Landdistrikter

Millioner på vej til 196.000 pendlere i 25 yderkommuner rundt om i landet

Af Thomas Danielsen, transportminister

18. januar 2024 kl. 09:52

Det skal være muligt at bo i alle dele af Danmark – ikke bare storbyerne. Den vision handler vi nu på med en forøgelse af befordringsfradraget.

Mere konkret foreslår Venstre og regeringen, at vi forhøjer befordringsfradraget for pendlere, der bor i en af de udvalgte 25 yderkommuner og 10 småøer. Vi sender derfor yderligere 100 mio. kr. årligt efter de pendlere, som bor i ydrekommunerne på trods af, at der er langt til arbejde. Det er en forhøjelse af den høje kilometersats med 24 øre fra 2,23 kr. til ca. 2,47 kr. – svarende til 10,7 pct.

Sammenhængskraften er noget af det vigtigste, Danmark overhovedet har. I Venstre ligger det i vores DNA at alle dele af Danmark skal være attraktive at bo i, men de skal selvfølgelig ikke være ens. Det er to forskellige liv, man kan vælge ved at bo på Østerbro eller i Øster Assels, og det er lige præcis sådan, det skal være.

Derfor er vi glade for at levere dette resultat for vores landdistrikter, så vi også i fremtiden sikrer sammenhængskraft mellem land og by.

 

Nyhedsbrev fra Venstre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Næste