokus på forholdet mellem by og land, på Europas politiske retning og på behovet for stærke liberale værdier i en ny tid. Arrangementet markerer samtidig udgivelsen af en ny bog og samler politik, perspektiver og debat i uformelle rammer under Folkemødet. 

Arrangementet afholdes i samarbejde med Renew Europe. 

Deltagere:

  • Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
  • Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
  • Hemmelig gæst
Kl. 12.30: Sjælespark: Samtale om værdier, rødder og kultur

Hvad binder os sammen som samfund? Og hvad giver retning i en tid, hvor meget forandrer sig? Med afsæt i bogen Sjælespark inviterer Trine Jepsen & Bertel Haarder til en nærværende og eftertænksom samtale om værdier, rødder og kulturens betydning for Danmark. 

Det bliver en samtale om det, der ikke altid fylder i den politiske debat, men som alligevel former os: dannelse, historie, fællesskab og troen på noget større end os selv. Hvordan holder vi fast i det, der samler os – uden at lukke os om os selv? Og hvordan giver vi værdier videre til næste generation? 

Samtalen krydres med en enkelt fællessang under åben himmel – for netop i sangen mærker vi fællesskabet og vores fælles kulturarv. 

Deltagere med titel: Bertel Haarder og Trine Jepsen 

Deltagere:

  • Trine Jepsen, folketingsmedlem for Venstre
  • Bertel Haarder, tidligere folketingsmedlem for Venstre
Kl. 13.00: Fremtidens Europa formes – hvem sætter retningen?

Europa står i en ny og usikker verdensorden. Krig på kontinentet, globale magtforskydninger og voksende pres på demokratiske værdier rejser afgørende spørgsmål om Europas fremtid. Hvordan skal Europa sikre sin egen sikkerhed? Hvilken rolle skal EU spille i verden? Og hvordan beskytter vi demokrati og frihedsrettigheder i en tid præget af polarisering og uro? 

På Folkemødet 2026 samler Nyt Europa en bred kreds af politiske partier til en aktuel debat om Europas sikkerhed, demokrati og globale ansvar – og om Danmarks rolle i de beslutninger, der former Europas fremtid. Det, der sker i Bruxelles og resten af Europa, påvirker i stigende grad dansk politik og danskernes hverdag. 

Publikum inviteres derfor med til en engagerende debat om Europas rolle i en verden præget af usikkerhed og store forandringer. Sammen sætter vi fokus på de udfordringer og valg, der kommer til at præge både Europa og Danmark i de kommende år. 

Deltagere:

  • Mathilde Bressum, Venstre
  • Steffen Helledie, Radikale Venstre
  • Birgitte Vind, Socialdemokratiet
  • Lisbeth Bech-Nielsen, SF
  • Thorbjørn Jacobsen, Liberal Alliance

Moderator: Julie Rosenkilde

Kl. 13.45: Hvem bestemmer egentlig Europas sikkerhed – EU eller USA?

De vedvarende politiske chokbølger, som præsident Donald Trump har udløst siden sit comeback i Det Hvide Hus, har fået tilliden til USA til at slå revner i Europa. Alligevel står vi i EU over for et opsigtsvækkende paradoks. Mens EU’s ambition er strategisk autonomi og en styrket europæisk forsvarsindustri, er resultatet det modsatte: 

Afhængigheden af amerikansk materiel er ikke mindsket. Våbenimporten fra USA er fordoblet fra 24 milliarder dollars i 2016 til 49 milliarder dollars i 2024. Det er en alvorlig udfordring for EU, hvor den forsvarspolitiske ambition netop er at kunne stå mere selvstændigt i et mere fragmenteret verdensbillede. 

Kom med til en debat, hvor vi i Europabevægelsen og Venstre stiller skarpt på EU’s sikkerhed i en tid, hvor vi ikke længere kan regne med den amerikanske sikkerhedsgaranti. Er strategisk autonomi overhovedet muligt, når EU’s oprustning fortsat er bundet til USA? Og hvor langt er EU egentlig villig til at gå for at betale for sin afhængighed? 

Deltagere: 

  • Lone Dencker Wisborg, Rådgiver og partner, Kaya Partners, tidligere Nato-ambassadør
  • Jakob Dreyer, Postdoc, Institut for Statskundskab Københavns Universitet
  • Charlotte Flindt Petersen, Direktør i Udenrigspolitisk Selskab
  • Thomas Jensen, Global CEO, board-level executive, and keynote speaker

Moderator: 

  • Jens-Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen og sundheds- og omsorgsborgmester i København
Kl. 14.30: Europa i en ny retning: En verden under pres

Flere europæiske lande har været til valg, og nye politiske strømninger tegner konturerne af et Europa i bevægelse. Samtidig står vi midt i en verden præget af krig og globale magtforskydninger. Med et mere uforudsigeligt USA og voksende pres på de internationale spilleregler står Europa over for afgørende valg om sikkerhed, samarbejde og handlekraft. 

Hvad betyder de politiske skift for Europas retning? Er Europa på vej mod større sammenhold og styrke – eller mod mere splittelse og usikkerhed? Og hvordan skal Europa navigere i en verden, hvor magtbalancerne flytter sig hurtigt? 

Morten Løkkegaard inviterer, sammen med kollegaer fra Europa-Parlamentet og eksperter, til debat om Europas muligheder i en tid, hvor vælgerne igen sætter kursen. Sammen diskuterer de Europas rolle i en ny verdensorden, forholdet til USA, europæisk sikkerhed og behovet for politisk lederskab i en verden under pres. 

Deltagere:

  • Morten Løkkegaard, Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
  • Sinne Conan (Underdirektør, EU Finans Danmark)
  • Daniel Faraci (CEO, Grassroots)
  • Rasmus Grand Bertelsen (Partner & Senior Director, Nordics Rasmussen Global)
  • Christine nissen (chefanalytiker hos Tænketanken Europa)
Kl. 15.15: Fællessang med Bertel Haarder og Søren Pind

Deltag i en hyggelig og stemningsfuld fællessangsoplevelse med Bertel Haarder og Søren Pind. 

Sammen vil de lede os gennem en række elskede danske sange, der bringer fællesskabet og sangglæden i fokus. Bertel Haarder, kendt for sin passion for fællessang, og Søren Pind vil skabe en uforglemmelig aften fyldt med musik og fællesskab. 

Uanset om du er en erfaren sanger eller bare elsker at synge med, er dette arrangement for dig. Kom og vær med til at synge sammen med andre sangglade deltagere. Vi glæder os til at se dig til en aften fyldt med sang og glæde.

Deltagere: 

  • Bertel Haarder, tidligere folketingsmedlem for Venstre
  • Søren Pind, tidligere folketingsmedlem for Venstre
  • Henrik Krogsgaard, kapelmester og komponist
Kl. 16.15: Generationer i politik: Når engagement går i arv

Hvordan er det at vokse op i en familie, hvor politik fylder ved middagsbordet, i hverdagen og gennem generationer? Det sætter vi fokus på til arrangementet. 

Psykolog og moderator Marie Brixtofte - og nyvalgt medlem af Folketinget og selv barn af en politiker – leder samtalen mellem tidligere mangeårigt medlem af Folketinget, Lars Chr. Lilleholt, hvis søn også har været engageret i kommunalpolitik, samt Amanda Heitmann og hendes mor Jane Heitmann. Amanda Heitmann er nyvalgt medlem af Folketinget, mens Jane Heitmann gennem mange år har været medlem af Folketinget. 

Sammen deler de erfaringer om engagement, forventninger, værdier og det særlige fællesskab, der kan opstå, når interessen for politik og ønsket om at gøre en forskel går i arv. 

Det bliver en ærlig og personlig debat med plads til både humor, refleksion og måske lidt politisk familieterapi om livet som folkevalgt – på tværs af generationer. 

Deltagere:

  • Amanda Heitmann, folketingsmedlem for Venstre
  • Marie Brixtofte, folketingsmedlem for Venstre
  • Lars Chr. Lilleholt, tidligere folketingsmedlem for Venstre
Kl. 17.00: Kom og mød Venstres folkevalgte i haven 

Kom og få en uformel snak med Venstres folkevalgte i haven. Her står Mathilde Bressum og flere andre klar bag baren og tager imod til en hyggelig stund, hvor der er god tid til spørgsmål, dialog og nærvær. Arrangementet er en oplagt mulighed for at møde politikerne i øjenhøjde, høre mere om deres arbejde og dele dine egne perspektiver i afslappede rammer. Kig forbi, få en forfriskning og vær med til en god samtale i sommerhaven.

Deltagere:

  • Mathilde Bressum, folketingsmedlem for Venstre
  • Folkevalgte fra Venstre
Kl. 18.00: Grill i Venstres Have

Traditionen tro afholder vi grillarrangement i Venstres Have lørdag aften. 

Det koster 175 kroner for grillbuffet og en valgfri øl, sodavand eller et glas vin.

Beløbet skal overføres via MobilePay til 85366. Husk at skrive "Grill" i emnefeltet ved overførslen.

Alle er velkomne!