Ulla Tørnæs

EP-kandidat, Forhenværende minister, Forhenværende europaparlamentsmedlem

Hvem er jeg?

Jeg er stolt over at repræsentere Venstre som kandidat til Europa-Parlamentet. 
Siden jeg første gang blev valgt til Folketinget i 1994, har jeg igennem mine mange år i dansk politik arbejdet for at sætte individet i fokus, både i Danmark og ude i verden.

Jeg brænder for et stærkt Danmark i et sikkert Europa, hvor fred og frihed er fundamentale værdier. Det er afgørende, at vi står sammen som europæere for at opretholde og styrke vores værdier i en tid præget af udfordringer og usikkerhed.

Mine mærkesager

Klimaforandringerne udgør en af de største trusler mod vores planet og fremtidige generationer. Derfor er det essentielt, at EU viser sin styrke ved at gå fra klimamål til konkret handling. Vi skal samarbejde om den grønne omstilling og løse klimaudfordringerne i fællesskab for at sikre en bæredygtig fremtid for os alle.

På samme måde er det altafgørende, at vi får styr på den illegale indvandring, der i dag udgør en betydelig udfordring for EU's stabilitet og sikkerhed. Vi må tage kraftfulde skridt for at stoppe denne strøm og sikre mere kontrol med EU's ydre grænser. Frontex skal styrkes for at kunne håndtere denne udfordring effektivt og beskytte vores kontinents integritet.

Men som liberal kandidat er det ikke kun udfordringer, der præger dagsordenen i mit politiske virke. Vi skal også se på mulighederne og sikre Europas forsatte vækst. Et velfungerende indre marked er afgørende for danske virksomheders succes og vækst, og jeg vil arbejde for at fjerne barrierer, bøvl og bureaukrati, der hæmmer virksomhedernes muligheder for at udnytte markedets potentiale fuldt ud.

Europas konkurrenceevne skal styrkes, og vi må fokusere på at sikre, at Europa står stærkere i egen ret i fremtiden. Ved at fremme innovation, investeringer og samarbejde kan vi sikre Europas position som en global leder og skabe økonomisk vækst og velstand for alle europæiske borgere.

Storkreds:

Sydjylland

Telefon:

26204575

Kreds:

Esbjerg By

Følg Ulla Tørnæs

Pressebillede i høj opløsning:

Hent her