Arbejdsmarked

I Danmark skal det kunne betale sig at arbejde

Foto: Colourbox

Det er en grundlæggende god og sund værdi, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Det er godt for de mennesker, der ellers risikerer at bliver parkeret på samfundets sidelinje uden for arbejdsmarkedet. Det er godt for den danske økonomi, hvis der kommer færre på overførselsindkomster, og flere, der bidrager til fællesskabet.

Desværre er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget de senere år, så der i dag er 20 pct. flere på kontanthjælp end i 2011. Og antallet af ægtepar på kontanthjælp er i samme periode steget med mere end 50 pct. Det skyldes, at gevinsten ved at arbejde alt for ofte er for lav i dag.

Derfor gik Venstre til valg på en JobReform, som skal give flere danskere en større økonomisk gevinst ved at arbejde. I dag har regeringen fremlagt første del af Jobreformen, som blandt andet er et nyt kontanthjælpsloft, som skal lægge et loft over hvor meget man samlet kan modtage i kontanthjælp, boligsikring og særlig ydelse.

Regeringens forslag til kontanthjælpsloft betyder, at forskellen på ikke at arbejde og at arbejde bliver hævet markant. For et ægtepar uden børn bliver forskellen f.eks. 3.600 kr. om måneden, hvis den ene tager et overenskomstdækket lavtlønsjob, hvilket er 1.500 mere end i dag – og for en enlig med tre børn ryger forskellen helt op på 4.600 kr., hvilket er 3.500 kr. mere om måneden end i dag.

Samtidig foreslår regeringen bl.a. også at genindføre den effektive 225-timers-regel i en ny udgave, at afskaffe kontanthjælpsmodtageres ret til ferie og at harmonisere ydelserne til unge.

Regeringen lægger op til, at de penge, vi sparer med kontanthjælpsloftet og de øvrige tiltag, bruges til at sænke skatten på arbejde, når vi skal se på Jobreformens anden del til foråret.

Det vil gøre den økonomiske gulerod ved at arbejde endnu større.