Nej tak til Løkkes boligskatter

Af Stephanie Lose, Venstres næstformand og økonomiminister
17. februar 2026 kl. 20:01
Jeg er uenig med Lars Løkke, som nu har meldt ud, at han og Moderaterne er åbne overfor at øge boligskatterne.
Venstre er imod højere boligskatter til danskerne. Vi mener, der skal være tryghed og sikkerhed for boligejerne.
I Danmark betaler boligejere allerede i dag et stort milliardbeløb hvert år i boligskatter. Og man betaler også mere i skat, når boligen stiger i værdi, og mere, når værdien af boligen er høj.
Derfor er det bekymrende, at Moderaterne nu melder sig parate til at gå samme vej som Enhedslisten, der også har sagt, at de er åbne overfor at indføre nye høje skatter for boligejerne.
Det vil jeg kraftigt advare imod. For hvis man først går ned af den vej, så bliver det uforudsigeligt og utrygt at være boligejer i Danmark.
I Venstre mener vi, der er brug for det modsatte. De mange danskere, som bor i ejerbolig skal have tryghed om deres bolig og deres økonomi.
Og vi kommer også til at folde Venstres tanker og forslag ud om, hvordan vi får skabt boliger, der passer til danskerne i hele landet, og sikrer at langt flere danskere kan få opfyldt drømmen om at eje deres egen bolig.
Det er det, Venstre kæmper for!
Nyhedsbrev fra Venstre
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.