Blå Bog: Linea Søgaard-Lidell

Mit første job var … at speake radioreklamer som barn på Radio Victor i Esbjerg, hvor min mor arbejdede. Jeg var vel en 10-11 år og fik en 50’er for en reklame. Mit første fuldtidsjob efter studierne var som konsulent i et kommunikationshus.

Hvis ikke jeg var politiker, var jeg … kommunikationsrådgiver, ligesom jeg var det, før jeg gik ind i politik. Det er jo ikke særligt lang tid siden, at jeg ikke var politiker, og jeg føler mig ikke sådan som ”politiker-politiker”. Jeg er jo ny i Venstre, som jeg meldte mig ind i tilbage i 2017, og i 2019 blev jeg valgt til Europa-Parlamentet.

Jeg er politiker, fordi … jeg manglede en til at repræsentere mine holdninger. Jeg manglede nogle liberale politikere, som tog klimaet ekstremt seriøst. I 2019 studerede jeg klimaforandringerne på universitetet i Maastricht, og her blev jeg ekstremt bekymret over, at vi ikke er nået længere, når videnskaben jo har talt sit tydelige sprog. Og når jeg kiggede mod dansk politik, så var det venstrefløjen, som sad på klimadagsordenen, hvor jeg havde rigtig svært ved at se mig selv. Jeg tror på, at det liberale, markedsbaserede svar er løsningen på klimakrisen. Det kan sikre den skala, tempo og innovation, som klimakrisen har brug for.

Min hjertesag i politik er … klima. Jeg er en ”tree hugger”. Klimaet er det vigtigste. Det er en krise, som overskygger alle andre kriser, og som vi er nødt til at løse.

Jeg er en del af Venstre, fordi … jeg er liberal.

Venstre er for mig en arbejdsplads, som … nærmere er et værdifællesskab end en arbejdsplads. Men Folketinget, som jo reelt er min arbejdsplads, er helt fantastisk. Som relativt ny i politik har jeg været overrasket over, hvor godt vi har det med hinanden på tværs af partier og holdninger. Vores hverdag er jo præget af debatter og forhandlinger, hvor meninger brydes. Men vi har samtidig stor respekt for hinanden. Vi vil alle gerne rykke landet i en bedre retning, også selvom det ikke er i den samme retning. Det præger stemningen, som jeg oplever som god og venskabelig.

Når jeg skal koble af … er jeg sammen med mine børn. Dét at koble af har fået ny betydning, efter jeg har fået små børn. Nu forbinder jeg det med at lege med dukkehus eller bygge duplo. Ellers er jeg også glad for en cykeltur i skoven – og generelt at tilbringe tid i naturen med min familie. Min fritid er tid med mine børn. Det prioriteter jeg benhårdt.

Mine kollegaer ville nok blive overrasket over, at jeg … er meget provinskvinde i hjertet, selvom jeg af gruppen nok associeres mere som et bymenneske. Jeg elsker sommerferier tilbragt i skov og natur – uanset vejr. Det kan være til en naturcampingplads i Småland eller på Ærø. Netop fordi min hverdag er i et totalt bebygget miljø i hovedstaden, så har jeg virkelig brug for at komme ud i naturen, når jeg har mulighed for det.

Jeg ville ønske, jeg var bedre til … at tale fransk, fordi det er megaflot. Nu har jeg jo arbejdet i Bruxelles, og den by, jeg har rejst mest til, er nok Paris, som jeg elsker. Jeg tog franskkurser, da jeg boede i Bruxelles, ligesom jeg har haft fransk i gymnasiet. Men jeg kunne altså godt være meget bedre til det. Ikke fordi det ville være nyttigt, men fordi det kunne være fedt.

Mit bedste karriereråd er … til unge kvinder: Overvej, hvem I får børn med. Det vigtigste, jeg har gjort for min karriere, er at få børn med én, som gerne selv vil tage aktiv del i forældreskabet og ikke bare forventer, at jeg står for hjemmet, bare fordi jeg er kvinde. Vi kan jo se på statistikkerne, at kvinder kommer til at halte bagud på forfremmelser, livsindkomst og pensionsopsparing, når de får børn. De mister simpelthen rigtig meget. Det er fint, hvis man som kvinde gerne vil prioritere familie over karriere, når man får børn. Men hvis man gerne vil gøre karriere samtidig med, at man har børn, så er præmissen, at du har en aftale med din bedre halvdel, inden du går i gang.

En god kollega for mig er … en, der er ærlig, og som jeg kan regne med. For mig indebærer det at overholde aftaler og sige tingene direkte, som de ser dem.

En person, jeg er særligt inspireret af, er … min mor. Hun var enlig mor til to og radiodirektør som 33-årig. Det var faktisk ret sejt. Når jeg nogle gange synes, at det er hårdt at have små børn, så tænker jeg på hende, for det mønstrede hun faktisk helt for sig selv, alt imens hun drev en radiostation.

På mit natbord ligger … min søns sutter.

Om 10 år håber jeg på … at vi har bremset temperaturstigningerne. Det er det, jeg bruger mine vågne timer på. Hvis vi løser det, så skal alt andet nok gå.