Venstre vil blandt andet via udflytning af uddannelser sikre attraktive uddannelsesmuligheder i hele Danmark.

Danmark i bedre uddannelsesbalance

Venstre vil sikre uddannelse i hele Danmark

Der skal være attraktive uddannelser i hele Danmark

For selv om Danmark er et geografisk lille land, så er der desværre forskel mellem land og by, når det gælder eksempelvis befolkningsudvikling og adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Et helt afgørende element i at adressere de forskelle er vores uddannelser. For vi ved, at manglende adgang til uddannelse kan have negative sideeffekter:

  • Er der langt til uddannelsesstederne, så afholder det unge fra at få relevante uddannelser.
  • Flytter unge væk for at uddanne sig, så kommer kun få tilbage, hvilket i dag giver regionale skævheder.
  • Private virksomheder og den offentlige sektor har sværere ved at skaffe den relevante arbejdskraft, når der ikke er stærke, lokale uddannelsessteder.
  • Det er skidt for bosætningen, hvis skolen ikke kan skaffe lærere, hjemmeplejen mangler sygeplejersker eller den lokale virksomhed ikke kan få ingeniører.

Vores ambition er derfor klar: 

Venstre vil sikre attraktive og velfungerende uddannelser i hele Danmark. Og vi har en klar målsætning for den udvikling, som skal ske fra 2021 til 2025.

MÅLSÆTNING: 
I 2025 skal yderligere 7.000 unge tage deres videregående uddannelse udenfor de store byer.

Venstre gjorde meget for at sikre et Danmark i bedre balance, da vi var i regering bl.a. gennem udflytning af statslige arbejdspladser.

Men vi skal ikke stoppe der, og særligt på uddannelsesområdet skal vi gøre mere. Det vil gøre Danmark rigere, friere og ikke mindst mere sammenhængende. Det gør vi med syv konkrete forslag. Og vi vil afsætte 100 mio. kr. til formålet.

Målet er, at du som ung har attraktive valg i hele landet blandt uddannelser af høj kvalitet, Vi vil som udgangspunkt bygge videre på eksisterende uddannelsessteder, og det vigtigt, at der skabes mulighed for nye studiepladser i de mellemstore provinsbyer, hvor det skal være attraktivt at uddanne sig.

Venstres uddannelsesudspil består af disse syv forslag.

Baggrund

Imens København har haft en befolkningsfremgang på 15,6 procent fra 2010-2019, så har fx Vestjylland samlet set kun haft en fremgang på 0,7 procent. I flere af de vestjyske kommuner, fx Ringkøbing-Skjern, er befolkningsudviklingen decideret negativ. I Vest- og Sydsjælland er fremgangen blot 0,2 procent med negativ udvikling i fx Vordingborg.

Situationen flere steder i landet er dermed kritisk, når det kommer til udviklingen i befolkningstallet. I Syddanmark viser fremskrivninger, at der sker markante fald i ungdomsårgangene. Frem mod 2030 vil der ske en nedgang 
på 8.000 unge svarende til 11 procent.Derfor har vi brug for, at flere unge bosætter sig og stifter familie i hele Danmark. Det kræver, at vi skruer op for ambitionsniveauet.

Der skal tænkes nyt og kanaliseres flere penge til at understøtte eksisterende og oprette nye attraktive studiemiljøer i hele landet. En stor del af den negative udvikling kan tilskrives mangel på gode og attraktive uddannelsestilbud.

Undersøgelser viser, at langt størstedelen – 80 procent – af de unge ikke flytter tilbage til yderkommunerne efter endt videregående uddannelse.

Men det er en udvikling, vi skal vende. For vi ved samtidig, at unge gerne etablerer sig der, hvor de har gennemført deres uddannelse. Der er ingen undskyldninger for at lade være, for Center for Landdistriktsforskning har dokumenteret, at det er muligt at skabe gode studiemiljøer uden for de store studiebyer og på den måde fastholde og tiltrække de unge.

Forslagene tager udgangspunkt i følgende tre centrale elementer i Venstres uddannelsespolitik:

  • Flere skal uddannes: Uddannelse er en investering i fremtiden, uanset om det er erhvervsuddannelser, korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser.
  • Uddannelser af høj kvalitet: Danmark skal begå sig internationalt og vores uddannelser - uanset hvor i landet de er - skal klæde de studerende på, så de er et aktiv for samfundet.
  • Danmark i balance: Vi skal sørge for, at der er sammenhæng på tværs af landet – også på uddannelsesområdet.

Venstres syv forslag

FORSLAG 1: ATTRAKTIVE STUDIEMILJØER I HELE DANMARK

I 2019 blev der ydet knap 14 mia. kr. i tilskud til de videregående uddannelsesinstitutioner, hvoraf det decentrale grundtilskud alene udgjorde 89 mio. kr. svarende til 0,6 procent.

Det decentrale grundtilskud blev indført som en del af bevillingsreformen i 2017 og trådte i kraft 1. januar 2019.

Venstre ønsker at styrke attraktive studiemiljøer i hele landet. Derfor skal det decentrale grundtilskud øges markant.

Venstre foreslår en fordobling af det decentrale grundtilskud. Det decentrale tilskud udgør pr. januar 2019 ca. 2 mio. kr. pr. uddannelsesudbud ud over hovedcampus uden for Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg for op til seks udbud pr. institution.

FORSLAG 2: 25 MIO. KR. TIL STARTKAPITAL TIL NYE UDDANNELSER

Det koster penge at etablere gode og attraktive uddannelsestilbud uden for de store byer. Uddannelsesinstitutionerne skal derfor have adgang til ”startkapital, ” når de etablerer de nye uddannelsestilbud. Venstre foreslår, at uddannelsesinstitutionerne får en øget bevilling i de første tre år af de nye uddannelsesudbuds levetid. Venstre vil afsætte en pulje på 25 mio. kr. til formålet.

FORSLAG 3: UDBUD AF NYE UDDANNELSER UDENFOR DE STORE UNIVERSITETSBYER

Når der bliver godkendt nye uddannelser skal de som udgangspunkt placeres uden for de store uddannelsesbyer. For at give volumen til uddannelsesinstitutioner udenfor de store byer skal det tilstræbes at udbyde visse – særligt nye – uddannelser, så de pågældende uddannelsesinstitutioner i en periode får hele optaget.

FORSLAG 4: 50 MIO. KR. TIL UDVIKLING AF UNIVERSITETSUDDANNELSER

Venstre foreslår en bevilling på 50 mio. kr. årligt til at understøtte og udvikle udbud af uddannelser under universitetsloven, der er tilknyttet en af de eksisterende universitetscampus udenfor de store universitetsbyer. I den sammenhæng vil Venstre fx oprette en jurauddannelse i Esbjerg.

FORSLAG 5: REGIONALE HENSYN VED STUDIEOPTAG

I dag sætter dimensioneringsmodellen et loft over optag på uddannelser, hvor der er en høj ledighed. Det overordnede billede viser fx, at dimittendledigheden er lavest i en række mellemstore kommuner (se tabel 1). Venstre ønsker, at der i dimensioneringsmodellen tages højde for geografiske forskelle med henblik på at sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet, således, at der tages regionale hensyn i studieoptag.

Tabel 1 viser en oversigt over de kommuner i Danmark, der har den laveste dimitentledighed.

FORSLAG 6: FLERE LOKALT FORANKREDE LÆRERUDDANNELSESPLADSER

Venstre ønsker at udbrede og understøtte muligheden for at oprette flere skolebaserede læreruddannelsespladser, hvor uddannelsen er tilrettelagt, så lærerstuderende arbejder på en skole, mens de uddanner sig til lærer.

Formålet er at sikre flere lokalt forankrede uddannelsespladser i de mindre bysamfund og dermed bedre mulighed for at sikre faguddannede lærere i hele landet.

FORSLAG 7: 25 MIO. KR. TIL DE STRATEGISKE RAMMEKONTRAKTER

For Venstre skal et Danmark i bedre uddannelsesbalance være et bindende, samfundsmæssigt mål. Det har uddannelsesinstitutionerne et stort ansvar for at være med til at løfte. Det skal derfor indgå i de strategiske rammekontrakter, at institutionerne med uddannelsesudbud uden for de store uddannelsesbyer skal bidrage til dette samfundsmæssige mål.

Det skal derudover være et strategisk mål at række ud til aktører med henblik på at arbejde aktivt for oprettelse af studiejobs, så de studerende sikres tilknytning til det regionale 
arbejdsmarked. Venstre vil afsætte en pulje på 25 mio. kr. til institutionernes udviklingsarbejde i den sammenhæng.

Enig med Venstre?