Venstre mener

Andre partier

VK-regeringen samarbejdede bredt

Anklagerne om VK-regeringens massive blokpolitik skyder langt over målet. Ser man på det seneste folketingsår – som endda lå umiddelbart forud for et folketingsvalg – er konklusionen tværtimod, at tre fjerdedele af alle VK-regeringens lovforslag blev vedtaget med brede flertal over midten af det politiske spektrum. Det gjaldt ikke kun mindre lovforslag.

Folketinget vedtog 205 lovforslag i folketingsåret 2010/2011. Et enigt folketing vedtog 36 procent af lovforslagene. 76 procent af alle forslag blev vedtaget med mindst ét venstrefløjsparti.

Socialdemokratiet stemte for 70 procent af alle lovforslag.
Det Radikale Venstre stemte for 69 procent af alle lovforslag.
Socialistisk Folkeparti stemte for 67 procent af alle lovforslag.
Selv Enhedslisten stemte for 44 procent af alle lovforslag.

Kun 4 procent af alle lovforslag i folketingssamlingen 2010/2010 blev vedtaget alene af VK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Venstre ønsker fortsat et bredt samarbejde i Folketinget og arbejder for et konstruktivt samarbejde med S-R-SF-regeringen.

Se en oversigt over alle lovforslag i folketingsåret 2010/2011 på Folketingets hjemmeside.

Retspolitik

Konsekvent retspolitik

Det må ikke kunne betale sig at lave kriminalitet.

Venstre har vedvarende fokus på retspolitikken. Flere markante reformer er blevet gennemført, fx politireformen og domstolsreformen, og flere store tiltag er sat i værk for at forhindre eller mindske kriminalitet i samfundet, fx Antiterrorpakkerne, Bandepakken, Lømmelpakken og Rockerloven.

Danmark er et land, hvor vi har tillid til hinanden. Internationale undersøgelser viser, at danskerne er et af verdens mest tillidsfulde folk og, at korruption og magtmisbrug stort set er fraværende. Vi stoler på hinanden, og vi forstår normalt hinandens motiver. Det gør os til et af verdens mest fredelige samfund.

Venstres mål er, at Danmark skal i 2020 fortsat være i den absolutte verdenselite, når det gælder borgernes tillid til hinanden og til myndighederne. Danmark skal i 2020 fastholde sin topplacering blandt lande uden korruption. Og i 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en alvorlig forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa.

Du kan læse mere om Regeringens 2020-mål om at danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk.

Afghanistan

Indsatsen i Afghanistan nytter

Den danske Afghanistan-indsats er vigtig - både for afghanernes og vores egen sikkerhed.

Afghanistan må ikke igen blive et fristed for terrorister. Derfor er den danske indsats vigtig. Danmark er med til at uddanne de afghanske sikkerhedsstyrker og politikorpset. Danmarks indsats skal bidrage til at gøre Afghanistan til et stabilt, demokratisk land.

Samtidig bidrager den danske indsats til at forbedre levevilkårene for afghanerne gennem støtte til udvikling, vækst og beskæftigelse.

VK-regeringen har styrket indsatsen i Afghanistan med flere soldater og flere penge til genopbygning. Det nytter! Flere børn går i skole, flere har adgang til lægehjælp, økonomien vokser, og Afghanistan har afholdt flere demokratiske valg. Fem millioner afghanere er allerede vendt hjem igen.

I 2011 begynder den afghanske regering at overtage ansvaret for at bekæmpe Taleban, så danske kamptropper gradvis kan trækkes hjem. Danske styrker skal i stedet træne de afghanske soldater. Venstre støtter denne strategi og ønsker, at Danmark indtil 2014 nedtrapper antallet af kampsoldater sammen med sine allierede Storbritannien og USA. Det er dog afgørende, at tempoet i tilbagetrækningen afhænger af, hvordan sikkerheden i Afghanistan udvikler sig.

Du kan læse mere om Danmark i Afghanistan ved at klikke her.

Du kan læse mere om resultaterne af den danske indsats i Afghanistan fra 2009 ved at klikke her.

Du kan læse mere om den danske indsats i Afghanistan 2008-2012 ved at klikke her.

Derfor nytter indsatsen:

83 pct. af afghanerne har nu adgang til sundhedsvæsenet – mod 9 pct. i 2002
Der er bygget og genåbnet mere end 4.500 skoler. Mere end 20.000 lærere er efteruddannet, og 28 pct. af lærerne er kvinder
7,5 mio. børn er kommet i skole, heraf mere end 2,5 mio. piger. Kun 700.000 drenge gik i skole under Taliban
Det afghanske bruttonationalprodukt (BNP) er steget med over 70 pct. siden 2002, og den økonomiske vækst fra 2009 til 2010 er på 22,5 pct.
75 pct. af afghanerne har adgang til en telefon
Mikrokreditprogrammet har ydet over 450.000 lån - heraf 60 pct. til kvinder
Mere end 140.000 afghanske soldater og 120.000 afghanske politifolk er trænet (pr. nov. 2010)
Den totale opiumsproduktion i Afghanistan er faldet med 48 pct. fra 2009 til 2010. I Helmand er opiumsproduktionen faldet med 35 pct. i samme periode

Sundhed

Hjælpen hurtigt fremme

I 1999 var der 4 lægebiler. I dag er der mere end 50 læge- og akutbiler og to lægehelikoptere.

Det beskriver Venstres mål med det akutte beredskab. Hjælpen skal ikke bare være hurtigt fremme – den skal også kunne begynde behandlingen allerede på skadestedet.

Samlingen af sygehusene på færre adresser må ikke ske på bekostning af borgernes tryghed. Derfor mener Venstre, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme indenfor 15 minutter. Samtidig skal hjælpen benytte den nyeste teknologi, der gør det muligt at iværksætte behandlingen med det samme – eventuelt via kontakt til akutmodtagelsen.

Derfor er der fordelt 600 mio. kr. til forbedring af regionernes akutberedskab i områder med langt til en akutmodtagelse. Udover at forbedre det akutte beredskab, skal investeringen også gøre det muligt at behandle mindre skader lokalt, så man ikke skal køre langt for at få syet en flænge.

Nordvestjyderne har udtrykt stor bekymring over den nye sygehusstruktur, som regionsrådet har besluttet. Den bekymring har Venstre lyttet til. Regeringen har derfor sammen med Dansk Folkeparti besluttet at tage en række supplerende initiativer ud over regionens egen akutplan.

Læs mere om det fremtidige akutberedskab i Nordvestjylland ved at klikke her.

Fokusområde: Patienternes sundhedsvæsen

Patientens behov i centrum - sundhedsvæsenet må indrette sig

Venstres målrettede indsats på sundhedsområdet handler om mere end penge. Det handler om at indrette systemet efter patienternes behov - også selvom det kræver opgør med gamle vaner.

Derfor står Venstre fast på det udvidede frie sygehusvalg, som sikrer patienterne ret til behandling på et privathospital, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse er længere end én måned. Oppositionen vil udhule rettigheden og reelt fjerne patientens indflydelse på, hvornår behandlingen skal foregå.

Det strider fuldstændig med Venstres tankegang. Der er ingen grund til at lade patienterne vente længere. Behandlingen bliver ikke billigere af den grund, og det trækker patientens sygdomsforløb ud – måske endda med en endnu længere sygemelding til følge. Venstre vil i stedet sætte patientens behov i centrum.

Det handler altså ikke kun om penge. Men det er naturligvis også en væsentlig del. I 2012 bruges der derfor 35 mia. kr. mere på sundhedsområdet end i 2001. Det har betydet mere end 10.000 flere læger, sygeplejersker og andre medarbejdere og 37 dages kortere ventetid.

Patienternes behov skal også være i centrum i fremtidens sundhedsvæsen. På den ene side skal supersygehusene sikre, at behandlingen udføres af førende eksperter. På den anden side er det afgørende, at det nære sundhedsvæsen bevarer trygheden for borgerne – hjælpen skal ikke bare være hurtigt fremme, men skal også kunne begynde behandlingen på stedet. Samtidig skal simple skavanker kunne behandles lokalt.

Ret til hurtig behandling

Venstre ønsker, at alle patienter skal have ret til hurtig behandling. Derfor har regeringen indført det udvidede frie sygehusvalg, som giver patienterne ret til at lade sig behandle på et privathospital, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger én måned.

Det er et stormskridt frem for ligheden i sundhed. Tidligere var det kun de meget velhavende, der havde råd til at springe ventelisten over og lade sig behandle på et privathospital. Den mulighed har alle danskere i dag. Mere end 460.000 patienter har benyttet sig af den indtil nu.

De mange initiativer har gjort en forskel – ventetiden er faldet med 37 dage, siden regeringen kom til i 2001.

Venstre vil bevare og forbedre patienternes rettigheder – ikke mindst til hurtig behandling. Socialdemokratiet og SF har foreslået en kraftig forringelse, så patienterne skal vente længere. Det er Venstre imod.

Mistanke om alvorlig sygdom skal åbne alle døre

Det er umenneskeligt at leve lang tid med mistanke om alvorlig sygdom. Derfor vil Venstre sikre, at alle døre åbner sig for patienter med mistanke om en kræft- eller hjertesygdom.

Regeringen har indført nye ”pakkeforløb” på kræft- og hjerteområdet, som haster patienterne igennem de nødvendige undersøgelser. På den måde minimeres ventetiden mest muligt. Venstre holder et skarpt øje til, om regionerne lever op til pakkerne.

Antallet af dødsfald som følge af både kræft- og hjertesygdom er faldet de senere år. Den udvikling skal fortsætte.

Skat

Tryghed om skatten er afgørende

Skattestoppet var et fast fundament for VK-regeringen og er fortsat et centralt omdrejningspunkt for Venstres skattepolitik. Skattestoppet betød i næsten 10 år, at danskerne kunne sove roligt om natten, fordi skatter og afgifter ikke pludselig blev sat i vejret.

VK-regeringen gennemførte i sin levetid tre fuldt finansierede lettelser af skatten på arbejdsindkomst. Sammen med skattestoppet betyder det, at en almindelig arbejderfamilie med to børn i eget hus i 2011 har ca. 3.000 kr. ekstra til rådighed hver eneste måned, end familien ville have haft ved en uændret videreførelse af skattepolitikken fra 2001.

I 2009 gennemførte regeringen en omfattende og fuldt finansieret skatteomlægning, ”Forårspakke 2.0.”, som moderniserer det danske skattesystem. Skatten på arbejdsindkomst sættes ned, hvilket gavner væksten og virkelysten i samfundet. Omvendt sættes skatterne op på de ting, som vi gerne vil have mindre af bl.a. forurening og usunde fødevarer.

Du kan læse mere om Forårspakke 2.0. her.

Venstre lægger fortsat afgørende vægt på, at danskerne skal kunne være trygge ved skatterne. Blandt andet skal boligejerne kunne vide sig sikre på, at deres økonomi ikke pludselig ændres. Det betyder også, at Venstre finder det afgørende, at der føres en ansvarlig økonomisk politik, som holder renterne i ro.

S-R-SF-regeringen har i deres første regeringsgrundlag lanceret skatte- og afgiftsstigninger for 5 mia. kr. årligt uden modsatrettede skattelettelser, ligesom der skal spares 2 mia. kr. yderligere på støtte til erhvervslivet, som ligeledes kan være støtte givet via skattesystemet.

Højere skatter og afgifter er skadeligt for væksten og virkelysten i samfundet og er dermed en trussel for mulighederne for at sikre varig velfærd. Samtidig vil de nye skatte- og afgiftsstigninger betyde, at det bliver dyrere at være dansker – også for danskere på indkomstoverførsel, som ikke kompenseres for fx nye afgifter på dagligvarer med fedt og sukker mv.

Vækst

Gode vilkår for private virksomheder giver vækst

Fundamentet for en sund økonomi er de private virksomheder. De skaber vækst, fremgang og ikke mindst arbejdspladser. Samtidig leverer de den værdi, som er nødvendig for at kunne finansiere de offentlige velfærdsydelser. Det kan siges enkelt: Ingen virksomheder – ingen velfærd.

Dansk økonomi kan ikke ses uafhængigt af den internationale økonomi, og den globale konkurrence er i dag mere intens end nogensinde før. Mange lande vil gerne nå derhen, hvor vi er i dag. De arbejder og uddanner sig som aldrig før. Derfor er de tider for længst forbi, hvor vi kunne læne os tilbage, fordi vores varer kun var made in China. I dag er de også invented in China.

Derfor skal erhvervslivet have gode rammevilkår, så de kan konkurrere i Danmark såvel som internationalt. Og derfor har Venstre bl.a. foreslået, at selskabsskatten sænkes. Venstre foreslår, at finansieringen hertil findes inden for de nuværende tilskud til erhvervslivet. Det er bedre at sænke skatten generelt end at fastholde tilskud, som kan virke konkurrenceforvridende, være ineffektive og føre til fejlinvesteringer. En lavere selskabsskat vil også gøre det lettere at tiltrække udenlandske virksomheder til landet.

Venstre arbejder ligeledes bl.a. for at gøre det mere enkelt at drive virksomhed og at fjerne konkurrencehæmmende regulering.

Integration

Fokusområde: Integration

Stramninger for asyl og familiesammenføring - og vi tiltrækker udenlandsk arbejdskraft.

Danmark er blevet et åbent land for alle, der kan og vil. Det er sket, fordi regeringen har ført en fast, fair og ikke mindst fornuftig udlændingepolitik. Vi har gjort det attraktivt at komme til Danmark for at arbejde og studere, og omvendt strammet op for reglerne for asyl og familiesammenføring.

Det betyder, at der samlet set kommer flere udlændinge til Danmark i dag end for 10 år siden. Men til forskel fra tidligere kommer udlændinge i højere grad for at bidrage til samfundet frem for kun at nyde godt af velfærden. Der kommer samlet set tre gange så mange udlændinge til Danmark for at arbejde eller studere, end der gjorde i 2001. Det har Danmark brug for.

Vi har fået styr på indvandringen og det har givet plads til at forbedre integrationen. Siden 2001 er knap 50.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kommet i arbejde. Flere unge kvinder og mænd med ikke-vestlige rødder uddanner sig. Vi vil fortsætte vores målrettede og succesrige indsats for at få flere indvandrere i arbejde frem mod 2020. Det er vores mål, at Danmark skal være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Vi skal samtidig være verdensmestre i demokratisk integration.

Du kan læse mere om regeringens 2020-mål ved at klikke her

Samtidig slår vi hårdt ned over for udlændinge, der forbryder sig mod det danske samfund. Forhærdede kriminelle, der hånligt afviser at være en del af det danske fællesskab og begår alvorlig kriminalitet – måske i ly af familierelationer eller anden tilknytning til Danmark, har ikke noget at gøre i Danmark. Derfor har vi indgået en ny udlændingeaftale, hvor vi bl.a. strammer udvisningsreglerne.

Læs mere om aftalen her.

Folkeskole

Fokusområde: Folkeskole: Den danske folkeskole er god. Vi har gjort faglige fremskridt. Børn læser i dag lige så godt i tredje klasse, som de før gjorde i fjerde klasse. I naturfag og matematik er eleverne nu lige så gode i fjerde klasse, som de før var i femte. Men vi skal stræbe endnu højere. Derfor er det ét af Venstres ti 2020-mål, at danske skolebørn skal være blandt verdens bedste i læsning, matematik, naturfag og engelsk.

Du kan læse mere om regeringens 2020-mål ved at klikke her.

Fagligheden i folkeskolen er blevet styrket gennem flere timer i dansk og matematik i 1.-3.-klasse, mere undervisning i engelsk, flere prøver, bindende trinmål og mulighed for at dele eleverne op i hold.

Men vores ambitioner stopper ikke her. Vi vil gøre en af verdens dyreste folkeskoler til en af verdens bedste. Derfor vil vi indføre længere skoledage for de mindste elever med tid til leg, læring og kreativitet. Vi vil også give et læseløfte om, at alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse.

Vi vil også stille større krav til lærerne. Derfor vil vi rekruttere fremtidens lærere blandt de dygtigste studerende ved at indføre karakterkrav på læreruddannelsen. Vi vil give de største elever mulighed for at evaluere undervisningen og lærerne.

Læs mere om skole og uddannelse i Venstres principprogram.

Arbejdsmarked

Fokusområde: Arbejdsmarked: Det er nye tider i dansk politik. Ledigheden steg i kølvandet af den verdensomspændende økonomiske krise, men heldigvis ikke så meget, som vi havde frygtet for VK-regeringen satte ind i tide. Danmark står i en situation hvor risikoen for en noget lavere vækst og stigende ledighed ind i 2012 er tiltaget efter sommerens voldsomme finansielle uro.

Vi har løbende fulgt krisen og har sat flere initiativer i gang. Vi har bl.a. fremrykket offentlige investeringer og med udbetalingen af SP-midler og skattereformen fra 2010 har vi sikret danskerne flere penge mellem hænderne, hvilket også bidrager til at holde økonomien i gang. Vi har især haft fokus på ungdomsledigheden og de langtidsledige for at hindre, at de kommer til at stå permanent udenfor arbejdsmarkedet.

Selv om krisen endnu ikke er fuldstændig afblæst, har Venstre også fokus på Danmarks langsigtede udfordringer på arbejdsmarkedet. Vi kommer nemlig til at mangle arbejdskraft i de kommende år. Flere forlader arbejdsmarkedet, mens færre kommer til.

Derfor har vi aftalt at gennemføre Tilbagetrækningsreformen. Reformen sikrer balance i den offentlige økonomi og sikrer tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Efterlønnen bevares, men den maksimale efterlønsperiode sænkes gradvist fra fem til tre år. Samtidig målrettes efterlønnen personer med små pensionsformuer.

For dem, der ikke kan arbejde, er der fortsat alternativer – også selvom man ikke har nået pensionsalderen. En særlig seniorførtidspension skal sikre en nemmere og hurtigere adgang til førtidspension for personer, der aldersmæssigt er tæt på pensionsalderen. Seniorførtidspensionen gælder for alle – uanset om de har været tilmeldt efterlønsordningen eller ej.

Du kan læse mere om Venstres arbejdsmarkedspolitik i Venstres principprogram

Økonomi

En sund økonomi er fundamentet for varig velfærd: Det er afgørende for vores samfund, at der er styr på økonomien og tryghed om den enkelte danskers økonomi. En sund samfundsøkonomi er afgørende for, at der er råd til at betale for den velfærd, som vi værdsætter så højt.

Venstre ønsker, at der skal være råd og plads til fortsat at kunne udvikle og styrke velfærden – også i fremtiden. Det kræver imidlertid, at vi ikke bare lukker øjnene og lader stå til, men at vi håndterer de udfordringer, som opstår løbende, og som kan forudses i fremtiden.

I de kommende år er der udsigt til ubalance mellem det offentliges indtægter og udgifter så langt øjet rækker. Derfor præsenterede og fastlagde den daværende VK-regering et konkret og kontant langtidsbudget for Danmark frem mod 2020, hvor reformer sikrede, at der også fremadrettet ville være råd til at betale for velfærden.

Venstre har med tilfredshed konstateret, at der ved valget i september 2011 var et flertal af danskerne, der støttede op om denne reformlinje. Venstre ser derfor frem til samarbejdet om gennemførelsen af konkrete reformer også under S-R-SF-regeringen – og ikke kun, hvad angår de vigtige reformer på pensions- og efterlønsområdet.

Vi kan ikke købe velfærd på kredit. Med ambitiøse reformer kan vi derimod bevare – og endda i et vist omfang udbygge – velfærden.

Danskerne skal kunne være trygge ved deres økonomiske situation. De skal vide, hvad de kan regne med i forhold til deres skattebetalinger. Boligejerne skal hverken frygte højere skatter eller højere renter som følge af en uansvarlig økonomisk politik

Ældre

Bestem over dit eget liv – også når du bliver ældre: Venstre tror på den enkeltes ret til at være herre over eget liv. Det gælder også, selvom man er blevet ældre og måske har brug for hjælp i hverdagen. Derfor har vi indført frit valg på en række områder. Eksempelvis frit valg af plejebolig på tværs af kommunegrænser og frit valg af leverandør af hjemmehjælp.

Det frie valg er gennemført på forskellige måder i kommunerne under VK-regeringen fra 2001 til 2011. Ens for alle kommuner er friheden til at tilbyde samfundets ældste den bedst mulige hjemmepleje med mest mulig indflydelse på deres egen tilværelse. Den røde regering ønsker imidlertid et opgør med det frie valg i hjemmeplejen.

Venstre arbejder for gode og trygge forhold for de ældre, og fra 2001 til 2011 sørget for, at der eksempelvis er blevet bygget tusindvis af nye ældre- og plejeboliger, de ældre er sikret en fast kontaktperson i ældreplejen, og at flere hundrede tusinde ældre får en ældrecheck som en økonomisk håndsrækning i hverdagen.

Venstre mener, at pleje- og sundhedspersonalet på ældreområdet yder en fremragende indsats. Flere end otte ud af ti ældre har været tilfredse med den pleje og service, de har fået under VK-regeringen. Læs mere her.

Venstre arbejder forsat på at fremme det frie valg og sikre endnu mere livskvalitet for samfundets ældste borgere. Læs mere i Venstres principprogram.

Børn

En god start på livet: Børns trivsel og opdragelse er forældrenes ansvar. Det er vigtigt, at det offentlige ikke fratager den enkelte familie muligheden for at forme deres eget liv, men det offentlige skal omvendt støtte familierne, når der er behov for det.

Venstre arbejder for at sikre alle børn lige muligheder for at få en god start på livet. Det skal bl.a. altid være muligt for alle børn at gå i skole og at blive behandlet hos en læge eller på et hospital, når der er behov for det. De muligheder må aldrig blive tilsidesat på grund af den enkelte families økonomi.

For at sikre lige muligheder for alle børn har Venstre fokus på kvaliteten i daginstitutionerne, det frie valg mellem offentlige og private leverandører, og VK-regeringen har sikret et års fleksibel barselsorlov samt muligheden for, at alle børn kan få et sundt måltid mad i daginstitutionerne.

For at sikre de udsatte børns vilkår har regeringen lanceret strategien: ”Lige muligheder for alle børn og unge”, samt vedtaget flere reformer bl.a. Anbringelsesreformen og Barnets Reform - som er med til at sikre udsatte børn og unges muligheder for at få en god start på livet trods et vanskeligt udgangspunkt.

Du kan også læse mere om familieliv med valgfrihed i Venstres principprogram her.

Udenrigspolitik

Tag ansvar i verden: Det er vigtigt for Venstre, at Danmark tager ansvar uden for vores grænser og drager omsorg for vores medmenneskers frihed, sikkerhed og tryghed. Danmark skal deltage aktivt i løsningen af de globale udfordringer.

Derfor har regeringen sendt soldater til Afghanistan, Kosovo og Libanon, samt Aden-bugten; for hindre terrorisme, for at sikre fred og for at hæmme pirateri, der også har ramt den danske handelsflåde. Vi skylder de udsendte soldater stor tak for deres uselviske indsats i kampen for fred og frihed i verden omkring os.

Vores indsats i Afghanistan virker. Blandt andet har 83 pct. af afghanerne nu adgang til sundhedsvæsenet. Det havde kun 9 pct. i 2002. Og nu går ca. 7,5 millioner afghanske børn i skole - tidligere var det kun 700.000 drenge. Læs mere her.

Regeringens har lanceret den første nye strategi for udviklingsbistand i 10 år. Strategien danner et langsigtet grundlag for Danmarks udviklingssamarbejde. Der er fokus på at sikre bedre resultater og mest mulig udvikling for pengene.

For at sikre friheden og selvstændigheden må Danmark altså indgå i forpligtende internationale fællesskaber, hvor vi samarbejder om at sikre frihed og fred og at skabe muligheder for stadigt bedre livsvilkår i verden. Læs mere i Venstres principprogram her.

Udsatte

Plads til alle – også samfundets svageste og udsatte: Dem, der har brug for en varm hånd og kærlig hjælp, skal have det. De stærke og raske har et ansvar for at støtte de svage og de syge. Venstre mener, at socialpolitikken har til formål at sikre, at alle har mulighed for at udnytte deres ressourcer og deres evner maksimalt. Dem der ikke selv kan, skal hjælpes.

Ingen skal være fastlåste i et liv med fx misbrug eller vold, og ingen skal være tvunget til et liv på gaden, hvis de ønsker hjælp til at komme videre. Venstre vil hjælpe de udsatte fra kanten af samfundet til at være en del af samfundet.

Venstre har været med til at sikre bedre vilkår for samfundets udsatte. Med VK-regeringen fra 2001 til 2011 har vi fx forbedret vilkårene for hjemløse, handlede kvinder, og vi har indført en behandlingsgaranti for stof- og alkoholmisbrugere mv. Venstre arbejder hårdt for at sikre bedre vilkår for dem, der har brug for en hjælpende hånd.

Den tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte har sagt: ”Jeg vil hellere være hjemløs i dag end for ti år siden”. Det viser, at indsatsen for gruppen har virket, men der er stadig lang vej at gå, og Venstre arbejder fortsat for bedre vilkår for samfundets svageste grupper.

Læs mere om social tryghed i Venstres principprogram her.

Viden

Viden er fremtidens råstof.: Viden er fremtidens råstof.
Danmark ligger helt i top, når det kommer til investeringer i uddannelse og forskning. Det er nødvendigt, for viden er fremtidens levebrød. Vi bruger derfor i 2011 18 mia. kr. mere på forskning og uddannelse, end vi gjorde i 2001. Og det har givet resultater. I 2011 blev det største antal studerende nogensinde optaget på en videregående uddannelse.

Men varig velfærd kræver endnu højere ambitioner. Det er derfor ét af Venstres mål, at Danmark i 2020 skal have mindst ét universitet i top 10 i Europa.

Du kan læse mere om regeringens 2020-mål ved at klikke her.

Vilkårene for de studerende er også blevet forbedrede. Fribeløbet er blevet hævet, så studerende på de videregående uddannelser kan tjene flere penge uden at blive trukket i SU. De studerende har nu fået frihed til at tage taxameterpenge og SU med til at betale for en uddannelse på et universitet i udlandet. Den mulighed har mere end 2.000 studerende allerede benyttet sig af.

Det er nye tider i dansk politik. Vækst er forudsætningen for, at vi kan sikre varig velfærd.
Derfor har vi, på trods af den økonomiske krise, valgt at holde investeringerne i forskning og uddannelse på et højt niveau. Danmark er i den internationale top med investeringer i forskning på mere end 1 pct. af BNP.

Læs mere om forskning og uddannelse i Venstres principprogram.

Erhvervspolitik

Erhverv: Solidt fundament for vækst

Erhvervslivet er et vigtigt fundament for vækst og velstand i Danmark. Derfor har Danmark brug for at ligge i top, når det gælder konkurrenceevne, produktivitet, højt vidensniveau og innovation. Derfor skal vi skabe gode rammevilkår for erhvervslivet. Hvis det bliver dyrere og dyrere at producere varerne i Danmark i forhold til resten af verden, så vil virksomhederne automatisk søge derhen, hvor de kan få produceret billigere. Derfor er det vigtigt, at vi ikke øger omkostningerne ved f.eks. at sætte skatterne op. Det gør vi ikke kun for virksomhedernes skyld. Det gør vi også for velfærdssamfundets skyld. Hvis der ikke er virksomheder, er der ingen velstand og så er der ikke råd til velfærden.

Vi har med den nye vækstpakke ”Danmark som vækstnation” iværksat en række nye tiltag, der skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet:

Nye eksportstrategier til de hurtigst voksende økonomier (f.eks. Kina og Indien).
Bedre rådgivning og hjælp til virksomheder, der vil slå sig ned i Danmark.
Treårigt regelstop for små og nystartede virksomheder.
Skattekreditter til virksomheder, der satser på forskning og udvikling.
BoligJobplanen, der giver skattefradrag for hjælp i hjemmet.
Fuldt finansieret sænkelse af selskabsskatten

Vækstpakken skaber nye arbejdsplader og tiltrækker virksomheder til landet. Samtidig skaber vi bedre rammevilkår for de virksomheder, der allerede er i landet. Du kan læse mere om vækstpakken på Finansministeriets hjemmeside.

Selvstændighedskultur

Venstre ønsker en stærk selvstændighedskultur, der udspringer af lysten, evnen, viljen og muligheden for selv at sætte ting i gang og til at klare sig uden hjælp og støtte fra det offentlige. Derfor skal der være gode vilkår for at etablere og drive selvstændig virksomhed. Det gør vi ved at sikre adgang til risikovillig kapital, så gode ideer kan føres ud i livet og ved at gøre det nemmere at være en lille virksomhed. Og det gør vi ved at have fortsat fokus på, at det skal være nemt at starte en virksomhed op og drive denne f.eks. i forhold til skatteregler og regnskabsregler. Som led i denne indsats ønsker Venstre bl.a. at indføre et treårigt regelstop, så små og nystartede virksomheder ved, hvad de kan regne med. Det vil gøre det lettere at tage springet ud i en tilværelse som iværksætter.

SU

Fokusområde: SU: Den danske SU er blandt de mest gavmilde i verden. Danmark er det land, der bruger flest penge på SU målt på andelen af BNP. I alt ca. 15 mia. kroner årligt. Alligevel er danske studerende blandt dem, der bliver senest færdig med uddannelsen. Det vil vi lave om på. Vi har brug for veluddannede unge til at skabe fremtidens vækst og beskæftigelse.

Vi ønsker, at flere skal have en uddannelse og, at flere færdiggør deres uddannelse tidligere. Derfor foreslår vi blandt andet at begrænse SU’en til normeret tid og give bonus til studerende, der kommer hurtigt igennem studierne.
Vi vil også fortsætte vores indsats for at give de studerende mere frihed. Fra 1. januar 2009 hævede vi fribeløbet, og det ønsker vi nu at gøre igen. De studerende skal have frihed til at arbejde mere ved siden af studierne uden at blive modregnet i SU’en.

Ghetto

Fokusområde: Ghettoer

I Danmark har vi i generationer opbygget et trygt, rigt og frit samfund, der bygger på vores fælles værdier. Frihed til forskellighed. Lige muligheder for mænd og kvinder. Ansvar for det fælles. Folkestyre. Respekt for samfundets love. En grundlæggende tillid til, at vi vil hinanden det godt.

Det er stærke værdier, som holder Danmark sammen, og som vi ikke skal give køb på. Men der er i dag steder i Danmark, hvor de danske værdier ikke længere er bærende - hvor de regler, der gælder i resten af samfundet, derfor ikke har samme effekt. Der hersker i dag sådanne tilstande i dele af de boligområder, som vi i daglig tale kalder ghettoer. Det er tilstande, vi skal gøre op med.

Derfor tager vi målrettet fat - i samarbejde med kommuner og boligorganisationer – over for de 26 identificerede ghettoområder. Boligområderne skal ikke længere være afsondret fra resten af samfundet. Flere beboere i ghettoerne skal i arbejde eller i uddannelse. Den kriminelle adfærd skal stoppes. Den høje koncentration af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal bringes ned. Det er afgørende for et opgør med parallelsamfund. Det er afgørende for en egentlig integration.
Du kan læse hele vores ghettoudspil ”Ghettoen tilbage til samfundet” her.

Det er vores ambition, at vi skal være verdensmestre i demokratisk integration. Samtidig skal Danmark i 2020 være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Læs mere her

Transport

Bedre infrastruktur i hele landet

Venstre mener, at en god og effektiv infrastruktur er afgørende for både borgere og virksomheder. Derfor har regeringen påbegyndt en historisk stor investering i både veje og den kollektive transport. Næsten 100 mia. kr. bruges i disse og de kommende år.

Venstre ønsker nemlig ikke at bestemme, hvilket transportmiddel borgerne benytter sig af. For nogle er bilen den rigtige løsning – for andre er det bussen eller toget.

De store investeringer betyder bl.a., at togpassagererne kan nyde godt af nye skinner, kan se frem til nye signaler og på sigt også timedrift mellem de store byer. Det skal kun tage én time at rejse mellem København og Odense, Odense og Aarhus samt Aarhus og Aalborg.

Bilisterne får glæde af en lang række projekter fra nye motorveje over udvidelser af eksisterende til store og små projekter i hele landet, som forbedrer fremkommelighed og sikkerhed.

Derudover har regeringen indført et loft for, hvor meget billetpriserne i den kollektive transport kan stige. Det betyder, at priserne ikke må stige i 2011, med mindre trafikselskabet har undgået prisstigninger i tidligere år.

Venstre ønsker at fortsætte med at forbedre infrastrukturen både på vejene og i den kollektive transport.

Miljø

Bedre natur til næste generation: Venstre vil levere naturen videre til næste generation i en bedre tilstand end i dag.

Det går den rigtige vej. Der er skabt ca. 30.000 hektar ny natur siden 2001. Det svarer til rundt regnet 60.000 fodboldbaner. Halvdelen er skov. Samtidig er landbrugets miljøpåvirkning kraftigt reduceret.

Men i de kommende år skal indsatsen fortsætte. Venstre arbejder på at skabe 75.000 hektar ny natur i forbindelse med, at vi sikrer et endnu bedre vandmiljø.

Det kan og skal ske uden at miste tusindvis af arbejdspladser i yderområderne. Det er nemlig risikoen, hvis der ikke tages hensyn til fødevareerhvervet, som lever af og med naturen.

Udviklingsbistand

Udviklingsbistand: Under VK-regeringen fra 2001 til 2011 har Danmark været et af de lande i verden, der har været bedst til at hjælpe udviklingslandene med at komme på fode. Dansk bistand er kåret internationalt til at være i den absolutte elite, og vi ligger i top-5 i verden i forhold til, hvor meget vi giver i bistand i kroner og ører pr. indbygger. Venstre mener, at vi fortsat skal give en høj bistand, og at bistanden fortsat skal have som altdominerende mål at udrydde fattigdommen, især i Afrika.

VK-regeringen lancerede i 2010 en strategi for udviklingsbistand i 10 år. Strategien ’Frihed fra Fattigdom – Frihed til Forandring’, har dannet et solidt og langsigtet grundlag for Danmarks udviklingssamarbejde. Der har været fokus på at sikre bedre resultater og mest mulig udvikling for pengene. Helt centralt i strategien har der været en øget koncentration af det udviklingspolitiske engagement på færre partnerlande og sektorer. Der blev særligt fokuseret på fem udvalgte politiske prioriteter: Frihed, demokrati og menneskerettigheder, vækst og beskæftigelse, ligestilling, stabilitet og skrøbelighed samt miljø og klima.