venstres resultater

VENSTRE som kritisk og konstruktiv opposition

Efter folketingsvalget den 5. juni 2019 er Venstre kommet i opposition. Det betyder, at vi i den kommende valgperiode vil arbejde for at trække den socialdemokratiske regering i en mere borgerlig retning. Og vi er allerede i arbejdstøjet. Venstre vil byde sig til og søge maksimal indflydelse, når vi kan få Venstres politik igennem eller sætte markante fingeraftryk på regeringens politik.

Venstre har formuleret tre helt afgørende principper, som skal overholdes, hvis Venstre skal indgå aftaler eller lave politik med regeringen: 

  1. Det må ikke blive dyrere at være dansker eller drive virksomhed i Danmark.
  2. Det må ikke skade vækst eller velstand i Danmark.
  3. Det må ikke underminere den faste og fair udlændingepolitik.

VENSTRES HISTORISKE RESULTATER

Venstre har haft regeringsansvaret i 14 af de seneste 18 år. Vi har sat mennesket før systemet, og siden 2001 er der tilført hele 80 mia. kr. ekstra til vores fælles velfærd. Vi har altså 80 mia. kr. mere til velfærd i dag end i 2001. Og der skal tilføres endnu mere i fremtiden, hvis det står til os.
Venstre har investeret massivt i sundhedsvæsenet. Vi har sørget for, at der er markant flere sygeplejersker og læger. Faktisk er der ansat så meget personale, at det svarer til, at der siden 2001 er ansat én læge og én sygeplejerske hver dag på nær om søndagen.
Venstre har skabt et mere effektivt sundhedsvæsen med klare patientrettigheder, hvor patienterne venter kortere tid på behandling. Faktisk er ventetiden på en operation blevet mere end halveret siden 2001.
Kræftbehandlingen har gjort markante fremskridt i Danmark. Det skyldes bl.a. kræftpakkerne og de mange ambitiøse kræftplaner, som har løftet behandlingen til gavn for patienterne. Omkring årtusindeskiftet var under halvdelen af de danske kræftpatienter i live fem år efter deres diagnose. Nu er det næsten to ud af tre.
I 14 ud af de seneste 18 år har Venstre haft statsministerposten og regeringsmagten. Fra 2000 til 2017 er andelen af grøn strøm i Danmark firedoblet. Det svarer til, at der hver dag er ca. 450 flere danskere, der kan forsyne sig med grøn strøm.
Der blev sat beskæftigelsesrekord, mens Venstre havde regeringsansvaret. Og mens Venstre havde regeringsansvaret fra 2015 til 2019 blev der skabt 175.000 flere private job, samtidig med at der var fremgang i beskæftigelsen i alle landsdele.
Mens Venstre havde regeringsansvaret fra 2015 til 2019, er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet med over 70.000. Og siden kontanthjælpsloftet trådte i kraft i april 2016, er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med over 30.000. Det betyder, at Danmark med Venstre i spidsen opnåede det laveste antal offentligt forsørgede i mere end 30 år.
3.559 personer søgte asyl i Danmark i 2018. Antallet af asylansøgere kom dermed ned på det laveste niveau i 10 år, mens Venstre havde regeringsansvaret.
Mens Venstre havde regeringsansvaret kom langt flere flygtninge i arbejde, og langt flere børn oplevede, at mor og far hver dag gik på arbejde. Helt konkret var vores integrations- og beskæftigelsespolitik medvirkende til, at andelen af flygtninge og familiesammenførte i job efter tre år i Danmark blev fordoblet.

Venstres resultater i regering

Venstre-regeringen trådte til den 28. juni 2015. Og den 28. november 2016 blev regeringen udvidet til også at omfatte Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Både Venstre-regeringen og trekløverregeringen leverede konkrete resultater til gavn for hele Danmark. Vi indfriede vores valgløfter, vi indgik aftaler med samtlige af Folketingets partier, og vi fremlagde ambitiøse forslag på en lang række forskellige områder.

BESKÆFTIGELSE

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Derfor indførte Venstre sammen med de andre borgerlige partier et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Hvis de samlede ydelser til kontanthjælpsmodtageren overstiger loftet, reduceres særlig støtte og boligstøtte. Der blev samtidig indført et krav om, at en kontanthjælpsmodtager skal dokumentere minimum 225 timer i ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder for at bevare retten til fuld hjælp. Det styrker incitamentet til at arbejde ved siden af kontanthjælpen.
VLAK-regeringen indgik med et bredt flertal i Folketinget en aftale, hvor arbejdsmiljøindsatsen styrkes, så vi kan forebygge, at mennesker bliver nedslidte eller syge af at gå på arbejde. Med aftalen sikrede vi et markant løft af Arbejdstilsynet på 460 mio. kr. de kommende år. Samtidig sikrede vi, at den fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet kan sætte effektivt ind for at kontrollere, at de fælles spilleregler på det danske arbejdsmarked også bliver overholdt i forhold til udenlandsk arbejdskraft.
VLAK-regeringen indgik en aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en ret til en ny seniorpension for nedslidte danskere. Nedslidte – uanset hvilken branche man arbejder i, og uanset om man er fysisk eller psykisk nedslidt – fik dermed ret til en ny seniorpension, hvis man kun kan arbejde 15 timer eller mindre om ugen, hvis man har 6 år eller mindre til folkepensionen, og hvis man har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Venstre-regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aftale om et tryggere dagpengesystem, der bevarer den toårige dagpengeperiode og styrker incitamentet til at arbejde i løbet af perioden gennem mulighed for fleksibel genoptjening af dagpengeretten. Vi aftalte samtidig en ny model for supplerende dagpenge og overskydende timer, som bl.a. giver mulighed for løbende og dynamisk genoptjening af supplerende dagpenge.
Venstre-regeringen indgik en ambitiøs trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, der er med til at sikre kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, og at eleverne på erhvervsuddannelserne får en høj grad af sikkerhed for, at de kan gennemføre praktiktiden i en virksomhed. Trepartsaftalen rummer en lang række initiativer på tre hovedområder: flere praktikpladser og flere faglærte, forebyggelse af rekrutteringsudfordringer og styrkede voksen- og efteruddannelser.
Sammen med Dansk Folkeparti gennemførte VLAK-regeringen en række ændringer af det danske pensionssystem, der gør det mere attraktivt at gå senere på pension og spare op til sin egen alderdom.
VLAK-regeringen lavede - sammen med et bredt flertal i Folketinget - en ny ferielov. Den nye lov sikrer bl.a., at nye medarbejdere på arbejdsmarkedet fremover vil kunne holde betalt ferie det første år af deres ansættelse. Dermed ændrede vi det tidligere system, hvor der kunne gå op til 16 måneder, før en medarbejder kunne få arbejdsgiverbetalt ferie.
VLAK-regeringen indgik en historisk aftale sammen med et bredt flertal i Folketinget, der forenklede beskæftigelsesindsatsen og fjernede bureaukrati. Aftalen betyder færre proceskrav og mere ensartede regler på tværs af målgrupper, og frigør ressourcer til at hjælpe ledige i job.
Sammen med et bredt flertal i Folketinget præciserede VLAK-regeringen reglerne om førtidspension, så vi sikrer, at reformen af førtidspension og fleksjob fungerer efter hensigten. Med de nye regler blev det præciseret, at kommunerne i nogle tilfælde godt kan give borgerne en førtidspension, uden at borgerne først har været i ressourceforløb.
VLAK-regeringen indgik en aftale om et nyt dagpengesystem for selvstændige og atypisk beskæftigede, som sikrer, at alle – uanset beskæftigelsesform – får et bedre sikkerhedsnet og større tryghed, hvis de mister deres indkomst.
VLAK-regeringen indgik en aftale om at forenkle reglerne for frivilligt, ulønnet arbejde, så man får bedre muligheder for at udføre frivilligt arbejde, når man modtager dagpenge eller efterløn.
VLAK-regeringen indgik en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der sikrer enklere og skærpede sanktionsregler, så ledige i kontanthjælpssystemet kan mærke det på pengepungen, hvis ikke de møder op til fx et aktiveringstilbud. Med aftalen forenklede vi reglerne, så kommunerne har lettere ved at bruge sanktioner. Samtidig skærpede vi sanktionerne for borgere, der uberettiget har modtaget kontanthjælp under ophold i udlandet.

BØRNE- OG SOCIALOMRÅDET

VLAK-regeringen fordelte sammen med de øvrige satspuljepartier, 1,1 mia. kr. i 2017 med fokus på bl.a. mennesker med handicap, børn, der er anbragt i plejefamilier, udsatte og frivillige. Derudover havde aftalen fokus på forebyggelse af hjemløshed, kvalitet i plejefamilier, styrkelse af det frivillige Danmark og en styrkelse af forholdene for børn, unge og voksne med handicap.
Med finansloven 2017 afsatte Venstre og de andre blå partier 580 mio. kr. over de næste fire år til at forbedre forholdene i daginstitutionerne. Dermed fik børn mellem nul og fem år en mere tryg hverdag, og dermed sikrede vi, at der sættes bedre ind for at bryde den negative sociale arv.
Venstre stod i spidsen for at indgå en bred aftale, der sikrede, at udlændinge ikke misbruger Danmark til at snyde sig ind i EU ved at indgå i et proformaægteskab. Derfor indførte vi et forbud mod proformaægteskaber, så kriminelle ikke længere kan udnytte hullerne i den danske ægteskabslovgivning.
Indtil for nylig blev skilte familier mødt af mange forskellige myndigheder og uklare regler og processer. Det lavede Venstre med et bredt flertal i Folketinget om på, så familierne fremover kun skal henvende sig ét sted uanset sagens indhold. Med det nye skilsmissesystem sikrede vi, at børnene kommer meget mere nænsomt igennem en skilsmisse, end det ellers var tilfældet.
Venstre indgik sammen med de andre blå partier og Socialdemokratiet en aftale om, at børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som 1-årige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen. Det er med til at sikre, at børn fra udsatte boligområder får en bedre start på livet.
Sammen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik Venstre og andre de blå partier en aftale om bedre fordeling af børn i daginstitutionerne. Vi aftalte bl.a., at der højst må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner.
De første 1.000 dage er helt afgørende i et barns liv. Derfor stod Venstre i spidsen for at afsætte 1 mia. kr., til at styrke indsatsen for børn i sårbare familier. Pengene går bl.a. til flere pædagoger i de institutioner, der har flest sårbare børn.

ENERGI, FORSYNING OG KLIMA

VLAK-regeringen samlede alle Folketingets partier i en energiaftale, som sikrer, at Danmark er sikkert på vej til at opfylde regeringens målsætninger om et klimaneutralt Danmark i 2050. Med aftalen vil danskernes elforbrug alene kunne dækkes helt af vedvarende energi i 2030, ligesom ca. 55 pct. af Danmarks energibehov kan dækkes af vedvarende energi i 2030.
Venstre sikrede en bred aftale om at afskaffe PSO-afgiften gradvist i perioden 2017-2022. Det gør elregningen mindre for husholdningerne og virksomhederne, og aftalen er med til at sikre, at vi kan fortsætte den grønne omstilling. En typisk LO-familie med to børn i ejerbolig vil få 2.500 kr. mere i hånden i 2025 samlet set som følge af aftalen.
VLAK-regeringen skrev energipolitisk danmarkshistorie ved for første gang nogensinde at lade solceller og vindmøller konkurrere om at levere mest grøn strøm til forbrugerne for sammenlagt ca. 1 mia. kr. i årlige udbud i 2018 og 2019.
Prisen på vedvarende energi rasler ned. VLAK-regeringen satte derfor en klar milepæl i dansk energipolitik om at sende kullene på pension, så kul skal være helt udfaset af Danmarks elforsyning senest i 2030.
Som en historisk milepæl i dansk energi- og klimapolitik lukkede VLAK-regeringen ned for efterforskning og boringer efter olie, gas og skifergas på land og i de indre farvande i Danmark.
VLAK-regeringen lavede danmarkshistoriens første bredbåndspulje, som særligt rettede sig mod landdistrikterne, hvor der flere steder er problemer med internetforbindelsen for både borgere og virksomheder. Puljen gav fra 2016-2018 tilskud til mere end 12.000 adresser til hurtigere internet rundt om i landet.
VLAK-regeringen igangsatte et klimapartnerskab med Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Partnerskabet skal lægge spor ud, der gør dansk landbrug til en del af løsningen på klimaudfordringen og samtidig styrker eksporten af klimavenlige fødevarer. Eksempelvis kan klimaregnskaber blive et af landmandens nye værktøjer, og partnerskabet skal derfor undersøge, hvordan man kan udvikle en model for klimaregnskaber for den enkelte landbrugsbedrift.
FN’s generalsekretær bad under VLAK-regeringen Danmark om at påtage sig en ledende rolle frem mod klimatopmødet i New York den 23. september 2019. Konkret skulle Danmark lede indsatsen med at fremme global omstilling af energisektoren til bæredygtig energi. Særligt investeringer i ren energi i både vækstøkonomier og de mindst udviklede lande får en fremtrædende rolle. Det var en stor anerkendelse af vores globale klimaengagement og udviklingssamarbejde og vores førende position inden for den grønne omstilling.
VLAK-regeringen nedsatte et ungeklimaråd. De unge skulle give regeringen input til, hvordan klimaudfordringerne skal løses.

ERHVERV

Som samfund kan og må vi aldrig acceptere, at hvidvask finder sted. Det er fuldstændig uacceptabelt. Derfor strammede VLAK-regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget reglerne for hvidvask, så vi har fået nogle af de skrappeste regler i Europa. Bødeniveauet blev ottedoblet. Vi indførte en ”fast track-ordning”, så pengeinstitutterne hurtigt kan gøre opmærksom på særligt mistænkelige transaktioner, og Bagmandspolitiet hurtigere kan gribe ind. Endelig tilførte VLAK-regeringen endnu flere medarbejdere og ressourcer til Bagmandspolitiets hvidvaskbekæmpelse.
Sagerne om hvidvask og anden finansiel kriminalitet er dybt uacceptable. Det er både moralsk forkasteligt og dybt skadeligt for den finansielle sektor og Danmarks omdømme. Venstre vil ikke acceptere sådanne handlinger, og derfor lavede VLAK-regeringen en kraftig styrkelse af myndighedernes bekæmpelse af finansiel kriminalitet i den finansielle sektor. Med aftalen sikrede vi bl.a. uafhængigheden og tilliden til Finanstilsynet og tilførte tilsynet flere ressourcer.
Overimplementering af EU-regler skader danske virksomheders konkurrenceevne og sender arbejdspladser ud af landet. Derfor nedsatte VLAK-regeringen et udvalg, der skulle overvåge EU-regler og lave nabotjek af lovgivningen, så danske virksomheder som udgangspunkt ikke stilles ringere end deres udenlandske konkurrenter. 
Væksten skal komme hele landet til gode. Derfor gennemførte Venstre i sin regeringstid en vækstpakke, der skaber vækst og flere arbejdspladser i hele Danmark med bl.a. lempelser af planloven, så kommunerne og borgerne har fået mere frihed. 
I dag bliver danske virksomheder ramt af en række afgifter, som er besværlige at administrere og tager tid fra kernevirksomheden. Men afgifterne rammer også forbrugerne og gør det dyrere at være dansker. Derfor gennemførte VLAK-regeringen n markant lempelse af afgifterne, så det blev billigere at være dansker, virksomhedernes byrder blev lettet, og grænsehandlen blev mindsket. Alt imens den grønne omstilling blev styrket med en lempelse af elvarmeafgifterne.
VLAK-regeringen satte sig i spidsen for at fjerne unødvendigt administrativt bøvl. Erhvervslivets byrder blev således lettet med netto 1,5 mia. kr.
VLAK-regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en politisk aftale om initiativer i vækstplanen for life science, som skal være med til at indfri industriens store vækstpotentiale.
VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale om et forenklet og fremtidssikret erhvervsfremmesystem med fokus på virksomhedernes behov.
VLAK-regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en politisk aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst. Danmark skal i fremtiden udnytte mulighederne i ny teknologi til at skabe mere velstand, bedre velfærd og gode og vellønnede arbejdspladser med mindre nedslidning.
VLAK-regeringen tog hånd om de udfordringer, danske boligejere møder i form af fx stigende bidragssatser på deres realkreditlån. Aftalen om øget gennemsigtighed og mobilitet indebar, at realkreditinstitutternes varslingsperiode over for deres kunder blev øget fra 3 til 6 måneder, og at det blev billigere at skifte realkreditinstitut, hvis man har udsigt til højere bidragssatser. Det er samlet set til glæde for danske boligejere.

FORSVAR

VLAK-regeringen tog - sammen med et bredt flertal i Folketinget - bestik af det internationale trusselsbillede, som er betydeligt forværret de seneste år. Forsvaret fik derfor et substantielt løft på 12,8 mia. kr. i perioden 2018-2023. Med aftalen styrkedes forsvarets bidrag til NATOs kollektive afskrækkelse, evnen til at bidrage til internationale operationer, evnen til at varetage Danmarks nationale sikkerhed, indsatsen på cyberområdet samt det statslige redningsberedskab.
Venstre stod i spidsen for at indgå en aftale om en ekstra forstærkning af Forsvaret, så Danmark – sammen med løftet fra forsvarsforliget – kom til at bruge 1,5 pct. af BNP i 2023 på forsvarsudgifter. Det er det samme som blandt andre Tyskland.
Da Venstre sad i regering indgik vi bred aftale i Folketinget om at indkøbe 27 F-35A Joint Strike Fighter, så Danmark kan løse de samme opgaver i fremtiden, som F16-flyene gør i dag. Med købet af de 27 kampfly satte Danmark en tyk streg under, at vi er et engageret og troværdigt medlem af NATO.
For at hjælpe veteraner med PTSD stod Venstre i spidsen for at oprette en ny regionsfunktion, så veteraner med PTSD kan få et individuelt behandlingstilbud i alle regioner. Samtidig øremærkede vi ressourcer til at nedbringe sagsbehandlingstiden for veteraner i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og forholdene for de danske veteraner er forbedret i det seneste forsvarsforlig.
Da Venstre sad i regering, fremlagde vi en ny strategi for at sikre, at det danske samfund fortsat kan nyde godt af de teknologiske muligheder, og at danskerne fortsat kan være trygge ved den digitale udvikling. Samlet set blev der derfor investeret 1,5 mia. kr. i Danmarks cyber- og informationssikkerhed.

JUSTITS

Danmark skal være et trygt og sikkert samfund. Derfor sikrede regeringen ad flere omgange flere ressourcer til politiet. Senest med finansloven for 2018 blev politiet styrket med 1,3 mia. kr. i perioden 2018-2021.
Politiet er hårdt presset af både bandeskyderier, grænsekontrol og terrorbevogtning, og Venstre afsatte derfor i flere omgange penge til at uddanne flere betjente. Regeringens seneste års mange tiltag betyder, at der bliver uddannet 600 ekstra betjente til politiet. Det svarer til hele Fyns politikreds. For at frigøre betjente til politiarbejde bliver politiet ligeledes aflastet med hjælp fra både politikadetter og forsvaret til grænsekontrol og bevogtningsopgaver.
Der skal være tryghed i hele Danmark. Derfor styrkede VLAK-regeringen det lokale politi med 150 betjente, så endnu flere betjente beskæftiger sig med det nære politiarbejde. Samtidig sikrede vi, at alle politikredse har en mobil politistation, så politiet fleksibelt kan flytte sig rundt i politikredsene til gavn for borgerne.
Venstre-regeringen gjorde det muligt at straffe personer, der kæmper for eksempelvis Islamisk Stat, for landsforræderi.
Straffen for voldtægt blev skærpet fra 2½ år til 3½ år. Samtidig blev straffen for seksuelle overgreb mod børn skærpet.
Med en ny knivlov blev lovgivningen om knive forenklet og præciseret. Dermed er reglerne nu klarere og ikke længere med til at skabe unødig tvivl om, hvorvidt besiddelse af en kniv er lovlig eller ej.
Vi ønsker et mere trygt Danmark. Derfor blev minimumsstraffen for ulovlig våbenbesiddelse hævet fra 1 til 2 år og straffen for brug af skydevåben i det offentlige rum skærpet.
Forbrydelsens alvor skal afspejles i straffens længde. VLAK-regeringen skærpede derfor straffen for grov vold med en tredjedel.
Vi vil ikke acceptere bandernes skruppelløse kriminalitet. Regeringen tog derfor flere initiativer for at stresse banderne og sende dem bag tremmer. Straffen for at true vidner blev skærpet, og med Bandepakke III indførte VLAK-regeringen et opholdsforbud, der kan forvise en person fra en kommune i op til 10 år.
Stalking er et uacceptabelt indgreb i den enkeltes frihed og ret til at bestemme over eget liv. VLAK-regeringen skærpede indsatsen mod stalking ved bl.a. at sikre, at der hurtigt kan sættes ind mod fredskrænkelser, forfølgelse og chikane. Samtidig fik ofre for stalking mulighed for at få tilladelse af politiet til at bære peberspray på offentlige steder.
VLAK-regeringen sikrede, at Danmark fortsat har tilknytning til Europol. Dansk politi bevarer dermed adgang til Europols informationssystem, adgang til Europols strategiske analyser og analyseregistre samt mulighed for at udstationere politifolk. Det sikrede at dansk politi også fremover kan deltage i EU-samarbejdet om at bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet.
De danske fængsler står over for en ny virkelighed, hvor stemningen og tonen er blevet hårdere og de kriminelle grovere. For at styrke trygheden og sikkerheden for de ansatte i fængslerne tilførte VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet over 600 mio. kr. til Kriminalforsorgen.
Vi vil ikke finde os i, at folk slår lejr på offentlige steder, bruger vores kirkepladser som toilet og tigger i togene. Derfor skærpede VLAK-regeringen straffen for tiggeri på f.eks. gågader, så man nu uden forudgående advarsel kan få to ugers fængsel.
Regeringen indførte et tildækningsforbud. For i Danmark møder vi hinanden med åbenhed – ansigt til ansigt. Og tildækningsforbuddet skal netop øge respekten for vores fællesskab og bidrage til at bekæmpe parallelsamfund.
Der går for lang tid, fra en person anmelder en forbrydelse, og til gerningsmanden begynder at afsone sin straf. Regeringen fremsatte derfor en række initiativer for at få nedbragt sagsbehandlingstiden i straffesager.
Regeringen sikrede med en vidnepakke en bedre adgang til, at utrygge vidner kan afgive vidneforklaring via videolink, og at utryghedsskabende tilhørere, eksempelvis bandemedlemmer, kan nægtes adgang til retssalen. Derudover betød pakken, at   fængselsbetjente fremover kan være delvist anonyme, når de skal afgive vidneforklaring. Samtidig blev det sikret, at muligheden for at afgive forklaring anonymt ikke forspildes, f.eks. fordi et vidnes navn og adresse under efterforskningen er blevet gerningsmanden bekendt.
Selvom ungdomskriminaliteten er faldende, er der stadig behov for at gøre en indsats over for den hårde kerne, som står for en uforholdsmæssig og alt for stor andel af den samlede ungdomskriminalitet. Derfor oprettede VLAK-regeringen et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10-17 år, som er i fødekæden til den hårde kerne. Ungdomskriminalitetsnævnet sikrer den fornødne balance mellem den konsekvens og den hjælp, som et ungt menneske har brug for at mærke for at komme ud af en kriminel løbebane.

KIRKE

Folkekirkens menighedsråd udgør demokratiet i folkekirken. For at styrke menighedsrådenes legitimitet i kirken blev loven om valg til menighedsrådet ændret, så det fremover er valgforsamlingen, der vælger menighedsrådet, frem for et afstemningsvalg. Formålet var at sikre dialog og debat samt at sikre menighedsrådenes legitimitet.
Med loven om trossamfund uden for folkekirken blev der skabt klare regler for en sammenhængende lovregulering af trossamfundenes forhold. Det skulle skabe et bedre overblik og større gennemsigtighed.

KULTUR

Alle Folketingets partier stod bag en ny filmaftale, som viderefører det ambitiøse niveau for dansk film. Med aftalen blev de regionale filmfonde styrket. Ligeledes styrkedes fokus på unge målgrupper, udvikling af digitale spil, og at der investeres i vækstlag og talentudvikling.
En ny medieaftale for 2019-2023 sikrede et mere mangfoldigt medieudbud, et markant løft af public service-puljen og mere dansk kvalitetsindhold, der understøtter dansk kultur, demokrati og sprog. De regionale og lokale medier blev styrket, og DR blev slanket, så de fremover skal være en stærk formidler af nyheder, oplysning og læring med et større fokus på børn og unge.
Når startskuddet til Tour de France lyder i 2021, kommer det til at foregå på dansk asfalt. At Danmark fik Grand Depart, understreger Danmarks status som international cykelnation. Når det lykkedes at få tour-starten til Danmark, skyldtes det en målrettet indsats fra VLAK-regeringen.
Aktive investeringer og nye udviklingsinitiativer skal bane vej for bedre scenekunst i hele landet. Med aftalen fik Fredericia Teater, Randers Egnsteater og Vendsyssel Teater et markant økonomisk løft. 14 egnsteatre i hele landet fik hver især et 4-årigt statsligt udviklingstilskud. Derudover indeholdt aftalen en udviklingspulje på 33 mio. kr., som skal sikre mere tværgående samarbejde mellem teatrene, og at de bedste forestillinger kan få et længere liv og nå bredere ud i landet.
For at styrke kunst og kunstnere i Vestdanmark og på øerne blev der afsat 4,8 mio. kr. årligt til to nye regionale kunstfonde. De nye fonde støtter udviklingen af lokal kunstproduktion og etablering af økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder og kunstmiljøer. Ifølge aftalen stiger beløbet fra 2020 til 5 mio. kr. årligt.
Med en aftale om en permanent fordeling af spillehalsmidlerne sikrede VLAK-regeringen og et bredt flertal i Folketinget 72 mio. kr. til det lokale foreningsliv og lokalt engagement landet over.
I 2017 blev Kend dit land-initiativet søsat.  Det betyder, at danske skoleelever i 4. klasse får mulighed for på busture rundt i landet at stifte bekendtskab med Danmarks mangfoldige natur, kultur og historie.
VLAK-regeringen fik ændret reglerne i EU, så det nu er muligt, at nulmomsen også omfatter digitale aviser. Det betyder, at danske aviser blev sidestillet momsmæssigt, både når de udkommer elektronisk og på tryk. Det forbedrer vilkårene i en branche, som er en vigtig del af det danske demokrati.

LIGESTILLING

Med satspuljeaftalen for 2017 blev der etableret en national enhed mod vold i nære relationer, som bl.a. skal drive den nationale hotline og juridiske rådgivning til voldsudsatte kvinder og mænd.
Med satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat 4,5 mio. kr. til at fremme fædres brug af orlov til en kampagne Aktion Fars Orlov. Kampagnen skulle gennem debat, oplysning og inspirationsmateriale til virksomheder mv. bidrage til at fremme fædres brug af orlov.
Med satspuljeaftalen for 2018 blev der lagt en ny handlingsplan og afsat 63 mio. kr. i alt til bekæmpelse af menneskehandel i 2019-2021.
Med satspuljeaftalen for 2018 blev der afsat 25 mio. kr. i alt i 2018-2021 til initiativer, der styrker indsatsen for at øge tryghed, trivsel og lige muligheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede. Initiativerne styrker bl.a. støtten og rådgivningen til LGBTI-personer - herunder til LGBTI-personer med etnisk minoritetsbaggrund - fremmer åbenhed og inklusion på arbejdsmarkedet og i uddannelse, bekæmper homofobi og transfobi i det offentlige rum, sport og idræt, styrker den forebyggende indsats i sundhedsvæsenet samt styrker viden og rådgivning til transkønnede og interkønnede mv.

MILJØ OG FØDEVARER

Venstre indgik en aftale om en ambitiøs fødevare- og landbrugspakke med de andre borgerlige partier. Pakken indeholder initiativer, som sikrer, at miljøreguleringen er intelligent og målrettet, undergødskningen fjernes, råvaregrundlaget øges, og de tvungne randzoner afskaffes. Det giver fødevare- og landbrugserhvervet bedre rammer for at drive virksomhed, mens miljøet beskyttes.
Større biodiversitet, mere urørt skov til gavn for plante- og dyrelivet samt bedre adgang til naturen. Det er nogle af hovedelementerne i aftalen om naturpakken, som Venstre indgik med de andre borgerlige partier. I alt blev der afsat 363,5 mio. kr. til indsatsen.
Danmark skal også fremover være en af verdens førende økologinationer. Derfor satte VLAK-regeringen turbo på økologien med en vækstplan for dansk økologi. Planen indeholdt 39 tiltag, hvor der bl.a. blev afsat mere end én mia. kr. til økologisk arealtilskud. De seneste år er der givet økonomisk støtte til, at et areal, der svarer til omkring 150 fodboldbaner hver eneste dag, blev omlagt fra konventionel landbrugsjord til økologisk. Vækstplanen skal sikre, at det høje tempo i landmændenes omlægning til økologi fastholdes de kommende år.
Da Venstre havde regeringsmagten, lavede vi en bred aftale mellem alle Folketingets partier om at øge indsatsen mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, styrke kontrollen og sprede kvoteejerskabet. Med aftalen udviklede vi et fiskeri, hvor der er plads til både store og små fiskere, samtidig med at vi sikrer et rentabelt erhverv.
Mens Venstre havde regeringsmagten, blev første etape af planerne om en historisk stor udlægning af urørt skov og biodiversitetsskov sat i gang. Der er blevet udpeget godt 13.300 hektar fordelt på 45 skove rundt omkring i Danmark, hvor naturen får førsteprioritet.
Som led i fødevare- og landbrugspakken fra 2016 indgik Venstre sammen med de andre borgerlige partier en aftale om målrettet miljøregulering i 2019. Aftalen sikrer, at miljøet bliver beskyttet.
Vi skal passe på grundvandet. Derfor indgik VLAK-regeringen med et bredt flertal i Folketinget en pesticidaftale, hvor man fastholdt ambitiøse mål for at reducere pesticidbelastningen, mens kontrollen med ulovlige pesticider blev strammet.
VLAK-regeringen indgik med et bredt flertal i Folketinget en tillægsaftale til pesticidaftalen om at sikre rent dansk drikkevand. Med aftalen blev der det bl.a. sat en stopper for at sprøjte nær drikkevandsboringer, og grundvandet bliver undersøgt for en lang række nye stoffer i fremtiden.
VLAK-regeringen og de øvrige aftaleparter bag Pesticidstrategi 2017-2021 vedtog en resistenshandlingsplan, som mindsker risikoen for, at ukrudt, svampe og skadedyr udvikler resistens mod pesticider. Handlingsplanen havde fokus på alle dele af landbrugsdriften, fx valg af afgrøder fra år til år, brug af modstandsdygtige sorter og udvikling af teknologi.
VLAK-regeringen lavede en plasthandlingsplan, som sikrer, at mere plastik genanvendes, at mindre går til spilde, og at mindre ender i naturen. Det betød bl.a. et stop for gratis uddeling af plastikbæreposer, og de helt tynde lette plastikposer bliver forbudt. Samtidig blev alle Folketingets partier enige om at styrke det politiske samarbejde om en national plastikindsats.
Som opfølgning på VLAK-regeringens klima- og luftudspil blev der afsat 46 mio. kr. til en midlertidig skrotningsordning på gamle forurenende brændeovne. Med puljen kunne man få en skrotpræmie på 2.000 kr. for at skrotte brændeovne fra før 1995. Puljen var stor nok til at støtte skrotningen af ca. 19.000 ældre brændeovne.
Der skal i højere grad være en fagligt underbygget indsats for at reducere madspild og fødevaretab i Danmark. Derfor igangsatte VLAK-regeringen et nyt offentligt-privat samarbejde i form af en tænketank med repræsentanter fra hele fødevarekæden, myndigheder og forskere.
Sårbare grupper skal beskyttes bedst muligt mod farlig kemi. Derfor indgik VLAK-regeringen en aftale med alle Folketingets partier, som beskytter bl.a. ufødte, børn og unge mod skadelig kemi i både produkter og fødevarer. Der blev i alt afsat 285 mio. kr. fra 2018 til 2021.
Det skal være let at vælge et sundt måltid, og vi skal understøtte, at danskerne har de rette kompetencer til at træffe gode, sunde madvalg gennem hele livet. VLAK-regeringen lancerede derfor en ny strategi for mad, måltider og sundhed, der kunne styrke danskernes sunde madvaner til gavn for den enkeltes livskvalitet og for samfundsøkonomien.
Efter en historisk tør sommer i 2018 satte VLAK-regeringen ind for at hjælpe landmændene i den svære situation. Her blev der taget initiativer for at sikre, at danske landmænd kunne skaffe tilstrækkeligt med foder til deres dyr, og at landmændene fik mere fleksibilitet i forhold til, hvornår de kunne så efterafgrøder.
VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti besluttede at beskytte ca. 30.000 hektar natur i forbindelse med en justering af de såkaldte Natura 2000-områder.
For at styrke genanvendelsen besluttede Venstre i regering at udvide det danske pantsystem. Det betød, at man fremover kan tage saft- og juiceflaskerne med, når man afleverer sine pantflasker i sin lokale flaskeautomat.
VLAK-regeringen vedtog sammen med et bredt flertal i Folketinget, at der skal sættes et vildsvinehegn op langs grænsen til Tyskland. Hegnet var et af flere initiativer, der skal forebygge, at afrikansk svinepest kommer til Danmark.
Med finanslovsaftalen for 2019 fik Venstre indført en midlertidigt højere skrotningspræmien for ældre dieselbiler i 2019 og 2020. Det betyder, at ejere af dieselbiler fra før 2006 kan få en skrotpræmie på i alt 5.000 kr. Med finanslovsaftalen etableredes samtidig en midlertidig national skrotningsordning for gamle brændeovne for at accelerere udskiftningen af de ældste og mest forurenende brændeovne. Ordningen gælder for brændeovne fra ca. før 1995 og løber i 2019 og 2020.
VLAK-regeringen udpegede 15 steder, der udgør Danmarks nye naturkanon. Alle danskere kunne i processen indsende deres forslag til juryen, og der indkom 1.670 forslag fordelt på mere end 500 natursteder. De 15 udvalgte steder blev spredt ud over alle regionerne, så man aldrig er langt fra en udvalgt naturperle.
I forlængelse af VLAK-regeringens strategi for cirkulær økonomi indgik Venstre en aftale om 11 initiativer, der skulle fremme en cirkulær omstilling.
Da Venstre sad i regering, lancerede vi Gastro 2025, som skulle være med til at sikre, at Danmark forblev i den internationale superliga inden for gastronomi. Med planen kommer der et gastronomiakademi i Danmark, som skal fremme gastronomisk innovation og tiltrække internationale stjernekokke.

RIGSFÆLLESSKABET

VLAK-regeringen afsatte sammen med et samlet Folketing 25 mio. til en styrkelse af kendskabet til rigsfællesskabet og til et større fokus på relationerne mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Det skulle ske gennem økonomisk støtte til dokumentarfilm mv., tilskud til unges studierejser, tilskud til unges højskoleophold, puljemidler til initiativer af bredere uddannelsesmæssig karakter og specialekonkurrence på videregående uddannelser.
Sammen med et bredt flertal i Folketinget styrkede VLAK-regeringen overvågning, kommando, kontrol og kommunikation samt operative indsatser i Arktis ved at sikre, at der i årene 2018-2023 fortsat afsættes 120 mio. kr. årligt. Herudover bliver der afsat 55 mio. kr. i perioden til bl.a. materiel til forureningsbekæmpelse i farvandene omkring Grønland og etablering af en beredskabsuddannelse i Grønland.
Der bliver nu anvendt yderligere 62 mio. kr. de næste 10 år til at vedligeholde og opgradere Grønlands maritime nødradio. Det bringer det samlede budget op på 414 mio. kr. i perioden 2018-2027.
Der blev afsat en pulje på 10 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til en styrket indsats rettet mod det grønlandske retsvæsen.
Patientsikkerheden blev forbedret ved at sikre adgang til at tildele administrative personnumre til de færøske patienter, der skal behandles i Danmark. Et administrativt personnummer tilgodeser behovet for at sikre, at patientoplysninger om samme person registreres på ét personnummer.
VLAK-regeringen indførte en officiel flagdag for Grønland den 21. juni og for Færøerne den 29. juli, hvor der flages med henholdsvis det grønlandske og det færøske flag fra statslige myndigheders bygninger.
Regeringen udvidede anvendelsesområdet for videoafhøring af børn, som er en særligt skånsom måde at afhøre børn på i straffesager, hvor de er vidner eller forurettede.

SKAT

Da Venstre overtog regeringsansvaret i 2015, indførte vi et skatte- og byrdestop, der betød, at vi ikke ville hæve skatter eller afgifter i valgperioden.
Som lovet før valget blev BoligJobordningen genindført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Med finanslovsaftalen for 2018 blev BoligJobordningen gjort permanent. Det betyder, at du nu kan få fradrag for både service- og håndværksydelser i hjemmet. Det har lettet hverdagen for familierne og reducerede omfanget af sort arbejde.
Venstre sikrede i regering skattelettelser til gavn for danske virksomheder og dermed vækst og arbejdspladser. NOx-afgiften blev nedsat, reklameafgiften blev fjernet, og vilkårene for familieejede virksomheder blev forbedret.
VLAK-regeringen sikrede sammen med Dansk Folkeparti flere penge til pensionisterne. Fx hævede vi det beløb, man får i folkepension, og lettede eller fjernede en række afgifter på varer såsom te og nødder. Samlet får pensionisten 5.800 kr. mere til sig selv om året som følge af Venstres politik.
VLAK-regeringen lettede skatten målrettet folk med de laveste indkomster, samtidig med at vi fjernede og lettede utallige afgifter. Samlet betyder initiativerne, at den enlige LO’er får 7.200 kr. mere til sig selv om året, mens HK’eren får 6.300 kr., når skatte- og afgiftslettelserne er fuldt indfaset i 2025.
Under den tidligere SR-regering fik SKAT adgang til at gennemføre kontrol på privat grund uden dommerkendelse. Det skaffede Venstre, da vi overtog regeringsansvaret i 2015. For almindelige danskere er haven et privat sted – ikke et sted, hvor SKAT skal befinde sig. 
Boligen er en afgørende del af mange danskeres privatøkonomi og hverdag. Derfor skal der være tryghed for boligejerne. Med Venstre i spidsen sikrede et bredt flertal i Folketinget, at ingen boligejere skal betale mere i årlig boligskat, end de gør i dag, så længe de bliver boende i deres nuværende bolig. Aftalen sænkede derudover skattesatserne, gav en ny mulighed for at indefryse stigninger i grundskylden frem til 2021 og aflyste store stigninger i grundskylden efter 2021. Det betyder, at mange boligejere ville opleve en markant skattelettelse, mens andre bliver sikret mod voldsomme stigninger fremover.
For mange familier er bilen en nødvendighed, når hverdagen skal fungere. Derfor blev registreringsafgiften nedsat flere gange. Det giver flere råd til at anskaffe sig en bil, som opfylder deres behov og gør hverdagen lidt lettere. Imens Venstre havde regeringsansvaret, faldt afgiften på en VW Passat med over 100.000 kr., mens afgiften på en Peugeot 308 faldt over 60.000 kr.
Klimaforandringerne påvirker os allerede, og hvis vi skal vende udviklingen, skal vi handle nu. Derfor besluttede VLAK-regeringen at afgiftsfritage elbiler op til 400.000 kr. i 2019 og 2020. Det sikrer billigere elbiler og udgør et vigtigt skridt i retningen af en grønnere transport.
VLAK-regeringen styrkede skattevæsenet og erstattede SKAT med syv nye specialiserede styrelser. Vi investerer 13 mia. kr. og ansætter 2.000 nye medarbejdere. Det er massive investeringer, men det er der også behov for, hvis de nye styrelser skal have de bedste forudsætninger for at lykkes med deres opgave.
VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale om at sænke skatten på arbejde samt øge tilskyndelsen til at spare op til pension. For det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Med aftalen fik alle fuldtidsbeskæftigede en skattelettelse.
Dele- og platformsøkonomien er et gode for os danskere. Den giver os større valgfrihed og nye muligheder for at tjene penge ved fx at leje vores bolig eller bil ud. Derfor indgik regeringen en bred aftale, som sikrede gunstige vilkår for deleøkonomien i Danmark, hvor der også kom styr på skattebetalingen.
Som det første land i verden indgik Danmark en samarbejdsaftale med Airbnb, der er den klart største spiller på det deleøkonomiske boligudlejningsmarked. Samarbejdsaftalen sikrede, at Airbnb-brugeres lejeindtægter automatisk indberettes til det danske skattevæsen, så alle betaler den korrekte skat.
Internationalt og nationalt tog VLAK-regeringen vigtige skridt for at bekæmpe skatteundgåelse. På europæisk plan indgik vi fx et skatteundgåelsesdirektiv. Og herhjemme samlede VLAK-regeringen bl.a. indsatsen i et nyt center i en aftale med alle Folketingets partier.

SUNDHED OG ÆLDRE

VLAK-regeringen indgik en ambitiøs sundhedsaftale med Dansk Folkeparti, der ville bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne med flere penge og mere tid til personale og patienter. Med aftalen ville vi lave 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor læger, kommune og sygehus sammen tager hånd om den enkelte patient. Vi ville samtidig uddanne flere sygeplejersker og læger, bygge nye sundhedshuse, investere i akutberedskaber og styrke patientrettighederne.
Med sundhedsaftalen ville vi afsætte i alt 8,5 mia. kr. til en ny nærhedsfond. Det ville betyde, at vi kunne investere massivt i bl.a. nye sundhedshuse og flerlægepraksisser i kommunerne.
Med sundhedsaftalen ville vi få mulighed for at investere i 20 helt nye akutberedskaber – dvs. ambulancer og akutlægebiler – over hele landet.
Rigtig mange af vores hårdtarbejdende sygeplejersker og læger løber ofte stærkt. Nogle gange også for stærkt. Derfor ville vi med sundhedsaftalen uddanne 2.000 flere sygeplejersker og uddanne og ansætte flere praktiserende læger. Det skulle sikre, at både patienter og personale ville få bedre vilkår i det danske sundhedsvæsen.
Venstre prioriterer sundhedsvæsenet. Mellem 2015 og 2019 blev sundhedsvæsenet samlet set løftet med over 6 mia. kr., og ældreplejen er blev løftet med næsten 2 mia. kr. om året.
Danmark skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Og det skal også afspejle sig i vores kræftbehandling. Derfor gennemførte Venstre-regeringen Kræftplan IV, der løftede den danske kræftbehandling med 2,2 mia. kr. Samtidig blev der indført patientansvarlige læger, der skal sikre overblik og sammenhæng i behandlingen. I 2020 skal 90 pct. af kræftpatienterne have en patientansvarlig læge.
Venstre-regeringen genindførte behandlingsgarantien på 30 dage, som den socialdemokratiske regering forringede. Samtidig gav Venstre-regeringen patienterne en ny ret til hurtig udredning. Det giver den enkelte patient et værn mod lange ventelister. Med VLAK-regeringens sundhedsaftale lagde vi op til at tage de næste skridt med bl.a. en ny ret til førstegangsfødende, så de fremover ville være garanteret to dages ophold på sygehuset eller på et barselshotel. Vi foreslog samtidig at lave én samlet patientrettighedslov og en ny patientrettighed til speciallæge.
Venstre og de øvrige partier i blå blok indgik sammen med alle partier på nær Enhedslisten en ny national demenshandlingsplan. Den skulle være med til at gøre Danmark til et mere demensvenligt land. Til det formål blev der afsat 470 mio. kr. frem mod 2019.
VLAK-regeringen afsatte sammen med Dansk Folkeparti 380 mio. kr. årligt til en klippekortsordning til ekstra hjælp til ældre plejehjemsbeboere.
VLAK-regeringen afsatte sammen med Dansk Folkeparti 425 mio. kr. til etablering eller genetablering af køkkener på plejehjemmene. Det betød, at næsten 800 plejehjem har fik glæde af bedre køkkener.
Med finansloven 2018 blev der startet en ny forsøgsordning for frit valg på ældreområdet i perioden 2018-2021, der understøtter en øget inddragelse af private leverandører i udførelsen af rehabiliteringsforløb samt udvidet brug af fritvalgsbeviser på madservice.
Det er afgørende, at vi som samfund tager os bedre af vores syge ældre. De borgerlige partier indgik derfor en aftale om en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Til det formål afsatte regeringen 1,2 mia. kr. i perioden 2016-2019 til bl.a. at styrke kvaliteten i det borgernære sundhedsvæsen og sætte ind over for overbelægning på sygehusene.
I finansloven for 2018 understøttedes kommunernes arbejde med at sikre ældre en værdig afslutning på livet. Der blev afsat 60 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.
Ægtefæller og pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal have gode vilkår. Derfor afsatte de blå partier sammen med Dansk Folkeparti 60 mio. kr. årligt fra 2018 til kommunernes indsats over for pårørende.
Hjælpen skal komme hurtigt frem, når man har brug for den. Det har nogle gange knebet i særligt Nordjylland. Derfor blev der i finansloven for 2018 afsat 45 mio. kr. fra 2019 og frem til at udvide den landsdækkende akutlægehelikopterordning med en ekstra akutlægehelikopter, der har base i den nordlige del af Danmark. Den nye helikopter aflaster samtidig de andre akutlægehelikoptere, så de kan tilbyde hurtigere hjælp i resten af landet.
Danskernes frie valg blev styrket med en ny ret til frit valg af genoptræning til borgere, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Det betyder, at den enkelte patient kan vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan begynde genoptræning inden for syv dage efter udskrivelse. På den måde kan man – bogstavelig talt – komme hurtigere på benene igen.
I en aftale mellem regeringen og regionerne blev det såkaldte produktivitetskrav på 2 pct. blevet afskaffet og erstattet af en ny styringsmodel, der bl.a. sikrer bedre sammenhæng i patientforløb og sikre, at flere patienter bliver plejet og behandlet tættere på deres hjem.
Sammen med alle Folketingets partier lavede Venstre en aftale om bedre lægedækning. Den øgede optaget med 50 lægestuderende i Aalborg, differentiererede honorarerne efter patienternes behandlingsbehov, så det bedre kan betale sig at være praktiserende læge i et område med mange behandlingstunge patienter, og styrkede mulighederne for at lave regionsklinikker.
VLAK-regeringen løftede optaget med 250 ekstra studiepladser på medicin og muliggjorde nye kandidatuddannelser i Køge og Esbjerg. Regeringen øgede også helt ekstraordinært videreuddannelsesforløbene i almen medicin med 30 pladser i både 2019 og 2020.
Med satspuljeaftalen for 2018 blev der blevet indført en forsøgsordning over de næste fire år med vederlagsfri psykologbehandling til unge i alderen 18-20 år, som lider af depression eller angst. På den måde skal vi forebygge, at de unges problemer vokser sig store.
Venstre har flere gange stået i spidsen for at afsætte flere midler til varme hænder i ældreplejen. Allerede i 2016 blev den såkaldte værdighedsmilliard afsat. Tal har vist, at kommunerne bruger hele 89 pct. af pengene på varme hænder. Det er rigtig godt. Og indsatsen er fulgt op og udbygget. F.eks. blev der afsat 2 mia. kr. over fire år til bedre bemanding i ældreplejen i finansloven for 2018.
I satspuljeaftalen i 2018 blev der sat markant ind for at komme unges psykiske lidelser til livs. I alt blev der afsat næsten 400 mio. kr. over fire år. Der blev bl.a. lavet en fremskudt regional funktion i børne- og ungepsykiatrien, hvor den tidlige indsats for børn og unge med psykiske lidelser eller tegn på en psykisk lidelse blev styrket.
VLAK-regeringen afsatte 800 mio. kr. over fire år til læge- og sundhedshuse. På den måde kan de praktiserende læger samle sig i større fællesskaber sammen med fx jordemødre, sundhedsplejersker, bioanalytikere, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, diætister og medarbejdere i den kommunale hjemmesygepleje.
Den 1. januar 2018 trådte en ny forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Formålet med forsøgsordningen er at give en række patientgrupper en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af anden medicin.
Venstre-regeringen afsatte allerede i finansloven for 2016 50 mio. kr. ekstra om året til fødselsafdelingerne på de danske sygehuse. Derefter fulgte regeringen op med en fødselspakke, der både skal sætte fokus på at forbedre arbejdsmiljøet på landets fødeafdelinger og oplevelsen for de gravide kvinder.
Kommunerne spiller en større og større rolle i det nære sundhedsvæsen. Det må ikke føre til mere brugerbetaling, sådan som vi har set det på nogle kommunale akutfunktioner. Det satte VLAK-regeringen en stopper for sammen med Dansk Folkeparti i finansloven for 2019.
VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti styrkede høreapparatsbehandlingen på en række områder som led i finansloven for 2019. Vi besluttede bl.a. at afprøve en ny model for visitation til høreapparatsbehandling, skabte større gennemsigtighed om det private tilbud og opstillede nationale krav til kvaliteten af behandlingen.
Op mod 25.000 danskere stod på venteliste til et høreapparat. Det satte VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti ind over for i finansloven for 2019. Konkret blev der afsat 25 mio. kr. årligt over fire år til at nedbringe ventetidspuklen på høreapparater.
VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti var enige om, at der skulle tilbydes gratis HPV-vaccination til drenge på linje med piger. HPV-vaccinen kan forebygge både analkræft og kønssygdomme.
VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i forbindelse med finansloven for 2019, at homoseksuelle mænd fremover skal kunne donere blod efter en fire-måneders karantæneperiode. Samlet set blev der afsat 11,4 mio. kr. til at få det nye system stablet på benene.
VLAK-regeringen og resten af satspuljepartierne blev enige om en styrket indsats i psykiatrien. Samlet set blev der afsat over 900 mio. kr. over fire år. Der blev bl.a. afsat 57 mio. kr. til at udbrede rådgivningstilbuddet Headspace, som er et åbent, anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Og vi fjernede også aldersloftet for, hvornår man kan få tilskud til psykologbehandling af angst.
VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti afsatte i forbindelse med finansloven for 2019 650 mio. kr. til bekæmpelse af bl.a. ensomhed, tab af livsmod og sorg. Ingen ældre er tjent med en alderdom præget af ensomhed. Derfor understøttede vi kommunernes arbejde med at opspore ensomme ældre og bekæmpe ensomhed.

TRANSPORT, BYGNING OG BOLIG

VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik i foråret 2019 en historisk aftale om en plan for investeringer i Danmarks infrastruktur. Med planen ville vi investere over 110 mia. kr. i infrastrukturen, som ville være med til at sikre fortsat vækst og udvikling, og som binder Danmark bedre sammen. Vi ville investere i vigtige vejprojekter i hele landet. Vi ville udvide bl.a. E45 i Østjylland, anlægge en ny Midtjysk Motorvej og en 3. Limfjordsforbindelse og udvide motorvejene og ringforbindelserne på Sjælland samt udvide E20 syd om Odense. Samtidig ville vi investere i vores kollektive trafik, ligesom vi afsatte penge til at styrke cykelinfrastrukturen, bekæmpe støj og øge trafiksikkerheden i hele landet. Alt det gjorde vi, samtidig med at vi sikrede den grønne omstilling af transporten i Danmark. Desværre er der ikke længere flertal bag aftalen, og den socialdemokratiske regering har sagt, at de vil starte forfra med at forhandle en aftale om investeringer i infrastrukturen.
Danmarks hovedstad skal også i fremtiden være attraktiv at bo, leve og arbejde i. Hvis det skal lykkes, er der brug for, at vi i tide tager hånd om de udfordringer, vores hovedstad står over for i fremtiden. Derfor fremlagde VLAK-regeringen et hovedstadsudspil med over 100 initiativer. Vi foreslog at etablere en ny bydel, Lynetteholmen, der på sigt kan huse 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. Vi foreslog også at etablere en havnetunnel, som skulle lede en større del af trafikken uden om de centrale dele af København. Og vi ville udvide metroen i København.
Det blev billigere at køre over Storebælt. Det skete ved, at prisen for bilisters pendlerkort til Storebæltsforbindelsen blev sænket, og samtidig at det særlige brofradrag for passage af Storebæltsforbindelsen i bil blev forhøjet. Det er desuden blevet aftalt at nedsætte taksterne for at køre over Storebæltsforbindelsen, så taksterne på sigt bliver nedsat med 25 pct. Det er med til at binde Danmark bedre sammen.
VLAK-regeringen aftalte i finansloven for 2018 at udvide motorvejen E20 på Vestfyn mellem Nr. Aaby og Odense V fra 4 til 6 spor. Det vil forbedre fremkommeligheden på Fyn.
Trængslen på motorvejen E45 er stor. VLAK-regeringen afsatte derfor ½ mia. kr. med finansloven for 2017 til at udvide motorvejen E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S, og med finansloven for 2018 er der afsat penge til en VVM-undersøgelse af en udvidelse af E45 mellem Skanderborg S og Hornstrup ved Vejle og mellem Aarhus S og Aarhus N fra 4 til 6 spor.
Med den nye taxilov blev taxilovgivningen moderniseret. Det styrkede konkurrencen og taxibetjeningen i hele landet – til gavn for både borgerne og for erhvervet.
Sammen med et bredt flertal i Folketinget indgik VLAK-regeringen en aftale om at sætte gang i indkøbet af fremtidens eltog. Aftalen skabte de bedste forudsætninger for, at vi får en god og stabil togdrift i Danmark – til gavn for passagererne.
Sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik VLAK-regeringen en aftale om at udbyde S-togsdriften. Aftalen betød bl.a., at fremtidens S-tog bliver automatiske, og det vil give bedre og billigere S-togsdrift, som vil komme passagererne til gavn.
Med finanslovsaftalen for 2019 afsatte VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti midler til opdatering af en række VVM-undersøgelser og beslutningsgrundlag for en række vigtige projekter flere steder i landet. Det gælder bl.a. en vejforbindelse til Stevns, en opgradering af E55 ved Nykøbing, en udbygning af rute 15 Herning-Ringkøbing og en forundersøgelse af kapacitetsforbedring på Amagermotorvejen.

UDDANNELSE OG FORSKNING

Den blå regering lancerede en forskningsstrategi, der skulle gøre Danmark til en forskningsnation i den absolutte verdenselite. Med strategien fulgte en bred vifte af initiativer, der bidrager til at løfte kvaliteten af dansk forskning.
Da Venstre sad i regering, lancerede vi en handlingsplan med ni konkrete initiativer, der skulle give pædagoguddannelsen et fagligt løft.
VLAK-regeringen indgik en bred aftale, der hævede det såkaldte fribeløb med 1.000 kr. om måneden, så man nu har mulighed for at tjene lidt mere under studierne. Det betyder endnu mere frihed til de studerende.
VLAK-regeringen præsenterede i 2017 syv konkrete initiativer, der på nationalt og internationalt plan skulle styrke indsatsen til inddrivelse af SU-gæld fra udenlandske statsborgere. Danmark må nemlig ikke være en gavebod, hvor vi lader udenlandske studerende slippe for at betale deres gæld.
Det gamle bevillingssystem for de videregående uddannelser understøttede ikke kvaliteten i uddannelserne eller overgangen til beskæftigelse for de nyuddannede. Venstre indgik derfor sammen med alle Folketingets partier en aftale om et nyt bevillingssystem, der understøtter kvalitet i undervisningen og havde et øget fokus på de nyuddannedes overgang til beskæftigelse i hele landet.
Venstre stod i spidsen for at sikre, at en række kandidatuddannelser som noget nyt blev udbudt som fireårige uddannelser for studerende i job. På den måde fik danskerne mulighed for at have en god tilknytning til arbejdsmarkedet, mens de uddanner sig. De udbudte uddannelser spænder vidt fra sygepleje til datalogi og jura.
Venstre indgik en aftale med alle Folketingets partier om mere fleksible universitetsuddannelser. Vi forlængede retskravet, øgede antallet af erhvervskandidatuddannelser fra 20 til 50 og afskaffede bonusordningen for hurtig studiestart. Det skulle gøre de studerende endnu dygtigere, så de bliver klar til fremtidens arbejdsmarked.
Da vi sad i regering, nedsatte vi en arbejdsgruppe, der skulle vurdere, hvordan man bedst muligt kan indrette en justeret karakterskala. Vi ønskede bl.a., at det blev nemmere at bedømme den ekstraordinære præstation, at der blev kortere mellem trinnene, og at der kom mindre fokus på fejl og mangler. 

UDENRIGS & EU

Da vi sad i regering, fremlagde vi en ambitiøs strategi for, hvordan Danmark bedst varetager sine udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser i en globaliseret verden under forandring. Målet var at sikre Danmarks sikkerhed, velstand og værdier. Danmarks sikkerhedspolitik er forankret i NATO og EU, og vores udenrigspolitiske linje skal understøtte frihandel, frihed og vestlige frihedsværdier.
VLAK-regeringen lavede en ny handlingsplan, som sikrede, at flere danskere bliver ansat ved EU-institutionerne. Det sikrer fremadrettet en bedre varetagelse af danske interesser i EU-systemet.
VLAK-regeringen fremlagde i sidste periode en strategi for et øget fokus på internationalisering af dansk erhvervsliv. Strategien indeholdt en række elementer, som styrker frihandelsindsatsen, fremmer danske styrkepositioner og sikrer bedre udnyttelse af potentialer inden for grønne teknologier, innovation og tech-området.
Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten tilsluttede sig strategien for den overordnede tilgang til det udenrigspolitiske og humanitære område fra 2017-2022.
Med finansloven for 2019 blev der afsat 2,6 mia. kr. til humanitære indsatser særligt i nærområderne. Det var det højeste afsatte beløb på finansloven nogensinde.
Danmark fører en resolut udenrigspolitik. VLAK-regeringen suspenderede bl.a. eksport af våben til Saudi-Arabien, indførte sanktioner over for Iran og sagde nej til EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.
Venstre skubbede i regering på for frihandelsaftaler med lande i hele verden. Senest blev der indgået frihandels- og investeringsaftaler med Canada og Japan. Desuden udnævnte Danmark verdens første tech-ambassadør, og VLAK-regeringen oprettede nye generalkonsulater i Houston og Silicon Valley.
Med et samlet bidrag på 225 mio. kr. til EU’s Trustfond for Afrika, som bl.a. dæmmer op for migration til Europa, er Danmark den tredjestørste bidragyder til fonden i kroner og øre.

UDLÆNDINGE OG INTEGRATION

Der blev indført en ny integrationsydelse på SU-niveau og genindført optjeningsprincipper på børnecheck og folkepension for nytilkomne udlændinge. Der blev stillet højere krav til statsborgerskab, og det blev sværere at få familiesammenføring. Regeringen indførte desuden en nødbremse på asylområdet, så asylansøgere kan blive afvist ved grænsen, hvis Danmark igen oplever en ukontrolleret strøm af flygtninge og migranter, som vi oplevede i efteråret 2015. De mange stramninger medvirkede til at dæmpe asyltilstrømningen til Danmark. Man skal derfor helt tilbage til 2008 for at se markant færre asylansøgere end under VLAK-regeringen.
Alt for mange flygtninge ender med at blive i Danmark permanent. Sådan skal det ikke være. Derfor tog VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti et helt grundlæggende opgør med asylpolitikken, så midlertidighed nu er et gennemgående element. Reglerne og praksis blev ændret, så opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte i større omfang end tidligere skal inddrages, så snart det er muligt. Helt konkret betyder det bl.a., at børns tilknytning til Danmark tillægges mindre betydning ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse skal inddrages.
Kriminelle udlændinge skal så vidt muligt udvises af Danmark. Derfor strammede VLAK-regeringen udvisningsreglerne, så der sker udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
VLAK-regeringen besluttede sammen med Dansk Folkeparti at etablere et tredje udrejsecenter for personer på tålt ophold og kriminelle udlændinge. Udrejsecenteret skulle ligge på øen Lindholm i Stege Bugt med åbning for de første beboere i 2. halvår 2021. Samtidig blev straffen markant skærpet, så beboerne bliver straffet hårdt, hvis de ikke overholder deres opholds-, melde- og underretningspligter.
VLAK-regeringen indførte sammen med Dansk Folkeparti et familiesammenføringsloft, som kan aktiveres, hvis antallet af asylansøgere stiger kraftigt. Det betyder konkret, at vi i en periode kan sige stop for familiesammenføring til flygtninge i Danmark, indtil vi har fået situationen under kontrol. På den måde sikrer vi, at vi har endnu bedre styr på tilstrømningen af udlændinge. Loftet omfatter familiesammenføring til alle grupper af flygtninge.
Der skal være styr på de danske grænser. Med finansloven for 2018 styrkede VLAK-regeringen derfor indsatsen ved den dansk-tyske grænse med nummerpladekontrol, som bl.a. bruges i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet.
Ekstremistiske miljøer, der aktivt modarbejder grundlæggende demokratiske værdier som frihed og folkestyre, skal bekæmpes. Derfor indførte VLAK-regeringen regler om forbud mod indrejse i visse områder i Syrien, så det blev lettere at straffe personer, der har opholdt sig i områderne uden myndighedernes tilladelse.
VLAK-regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti en aftale, så det er lettere at tage statsborgerskabet fra fremmedkrigere. Konkret betyder aftalen, at vi administrativt vil kunne tage statsborgerskabet fra en fremmedkriger, selvom den pågældende person stadig befinder sig i udlandet. Samtidig sikrede vi, at børn af fremmedkrigere, der fødes i områder, hvor det er ulovligt at indrejse eller opholde sig, ikke automatisk bliver danske statsborgere.
Der skal sættes ind over for radikalisering. Derfor ændrede VLAK-regeringen bl.a. folkeoplysningsloven, så ekstreme foreninger, der modvirker demokrati og ligestilling, ikke længere kan få tilskud og låne lokaler af kommuner. Samtidig strammede VLAK-regeringen reglerne for indrejse i Danmark for religiøse forkyndere.
Venstre-regeringen indgik i foråret 2016 en trepartsaftale på integrationsområdet, der rummede en lang række initiativer, der skal sikre en bedre integrationsindsats. Aftalen betød bl.a., at der blev indført en integrationsuddannelse (IGU), som er med til at sikre, at flygtninge kommer hurtigere i job.
Med to indfødsretsaftaler siden 2015 skærpede Venstre kravene for at blive dansk statsborger. Det betød bl.a., at personer dømt for bl.a. bandekriminalitet eller pædofili ikke vil kunne få dansk statsborgerskab, at nye danskere skal kunne forsørge sig selv, samt at der stilles større krav til ansøgernes indsats for at lære dansk. Endelig betød aftalen, at ansøgere fremover skal skrive under på, at de vil overholde grundloven og respektere grundlæggende danske værdier.
I 2016 gav Venstre-regeringen kommunerne en ekstra pose penge på i alt 790 mio. kr. til nye boliger, gjorde reglerne for boligplacering mere fleksible og styrkede jobfokusset i flygtninges danskundervisning.
VLAK-regeringen fremlagde i foråret 2018 en parallelsamfundsstrategi, som skulle sikre, at Danmark er fri for ghettoer i 2030. VLAK-regeringen gennemførte herefter seks brede og markante aftaler mod parallelsamfund, som bl.a. indeholder en fysisk forandring af ghettoerne, et stop for tilflytning af borgere på kontanthjælp til områderne og en styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder.
VLAK-regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale om finansieringen af initiativerne i parallelsamfundsstrategien.  Det betød bl.a. udmøntning af 10 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering, nedrivning, boligsociale indsatser og huslejenedsættelser i de udsatte boligområder.
VLAK-regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en aftale om en række initiativer, der skulle være med til at sikre, at vi når målet om, at Danmark skal være fri for ghettoområder i 2030. Centralt i aftalen var, at andelen af almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder skal nedbringes til højst 40 pct.
Sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet aftalte VLAK-regeringen at indføre sprogrøver i 0. klasse kombineret med intensiv støtte til at styrke elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder. Med aftalen styrkede vi også forældreansvaret, ligesom vi indførte øgede sanktioner over for skoler, der har dårlige resultater.
VLAK-regeringen aftalte med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti at gennemføre initiativer, der sikrer en mere balanceret sammensætning af beboere i ghettoområderne. Vi indførte bl.a. et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse flytter til de hårdeste ghettoområder.
VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik en aftale, der sikrede, at personer og organisationer i udlandet fremover vil kunne blive sat på en forbudsliste, hvis de med økonomisk støtte modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Det vil herefter være forbudt for fx trossamfund, foreninger og organisationer i Danmark at modtage økonomisk støtte fra de personer eller organisationer, som optræder på forbudslisten.

UNDERVISNING

Inklusionen er nogle steder gået for hurtigt, og lærerne har ikke været tilstrækkeligt rustet til at løse opgaven. Det har skabt utryghed. Derfor droppede Venstre-regeringen den rigide målsætning om, at 96 pct. af alle elever skal inkluderes i en almindelig klasse.
Venstre sikrere sammen med de andre borgerlige partier, at det blev billigere at vælge en fri- eller privatskole. Dermed skabte vi et stærkere frit valg på skoleområdet. Samtidig øremærkede vi midler til elever med særlige behov. På den måde sikrede vi et bedre frit valg, mens også flere elever med inklusionsbehov kan gå på en fri grundskole.
Venstre stod i spidsen for at afsætte en pulje på 500 mio. kr. over tre år til en bedre indsats over for de elever, der har behov for at blive bedre til dansk og matematik. Puljen blev målrettet 124 skoler spredt ud over hele landet med mange elever med et lavt fagligt niveau. Pengene skulle sikre, at de svage elever også opnår de fornødne færdigheder og får et solidt fagligt udbytte af deres skolegang. Den første udbetaling viste, at skolepuljen var en stor succes. Hele 62 skoler formåede at løfte deres elever så meget, at de fik del i skolepuljens midler.
Venstre-regeringen indførte en national klageinstans mod mobning, så der blev sat ind over for den mobning af børn og unge, der ikke blev håndteret lokalt.
En ambitiøs gymnasiereform med højere adgangskrav til gymnasiet, oprydning i studieretningerne og et målrettet HF skal sikre bedre gymnasier. Fremover skal eleverne som udgangspunkt have et karaktergennemsnit på 5 i deres standpunktskarakterer i 8. og 9. klasse for at komme i gymnasiet.
Venstre indgik sammen med et bredt flertal en aftale, som styrkede tilsynet med de frie skoler. Aftalen bakkede op om den frie skoletradition som en central mulighed i skolesystemet, men understregede samtidig behovet for at sikre, at alle frie grundskoler lever op til kravene om frihed og folkestyre.
VLAK-regeringen indgik en bred politisk aftale om en ny forberedende grunduddannelse, der erstattede produktionsskolerne og en række andre uddannelser. Med aftalen sikrede vi, at der nu er én vej ind for gruppen af unge mennesker, der endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse eller har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.
Flere unge skal fremover gennemføre en erhvervsuddannelse. Derfor blev der i forbindelse med finansloven for 2018 afsat en ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje på 170 mio. kr. Kvalitetspuljen understøtter arbejdet med at implementere erhvervsuddannelsesreformen og sikrehøj kvalitet i erhvervsuddannelserne.
De musiske og praktiske fag i de ældste klasser i folkeskolen blev styrket. Aftalen om praksisfaglighed har bl.a. gjort det obligatorisk i udskolingen at have et praktisk/musisk valgfag, som kan afsluttes med en prøve. Det styrkede de praksisfaglige fag og bidrager til, at flere søger ind på en erhvervsskole.
Venstre stod i spidsen for at indgå en ambitiøs aftale, der skulle få endnu flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i fremtiden. Med aftalen gav vi erhvervsskolerne en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 2,3 mia. kr. og sikrede et stærkere samarbejde mellem folkeskolerne og erhvervsskolerne. Det giver folkeskolens udskolingselever mulighed for fremadrettet at tage praktiske valgfag på erhvervsskolerne.
VLAK-regeringen indgik en bred aftale om folkeskolen, der justerede folkeskolereformen. Vi sikrede kortere skoledage for de mindste, mere faglighed og mere frihed til de enkelte skoler.
VLAK-regeringen afskaffede omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne, så erhvervsskolerne fik mulighed for at udbyde undervisning af højeste kvalitet med dygtige lærere og tidssvarende lokaler.
VLAK-regeringen sikrede mere frihed og fleksibilitet til de frie grundskoler og private gymnasier. Med aftalen om de frie skoler sikredes vi samtidig gennemsigtighed med udenlandske donationer og et styrket tilsyn, så den vigtige danske friskoletradition ikke bliver misbrugt til at formørke frem for at oplyse.

ØKONOMI OG INDENRIGS

Venstre startede et nyt frikommuneforsøg. Her fik 44 udvalgte kommuner i otte frikommunenetværk mulighed for at blive undtaget statslige regler. Frikommuneforsøgene skaber nytænkning og innovation i kommunerne.
Med Venstre for bordenden blev kommunernes økonomi styrket mærkbart fra 2015-2019. Den aftalte serviceramme blev i alt løftet med 2,5 mia. kr. Det betød, at kommunerne kunne bruge flere penge på eksempelvis daginstitutioner, folkeskoler og ældre. Det stod i skærende kontrast til tiden under Socialdemokratiet mellem 2011 og 2015. Her blev den aftalte serviceramme skåret med 3,5 mia. kr.

DE FIRE PEJLEMÆRKER

Efter valget i sommeren 2015 udpegede Venstres daværende formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen fire pejlemærker.

Pejlemærkerne var udtryk for helt klare målsætninger om at rykke Danmark i en bedre retning, som Venstre og regeringen kunne måles på. Som opgørelsen nedenfor viser, leverede Venstre på samtlige pejlemærker i regeringsperioden fra den 28. juni 2015 til den 27. juni 2019.

De private arbejdspladser er forudsætningen for vores fælles velfærd og for den nære velfærd hos den enkelte familie. Det er gået i den rigtige retning. Mens vi havde regeringsansvaret mellem 2015 og 2019, er der skabt 175.000 flere private arbejdspladser.
Det skal bedre kunne betale sig at arbejde frem for at modtage en offentlig ydelse. Det betyder nemlig færre udgifter til overførselsindkomster, flere skatteindtægter og en bedre livskvalitet for mange mennesker. Siden kontanthjælpsloftet blev indført i april 2016, er antallet af personer i kontanthjælpssystemet raslet ned, og vi har nu det laveste antal offentligt forsørgede i mere end 30 år.
Danmark er et stærkt velfærdssamfund. Vi har en udbygget velfærd, der træder til, hvis man eksempelvis rammes af sygdom eller har brug for omsorg eller pleje. Venstre har løftet kernevelfærden markant. Mens Venstre havde regeringsansvaret fra 2015 til 2019, blev der samlet tilført over 6 mia. kr. til sundhedsvæsenet, og der er nu 2 mia. kr. ekstra til ældrepleje om året.
Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, betyder noget. For vores økonomi, vores sammenhængskraft og vores evne til at sikre en vellykket integration. Med Venstre i spidsen blev der gennemført en række stramninger af udlændingepolitikken, som bl.a. betød, at antallet af asylansøgere kom ned på det laveste niveau i 10 år med 3.559 ansøgere i 2018 mod 21.316 i 2015. Og andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er i arbejde og bidrager til fællesskabet, blev markant forøget.