Venstre mener

Søg
 

Uddannelsespolitik

icon
Forskning og uddannelse

I kraft af en ambitiøs forskningspolitik, der fremmer vækst og fornyelse, skal Danmark bringe sig internationalt i front som førende vidensamfund præget af fleksibilitet og hurtig omstillingsevne.

Danmark skal være et centrum for udnyttelse af forskning og viden. Såvel hver for sig som i forpligtigende samarbejde skal forskningsinstitutioner og erhvervsliv bidrage hertil. Danmark skal satse på høj kvalitet og højteknologi. Indsatsen skal prioriteres ved at forske i 26 dybden mere end i bredden, og vi skal indgå på eliteplan i det internationale forskningssamarbejde.

Danske universiteter skal tilhøre den internationale elite. Kvaliteten af såvel grundforskningen som den anvendte forskning og den forskningsbaserede undervisning og uddannelse skal være på højeste niveau til gavn for de studerende og hele samfundet. Kvaliteten skal fremmes ved at lade forskningsinstitutionerne konkurrere om bevillingerne herunder også konkurrere på europæisk plan om EU’s forskningsbevillinger. Forskere, universiteter og virksomheder skal have incitamenter til at omsætte deres forskning til produktion til gavn for hele det danske samfund. 

Læs mere her

icon
Uddannelse til alle

I en globaliseret verden skal viden og kompetencer sikre Danmark såvel konkurrenceevne som omstillingsparathed. Læring for livet – uddannelse og efteruddannelse og omskoling – skal til stadighed sikre kvalificeret arbejdskraft. 

Det danske uddannelsessystem skal tilbyde undervisning af høj kvalitet og faglighed. Undervisningen skal differentieres, målrettes den enkelte og kunne holddeles, så alle elever og studerende stimuleres og udvikles. Ledelsesstruktur, lærer- og undervisningskræfter samt lokaler skal være tidssvarende. 

Det er en offentlig opgave at sikre, at alle har mulighed for at tage den uddannelse, som de har lyst og kvalifikationer til. Samtidig er det helt centralt, at den enkelte har frihed til at vælge uddannelse og uddannelsessted. Derfor skal der være et frit valg mellem forskellige folkeskoler og mellem offentlige og private skoler. Pengene skal følge eleven og ikke institutionen. 

Det er forældrenes ansvar, at børnene allerede ved skolestart er klar til at modtage undervisning.

Der skal være frihed til at bestemme, hvordan undervisningspligten opfyldes. Forældrene skal fortsat selv kunne vælge, hvor og efter hvilke overordnede principper deres børn skal undervises. 

Efterskolerne skal være en del af uddannelsessystemet, hvor elever udvikler faglige og sociale kompetencer samtidig med, at de opnår større modenhed. 

Transportpolitik

icon
Transport til tiden

Venstres transportpolitik skal bygge på friheden for den enkelte til selv at definere sit transportbehov og vælge transportform herunder individuel eller kollektiv transport. Fokus skal være på at sikre størst mulig mobilitet.

Til at underbygge det frie valg af transportform skal der være en sammenhængende infrastruktur i hele landet. Ved valg af trafikale løsninger og beslutninger om infrastrukturinvesteringer skal den samfundsøkonomiske effekt af investeringerne altid vurderes.

Infrastrukturen skal som udgangspunkt være velholdt, forgrenet, sikker og give god  fremkommelighed. For Venstre er det ikke væsentligt, hvem der er operatør og udfører opgaven, men derimod at opgaven udføres i henhold til de krav, som politisk er specificeret. 

Sundhedspolitik

icon
Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et velfungerende sundhedsvæsen er vigtigt for et godt liv. Derfor skal der være fri, lige og gratis adgang til sundhedsydelser og en sundhedsfaglig kvalitet på internationalt niveau. 

Nogle behandlingstilbud er dog ikke sygdomsbetingede. Her skal det offentlige ikke være forpligtet til at stille tilbud til rådighed. 

Pengene skal følge patienten. Det skal dog være muligt at opkræve en vis brugerbetaling i praksissektoren. 

Sundhedsydelser bør i samme omfang som på andre områder også omfatte tandbehandling.

Sundhedsvæsenet er til for borgerne. De skal opleve gennemsigtighed, sammenhæng i tilbuddene og en ensartet behandling. Samtidig skal der sikres borgerne fuld indsigt og nem adgang til egne patientdata.

Det er politikerne, der prioriterer ressourcerne til behandlingsområderne indenfor den offentlige del af sundhedssektoren. Det er lægerne, der har ansvaret for de lægefaglige dispositioner indenfor de givne ressourcer.

Læs mere her

icon
Forebyggelse

Vi har et personligt ansvar for eget helbred, men vi har også i fællesskab et ansvar for at understøtte det personlige ansvar. Derfor vil Venstre i højere grad sætte fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Kommunerne har her en nøglerolle, fordi forebyggelse lykkes bedst, når den tilrettelægges lokalt og i et tæt samspil med borgerne.

Forebyggelse skal også være en del af tilbuddet fra praktiserende læger og hospitaler.

Læs mere her

icon
Psykiatri

Næsten en million danskere har en eller anden form for psykisk sygdom. Det betyder, at en psykiatrisk diagnose er så almindelig, at den kan ramme os alle. Venstre arbejder for at nedbryde myter, tabuer og fordomme i psykiatrien.

Venstre vil styrke inddragelse af patienter og deres pårørende i behandlingen.

Psykisk sygdom er ofte en ensom udfordring, og pårørende er en vigtig ressource i forhold til den enkelte patients behandlingsforløb. Vi skal være bedre til at bruge eksisterende viden og erfaringer om inddragelse af pårørende. Venstre arbejder for en styrket patientsikkerhed gennem nationale kliniske retningslinjer. Det styrker trygheden for patienter, pårørende og behandlere.

Danmark er det land blandt alle OECD-landene, hvor flest tildeles førtidspension på baggrund af psykiske lidelser. Det er et ikke blot en menneskelig udfordring, men også et samfundsøkonomisk problem. Venstre mener ikke, at en psykisk sygdom skal udelukke nogen fra at bidrage til det danske samfund. Derfor skal ingen parkeres på en livslang førtidspension på grund af en diagnose, hvis der er mulighed for at komme tilbage til et aktivt arbejds-, fritids- og familieliv. Vi hjælper ingen ved at afskrive dem. Alle skal have chancen, og flere skal med.

Venstre sætter patienten før systemet. Derfor indførte VK-regeringen i 2010 udvidede rettigheder for alle psykiatriske patienter. Det indebærer, at børn, unge og voksne har ret til behandling på privat hospital eller klinik, som regionerne har en aftale med, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde nødvendig behandling inden for to måneder. Venstre er optaget af at bekæmpe ventelister i stedet for at bekæmpe patienternes ret til at kunne vælge et privat alternativ, når det offentlige ikke kan levere hurtig behandling.

Venstre mener, at tvang i psykiatrien skal reduceres. Erfaringer viser, at det kan lade sige gøre at nedbringe anvendelsen af tvang. Vi skal blive bedre til at lære af de gode erfaringer, få dem spredt og holde fast i dem.

Psykiatriske patienter lever i gennemsnit 15-20 år kortere end personer uden en diagnose. Livsstilsfaktorer, medicinbivirkninger og underbehandling er de primære årsager. Derfor vil Venstre arbejde for en model, hvor der sikres større sammenhæng mellem de somatiske og psykiatriske fagområder. Det kræver mere tværfaglighed og evidente behandlingsmetoder. Venstre ser gerne, at forløbskoordinatorer spiller en central rolle i fremtidens psykiatri.

Statsborgerskab

icon
Danmark skal være et åbent samfund

Danmark skal være et åbent samfund. Alle, der kan og vil gøre en indsats, og som vil respektere de demokratiske spilleregler, skal være velkomne til at bo og arbejde i Danmark. 

Det danske arbejdsmarked skal være åbent for udenlandsk arbejdskraft, som lever op til en række objektive krav om uddannelse og selvforsørgelse. 

Udlændinge, der ønsker dansk statsborgerskab med de hertil hørende rettigheder, skal beherske det danske sprog, kende det danske samfund, dansk kultur og historie samt godtgøre, at de kan bidrage til det danske samfund ved at være selvforsørgende.

Udlændinge, der har begået alvorlige forbrydelser, skal være udelukket fra at få dansk statsborgerskab.

Socialpolitik

icon
Social tryghed

Forudsætningen for social tryghed er, at enhver, der kan forsørge sig selv, gør det. Til gengæld har vi et medansvar for de mennesker i vort samfund, der ikke kan klare sig selv, og vi har pligt til at yde ordentlig hjælp. 

De stærke og raske har et ansvar for at støtte de svage og de syge. Det indebærer, at de stærke og de raske skal opmuntres til at gøre en indsats på arbejdsmarkedet i så lang tid som muligt. 

Medansvaret for de svageste skal kendetegnes ved, at vi skal yde hjælpen i respekt for det enkelte menneskes integritet, men også at hjælpen skal være udformet sådan, at modtageren føler et personligt ansvar for og har tilskyndelse til selv at bringe sig ud af den sociale situation. 

De mennesker, som ikke kan forsørge sig selv gennem arbejde, skal sikres en rimelig levefod. Den sociale indsats skal navnlig komme de særligt udsatte grupper til gode. 

Socialpolitikken skal sikre, at alle kan udnytte deres ressourcer og deres evner maksimalt. Vi fremmer social tryghed bedst ved at give alle mulighed for at få en uddannelse og et arbejde. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at hjælpe mennesker til et aktivt arbejdsliv. Ingen skal på forhånd opgives eller parkeres på passiv forsørgelse på kanten af samfundet. For en sådan laden stå til fører uvilkårligt til skel i samfundet. 

Skat

icon
Det skal kunne betale sig at arbejde

Fremgang i et samfund forudsætter, at det kan betale sig at uddanne sig, at arbejde, at spare op, at investere og at løbe en risiko. Derfor skal samfundet være sådan indrettet, at det overalt stimulerer til arbejde, privat initiativ, selvstændighed og virkelyst – ligesom bureaukrati skal bekæmpes.

Vi betaler skat for at sikre et velfungerende velfærdssamfund. Men lige så afgørende for velfærdssamfundet er det at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at vor konkurrenceevne sikres i fremtiden. 

De offentlige ydelser til arbejdsduelige mennesker skal være indrettet, så det kan betale sig at arbejde.

icon
Skatten skal ned

Skattebyrden skal gradvis sænkes inden for rammerne af et skattestop. Hovedprioriteten skal være at sænke skatten på arbejdsindkomst.

Regelsættet for opkrævning af skatter og afgifter skal konstant gøres mere forståeligt for borgere og virksomheder.

Skattelettelserne skal være finansierede, hvilket vil sige, at de ikke må medvirke til at øge den offentlige gæld.

Det er væksten i den private sektor samt effektiviseringer i den offentlige sektor, der skal sikre råderummet til skattelettelser.

Skattesystemet skal videst muligt undgå at forvride det frie marked. Skatterne må ikke være så høje, at de tilskynder mennesker, virksomheder og kapital til at forlade landet eller forbrugerne til at handle i udlandet.

icon
Boligskat

For Venstre er det afgørende at sikre ro og stabilitet for landets boligejere. Danske boligejere skal kunne sove trygt om natten, fordi skatter og afgifter ikke pludselig bliver sat i vejret. Derfor står Venstre fortsat vagt om det skattestop, som VK-regeringen indførte i 2001.

 

I forhold til ejendomsværdiskatten indebærer Venstres skattestop, at ejendomsværdiskatten ikke stiger i kroner og øre, og samtidig har vi indført et loft over stigningstakten for boligejernes betaling af den kommunale grundskyld, så grundskylden maksimalt kan stige med 7 pct. om året.

 

Venstre har desuden foreslået at give kommunerne frihed til at sænke den kommunale grundskyldspromille ved at fjerne kravet om opkrævning af mindst 16 promille i grundskyld.  

Retspolitik

icon
Politi

Venstre ønsker et veluddannet og dynamisk politi, der følger moderne organisations- og ledelsesprincipper og lever op til borgernes krav om nærhed, synlighed og fleksibilitet.

Venstre vægter den lokale forankring og det kriminalpræventive arbejde i nærområderne højt. Der skal fastsættes klare mål for politiets ydelser overfor borgerne.

Resultaterne – herunder borgernes tilfredshed – skal løbende måles. Til støtte for den størst mulige opklaringsprocent og bedst mulige service skal politiet altid arbejde med den mest moderne teknologi og det mest effektive udstyr, ligesom det internationale politisamarbejde skal fastholdes og udbygges.

icon
Kriminalitet

Alle, der begår kriminalitet, skal retsforfølges hurtigt og effektivt, og sanktionerne skal være mærkbare. Der skal gøres en særlig indsats for at hjælpe unge ud af den kriminelle løbebane. Der skal være konsekvens i afsoningen. Dominans fra negativt stærke indsatte skal forebygges. Manglende overholdelse af spillereglerne skal for alle indsatte mødes med skærpede afsoningsforhold. Samtidig skal rehabiliteringsprogrammer løbende anvendes over for indsatte med særlige problemer.

Organiseret kriminalitet som narkokriminalitet, prostitution og menneskesmugling skal have særlig prioritet i politiets arbejde både nationalt og i internationalt samarbejde

Privat ejendomsret

icon
Den private ejendomsret som grundpille i samfundet

Den private ejendomsret er en grundpille i et frit samfund. Privat ejendomsret er den vigtigste garanti for såvel økonomisk som politisk frihed.

Når ejendomsretten er fordelt på mange private ejere, har ingen enkeltperson magt til at bestemme over andre. Liberale lægger derfor vægt på, at så mange som muligt er ejere og dermed nyder godt af den private ejendomsret. 

Offentlige indgreb i den private ejendomsret skal begrænses til et absolut minimum. Ved ekspropriation skal de berørte ejere være sikret fuldt dækkende erstatning.

Offentlig sektor

icon
En moderne offentlig sektor

En effektiv og serviceorienteret offentlig sektor er afgørende for et velfungerende samfund. Den offentlige sektor er til for borgernes skyld – og ikke omvendt. Den skal være velfungerende og samtidig være en udviklende og spændende arbejdsplads for medarbejderne.

Venstre ønsker at privatisere offentlige virksomheder, som kan drives bedre i privat regi. Samtidig ønsker Venstre at fremme udlicitering og offentligt-privat partnerskab, således at det sikres, at skatteydernes penge bruges bedst mulig.

Velfærdssystemet skal være indrettet sådan, at borgerne har den størst mulige valgfrihed og stærkest mulige kontrol med den offentlige sektor. Venstre vil forene social tryghed med størst mulig frihed og selvstændighed for det enkelte menneske. Myndighedsopgaverne – såsom politi, domstole, miljøkontrol, levnedsmiddelkontrol m.m. – skal varetages så effektivt og imødekommende som muligt i forhold til borgerne.

Myndighedsopgaverne skal så vidt muligt varetages inden for en maksimal sagsbehandlingstid. Forvaltningen skal være præget af åbenhed, gennemsigtighed og kvalitet. De offentlige serviceopgaver – såsom sygehuse, børnepasning, ældrepleje m.m. – skal moderniseres på grundlag af princippet om frit valg for borgerne mellem offentlige og private serviceleverandører. Frit valg skal sikre borgerne retten til at vælge den service, der passer dem bedst. Frit valg skal samtidig fremme udviklingen af bedre serviceydelser gennem konkurrence.

De offentlige institutioners kvalitet og effektivitet skal måles. Målingerne skal stilles til rådighed for såvelbeslutningstagerne som offentligheden. Det vil give borgerne muligheden for at udnytte det frie valg på et oplyst grundlag, og det vil sikre bedre styring af den offentlige sektor.

Det frie valg for borgeren skal udstrækkes fra at gælde frit valg mellem offentlige institutioner til også at gældefrit valg mellem offentlige og private leverandører. Institutionstilskud skal omdannes til persontilskud, så pengene automatisk følger borgeren. De offentlige institutioner skal have større ledelsesmæssige frihedsgrader – såsom bedre muligheder for individuel lønfastsættelse og bedre muligheder for at tilrettelægge driften uden politisk indblanding.

Læs mere her

Miljøpolitik

icon
Natur og miljø

Venstres miljøpolitik tager sit udgangspunkt i respekt for de naturgivne ressourcer, som er vore fælles værdier. Målet er at beskytte de naturressourcer, som ikke bliver beskyttet i kraft af den private ejendomsret, idet myndigheder, organisationer og borgere i fællesskab skal værne herom.

Miljøet vil altid blive påvirket af menneskelige aktiviteter. Derfor er opgaven for det første at afbalancere hensynet mellem mennesker og miljø. For det andet er opgaven at opnå de ønskede miljømålsætninger så effektivt som muligt. Det vil sige at få mest miljø for pengene.

Den enkelte har et personligt ansvar for at passe på naturen og sit eget helbred. Ved at spare på ressourcerne, ved at forbruge de mindst miljøbelastende produkter, ved at reducere affaldsmængden og ved at leve sundt kan vi hver især yde et bidrag til at beskytte miljøet og til at forebygge forurening og sundhedsskader.

Læs mere her

Ligestilling

icon
Lige rettigheder for alle

Ligestilling i et liberalt perspektiv handler om lige værd og lige rettigheder – ikke om at alle skal være ens. Mennesker skal have lige rettigheder uanset køn, race, etnisk tilhørsforhold eller religion. For Venstre er individets frihed til at bestemme over sin egen tilværelse et afgørende og ufravigeligt princip. 

Danmark har sikret lige rettigheder og pligter til alle borgere. Der skal fortsat arbejdes for mere ligestilling mellem mænd og kvinder, samtidig med at samfundet accepterer og drager nytte af de forskelle, der er mellem kønnene. Ingen skal afskæres fra at udnytte sine evner.

Landbrug, fiskeri og fødevarer

icon
Landbrug er andet end fødevarer

Landbrug er andet end fødevarer, og landbrugslovgivningen skal imødekomme et globaliseret og gradvist støttefrit marked.

Landbrugsklyngens bidrag til fødevare-, energi- og forskningsproduktion skal videreudvikles.

Der skal gælde bopælspligt for danske landbrug.

Europæisk fiskeri skal baseres på en effektiv biologisk rådgivning, hvor reguleringen skal være område-, arts- og fartøjsbestemt. Al fangst skal landes, og fiskeopdræt skal være muligt.

Transport af levende dyr skal ske under ordnede forhold. Dyretransporter skal reguleres på europæisk plan.

icon
En jord-til-bord tankegang

Fødevarepolitikken skal baseres på en jord-til-bord tankegang, funderes på internationale aftaler og skal drives under hensyn til såvel forsynings- som forbrugersikkerhedshensyn.

Der skal i EU føres en forbrugerpolitik, der sikrer fødevaresikkerheden herunder entydige mærkningsregler.

Alle skal sikres adgang til sikre og sunde fødevarer, hvor hvert led i fødevarekæden er produktansvarlig under en offentlig kontrolordning.

Et varieret produktudbud – eksempelvis nicheprodukter eller økologiske – skal understøttes.

Kulturpolitik

icon
Kvalitet og bredde i kulturlivet

Den liberale kulturpolitik har udviklet sig og skal fortsat udvikle sig nedefra gennem andelsbevægelsen, højskolerne, aftenskolerne, idrætsforeningerne og meget mere.

Der skal sikres frie og gode udviklingsmuligheder for det frivillige og folkelige foreningsarbejde, og rammerne for udviklingen af det brede fritids- og kulturliv skal sikres bl.a. af det offentlige.

Den liberale kulturpolitik udspringer altid af en bæredygtig kulturel fødekæde. Det giver kulturlivet et rekrutteringsgrundlag af udøvere, som har potentialet til at bidrage til kulturlivets mangfoldighed med frembringelser af høj kvalitet. Derved vil Danmark få et alsidigt kulturliv, der giver de bedste betingelser for, at en udøver kan professionalisere sine frembringelser til det højeste niveau inden for sit felt og derved sikre kvalitet i verdensklasse.

Der skal være gode muligheder for et frit og aktivt kulturliv i de nære medmenneskelige fællesskaber. Derved styrker vi mangfoldigheden i dansk kunst og kulturliv. 

Folkekirke og religion

icon
Religionsfrihed er en grundlæggende frihed

Folkekirkens grundlovssikrede særstilling skal fastholdes. Rummeligheden i Folkekirken med vidtgående forkyndelsesfrihed og respekt for mindretallene skal til stadighed forfægtes.

Folkekirkens organisation og struktur skal være forankret i sognemenighederne. 

Religionsfriheden er en grundlæggende frihed for alle borgere. Derfor skal staten afholde sig fra indblanding i frikirkernes og andre trossamfunds forhold. Staten skal alene sikre den enkeltes ret til at udøve sin religion herunder at skifte religion.

Familiepolitik

icon
Familieliv med valgfrihed

Familien er kernen i samfundet, som skal indrettes, så familierne får de bedst tænkelige muligheder for at give trygge rammer for børns opvækst. Der skal være rum for forskellige familietyper.

På arbejdsmarkedet bør arbejdstider og arbejdsvilkår være så fleksible, at forældre får gode muligheder for at være sammen med deres børn. 

Børnenes trivsel og opdragelse er forældrenes ansvar. Det er vigtigt, at det offentlige ikke fratager familien muligheden for at forme deres eget liv. Det offentlige skal tilpasse sig de ønsker og krav om fleksibilitet og valgfrihed, som den moderne familie har.

Pengene skal følge børnefamilien, som selv skal råde over beløb, kommunen normalt yder til børnepasning. Familien får dermed frihed til at vælge, om børnene skal passes i det offentlige system, hjemme eller af en privat leverandør, der lever op til de kvalitetskrav, som politikerne har opstillet. 

Det skal være op til den enkelte familie at afgøre, hvordan barselsorloven skal fordeles.

EU

icon
Europæisk samarbejde

EU er en frivillig sammenslutning af selvstændige europæiske nationer, som har besluttet at løse en række opgaver i fællesskab. Samtidig er EU et forpligtende samarbejde, der afspejler, at europæerne ønsker at skabe en fælles fremtid med frihed, fred og velstand i Europa.

Centralt for den enkelte europæer er muligheden for frit at vælge at bo, arbejde og rejse overalt i Europa. EU skal være stærkt, men slankt. Derfor skal EU ikke kunne opkræve skat.

EU skal udvikles efter nærhedsprincippet. Udgangspunktet skal være, at beslutningerne træffes så nær borgerne som muligt. Nogle opgaver kan løses i små lokalsamfund, andre bør varetages af nationalstaterne, og endelig er der opgaver, som bedst løses i fællesskab mellem flere lande. Arbejdsdelingen i EU skal være klar. EU-landene skal søge flere fælles løsninger, hvor der er klare fordele i samarbejdet. EU skal løse grænseoverskridende problemer som bl.a. terrorbekæmpelse, international kriminalitet og miljøbeskyttelse og en fælles energipolitik.

Til gengæld skal EU ikke beskæftige sig med f.eks. social-, kirke- og kulturpolitik. EU skal respektere store og små stater og deres selvstændighed.

Udgangspunktet skal være, at de enkelte lande, regioner og institutioner tager sig af de nære opgaver, idet national egenart og kultur skal respekteres.

EU skal bekæmpe misbrug af monopolmagt, statsstøtte og prisaftaler og sikre den frie konkurrence – også indenfor service-, uddannelses-, landbrugs- og finanssektoren som en del af et reelt frit indre marked.

EU’s landbrugsstøtteordninger skal afvikles balanceret via globale aftaler. Målet er et støttefrit landbrug, der kan klare sig selv.

Læs mere her

Erhvervspolitik

icon
Iværksætteri

Kilden til fornyelse er iværksætterne – såvel dem, der starter nye virksomheder, som dem, der sætter nye ideer i gang med udgangspunkt i de eksisterende.

Derfor skal der være gode vilkår for at etablere og drive selvstændig virksomhed. Det skal primært ske ved at sænke skatter og afgifter, sikre risikovillig kapital og ledelseshjælp i opstartsfasen samt forenkle papirarbejde og regelstyring i forbindelse med etablering og drift af virksomhed.

Selvstændighedskulturen er rygraden i et frit samfund. Selvstændighedskultur udspringer af lysten, evnen, viljen og muligheden for selv at sætte ting i sving og til at klare sig uden hjælp og støtte fra det offentlige. Hvis vi skaber et folk, der er afhængigt af statstilskud, undergraver vi frihed og folkestyre. Al lovgivning og alle regler skal være indrettet, så de så lidt som muligt hindrer privat initiativ og selvstændighed.

Uddannelsessystemet skal fremme selvstændighedskulturen. I valget af fag, undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder bør uddannelsesinstitutionerne give elever og studerende større mulighed for at opøve evnen til selv at tage initiativ og at skabe noget selvstændigt.

 

 

icon
Et stærkt og frit erhvervsliv

Erhvervslivet skal have de bedst mulige forudsætninger for at konkurrere i Danmark såvel i EU’s indre marked som på globalt plan. En liberal erhvervspolitik bygger på, at de private virksomheder er bedre til at udpege fremtidens produkter og vækstområder end offentlige myndigheder.

Virksomhederne skal derfor have gode rammebetingelser til at kunne tjene penge, så de kan udvikle nye produkter og investere i nye produktioner. Private virksomheder skal ikke have offentlige tilskud. Tilskud til virksomheder forvrider konkurrencen, fremmer ineffektivitet og fører til fejlinvesteringer. Det er bedre at fjerne tilskuddene og til gengæld lade virksomhederne beholde en større del af deres overskud ved at sætte skatterne ned.

Boligpolitik

icon
Boliger til alle

Alle i det danske samfund skal have mulighed for at have en god og sund bolig. Mennesker har brug for forskellige boligformer afhængigt af deres livssituation. Det forudsætter et bredt udbud af boliger. Derfor skal det kunne betale sig at stille jord til rådighed, at finansiere boliger, at bygge boliger og at stille boliger til rådighed – hvad enten det er som ejerboliger eller lejeboliger. 

Der ønskes lige konkurrencevilkår imellem ejerboligen, andelsboligen, lejeboligen og de almene boliger, så der bliver reelt frit valg af boligtype afhængigt af borgernes behov. Ejerskab fremmer individuelt engagement, opmuntrer til vedligeholdelse og øger interessen i opsparing. Alle lejere i alment eller offentligt ejet byggeri skal derfor have mulighed for at overtage deres bolig på favorable vilkår. Og alle, der har mulighed for at købe egen bolig, skal have adgang til at få den finansieret så billigt som muligt i kraft af et velfungerende privat lånemarked. 

Både lejere, andelshavere og ejere skal trygt kunne disponere deres økonomi uden frygt for stigende boligskatter. 

Ghettodannelse skal bekæmpes ved at undgå en stærk koncentration af danskere og udlændinge med sociale problemer i bestemte kvarterer.

Hjemløshed skal afhjælpes ved at skabe særlige tilbud som f.eks. væresteder til psykisk syge, misbrugere osv.

Læs mere her

Arbejdsmarkedspolitik

icon
Et fleksibelt arbejdsmarked

Det skal kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig og at deltage i aktive tilbud frem for at være på passiv forsørgelse. Det skal kunne betale sig at være med i forsikrings- og pensionsordninger og at spare op.

Det offentlige skal sikre et grundlæggende sikkerhedsnet for alle, der på grund af ledighed eller sygdom har mistet deres indtægtsgrundlag i en kortere eller længere periode.

Venstre går ind for fri konkurrence om leveringen af arbejdsløshedsforsikringer, så lønmodtagerne får størst mulig frihed til selv at vælge det bedste tilbud. De offentlige ydelser kan suppleres med private forsikringsordninger. Den enkelte lønmodtager skal således gennem forsikring frit kunne vælge den dækning, som passer bedst til den enkeltes situation. 

Det enkelte menneske har et personligt ansvar for at forsørge sig og sine. Arbejdsløshedsunderstøttelsen og lignende må ikke udvikle sig til borgerløn, hvor den enkelte får ret til en ydelse fra staten uden et modsvarende krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Hvad enten der er tale om dagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser, skal det offentlige altid søge at få borgeren tilbage i hel eller delvis selvforsørgelse.

Læs mere her

icon
Det skal kunne betale sig at arbejde

Fremgang i et samfund forudsætter, at det kan betale sig at uddanne sig, at arbejde, at spare op, at investere og at løbe en risiko. Derfor skal samfundet være sådan indrettet, at det overalt stimulerer til arbejde, privat initiativ, selvstændighed og virkelyst – ligesom bureaukrati skal bekæmpes.

Vi betaler skat for at sikre et velfungerende velfærdssamfund. Men lige så afgørende for velfærdssamfundet er det at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at vor konkurrenceevne sikres i fremtiden. 

De offentlige ydelser til arbejdsduelige mennesker skal være indrettet, så det kan betale sig at arbejde.

icon
Folkepension er for alle

Det offentlige skal sikre de ældre en ensartet grundpension uanset indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis den enkelte derudover ønsker en højere pension end folkepensionen, skal der være gunstige muligheder for privat opsparing til pension. Den enkelte pensionssparer skal sikres et reelt frit valg mellem forskellige pensionsordninger. 

Pensionssystemet skal give mulighed for fleksibel pensionsalder og en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det skal sikres, at flere leveår også omsættes til flere år på arbejdsmarkedet.

icon
Foreningsfrihed og aftalefrihed

For at få flest mulige i arbejde er det nødvendigt med et frit arbejdsmarked, hvor lønnen afspejler den enkeltes indsats, hvor der ikke er faglige skranker eller organisatorisk monopolisering, og hvor arbejdstiden er fleksibel og afpasset den enkelte virksomheds og den enkelte ansattes ønsker og behov.

Et frit arbejdsmarked er baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Lovgivningsmagten skal derfor blande sig mindst muligt i arbejdsmarkedets forhold. 

Imidlertid er det Folketingets opgave at sikre foreningsfriheden og den frie og lige adgang til job og erhverv, samt medlemskab af faglige organisationer reelt er frivilligt. Adgangen til et job eller til at drive erhverv må ikke gøres afhængig af, at man er medlem af en bestemt organisation. Organisationstvang må således ikke være tilladt.

icon
Arbejdsmiljø

Målsætningen for en liberal arbejdsmiljøpolitik er at forebygge arbejdsskader og skabe den bedst mulige sikkerhed på arbejdspladser. Arbejdsmiljøforskning skal bidrage til en aktiv udvikling af mere sikre danske arbejdspladser. Det kræver en målrettet samfundsmæssig indsats.

Det er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der også skaber plads til mennesker uden fuld erhvervsevne.

For at sikre lige konkurrencevilkår mellem virksomhederne bør lovgiverne fastsætte minimumskrav til et godt arbejdsmiljø.

På europæisk plan skal EU fortsætte med at udvikle sin arbejdsmiljøpolitik med minimumsregler, lave grænseværdier og miljørigtige standarder. 

Udenrigspolitik

icon
Pligt til at forsvare friheden

De grundlæggende menneskerettigheder må ikke tilsidesættes hverken ved diktatoriske dekreter eller demokratiske afstemninger. Derfor må Danmark fordømme krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder overalt, hvor de foregår.

Det internationale samfund har en forpligtelse til at forsvare de grundlæggende menneskerettigheder – også når det kræver våbenmagt for at stoppe tyrannerne i tide. Af samme grund bør Danmark være aktivt med i internationale operationer, der har til hensigt at fremme demokrati og frihedsrettigheder.

Danmark har en interesse i udviklingen af en stærk international retsorden, som betyder, at staternes adfærd skal følge international lov herunder folkeretten. De grundlæggende menneskerettigheder skal stå over staters ret til at skalte og valte med deres befolkninger. Derfor skal der være præcise kriterier til støtte for militær indgriben i andre stater, når disse systematisk og fysisk f.eks. udsletter deres egen befolkning, eller når de udgør en klar sikkerhedsmæssig trussel overfor Danmark og vore allierede.

Respekten for menneskerettighederne og internationale flygtningekonventioner betyder, at vi har en pligt til at hjælpe og om fornødent give et fristed fortrinsvis til FN-flygtninge. Principielt skal flygtninge dog hjælpes så tæt som muligt på deres hjemlande, hvilket giver mulighed for hjælpe flest mulige.

Flygtninge og krigsramte skal ikke gøres til indvandrere, men meddeles midlertidig opholdstilladelse med henblik på tilbagevenden til hjemlandet, så snart forholdene tillader det. Indtil hjemvenden skal de gives mulighed for arbejde og uddannelse.

icon
Forpligtende international fællesskab

Venstre ønsker at bevare Danmark som en fri og selvstændig nation. For at sikre friheden og selvstændigheden må Danmark indgå i et forpligtende internationalt fællesskab, hvor det danske folk samarbejder med andre nationer om at sikre frihed og fred og at skabe muligheder for stadigt bedre livsvilkår i verden.

Det er vigtigt at udvikle åbne samfund, der stimulerer og inspirerer hinanden. Det frie møde mellem forskellige kulturer giver vitalitet og udfordringer, medens isolation giver stagnation og forfald.

Fri kommunikation, fri handel og fri bevægelighed over landegrænserne for mennesker, kapital, informationer og ideer bidrager til at skabe og bevare frihed og fred, fordi de tætte forbindelser mellem lande og folk øger kendskabet til og forstærker forståelsen for forskelle i kultur og national identitet.

Fri adgang til og udveksling af information er en grundlæggende betingelse for det åbne samfund. Den frie adgang til informationer er det stærkeste værn mod autoritære og undertrykkende regimer.

icon
Aktiv partner i international sikkerhed

Danmarks sikkerhed skal bygge på at bevare det atlantiske fællesskab og de grundlæggende værdier og interesser, som Europa og USA deler. Det er af afgørende sikkerhedspolitisk betydning, at vi fortsat udbygger vort transatlantiske samarbejde samt vort samarbejde med de øvrige EU-lande og andre demokratier.

Danmark skal være fuldt og helt medlem af NATO. Vi skal være parate og i stand til at deltage i forsvaret af alliancen. Det indebærer, at vi er villige til at påtage os vor del af den samlede byrde ved et troværdigt forsvar, og at vi er parate til også at deltage i militære operationer uden for NATOs område.

Forsvarspolitik

icon
Terror og sikkerhed

Danmark skal vise solidaritet med verdens øvrige lande i bekæmpelsen af terrorisme. Vi må ikke være et fristed for terrorrelateret virksomhed som f.eks. indsamling af midler til terrororganisationer. Danmark skal være blandt de internationalt førende i bekæmpelse af terror.

Det gør vi gennem en stærk og robust national fokusering og indsats, men også gennem et stærkt og tillidsfuldt internationalt samarbejde. I lyset af den stadigt foranderlige terrortrussel samt den hastige teknologiske udvikling skal der ske løbende vurdering af love og procedurer for terrorbekæmpelse.

Alle foranstaltninger mod terror – herunder gennemførelse af EU-regler for området – skal altid præges af proportionssans. Initiativer, der skal give borgerne sikkerhed og tryghed, må ikke ske på bekostning af lovlydige borgeres frihedsrettigheder.

Danmark må aldrig udvikle sig til en politistat eller et overvågningssamfund. Tvangsindgreb over for borgerne skal derfor kræve konkret mistanke om, at en forbrydelse er begået eller planlægges. Indgrebet skal godkendes af domstolene.

Forebyggelse og bekæmpelse af terror må ikke sammenblandes med forebyggelse og bekæmpelse af anden kriminalitet.

icon
Et militært forsvar

For at håndhæve vor suverænitet og sikre fred og frihed er det nødvendigt med et militært forsvar, der kan udsende effektive og veludrustede styrker til internationale operationer herunder FN-opgaver. Vi skal være i stand til at operere i egne af verden, hvor der stilles ekstra store krav til mandskab, materiel og logistik.

Der skal være værnepligt for mænd og værneret for kvinder.

Hjemmeværnets struktur og opgaver skal fortsat udvikles til fremtidens opgaver. Såvel hjemmeværnet som værnepligten er udtryk for et bredt folkeligt engagement i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik og sikrer, at forsvaret er solidt forankret i det danske samfund.

Værnepligten er en nødvendighed, hvis Danmark vil opretholde et betragteligt styrkebidrag til løsningen af internationale opgaver.

Hjemmeværnet skal tilbyde relevant militær uddannelse for egnede og skal være rede til at supplere forsvaret i dets hjemlige opgaveløsning – herunder støtte det øvrige samfund ved naturkatastrofer, større ulykker og terrorvirksomhed.

Hjemmeværnets soldater skal derudover – under frivillighed – også kunne støtte forsvaret i løsning af internationale opgaver.

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.