En sund investering - Venstres life science strategi

Life science er en dansk styrkeposition. En spydspids i vækst og beskæftigelse. Og eksport.

Skal positionen fastholdes, så skal vi ikke sidde på hænderne. Vi skal fortsætte en offensiv strategi, som Venstre har været bannerfører for de seneste år.

I marts 2018 fremlagde den Venstre-ledede regering en strategi på området, og her var visionen klar ”Danmark skal være en førende life science nation i Europa”. Det er vi kommet langt med, men Venstre vil mere. Derfor kommer vi nu med fem konkrete forslag, som med målrettede tiltag skal vinde nyt land for at løfte Danmarks styrkeposition indenfor life science yderligere.

Status

Den danske life science-industri er en robust og konjunkturuafhængig vækstmotor i dansk økonomi, der selv under den nuværende krise leverer fortsat vækst. Bruttoværditilvæksten i life science-industrien er næsten tidoblet siden 1990, mens udledningen af drivhusgasser er faldet med godt 55 pct. Ydermere er udenlandske investeringer i life science nu 34 mia. kroner. En vækst på 61 pct. siden 2013 og næsten halvdelen af alle udenlandske investeringer i Danmark.

Vores ambitiøse life science-strategi fremmer altså ikke bare sundhed, men også udenlandske investeringer, reel grøn vækst, jobs og dansk eksport.

Samtidig bidrager det offentligt-private samarbejde mellem life science-industrien og hele sundhedsvæsnet til stadighed med nye og bedre behandlinger til patienterne. Det skaber flere sunde leveår for danskerne. Vækst i life science-branchen og dansk velfærd går med andre ord hånd i hånd.

Potentialet er stadig stort. Hvis vi bare kan holde fast i vækstraterne, vil det bidrage til at skabe endnu flere jobs og mere velfærd på bagkanten af krisen. Men det er ikke en styrkeposition, der er kommet af sig selv. Det har krævet mange års ambitiøse investeringer i forskning og innovation.

Venstre vil styrke grundlaget for life science-industrien og dermed styrke grundlaget for den fremtidige vækst i life science-erhvervet. Det er godt for samfundet og erhvervet.

Life science-industrien har næsten tredoblet eksporten de seneste 10 år. Ser man alene på eksport af lægemidler nåede eksporten i 2020 op på i alt 136 mia. og udgør i dag 19,5 pct. af den samlede vareeksport.

Life science industrien har reduceret sin CO2-udledning med 55 pct. fra 1990 til 2017.

Det er afgørende, at der bliver lavet en langsigtet strategi, der sikrer danskernes sundhed ved at underbygge sundhedsvæsenet og de virksomheder der leverer sundhedsydelser i Danmark.

I Venstres finanslovsprioriteter for 2021 lægges der op til en årlig investering på yderligere 80 mio. kroner til at løfte den danske life science-industri. Samme ambitiøse budgetramme finder man ikke hos regeringen, som nøler med sit udspil.

For os er det dog ikke rammen, som er afgørende, men at en kommende aftale bygges på ryggen af branchens erfaringer. Den kommende life science-aftale er en del af eksportpakken, som er en politisk aftale mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og det Konservative Folkeparti, der blev indgået i december 2020.

Derfor ser vi også os selv som naturlig aftalepartner, når rammerne for life scienceindustrien forhandles og aftales. I det arbejde bringer Venstre fem konkrete forslag til bordet.

Venstre ønsker at styrke den danske life science industri.

Fem forslag til styrket life science i Danmark

1: Life Science-panel for offentligt-privat samarbejde

Etablering af et nyt offentligt-privat partnerskab i et life science-panel, som har til formål at styrke private virksomheders samarbejde med offentlige myndigheder, sundhedsvæsenet og faglige organisationer indenfor life science.

2: Effektiv og etisk brug af dansk sundhedsdata

Der er et enormt potentiale i den danske sundhedsdata, som i dag ikke bliver udnyttet til fulde. En afgørende opgave for life science-panelets arbejdsgruppe bliver at sikre effektiv og etisk brug af sundhedsdata. Her skal en gruppe af interessenter indenfor forskellige fagområder, sikre en effekt og ikke mindst etisk brug af dansk sundhedsdata.

3: Danmark skal være et globalt udstillingsvindue på life science

a. EU’s beredskabsmyndighed på sundhedsområdet (HERA)
Den danske regering skal lave en plan for at tiltrække EU’s beredskabsmyndighed på sundhedsområdet (HERA) til København. Planen kan tage afsæt i de erfaringer og de tværgående samarbejder samt alliancer, der blev etableret under den tidligere regerings kampagne for at tiltrække EMA til Danmark. Når forslaget til EU’s nye beredskabsmyndighed ligger klart, er det vigtigt, at den danske regering på forhånd har en plan for, hvordan Danmark kommer i betragtning til at huse det – og at vi allerede nu som land begynder at gøde vandene i EU.

b. Sundhedsdiplomati og øget fokus på eksport- og vækstpotentiale globalt
Danmark skal have en offensiv tilgang til, hvordan vi styrker eksportmulighederne indenfor life science. Derfor skal der prioriteres flere medarbejdere til danske ambassader i nøglelande for eksport af danske life science-varer.

4: Styrkelse af den kliniske forskning i Danmark

Klinisk forskning er helt centralt for udvikling af sundhedsvæsenet og for udvikling af nye behandlinger, der kommer patienter til gavn i Danmark og resten af verden.

Herudover er det en god eksportforretning, det tiltrækker internationale investeringer og skaber arbejdspladser i Danmark.

Derfor skal der:

  1. tilføres flere midler til klinisk forskning
  2. skabes incitamentstruktur i sundhedssektoren, der fremmer klinisk forskning
  3. afsættes flere ressourcer til sagsbehandling af ansøgninger til klinisk forskning
  4. analyseres på reelle udgifter forbundet med kliniske studier
  5. ske en permanentliggørelse af forskningsfradraget

5: Verdens bedste sundhedsvæsen med fokus på langsigtede effekter

Beslutningsgrundlaget for sundhedspolitiske prioriteringer skal være fyldestgørende.

Det kræver blandt andet, at vi ser medicintilskudsreglerne efter i sømmene. Der er brug for en modernisering af reglerne, hvor myndighederne har fokus på de langsigtede effekter af en given behandling.

Når et lægemiddels pris vurderes, skal det ske med afsæt i et bredt udsyn, hvor man tager højde for om en given behandling kan skåne patient fra at skulle behandles indenfor andre områder.

Det er til gavn for samfundet men især den enkelte patient, som får den rette hjælp i tide.

1. LIFE SCIENCE-PANEL: SUNDHEDSVÆSEN 
OG -INDUSTRI GÅR HÅND I HÅND

Venstre foreslår, at der nedsættes et life science-panel, som formaliserer dialogen mellem offentlige og private parter indenfor life science. Panelet skal følge strategiens implementering og løbende drøfte nationale og internationale prioriteter samt generelle rammevilkår for life science.

Offentligt-privat samarbejde om innovation og udvikling er en afgørende forudsætning for life science-industriens rammevilkår i Danmark. Samtidig er det et afgørende vilkår, at nye behandlinger kan godkendes hurtigt, og at patienterne får adgang til dem. Der er behov for et nyt forum, der sikrer en 
tværgående dialog, hvor sundhedsvæsnet er med om bordet, og hvor partnerne løbende og agilt kan drøfte behovet for et innovativt samarbejde om life science.

Det nye life science-panel bør have deltagelse af life science-virksomheder, brancheorganisationer, lønmodtagerorganisationer, patientforeninger, ministerier, regioner, universiteter og repræsentanter fra sundhedsvæsenet.

2. ARBEJDSGRUPPE SKAL SIKRE ETISK OG 
EFFEKTIV BRUG AF DANSK SUNDHEDSDATA

Der er et stort potentiale i bedre og sikre anvendelse af sundhedsdata på tværs af hele sundhedsvæsnet og i offentlige-private samarbejder om forskning og udvikling af nye patientbehandlinger. Men det sker ikke tilstrækkeligt i dag, selv om patienterne er åbne overfor at anvende deres anonymiserede sundhedsdata til forskning og innovation.

En effektiv udnyttelse af den danske sundhedsdata vil kunne rykke den danske forskning lysår frem. Det vil også gøre det attraktivt for udlandet og tiltrække flere forskningsinvesteringer i Danmark til gavn for sundhedsvæsnet og økonomien.

Ved at udnytte sundhedsdata bedre kan den forebyggende indsats styrkes. Ydermere har Danmark et omfattende sundhedsdatasystem, som har betydet dansk førerposition, når det kommer til internationale forskningsstudier foretaget i Danmark. Det skal vi understøtte. Derfor skal vi sikre sundhedsdata i verdensklasse uden at gå på kompromis med sikkerhed og etik.

Med ambitionen om at Danmark skal være en førende nation indenfor både udvikling og anvendelse af målrettet/personlig medicin skal den national strategi for Personlig Medicin ikke bare videreføres, men også udbygges med nye ambitioner og indsatser. Sundhedsdata og det offentlige-private samarbejde herom er helt centralt for både udvikling og anvendelse af personlig medicin, og skal derfor være et prioriteret fokusområde i den kommende strategi.

Det nye nationale partnerskab (OPP) for bedre anvendelse af danske sundhedsdata til forskning, kvalitetsudvikling og innovation skal prioriteres, og én fælles national indgang til 
sundhedsdata skal styrkes. Det er godt, at regering og regioner arbejder for en fælles indgang til sundhedsdata. Venstre ønsker yderligere kul på det arbejde.

Derfor skal der under det forslåede life science- panel nedsættes en arbejdsgruppe til at se på sundhedsdataområdet fra flere forskellige vinkler. En relevant sammensætning af aktører for denne del af arbejdsgruppen er Danske Regioner, Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet og Justitsministeriet samt repræsentanter fra industrien såsom Novo Nordisk, Lundbeck, LIF, Lægevidenskabelige Selskaber og universiteter samt suppleres af aktører, der er eksperter på det dataetiske såsom; Dataetisk Råd, Advokatsamfundet, Forbrugerrådet Tænk, patientforeninger m.fl.

3. DANMARK SKAL VÆRE GLOBALT 
UDSTILLINGSVINDUE FOR LIFE SCIENCE

Danmark er en afgørende global spiller indenfor life science-området og førende i Europa. Det er et resultat af årtiers hårdt og strategisk arbejde. Hvis Danmark skal opretholde sin globale styrkeposition på området, er det vigtigt, at vi hele tiden følger med udviklingen globalt og markerer os som et vigtigt centrum for forskning i life science. Det mener vi, blandt andet skal ske ved, at regeringen arbejder for at få HERA, EU’s nye beredskab på sundhedsområdet, til København. Ydermere skal der indsættes medarbejdere på danske ambassader i nøglelande, som skal arbejde med vores eksport af life science-produkter.

a. Regeringen skal få EU’s nye beredskabsmyndighed til København
Den danske regering skal lave en plan for at tiltrække EU’s nye sundhedsberedskab til København. Planen kan tage afsæt i de erfaringer og de tværgående samarbejder samt alliancer, der blev etableret under den tidligere regerings kampagne for at tiltrække EMA til Danmark. 

Formålet med HERA er at styrke EU’s evne til at håndtere grænseoverskridende sundhedsproblematikker såsom den aktuelle covid-19 pandemi.

Som stærk life science-nation vil det være en kæmpe gevinst for os, hvis beredskabsmyndigheden placeres i Danmark. Det vil styrke den danske forskning og life science-industri, idet beredskabsmyndigheden vil tiltrække topforskere fra ind- og udland. Det vil stille Danmark endnu stærkere på et område, hvor vi i dag allerede er en afgørende global aktør.

Venstre har i vores forslag til finanslov for 2021 afsat midler til, at der laves en ambitiøs indsats for, at EU’s kommende beredskabsmyndighed på sundhedsområdet bliver placeret i København. Den indsats skal sikre, at vi ikke bare kommer i spil til posten, men at vi ligger i favoritfeltet, når det skal besluttes, hvor beredskabsmyndigheden skal placeres.

Bliver beredskabsmyndigheden placeret på dansk jord, understøtter det Danmarks position som førende på life science i Europa og viser vores potentiale indenfor life science. Vi har et godt afsæt i Danmark – derfor må regeringen udnytte de åbenlyse muligheder og få den nye beredskabsmyndighed placeret i København.

b. Sundhedsdiplomati på danske ambassader i nøglelande for life science-eksport
Det er afgørende for Danmarks eksporteventyr indenfor life science, at man har haft fingeren på pulsen i forhold til, hvad der efterspørges på det globale marked. Denne indsats kan vi styrke yderligere ved at få mere fokus i Udenrigstjenesten på, hvordan vi bedst afsætter produkter og dermed styrker den danske eksport til nøglelande i forhold til at afsætte danske life science produkter.

I dag er der særlige medarbejdere på udvalgte danske ambassader, der fokuserer på søfarts-og landbrugsområdet. Det samme sker kun i begrænset omfang indenfor sundhedsområdet. Venstre foreslår derfor en markant offensiv satsning på at forøge ambassadernes indsats indenfor såkaldt sundhedsdiplomati. Formålet er at forbedre myndighedsarbejdet og fremme markedsadgangen til attraktive markeder rundt om i verden for dansk life science.

Yderligere skal Danmark også være med, når det kommer til at undersøge mulighederne for at gøre sig bemærket på nye områder i det globale og europæiske marked. Et eksempel på dette er indenfor medicinsk cannabis. Den industri har under de rette forhold et betydeligt vækstpotentiale.

Trods konkurrence har Danmark gode muligheder for at blive markedsledende. For medicinsk cannabis kan potentialet indfries ved at gøre den tidligere regerings dyrknings- og forsøgsordning permanent, således virksomheder har solide rammer for investeringen, samt ved at arbejde aktivt for at harmonisere reglerne for godkendelse af medicinsk cannabis indenfor EU, således at gensidig anerkendelse bliver mulig på samme måde, som det gælder for registrerede lægemidler.

4. STYRKELSE AF KLINISK FORSKNING I 
DANMARK

Venstre sikrede under forhandlingerne om forskningsreserven, at der blev afsat 390 mio. kr. til forskning, teknologiudvikling og innovation. Venstre gik til forhandlingerne med et klart ønske om at løfte området. Det fik vi forhandlet hjem, fordi vi finder det afgørende. En stærk forskningsindsats understøtter Danmark som førende life science-nation i Europa.

a. Flere midler til klinisk forskning
Venstre vil fortsat prioritere at styrke den kliniske forskning i Danmark. Vi skal fortsat opbygge viden om sygdomme og behandlinger, så vi kan bevare vores styrkeposition inden for life science-området. Målrettede forskningsinvesteringer og satsninger på digitalisering af kliniske studier i Danmark vil samtidig sikre en markedsføring af os som førende forsøgsland, og vil dermed tiltrække endnu flere udenlandske investeringer til landet.

b. Øgede incitamenter til klinisk forskning
I et travlt sundhedsvæsen med et forståeligt fokus på behandlingen af den næste patient er det svært for læger at afsætte tid og ressourcer til klinisk forskning – uanset om det er ens egen eller i samarbejde med virksomheder.

Sundhedsvæsenet og de enkelte kliniker mangler derfor incitament og kapacitet til at prioritere arbejdet med kliniske forsøg. Samtidig findes der ingen konkrete nationale og ambitiøse målsætninger for klinisk forskning, og ofte har forskere kun få arbejdstimer og fritid til at bedrive klinisk forskning.

Det rammer på længere sigt kvaliteten af den kliniske forskning, og gør det vanskeligere at udvikle ny medicin og nye behandlinger til gavn for patienterne. Regionernes og lægernes incitament til at forske bør styrkes ved, at der i statens økonomiaftale med regionerne bliver øremærket midler til forskning, samt at der indføres mekanismer, som belønner de regioner, hospitaler og læger, der gør det bedst.

Inspiration kan hentes fra Norge, hvor man har indført et point-system, der belønner kliniske forskere. Med inspiration fra den norske model bør der i Danmark skabes øgede incitamenter for sundhedsvæsenet til at prioritere arbejdet og ikke mindst samarbejdet om kliniske lægemiddelforsøg.

c. Sagsbehandlingstider skal reduceres
Under covid-19 blev ansøgninger vedrørende kliniske studier behandlet i løbet af få dage (ikke måneder eller år), hvilket var medvirkende til at tiltrække en række internationale studier. Der bør tilføres flere ressourcer til sagsbehandlingen af ansøgninger til klinisk forskning i Lægemiddelstyrelsen og det videnskabsetiske komitesystem gennem ekstra medarbejder 
headcounts, hvor en forholdsvis lille ekstra investering vil have en stor gavnlig effekt.

I december 2021 træder nye EU-regler i kraft, der ændrer rammerne for ansøgninger og sagsbehandling af kliniske forsøg. Der skal derfor igangsættes en målrettet indsats, som 
sikrer, at både Lægemiddelstyrelsen og nye statslige medicinske komitéer kommer på plads hurtigst muligt, så de kan sikre en effektiv håndtering af de nye regler.

Venstres life science strategi vil reducere udgifter for kliniske studier.

d. Reducer udgifter og skab konkurrencedygtige priser for kliniske studier
Udgifter forbundet med kliniske studier er steget markant, og ligger nu højt i en international sammenligning. Det gør det mindre attraktivt at foretage kliniske studier i Danmark, som ellers er et afgørende parameter, når globale virksomheder skal prioritere deres investeringer.

Derudover er der ikke transparens i forhold til de reelle udgifter forbundet med de kliniske studier, og virksomhederne oplever stor variation afhængig af region og hospital. Der bør gennemføres en analyse af de reelle udgifter forbundet med kliniske studier, som kan bidrage til at skabe højere grad af transparens og ensartethed på tværs af regioner.

Erhvervsministeriet bør iværksætte en analyse af overheads på tværs af de lande, som vi normalt sammenligner os med.

e. Permanent forskningsfradrag
Forskning er forudsætningen for, at vi kan videreudvikle life science-industrien. Vi kender ikke fremtidens sundhedsudfordringer i dag, så der er brug for en bred forskningsindsats, som kan skabe grobund for fremtidens løsninger og samtidig understøtte en kompetent arbejdsstyrke. Tilsvarende er der brug for at styrke den kliniske forskning, der bygger broen fra grundforskning til fremtidens patientbehandling.

Gode vilkår for forskning og udvikling er et konkurrenceparameter og en afgørende faktor for placeringen af udviklingsaktiviteter. Hvis Danmark skal bevare vores styrkeposition inden for life science, så skal vi gøre det attraktivt for virksomhederne at investere i forskning og udvikling.

Derfor vil Venstre understøtte den langsigtede forskning og innovation ved at gøre det internationalt konkurrencedygtige forskningsfradrag på 130 procent permanent. Det bør ikke bare være et krisetiltag i slipstrømmen af corona-epidemien, for Danmark har brug for at erhvervslivet investere i fremtidige produkter – krise eller ej.

5. VERDENS BEDSTE SUNDHEDSVÆSEN 
MED FOKUS PÅ LANGSIGTEDE EFFEKTER

Har vi verdens bedste patientbehandling vil nye danske life science-løsninger stå stærkt i den globale konkurrence om at erobre nye eksportmarkeder og tiltrække investeringer. Samtidig vil ambitionen skabe positive effekter for patienterne, pårørende, arbejdsmarkedet, de offentlige finanser – og hele samfundet.

Venstre ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse og en stærk life science-industri, som vækstmotor i danske økonomi. Det kræver investeringer og et sundhedsvæsen, der kan konvertere de behandlingsmæssige muligheder til styrkede behandlingsresultater.

Skal velfærdsgevinsterne realiseres forudsætter det:

Et fyldestgørende beslutningsgrundlag for sundhedspolitiske prioriteringer som inddrager og synliggør de bredere samfundsmæssige konsekvenser af sundhedsinvesteringer, herunder effekter på arbejdsudbuddet og modgående besparelser i den offentlige sektor.

Eftersyn af medicintilskudsreglerne og analyse af muligheden for at inddrage kort- og langsigtede gevinster for både patienter og samfund

Fremtidssikring af indkøbs- og aftalemodeller, der sikrer, at vilkårene for indkøb af innovative produkter til det danske sundhedsvæsen ikke kompromitterer danske eksportinteresser. For eksempel ved øget brug af indkøb med risikodelingsaftaler mellem industri og sundhedsvæsenet.

Venstre har leveret på life science-dagsordenen

Med strategien vil vi gerne understøtte life science-virksomheder i Danmark, der er blandt verdens bedste. Samlet set skal vi holde fast i ambitionen om, at Danmark skal være førende på life science i Europa.

Derudover har Danmark sundhedsdata i verdensklasse, hvilket gør det eftertragtet for udenlandske aktører at investere og starte forskningsprojekter i Danmark. Den førerposition må vi for alt i verden ikke sætte over styr.

Da Venstre sidst havde regeringsansvaret, prioriterede vi derfor life science-området. Vi gennemførte i 2018 en vækstplan med 36 konkrete initiativer, der tog udgangspunkt i 
anbefalingerne fra Vækstteam for life science.

Vi var bannerfører for at afsætte 500 mio. kr. i 2020 til blandt andet en styrkelse af life science-industrien under corona-krisen som opfølgning på de genstartsteams for dansk eksport, som Venstre foreslog i foråret 2020 og fik vedtaget i juni 2020.

Under forhandlingerne til genstart af dansk eksport kom Venstre igennem med en række tiltag, der skulle sikre den danske life science-industris globale styrkeposition.

Der blev sikret 15 mio. kr. til at etablere et nyt bemyndiget organ, der certificerer medicinsk udstyr.

Det er afgørende for, at sundhedsvæsenet kan tage nye, sikre og innovative løsninger i brug, og give danske life science-virksomheders nye produkter lettere adgang til markedet - uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Det var også med et stærkt Venstre-aftryk, at vi fik tilført 10 mio. kr. til en styrket indsats for klinisk forskning og øget brug af sundhedsdata. Det er fuldstændig afgørende, for at sikre den danske life science-industris effektivitet og konkurrencedygtighed og helt i tråd med forslagene i nærværende oplæg.

Life science-industrien er en dansk styrkeposition og er blandt Danmarks helt store eksporterhverv samt en markant global faktor.

Når vi står så stærkt inden for life science, er det blandt andet fordi, vi i dag høster frugterne af det massive løft i forskningsinvesteringerne, der blev gennemført med globaliseringsstrategien i 00’erne.

Vi skal have en ambitiøs life science strategi for at bevare Danmarks førende position.