Venstre

Venstres ordførerskaber er blevet fordelt

9. juni 2026 kl. 11:45

 På partiets gruppemøde tirsdag formiddag har Venstres folketingsgruppe konstitueret sig og fordelt ordførerskaberne til gruppens medlemmer.

Det er en slagkraftig holdopstilling, der tirsdag er blevet sat i Venstres gruppeværelse. Her er der nemlig blevet fordelt ordførerskaber forud for Venstres kommende tid i opposition, hvor det bliver en stor opgave at gøre Venstres indflydelse gældende overfor den nye, røde regering.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, udtaler om konstitueringen:

»Vi har nu sat holdet, og jeg er meget tilfreds med den samlede ordførerkreds. Vi har stærke og erfarne kræfter, som får nye ansvarsområder, og samtidig giver vi vores dygtige nyvalgte folketingsmedlemmer mulighed for at træde frem og sætte et tydeligt aftryk på Venstres politik. Det er en holdopstilling med både erfaring, energi og politisk gennemslagskraft.«

»Nu handler det om at holde regeringen i ørerne. Danmark har ikke brug for højere skatter, mere bureaukrati eller en slap udlændingepolitik. Venstres nye ordførere er klar til at føre en skarp borgerlig opposition og kæmpe for de løsninger, der gør Danmark rigere, stærkere og mere frit.«

Posterne er blevet fordelt som følger:

Amanda Heitmann: Socialordfører og næstformand for udlændinge- og integrationsudvalget

Anni Matthiesen: Undervisningsordfører og ældreordfører

Christoffer Melson: Digitaliseringsordfører, sundheds- og psykiatriordfører og formand for erhvervs- og digitaliseringsudvalget

Jacob Jensen: Europaordfører og udenrigsordfører

Louise Louring: Arbejdsmiljøordfører og uddannelses- og forskningsordfører

Marlene Ambo-Rasmussen: Børne- og familieordfører, trivselsordfører og indfødsretsordfører

Marie Bjerre: Kultur- og medieordfører, natur- og miljøordfører, fødevareordfører og

dyrevelfærdsordfører

Marie Brixtofte: Skatteordfører og boligordfører

Mathilde Bressum: Iværksætteriordfører og klima-, energi- og forsyningsordfører

Morten Dahlin: Gruppeformand og udlændingeordfører

Peter Juel-Jensen: Transportordfører og beredskabsordfører

Preben Bang Henriksen: Retsordfører

Sophie Løhde: Politisk ordfører og indenrigsordfører

Søren Gade: Kirkeordfører, Idrætsordfører og fiskeriordfører

Stephanie Lose: Næstformand, finansordfører, pensions- og tilbagetrækningsordfører og ordfører

for vækst og reformer

Thomas Danielsen: Gruppenæstformand, erhvervsordfører og forsvarsordfører

Trine Jepsen: Beskæftigelsesordfører, ligestillingsordfører, turisme- og landdistriktsordfører

Troels Lund Poulsen: Formand, færøordfører og Grønlandsordfører

 

Nyhedsbrev fra Venstre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Tilmeld