Arbejdsmarked

Lidt senere tilbagetræning for dem, der kan

Den seneste tid har der været heftig debat om regeringens kommende forslag om at bede de danskere, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. 

I den forbindelse vil jeg gerne slå et par ting fast, og lad os da starte med en god nyhed: Danskerne lever længere, vi er mere aktive, og vi kan mere, når vi kommer lidt op i årene, end vi kunne tidligere.

Faktisk er udviklingen gået over al forventning – og meget hurtigere, end vi regnede med, da vi lavede den store Velfærdsaftale fra 2006 med bl.a. Socialdemokratiet.

Dengang blev vi enige om, at sigtet var, at alle i gennemsnit skulle kunne se frem til ca. 15 år på pension. Men i dag har nogle årgange udsigt til et væsentligt længere otium. Handler vi ikke på det, kan vi se frem til mange år med store underskud, og i sidste ende vil det betyde, at vi efterlader en regning til næste generation. Og en stor, ubetalt regning betyder selvsagt færre muligheder for næste generation. Færre muligheder for at prioritere den fælles velfærd. Færre muligheder for at prioritere den nære velfærd. Det, synes vi ikke, er rimeligt, og derfor vil vi handle med rettidig omhu.

Et bredt flertal – herunder Socialdemokratiet, som ellers nu har givet sig i kast med skræmmekampagnerne – har været med til at tage de første skridt med Velfærdsaftalen, hvor vi i fællesskab bl.a. aftalte at hæve folkepensionsalderen til 68 år fra 2030. Ligesom det også var Mette Frederiksen, der som beskæftigelsesminister fik vedtaget efterlønsreformen. Det er selvfølgelig sket med bevidstheden om, at det er vigtigt, at pensionsalderen nogenlunde følger levealderen, så vi undgår udsigten til meget store underskud og en gæld, der skal betales af vores børn og børnebørn. Og det er hver gang sket på en måde, der sikrer, at personer, som er nedslidte efter et langt liv på arbejdsmarkedet med slidsomme job og hårdt fysisk arbejde, selvfølgelig fortsat skal have gode muligheder for at trække sig tilbage, når kroppen siger fra.

Når regeringen vil justere pensionsalderen for dem, som kan og har kræfterne til det, så indgår det i en større ambition om at fremtidssikre vores velfærdssamfund samtidig med, at vi vil give danskerne lov til at beholde lidt flere af deres egne penge.

Danmark skal stå stærkt, ikke bare nu – men også for vores børn og børnebørn. Det bør vi alle kunne blive enige om.