Nu skal kursen strammes over for voldsmænd og voldtægtsforbrydere

Kriminalitet skal straffes effektivt og konsekvensen skal være mærkbar. Kort sagt skal straffen afspejle forbrydelsens alvor. Det er alt for ofte ikke tilfældet i dag.

Det er ikke ret og rimeligt, når eksempelvis tre voldsmænd - der i fællesskab overfalder to sagesløse ofre på åben gade i Aalborg, hvor de både slår med en flaske og slår og sparker ofret på kroppen – kun får en straf på henholdsvis 4, 5 og 6 måneders fængsel. Selvom straframmen er på 6 års fængsel.

Eller når det i andet tilfælde kun gav gerningsmanden fængsel i 1 år og 3 måneder, selvom han havde udsat en kvinde for alvorlig livsfare ved at sparke og slå hende i hovedet og på kroppen – og ende med at slå hendes hoved ind i en dørkarm og et toilet. Her er strafferammen seks års fængsel.

Og desværre er der langt flere grelle eksempler på, at straffen ikke står mål med forbrydelen.
 

I Venstre mener vi ikke, at der er taget en tilstrækkelig hård og konsekvent kurs over for kriminelle, der ikke har respekt for vores tillidsbaserede samfund. Derfor har vi i årevis arbejdet for at få hævet straffen for grov vold og voldtægt. Nu har regeringen fremlagt udspil til en omfattende strafreform, der gør netop dét.

Højere straffe for voldsforbrydelser

I strafreformen lægger vi op til markante forhøjelser af strafniveauet for en række alvorlige forbrydelser. For grov og særdeles grov vold foreslår vi en fordobling af strafniveauet, så udgangspunktet i disse sager bliver, at voldsmændene skal sidde dobbelt så lang tid i fængsel, som de gør i dag. Også for tilfælde af simpel vold - når det er tale om gruppevold, overfaldsvold og gentagelsestilfælde - skal straffen hæves markant. Her foreslår vi, at strafniveauet øges med 50 procent.

Voldtægt er noget af det værste, man kan udsætte et andet menneske for, og det skal selvfølgelig straffes hårdt. Derfor skal straffen i sager om voldtægt ved vold eller trussel, overfaldsvoldtægt og gruppevoldtægt hæves med 50 procent. Den samme skærpelse gælder for vold mod personer i offentlig tjeneste, vold mod ens partner eller børn samt for trusler mod vidner.

Der er behov for, at vi som samfund sender et tydeligt signal. Vi tolererer ikke den slags forbrydelser, og de vil blive mødt med langt hårdere konsekvenser end i dag.

Vi ændrer ikke på strafferammerne eller indfører minimumsstraffe, som man kender det fra andre lande. Det gør vi ikke, fordi vi mener, at dommeren fortsat skal kunne tage højde for sagens konkrete omstændigheder. Men selve udgangspunktet for strafudmålingen skal ligge højere. Det betyder f.eks., at en dom for grov vold, som i dag ville resultere i to års fængsel, fremover skal være på fire års fængsel.

Der skal være flere pladser i danske fængsler

Længere fængselsstraffe kræver selvfølgelig også flere fængselspladser. For allerede i dag er de danske fængsler hårdt pressede, og der er reelt flere indsatte, end der er plads til. Som følge heraf er det en vigtig del af reformen, at vi samtidig styrker Kriminalforsorgen, hvor vi lægger op til betydelige investeringer i fængselsvæsenet. Blandt andet betyder det, at vi foreslår at bygge et nyt fængsel, og at antallet af pladser skal udvides i flere eksisterende fængsler.

Samlet set foreslår vi med strafreformen, at der frem mod 2036 skal etableres yderligere 1.000 fængselspladser. Sammen med de initiativer, der allerede er besluttet, betyder det i alt mere end 2.000 nye fængselspladser frem mod 2036, også selv om vi sløjfer flere hundrede dyre og utidssvarende pladser.

Det kræver mere dygtigt personale. Derfor er også nødvendigt at gøre mere for, at der er tilstrækkeligt med ansatte i landets fængsler. Derfor skal der bl.a. oprettes en ny stilling som sikkerhedsbetjent, der med en kortere uddannelse skal kunne supplere fængselsbetjentenes arbejde. Og der skal gøres mere for at forbedre arbejdsmiljøet for fængselsbetjente, herunder en styrket indsats i forhold til PTSD.

Venstre står vagt om retsfølelsen

Vi leverer nu en solid strafreform med markant skærpede straffe og flere fængselspladser. Samtidig kommer vi i højere grad til at bruge alternative strafformer for sager om ikke-personfarlig kriminalitet, ligesom vi øger den kriminalitetsforebyggende indsats.

Hvis voldelige forbrydelser ikke bliver mødt med tilsvarende strenge konsekvenser, risikerer vi, at tilliden knækker. Tilliden til retsvæsenet og tilliden til, at samfundet tager sig af ofrene og straffer dem, der gør sine medmennesker ondt. Det kan vi ikke være tjent med.

Det er på tide at vende udviklingen, så vi tager større hensyn til offeret, til retsfølelsen og til samfundet i det hele taget.

Det gør vi nu.