Morten Dahlins tale til Folketingets redegørelsesdebat

Det er en usikker tid, vi lever i. Krigen er tilbage i Europa. Inflationen hærger. Klimaet forandrer sig. Mange bekymrer sig om fremtiden. Jeg forstår det godt. For det virker som om, at den ene krise efter den anden er væltet ind over os.

Men mit budskab her i dag er, at det hele nok skal gå.

Vi skal nok komme igennem det. Og jeg er overbevist om, at vi også kan komme styrket ud på den anden side. 

Men det afhænger selvfølgelig af, hvordan vi møder de udfordringer, som vi står overfor. 

Bliver vi ramt af panik? Trækker vi os tilbage og sætte os hen i hjørnet med armene over kors? Bruger vi frygten som politisk redskab?

Eller vælger vi at tage ansvar. Vælger vi at handle. Går vi til opgaven med den alvor det kræver - Men med et optimistisk syn på fremtiden.

Med en tro på, at vi også denne gang kan klare udfordringerne og komme styrket videre. 

I Venstre vælger vi den sidste tilgang.

Det liberale sind er i sin grundessens optimistisk og derfor tror vi på det enkelte menneske. Vi tror på, at danskerne både som individer og i fællesskab er ansvarsfulde, hårdtarbejdende og innovative og at vi som folk – Hvis ikke Christiansborg står alt for meget i vejen - er i stand til at arbejde, tænke og innovere os ud af de fælles udfordringer, som vi står over for.

Det er Venstres udgangspunkt. Det er den grundlæggende tankegang, vi i mere end 150 år har drevet vores politiske virke med. At vi som samfund kan lykkes.

At vi som folk er i stand til at skabe fremgang og løfte den fælles opgave der ligger i at tage ansvar for os selv og for hinanden.  

Men det betyder ikke at det bliver let. Vi skal være optimister. Men vi skal ikke være naive.

For udfordringerne går desværre ikke væk af sig selv.

Få udfordringer er større end krigen i Ukraine. Ukrainerne kæmper vores alles frihedskamp. En kamp om helt grundlæggende principper. Om lande selv skal bestemme deres fremtid – eller om det er den stærkes ret, der skal herske.

Det bliver vi nødt til at tage bestik af. Også herhjemme.

Derfor vil Venstre opruste Forsvaret, så vi kan forstærke Danmarks sikkerhed.

Så vi i højere grad kan forsvare os selv.

Så vi sammen med vores allierede står styrket i kampen for frihed og demokrati.

Det er vi overbeviste om, vi kan lykkes med. Men som liberale ved vi, at det ikke kommer af sig selv. Det kræver modige og ansvarlige beslutninger.

Og helt ærligt: Jeg forstår godt frustrationen om Store Bededag. Jeg synes heller ikke det er sjovt at opgive en helligdag. Og jeg forstår godt, forslaget ikke bliver mødt med Hurra-råb. Selvfølgelig gør det ikke det.

Men lederskab handler ikke om at gøre det, der er populært. Lederskab handler om at gøre det, der er rigtigt.

Der er også brug for lederskab, når det handler om økonomien. For der er mørke skyer i horisonten. 

Og selvom alle mærker konsekvensen, så skal vi nok komme igennem. Vi tror fuldt og fast på, at vi kan udfolde Danmarks potentialer og skabe en endnu stærkere økonomi.

Men det kræver – igen - at vi er modige. For der er brug for en række ansvarlige økonomiske reformer, der gør Danmark rigere.

Der øger beskæftigelsen og skaffer arbejdskraft til både det offentlige og det private.

Og som frigør nogle penge vi på den ene side kan bruge til at investere de steder der er behov. Sundhed. Klima. Psykiatri. Og som vi på den anden side kan bruge til at sænke skatten.

For det kommer vi til. Et flertal i Folketinget har forpligtet sig til, at skatter for både lønmodtagere, selvstændige og virksomheder skal sættes ned.

Og det er jeg glad for. Man får næsten lyst til at gentage det gode gamle slogan: Op med humøret, ned skatten, for det er da skønt at der nu er flertal for at pumpe skattelettelser og dermed optimisme ud i samfundet.

Jeg synes det er dejligt, at i en tid hvor flere har svært ved at betale regningerne, så holder politikerne lidt igen med skatteopkrævningen. For samlet set kommer skatter og afgifter til at falde under den nye regering.

Det betyder bedre rammevilkår for de virksomheder der er grundlaget for vores velstand.

Det betyder, at 3 millioner lønmodtagere og selvstændige får en kontant skattelettelse.

Og ja, det betyder også at 250.000 hårdtarbejdende danskere nu får halveret deres topskat. Og før venstrefløjens misundelsesretorik begynder, så vil jeg bare sige:

Jeg synes de fortjener det.

Og når vi nu taler om, hvem der fortjener hvad. Så fortjener vi alle et velfærdssamfund der tager hånd om os, hvis vi bliver syge. Hvor vores børn lærer noget i skolen og hvor de ældre bliver plejet med værdighed.  

Desværre er det ikke tilfældet alle steder i dag. Langtfra.

Derfor er det tydeligt for os, at vi skal gå nye veje hvis vi skal løse udfordringerne. Det nytter ikke længere noget, alene at kaste penge efter problemerne og så håbe på, at de går væk.

For den løsning er prøvet. Og den har bragt os til, hvor vi er nu. Med for lange ventelister i sundhedsvæsenet. Med ansatte der drukner i bureaukrati. Med for mange tilsandede systemer der ikke fungerer godt nok, men som til gengæld koster skatteborgerne dyrt. Meget dyrt, endda.

Derfor er det tid til at gå ind i den næste fase af fortællingen om den danske velfærdsmodel.

Det kan lade sig gøre. Men det kræver modige og ansvarlige beslutninger.

For, hvis vi for alvor skal lykkes med at flytte Danmark fra en tung velfærdsstat til et dynamisk velfærdssamfund, så skal der ny medicin til. Og den medicin er frihed.

Frihed så den enkelte dansker i højere grad kan træffe sine egne valg:

Frihed til at familierne selv kan vælge, hvor deres børn skal gå i skole.

Frihed til at ældre da selv kan påvirke, hvor de skal på plejehjem.

Frihed til at ungdommen selv skal kunne bestemme, hvor de vil tage deres ungdomsuddannelse – I øvrigt uden først at skulle spørge mor og far, hvor meget de egentlig tjener. 

For uanset hvor godt vi kan lide os selv her på Christiansborg, så er vores opgave ikke at detailstyre danskernes liv.

Derfor er det for Venstre en selvstændig målsætning at danskerne får mere frihed til at træffe deres egne valg. Vi tror på de frivillige forpligtende fællesskaber, ikke ensretning og tvang.

Men det er ikke kun det enkelte menneske der skal ordineres en god portion frihed. Også institutionerne i velfærdssamfundet skal i højere grad sættes fri.

For mange danskere oplever nemlig at blive behandlet som intet andet end en udgift. Et tal i et regneark.

Det skal vi gøre op med. Og det kan vi. Men kun hvis vi tør give frihed til, at forskellige leverandører kan konkurrere om at levere den bedste service, målrettet den enkeltes ønsker og behov. For vi er jo ikke alle sammen ens.

Vi skal turde bryde gamle dogmer og ikke længere være så optaget af, om velfærden bliver leveret af en offentlig eller en privat leverandør. For det er jo ikke afgørende om der er et kommunalt våbenskjold eller et privat logo på brystet af medarbejderen.

Det vigtige er, at der bliver ydet ordentlig hjælp, pleje og omsorg. Og det gør der kun hvis det enkelte menneske har frihed til at vælge det dårlige tilbud fra – og det gode tilbud, til.

Så når vi vil have mere konkurrence handler ikke bare om, at få mest muligt for pengene. Det er ikke kun økonomi. Det er ikke kun tørre tal. Det handler om værdighed i ældreplejen. Det handler om omsorg for de syge. Det handler om det enkelte menneskes frihed.

Jeg tror på, at vi kan løse Danmarks udfordringer. Og jeg håber på, at Folketingets partier vil være med til at tage ansvar, for at finde de rigtige løsninger. Det vil vi i hvert fald gerne.

For ansvar står helt centralt for Venstre. Ikke kun ideologisk men også i måden at tilgå politik på.

Vi tager ansvar. Fordi vi mener, at Danmark er bedst tjent, når vi er med til at styre skibet. Derfor tager vi også ansvar når det bliver svært og bølgerne går højt.

Og så tager vi ansvar fordi, vi har en urokkelig tro på. At hvis vi vil. Hvis vi strammer os an. Hvis vi tør lade friheden og ansvaret råde.

Så er der ingen problemer vi danskere ikke kan overkomme.

Så er der ingen udfordringer, vi ikke kan løse.

Tak for ordet.