Bedre hjælp til ufrivilligt barnløse

En af livets store gaver er at få børn

Desværre er mange mennesker, som gerne vil være forældre, udfordret af fertilitetsproblemer, der kræver behandling.

Op til en fjerdedel af alle dem, der ønsker at få børn, oplever problemer med at blive forældre. Det er ikke bare tyngende for det enkelte par eller enlige, men også for familie og nærmeste omgangskreds, som ofte tager del i sorgerne.

Nedsat frugtbarhed er i dag en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt 20-45-årige i Nordenii. Og ufrivillig barnløshed er anerkendt som en sygdom på linje med alle andre sygdomme af WHO. Samtidig har vi som samfund interesse i, at flere danske børn sættes i verden.

Mennesker i fertilitetsbehandling er i dag ikke omfattet af udrednings- og behandlingsgarantien, hvilket betyder, at ventetiderne er lange til trods for, at tid spiller en afgørende rolle i fertilitetsbehandling.

Dertil kommer, at den nuværende begrænsning på antallet af forsøg for den enkelte er et problem.

Flere behandlinger øger beviseligt chancen for succes markant. Og da behandlingsforløb for fertilitet ofte trækker store følelsesmæssige veksler hos de involverede, så bør vi gøre mere for den enkeltes mulighed for succes.

Samlet set betyder den aktuelle tilgang med et unødigt tidsforbrug og et begrænset antal behandlinger, at mange ender med at blive behandlet forgæves.

Endelig kan den begrænsede adgang resultere i, at nogle er nødsaget til at opgive på grund af manglende økonomi.

Derfor ønsker Venstre, at der skal skabes bedre muligheder for de danskere, som skal i fertilitetsbehandling.

I det følgende beskrives de tre elementer, samt økonomien bag.

Her er Venstres forslag for at hjælpe ufrivilligt barnløse.

Vi foreslår tre ting for at investere i at flere har større mulighed for at sætte nye danskere i verden:

  1. Udrednings- og behandlingsgaranti til mennesker i fertilitetsbehandling
  2. Flere forsøg skal højne succesraten for den enkelte
  3. Adgang til betalt fertilitetsbehandling til barn nummer to

Udrednings- og behandlingsgaranti

Udrednings- og behandlingsgaranti til mennesker i fertilitetsbehandling
Tid er en afgørende faktor, når man ønsker at få børn. For jo ældre både kvinder og mænd bliver, desto sværere bliver det at blive forældre.

I det seneste årti er fødselstallet faldet i Danmark. Det sker i takt med, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder siden 1990 er steget fra 26,3 år til 29,5 år i 2019.

Chancen for at blive gravid topper, når kvinden er i begyndelsen af tyverne, og daler derefter. Selvom flere danskere samtidig oplever at være påvirket af fysiologiske faktorer, der gør det sværere at få børn, så skal vi også sikre, at tid og alder ikke bliver en større udfordring end højest nødvendigt.

For selvom tiden spiller en afgørende rolle, så er situationen i dag, at mennesker i fertilitetsbehandling venter alt for lang tid på at komme i gang.

Lange ventetider går ikke kun udover sandsynligheden for, at behandlingen giver det ønskede resultat. Det har også store menneskelige konsekvenser for de, der må vente endnu længere på at få deres drøm opfyldt. For i dag har mennesker, der modtager fertilitetsbehandling, ikke mulighed for at vælge et privat alternativ, hvis ventetiden er lang eller den begrænsede ramme for forsøg løber ud.

Derfor vil Venstre her give adgang til hurtigere behandling, ganske som det gælder på mange andre områder for patienter i det danske sundhedsvæsen.

Derfor foreslår Venstre

At borgere i fertilitetsbehandling skal omfattes af både udrednings- og behandlingsgarantien, så de kan benytte et privat alternativ, hvis ventetiden i det offentlige er mere end 30 dage.

Aktuel ventetid for at komme til undersøgelse på udvalgte hospitaler.
Note: Aktuel ventetid for at komme til undersøgelse på udvalgte hospitaler opgjort på mitsygehusvalg.dk den 15. februar 2021. Det oplyses derudover, at der er 6-8 måneders ventetid på Rigshospitalet.

Mindre brugerbetaling skal højne succesraten

Ventetiden er ikke den eneste udfordring, som ufrivilligt barnløse møder i fertilitetsbehandlingen. For det er desværre ikke alle behandlingsforsøg, der giver det ønskede resultat, og sandsynligheden for succes begrænses i sidste ende for manges vedkommende ligeledes af, at man kun kan modtage 
tre reagensglasforsøg via det offentligt, finansierede sundhedsvæsen.

Det kan være et enormt pres for de mennesker, der er i behandling, at vide, at der kun er tre forsøg i det offentlige. Det er et pres, som Venstre gerne vil afhjælpe for de berørte 
kvinder og familiers skyld.

Samtidig viser undersøgelser, at tre forsøg giver ca. 64 pct. chance for at lykkes med fertilitetsbehandlingen.

Venstre vil bekæmpe ufrivillig barnløshed med nyt udspil.

Men ved at hæve antallet af forsøg med yderligere tre, er det muligt at forøge chancerne til 84 pct.

Vi skal gøre muligheden for succes endnu bedre til fordel for de ufrivilligt barnløse:

Derfor foreslår Venstre

Mindre brugerbetaling på reagensglasbehandling. Vi ønsker med andre ord, at ufrivilligt barnløse i alle landets regioner skal have mulighed for at modtage seks reagensglasbehandlinger pr. barn via offentligt finansieret behandling.

Det giver mere ro for de enkelte, og det forøger chancerne markant for, at flere børn kommer til verden.

Chancen for at føde et barn stiger markant, når ufrivilligt barnløse får seks reagensglasbehandlinger i stedet for tre.

Afskaffelse af brugerbetaling til barn nummer to

Det er en udfordring, at danskerne generelt får færre og færre børn pr. kvinde. I 2017 kom der i gennemsnit 1,75 barn til verden pr. kvinde.

Til sammenligning blev der født ca. 2,5 barn pr. kvinde omkring 1960vi, og ikke siden 1968 har fertilitetskvotienten i Danmark været over niveauet på 2,1 barn pr. kvinde, hvilket er det anbefalede niveau for at opretholde Danmarks befolkningstal på lang sigt uden øget indvandring.

Det betyder, at vi bliver færre og færre, hvis fødselsraten ikke stiger. Det vil på sigt blive en udfordring for samfundet, fordi vi har brug for sunde og raske medborgere til at bidrage til, 
samfundet og til at sikre nye generationer, som også i fremtiden kan understøtte vores fælles velfærd og kultur.

En undersøgelse viser, at fødselsraten ligeledes falder, fordi flere danskere slet ikke får børn gennem deres levetid. Tallene viser, at en femtedel af danske mænd på 50 år er barnløse. Det samme gælder for hver ottende kvinde.

Årsagerne til, at danskerne får færre børn er mange og forskelligartede, men det er Venstres holdning, at vi skal give de mennesker, der ønsker at få børn, rigtig gode forudsætninger for det.

I dag er det kun muligt at få hjælp til det første barn i det offentligt, finansierede sundhedsvæsen. Men både den enkelte familie og Danmark som samfund har en stor interesse i, at drømmen om to børn kan opfyldes uden, at det er nødvendigt med egenfinansiering, hvilket kan være vanskeligt for mange.

Derfor vil Venstre afskaffe

brugerbetalingen til barn nummer to.

Vi vil med andre ord give mulighed for, at mennesker, der lider af ufrivillig barnløshed, også skal have mulighed for at modtage fertilitetsbehandling via det offentligt finansierede sundhedsvæsen til barn nummer to.

Statistik for fertilitetskvotienten i Danmark fra 1960 til 2018.
Note: Fertilitetskvotient (barn pr. kvinde) i Danmark i perioden 1960-2018, Verdensbanken.

Økonomi

Til at gennemføre de tre forslag, vil Venstre afsætte 125 mio. kr., der vil give ufrivilligt barnløse bedre mulighed for fertilitetsbehandling i det danske sundhedsvæsen. Midlerne afsættes på Venstres finanslovsudspil.