venstres resultater

Venstre-regeringen trådte til den 28. juni 2015 i en svær parlamentarisk situation. Den 28. november 2016 blev regeringen udvidet til også at omfatte Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Både Venstre-regeringen og trekløverregeringen har leveret konkrete resultater til gavn for hele Danmark. Vi har indfriet valgløfter, vi har indgået aftaler med samtlige af Folketingets partier, og vi har fremlagt forslag på en lang række forskellige områder. Og flere er på vej. Danskerne kan regne med Venstre.  

DE FIRE PEJLEMÆRKER
Efter folketingsvalget i 2015 satte statsminister og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen fire pejlemærker for Danmark.

Flere private arbejdspladser
De private arbejdspladser er forudsætningen for vores fælles velfærd og for den nære velfærd hos den enkelte familie. Det er gået i den rigtige retning. Siden valget i 2015 er der skabt 145.000 flere private arbejdspladser.

Flere skal forsørge sig selv
Det skal bedre kunne betale sig at arbejde frem for at modtage en offentlig ydelse. Det betyder nemlig færre udgifter til overførselsindkomster, flere skatteindtægter og en bedre livskvalitet for mange mennesker. Siden kontanthjælpsloftet blev indført i april 2016, er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 26.600.

Bedre kernevelfærd
Danmark er et stærkt velfærdssamfund. Vi har en udbygget velfærd, der træder til, hvis man eksempelvis rammes af sygdom eller har brug for omsorg eller pleje. Venstre har løftet kernevelfærden markant. Sundhedsvæsenet har samlet set fået tilført 5,5 mia. kr. siden 2015, og der er nu 2 mia. kr. ekstra til ældrepleje om året.

Konsekvent og realistisk udlændingepolitik
Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, betyder noget. For vores økonomi, vores sammenhængskraft og vores evne til at sikre en vellykket integration. Vores politik har virket. I 2017 oplevede Danmark den laveste tilstrømning af asylansøgere i 9 år. Og andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er i arbejde og bidrager til fællesskabet, er blevet øget markant.

BESKÆFTIGELSE 

Kontanthjælpsloftet gør det mere attraktivt at arbejde 
Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Derfor indførte regeringen sammen med de andre borgerlige partier et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Hvis de samlede ydelser til kontanthjælpsmodtageren overstiger loftet, reduceres særlig støtte og boligstøtte. Der blev samtidig indført et krav om, at en kontanthjælpsmodtager skal dokumentere minimum 225 timer i ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder for at bevare retten til fuld hjælp. Det styrker incitamentet til at arbejde ved siden af kontanthjælpen.

Aftale om et nyt og tryggere dagpengesystem
Regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aftale om et tryggere dagpengesystem, der bevarer den toårige dagpengeperiode og styrker incitamentet til at arbejde i løbet af perioden gennem mulighed for fleksibel genoptjening af dagpengeretten. Vi har samtidig aftalt en ny model for supplerende dagpenge og overskydende timer, som bl.a. giver mulighed for løbende og dynamisk genoptjening af supplerende dagpenge.

Trepartsaftale om kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser
Regeringen indgik i 2016 en ambitiøs trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, der er med til at sikre kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, og at eleverne på erhvervsuddannelserne har en høj grad af sikkerhed for, at de kan gennemføre praktiktiden i en virksomhed. Trepartsaftalen rummer en lang række initiativer på tre hovedområder: flere praktikpladser og flere faglærte, forebyggelse af rekrutteringsudfordringer og styrkede voksen- og efteruddannelser.

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet ad frivillighedens vej 
Sammen med Dansk Folkeparti gennemførte regeringen en række ændringer af det danske pensionssystem, der gør det mere attraktivt at gå senere på pension og spare op til sin egen alderdom.

Ny ferielov 
En ny ferielov sikrer bl.a., at nye på arbejdsmarkedet fremover vil kunne holde betalt ferie det første år af deres ansættelse.

Jobpræmie til langtidsledige
Den midlertidige jobpræmieordning sikrer, at langtidsledige kan få en skattefri jobpræmie på op til 2.500 kr. om måneden for at komme i arbejde. Det skal hjælpe til at få flere langtidsledige væk fra offentlig forsørgelse og i beskæftigelse.

Historisk aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen 
Regeringen har indgået en historisk aftale sammen med et bredt flertal i Folketinget, der forenkler beskæftigelsesindsatsen og fjerner bureaukrati. Aftalen medfører færre proceskrav og mere ensartede regler på tværs af målgrupper, og det frigør ressourcer til at hjælpe ledige i job.

Præcisering af regler om førtidspension 
Sammen med et bredt flertal i Folketinget har regeringen præciseret reglerne om førtidspension, så vi sikrer, at reformen af førtidspension og fleksjob fungerer efter hensigten. Med de nye regler er det præciseret, at kommunerne i nogle tilfælde godt kan give borgerne en førtidspension, uden at borgerne først har været i ressourceforløb.

Nyt dagpengesystem for selvstændige og atypisk beskæftigede 
Regeringen har indgået en aftale om et nyt dagpengesystem for selvstændige og atypisk beskæftigede, som sikrer, at alle – uanset beskæftigelsesform – får et bedre sikkerhedsnet og større tryghed, hvis de mister deres indkomst.

Aftale om at lempe og forenkle reglerne for frivilligt arbejde
Regeringen har indgået en aftale om at forenkle reglerne for frivilligt, ulønnet arbejde, så man får bedre muligheder for at udføre frivilligt arbejde, når man modtager dagpenge eller efterløn.

BØRNE- OG SOCIALOMRÅDET

1,1 mia. kr. til udsatte børn og voksne, mennesker med handicap og frivillige 
Regeringen har sammen med de øvrige satspuljepartier fordelt 1,1 mia. kr. i 2017 med fokus på bl.a. mennesker med handicap, børn, der er anbragt i plejefamilier, udsatte og frivillige. Derudover har aftalen fokus på forebyggelse af hjemløshed, kvalitet i plejefamilier, styrkelse af det frivillige Danmark og en styrkelse af forholdene for børn, unge og voksne med handicap.

580 mio. kr. til bedre dagtilbud
Med finansloven 2017 blev der afsat 580 mio. kr. over de næste fire år til at forbedre forholdene i daginstitutionerne. Dermed kan børn mellem nul og fem år få en mere tryg hverdag, og dermed kan vi sikre, at der sættes bedre ind for at bryde den negative sociale arv.  

Forbud mod proformaægteskaber 
Regeringen har indgået en aftale, der sikrer, at udlændinge ikke misbruger Danmark til at snyde sig ind i EU ved at indgå i et proformaægteskab. Derfor er der nu indført et forbud mod proformaægteskaber, så kriminelle ikke længere kan udnytte hullerne i den danske ægteskabslovgivning.

Nyt skilsmissesystem
Indtil nu er skilte familier blevet mødt af mange forskellige myndigheder og uklare regler og processer. Det har regeringen med et bredt flertal i Folketinget lavet om, så familierne fremover kun skal henvende sig ét sted uanset sagens indhold. Med det nye skilsmissesystem sikrer vi, at børnene kommer meget mere nænsomt igennem en skilsmisse, end det er tilfældet i dag.

Børn i udsatte boligområder skal i dagtilbud 
Regeringen har med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået en aftale om, at børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som 1-årige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen. Det skal være med til at sikre, at børn fra udsatte boligområder får en bedre start på livet.

Aftale om bedre fordeling i daginstitutioner 
Sammen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har regeringen indgået en aftale om bedre fordeling af børn i daginstitutionerne. Vi har bl.a. aftalt, at der højst må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner.

ENERGI, FORSYNING OG KLIMA

Grønneste og bredeste energiaftale nogensinde
Med en ny energiaftale indgået med alle Folketingets partier er Danmark sikkert på vej til at opfylde regeringens målsætninger om et Danmark som lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler. Aftalen vil muliggøre, at vedvarende energi i 2030 helt kan dække danskernes elforbrug, ligesom regeringens mål om, at mindst 50 pct. af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030, også nås.

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften
Regeringen har indgået en bred aftale om at afskaffe PSO-afgiften gradvist i perioden 2017-2022. Det gør elregningen mindre for husholdningerne og virksomhederne, og aftalen er med til at sikre, at vi kan fortsætte den grønne omstilling. En typisk LO-familie med to børn i ejerbolig vil få 2.500 kr. mere i hånden i 2025 samlet set.  

Aftale om sol og vind til 1 mia. kr.
Regeringen har skrevet energipolitisk danmarkshistorie ved for første gang nogensinde at lade solceller og vindmøller konkurrere om at levere mest grøn strøm til forbrugerne for sammenlagt ca. 1 mia. kr. i årlige udbud i 2018 og 2019. 

Kullene på pension i 2030
Prisen på vedvarende energi rasler ned. Regeringen har derfor sat en klar milepæl i dansk energipolitik om at sende kullene på pension, så kul skal være helt udfaset af Danmarks elforsyning senest i 2030. 

Stop for eftersøgning og boring efter olie og gas på land
Som en historisk milepæl i dansk energi- og klimapolitik har regeringen lukket ned for efterforskning og boringer efter olie, gas og skifergas på land og i de indre farvande i Danmark.

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark 
Regeringen har sikret danmarkshistoriens første bredbåndspulje, hvor folk med ondt i internettet kan få tilskud til at få bedre mobil- og bredbåndsdækning. 7.600 adresser i hele landet har indtil videre fået tilskud til lynhurtigt bredbånd takket være bredbåndspuljen. Antallet af hurtige internetforbindelser er steget markant med hele 88,7 pct. bare i løbet af 2017. Den nye aftale på teleområdet vil både forlænge og forøge puljen, så endnu flere kan få bedre dækning.

ERHVERV

Stop for overimplementering af EU-regler
Overimplementering af EU-regler skader danske virksomheders konkurrenceevne og sender arbejdspladser ud af landet. Derfor har regeringen nedsat et udvalg, der skal overvåge EU-regler og lave nabotjek af lovgivningen, så danske virksomheder som udgangspunkt ikke stilles ringere end deres udenlandske konkurrenter. 

Vækstpakke for hele Danmark
Væksten skal komme hele landet til gode. Derfor har regeringen fået gennemført en vækstpakke, der skal skabe vækst og flere arbejdspladser i hele Danmark med bl.a. lempelser af planloven, så kommunerne og borgerne har fået mere frihed. 

Erhvervs- og iværksætterpakke
I dag bliver danske virksomheder ramt af en række afgifter, som er besværlige at administrere og tager tid fra kernevirksomheden. Men afgifterne rammer også forbrugerne og gør det dyrere at være dansker. Derfor har regeringen gennemført en markant lempelse af afgifterne, så det bliver billigere at være dansker, virksomhedernes byrder bliver lettet, og grænsehandlen bliver mindsket. Alt imens den grønne omstilling bliver styrket med en fortsat lempelse af elvarmeafgifter.

Aftale om vækstplan for life science 
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale om initiativer i vækstplanen for life science, som skal være med til at indfri industriens store vækstpotentiale.

Et enklere og mere effektivt erhvervsfremmesystem 
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om et forenklet og fremtidssikret erhvervsfremmesystem med fokus på virksomhedernes behov.

Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst 
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst. Danmark skal i fremtiden udnytte mulighederne i ny teknologi til at skabe mere velstand, bedre velfærd og gode og vellønnede arbejdspladser med mindre nedslidning.

FORSVAR

Nyt forsvarsforlig
Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget taget bestik af det internationale trusselsbillede, som er betydeligt forværret de seneste år. Forsvaret får derfor et substantielt løft på 12,8 mia. kr. i perioden 2018-2023. Med aftalen styrkes forsvarets bidrag til NATOs kollektive afskrækkelse, evnen til at bidrage til internationale operationer, evnen til at varetage Danmarks nationale sikkerhed, indsatsen på cyberområdet samt det statslige redningsberedskab.

Nye kampfly til forsvaret
Regeringen har indgået en bred aftale i Folketinget om at indkøbe 27 F-35A Joint Strike Fighter, så Danmark kan løse de samme opgaver i fremtiden, som F16-flyene gør i dag. Med købet af de 27 kampfly sætter Danmark en tyk streg under, at vi er et engageret og troværdigt medlem af NATO.

Bedre vilkår for vores veteraner
For at hjælpe veteraner med PTSD har er der oprettet en ny regionsfunktion, så veteraner med PTSD kan få et individuelt behandlingstilbud i alle regioner. Samtidig er der øremærket ressourcer til at nedbringe sagsbehandlingstiden for veteraner i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og forholdene for de danske veteraner er forbedret i det seneste forsvarsforlig.

National strategi for cyber- og informationssikkerhed 
Med en ny strategi vil regeringen sikre, at det danske samfund fortsat kan nyde godt af de teknologiske muligheder, og at danskerne fortsat kan være trygge ved den digitale udvikling. Samlet set bliver der investeret 1,5 mia. kr. i Danmarks cyber- og informationssikkerhed.

JUSTITS

Styrket politi
Danmark skal være et trygt og sikkert samfund. Derfor har regeringen ad flere omgange styrket politiet. Senest med finansloven for 2018 er politiet styrket med 1,3 mia. kr. i perioden 2018-2021.

Flere politibetjente 
Politiet har været hårdt presset af både bandeskyderier, grænsekontrol og terrorbevogtning, og regeringen har derfor afsat midler til at uddanne flere betjente. Regeringens seneste års mange tiltag betyder, at der nu bliver uddannet 600 ekstra betjente til politiet. Det svarer til hele Fyns politikreds. For at frigøre betjente til politiarbejde her og nu er politiet blevet aflastet med hjælp fra både politikadetter og forsvaret til grænsekontrol og bevogtningsopgaver.

Syrienskrigere kan straffes for landsforræderi
Det er nu muligt at straffe personer, der kæmper for eksempelvis Islamisk Stat, for landsforræderi.  

Skærpede straffe for voldtægt og pædofili
Straffen for voldtægt er skærpet fra 2½ år til 3½ år. Samtidig er straffen for seksuelle overgreb mod børn blevet skærpet.

Ny knivlov
Med en ny knivlov bliver lovgivningen om knive forenklet og præciseret. Dermed fremstår reglerne klare og er ikke med til at skabe unødig tvivl om, hvorvidt besiddelse af en kniv er lovligt eller ej.  

Skærpet straf for våben
Vi ønsker et mere trygt Danmark. Derfor er minimumsstraffen for ulovlig våbenbesiddelse blevet hævet fra 1 til 2 år, og straffen for brug af skydevåben i det offentlige rum er blevet skærpet.

Skærpet straf for grov vold
Forbrydelsens alvor skal afspejles i straffens længde. Regeringen har derfor skærpet straffen for grov vold med en tredjedel.

Indsats mod banderne
Vi vil ikke acceptere bandernes skruppelløse kriminalitet. Regeringen har derfor lavet flere tiltag, som skal stresse banderne og sende dem bag tremmer. Straffen for at true vidner er blevet skærpet, og med Bandepakke III har vi indført et opholdsforbud, der kan forvise en person fra en kommune i op til 10 år.

Bedre beskyttelse mod stalking med straksforbud
Vi mener, at stalking er et uacceptabelt indgreb i den enkeltes frihed og ret til at bestemme over eget liv. Regeringen har derfor skærpet indsatsen mod stalking ved bl.a. at sikre, at der kan sættes hurtigt ind mod fredskrænkelser, forfølgelse og chikane. Samtidig vil regeringen give mulighed for, at ofre for stalking kan få tilladelse af politiet til at bære peberspray på offentlige steder.

Bedst mulige aftale om tilknytning til Europol
Regeringen har sikret, at Danmark fortsat har tilknytning til Europol. Dansk politi bevarer adgang til Europols Informationssystem, adgang til Europols strategiske analyser og analyseregistre samt mulighed for at udstationere politifolk. Det skal sikre, at dansk politi også fremover kan deltage i EU-samarbejdet om at bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet. 

En stærk og moderne kriminalforsorg
De danske fængsler står over for en ny virkelighed, hvor stemningen og tonen er blevet hårdere og de kriminelle grovere. For at styrke trygheden og sikkerheden for de ansatte i fængslerne har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet tilført over 600 mio. kr. til Kriminalforsorgen.

Højere straf for utryghedsskabende tiggeri
Vi vil ikke finde os i, at folk slår lejr på offentlige steder, bruger vores kirkepladser som toilet og tigger i togene. Derfor har regeringen skærpet straffen for tiggeri på f.eks. gågader, så man nu uden forudgående advarsel kan få to ugers fængsel.

Tildækningsforbud 
Regeringen har indført et tildækningsforbud. For i Danmark møder vi hinanden med åbenhed – ansigt til ansigt. Og tildækningsforbuddet skal netop øge respekten for vores fællesskab og bidrage til at bekæmpe parallelsamfund.

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel
Der går for lang tid, fra en person anmelder en forbrydelse, og til gerningsmanden begynder at afsone sin straf. Regeringen har derfor fremsat en række initiativer for at få nedbragt sagsbehandlingstiden i straffesager.

Bedre vidnebeskyttelse
Regeringen har med en vidnepakke sikret en bedre adgang til, at utrygge vidner kan afgive vidneforklaring via videolink, og at utryghedsskabende tilhørere, eksempelvis bandemedlemmer, kan nægtes adgang til retssalen. Derudover vil fængselsbetjente fremover kunne være delvist anonyme, når de skal afgive vidneforklaring. Samtidig sikres det, at muligheden for at afgive forklaring anonymt ikke forspildes, f.eks. fordi et vidnes navn og adresse under efterforskningen er blevet gerningsmanden bekendt.

Større indsats over for ungdomskriminalitet
Selvom ungdomskriminaliteten er faldende, er der stadig behov for at gøre en indsats over for den hårde kerne, som står for en uforholdsmæssig og alt for stor andel af den samlede ungdomskriminalitet. Derfor bliver der nu oprettet et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10-17 år, som er i fødekæden til den hårde kerne. Ungdomskriminalitetsnævnet sikrer den fornødne balance mellem den konsekvens og den hjælp, som et ungt menneske har brug for at mærke for at komme ud af en kriminel løbebane.

KIRKE

Lov om trossamfund uden for folkekirken
Med loven om trossamfund uden for folkekirken bliver der skabt klare regler for en sammenhængende lovregulering af trossamfundenes forhold. Det skal skabe et bedre overblik og større gennemsigtighed.

KULTUR

Ny ambitiøs medieaftale
En ny medieaftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, for 2019-2023 sikrer et mere mangfoldigt medieudbud, et markant løft af public service-puljen og mere dansk kvalitetsindhold, der understøtter dansk demokrati, kultur og sprog. De regionale og lokale medier bliver styrket, og DR bliver slanket og skal fremover have fokus på at være en stærk formidler af nyheder, oplysning og læring og sikre et større fokus på børn og unge.

Regionale fonde skal styrke kunsten uden for hovedstaden
For at styrke kunsten og kunstnere i Vestdanmark og på øerne er der blevet afsat 4,8 mio. kr. årligt til to nye regionale kunstfonde. De nye fonde skal støtte udviklingen af lokal kunstproduktion og etablering af økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder og kunstmiljøer. Ifølge aftalen stiger beløbet fra 2020 til 5 mio. kr. årligt.

Bedre vilkår for foreningslivet
Det lokale foreningsliv, som gør et kæmpe arbejde for kultur-, idræts- og fritidslivet, skal have bedre vilkår og udviklingsmuligheder i fremtiden. Med en aftale om en permanent fordeling af spillehalsmidlerne sikres 72 mio. kr. til det lokale foreningsliv og lokalt engagement landet over.

LIGESTILLING

Styrket indsats mod vold i nære relationer - national enhed om vold
Med satspuljeaftalen for 2017 er der etableret en national enhed mod vold i nære relationer, som bl.a. skal drive den nationale hotline og juridiske rådgivning til voldsudsatte kvinder og mænd.

Kampagne om fædres orlov
Med satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat 4,5 mio. kr. til at fremme fædres brug af orlov til en kampagne Aktion Fars Orlov. Kampagnen skal gennem debat, oplysning og inspirationsmateriale til virksomheder mv. bidrage til at fremme fædres brug af orlov.

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2019-2021
Med satspuljeaftalen for 2018 blev der lagt en ny handlingsplan og afsat 63 mio. kr. i alt til bekæmpelse af menneskehandel i 2019-2021. 

Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer
Med satspuljeaftalen for 2018 blev der afsat 25 mio. kr. i alt i 2018-2021 til initiativer, der styrker indsatsen for at øge tryghed, trivsel og lige muligheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede. Initiativerne styrker bl.a. støtten og rådgivningen til LGBTI-personer, herunder til LGBTI-personer med etnisk minoritetsbaggrund, fremmer åbenhed og inklusion på arbejdsmarkedet og i uddannelse, bekæmper homofobi og transfobi i det offentlige rum, sport og idræt, styrker den forebyggende indsats i sundhedsvæsenet samt styrker viden og rådgivning til transkønnede og interkønnede mv.

MILJØ OG FØDEVARER

Ambitiøs landbrugs- og fødevarepakke
Regeringen har indgået en aftale om en ambitiøs fødevare- og landbrugspakke med de andre borgerlige partier. Fremtidens miljøregulering bliver intelligent og målrettet, undergødskningen fjernes, råvaregrundlaget øges, og de tvungne randzoner afskaffes. Det giver fødevare- og landbrugserhvervet bedre rammer for at drive virksomhed, mens miljøet beskyttes.

Grøn naturpakke til 363,5 mio. kr.
Større biodiversitet, mere urørt skov til gavn for plante- og dyrelivet samt bedre adgang til naturen. Det er nogle af hovedelementerne i aftalen om naturpakken. I alt bliver der afsat 363,5 mio. kr. til indsatsen.

Vækstplan for dansk økologi
Danmark skal også fremover være en af verdens førende økologinationer. Derfor sætter regeringen de næste to år turbo på økologien med en vækstplan for dansk økologi. Planen indeholder 39 tiltag, hvor der bl.a. afsættes mere end én mia. kr. til økologisk arealtilskud frem til 2019. De seneste to år er der givet økonomisk støtte til, at et areal, der svarer til omkring 150 fodboldbaner hver eneste dag, bliver omlagt fra konventionel landbrugsjord til økologisk. Vækstplanen skal sikre, at det høje tempo i landmændenes omlægning til økologi fastholdes de kommende år.

Fiskeriaftale sikrer loft over kvotekoncentrationen
En bred aftale mellem alle Folketingets partier øger indsatsen mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, styrker kontrollen og spreder kvoteejerskabet. Med aftalen udvikler vi et fiskeri, hvor der er plads til både store og små fiskere, samtidig med at vi sikrer et rentabelt erhverv.

Kæmpe naturindsats til 1,8 mia. kr.
Der bliver afsat 1,8 mia. kr. over en seksårig periode til den næste generation af planer for Danmarks 252 Natura 2000-områder. Det vil gøre en stor forskel for værdifulde naturtyper og for truede plante- og dyrearter.

Udlægning af urørt skov og biodiversitetsskov
Første etape af planerne om en historisk stor udlægning af urørt skov og biodiversitetsskov er godt i gang. Der er blevet udpeget godt 13.300 hektar fordelt på 45 skove rundt omkring i Danmark, hvor naturen vil få førsteprioritet.

Målrettet miljøregulering
Som led i fødevare- og landbrugspakken fra 2016 er der indgået en aftale om målrettet miljøregulering i 2019. Aftalen skal sikre, at miljøet bliver beskyttet, samtidig med at landbruget får en samlet økonomisk gevinst. 

Ny pesticidaftale passer på grundvandet
Vi skal passe på grundvandet. Derfor har regeringen med et bredt flertal i Folketinget indgået en pesticidaftale, hvor man fastholder ambitiøse mål for at reducere pesticidbelastningen, mens kontrollen med ulovlige pesticider strammes.

Strategi for cirkulær økonomi
Med 116 mio. kr. fordelt på 15 initiativer sætter regeringen skub i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, hvor man recirkulerer materialer og produkter, udnytter deres værdi til fulde og minimerer spildet. Omstillingen rummer potentielt store gevinster for både miljø og økonomi.

Tænketank til reducering af madspild
Der skal i højere grad være en fagligt underbygget indsats for at reducere madspild og fødevaretab i Danmark. Derfor etablerer miljø- og fødevareministeren et nyt offentligt-privat samarbejde i form af en tænketank med repræsentanter fra hele fødevarekæden, myndigheder og forskere.

Bred aftale om styrket kemiindsats
Sårbare grupper skal beskyttes bedst mulig mod farlig kemi. Derfor har regeringen indgået en aftale med alle Folketingets partier, som beskytter bl.a. ufødte, børn og unge mod skadelig kemi i både produkter og fødevarer. Der afsættes i alt 285 mio. kr. fra 2018 til 2021.

Strategi for sundhed, måltider og mad
Det skal være let at vælge et sundt måltid, og vi skal understøtte, at danskerne har de rette kompetencer til at træffe gode, sunde madvalg gennem hele livet. Regeringen har derfor lanceret en ny strategi for mad, måltider og sundhed, der kan styrke danskernes sunde madvaner til gavn for den enkeltes livskvalitet og for samfundsøkonomien.

Håndsrækning til tørkeramte landmænd
Efter en historisk tør sommer har regeringen sat ind for at hjælpe landmændene i den svære situation. Der er blevet taget initiativer for at sikre, at danske landmænd kan skaffe tilstrækkeligt med foder til deres dyr, og landmændene har fået mere fleksibilitet i forhold til, hvornår de skulle så efterafgrøder.

Flere Natura 2000-områder
Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at beskytte ca. 30.000 hektar natur i forbindelse med en justering af de såkaldte Natura 2000-områder.

Udvidelse af pantsystemet – pant på juice- og saftflasker
For at styrke genanvendelsen udvider regeringen det danske pantsystem. Fra 1. januar 2020 kan du tage saft- og juiceflaskerne med, når du afleverer dine pantflasker i din lokale flaskeautomat.

Vildsvinehegn
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, at der skal sættes et vildsvinehegn op langs grænsen til Tyskland. Hegnet er et af flere initiativer, der skal forebygge, at afrikansk svinepest kommer til Danmark.

OFFENTLIG INNOVATION

Delaftale om fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører 
En bred aftale skal være med til at sikre virksomheder mod unfair konkurrence fra det offentlige. Private virksomheder skal nu kunne klage ét sted, hvis de oplever unfair konkurrence. Offentlige myndigheder skal desuden sætte priser efter internationale standarder, så virksomhederne ikke underbydes.

Danmarkshistoriens største udflytning af statslige arbejdspladser
Statslige arbejdspladser skal komme hele Danmark til gode. Derfor har regeringen i to omgange besluttet at flytte omkring 8.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i resten af landet. Det sikrer et Danmark i bedre balance.

Afbureaukratisering
Som en del af en ny afbureaukratiseringsreform vil regeringen fjerne administrative byrder og regler for 4 mia. kr. Penge, som skal blive i den offentlige sektor og skabe god service for borgerne.  

RIGSFÆLLESSKABET

Styrkelse af opgaveløsningen i Arktis
Sammen med et bredt flertal i Folketinget har vi styrket overvågning, kommando, kontrol og kommunikation samt operative indsatser i Arktis ved at sikre, at der i årene 2018-2023 fortsat afsættes 120 mio. kr. årligt. Herudover afsættes der i perioden 55 mio. kr. til bl.a. materiel til forureningsbekæmpelse i farvandene omkring Grønland og etablering af en beredskabsuddannelse i Grønland.

Nødradio i Grønland
Der bliver nu anvendt yderligere 62 mio. kr. de næste 10 år til at vedligeholde og opgradere Grønlands maritime nødradio. Det bringer det samlede budget op på 414 mio. kr. i perioden 2018-2027.

Styrkelse af det grønlandske retsvæsen
Der er blevet afsat en pulje på 10 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til en styrket indsats rettet mod det grønlandske retsvæsen.

Forbedret patientsikkerhed for færøske patienter
Patientsikkerheden er blevet forbedret ved at sikre adgang til at tildele administrative personnumre til de færøske patienter, der skal behandles i Danmark. Et administrativt personnummer vil tilgodese behovet for at sikre, at patientoplysninger om samme person registreres på ét personnummer.

Flagdag for Færøerne og Grønland
Vi har indført en officiel flagdag for Grønland den 21. juni og for Færøerne den 29. juli, hvor der flages med henholdsvis det grønlandske og det færøske flag fra statslige myndigheders bygninger.

Forhøjelse af aldersgrænsen for videoafhøring af børn på Færøerne og i Grønland
Regeringen har udvidet anvendelsesområdet for videoafhøring af børn, som er en særligt skånsom måde at afhøre børn på i straffesager, hvor de er vidner eller forurettede.

SKAT

Skatte- og byrdestop
Regeringen har indført et skatte- og byrdestop, der betyder, at vi ikke vil hæve nogen skat eller afgift i denne valgperiode.

BoligJobordningen genindført – og gjort permanent
Som lovet før valget blev BoligJobordningen genindført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015 sammen med et bredt flertal i Folketinget. Med finanslovsaftalen for 2018 blev BoligJobordningen gjort permanent. Det betyder, at du kan få fradrag for både service- og håndværksydelser i hjemmet. Det letter hverdagen for familierne og reducerer omfanget af sort arbejde.

Skattelettelser til gavn for væksten
Regeringen har sikret skattelettelser til gavn for danske virksomheder og dermed vækst og arbejdspladser. NOx-afgiften er nedsat, reklameafgiften er fjernet, og vilkårene for familieejede virksomheder er forbedret.

SKAT ud af danskernes haver
Under den tidligere SR-regering fik SKAT adgang til at gennemføre kontrol på privat grund uden dommerkendelse. Det er blevet afskaffet. For almindelige danskere er haven et privat sted – ikke et sted, hvor SKAT skal befinde sig. 

Vi har skabt tryghed for boligejerne
Boligen er en afgørende del af mange danskeres privatøkonomi og hverdag. Derfor skal der være tryghed for boligejerne. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget sikret, at ingen boligejere skal betale mere i årlig boligskat, end de gør i dag, så længe de bliver boende i deres nuværende bolig. Aftalen sænker derudover skattesatserne, giver en ny mulighed for at indefryse stigninger i grundskylden frem til 2021 og aflyser store stigninger i grundskylden efter 2021. Det betyder, at mange boligejere vil opleve en markant skattelettelse, mens andre bliver sikret mod voldsomme stigninger fremover.

Billigere familiebiler
For mange familier er bilen en nødvendighed, når hverdagen skal fungere. Derfor er registreringsafgiften blevet nedsat flere gange. Det giver flere råd til at anskaffe sig en bil, som opfylder deres behov og gør hverdagen lidt lettere. Siden sidste folketingsvalg er afgiften på en VW Passat faldet med over 100.000 kr., mens afgiften på en Peugeot 308 er faldet over 60.000 kr. Det er en mærkbar økonomisk lettelse i en almindelig børnefamilies økonomi.

10,5 mia. kr. til genopbygning af skattevæsenet
Regeringen har styrket skattevæsenet og erstattet SKAT med syv nye specialiserede styrelser. Med finansloven for 2018 har regeringen samlet set afsat 10,5 mia. kr. til skatteforvaltningen frem mod 2021. Det er massive investeringer, men det er der også behov for, hvis de nye styrelser skal have de bedste forudsætninger for at lykkes med deres opgave.

Lavere skat på arbejde og pensionsindbetaling 
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om at sænke skatten på arbejde samt øge tilskyndelsen til at spare op til pension. For det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Med aftalen får alle fuldtidsbeskæftigede en skattelettelse.

Bedre vilkår og styr på skatten i deleøkonomien 
Dele- og platformsøkonomien er et gode for os danskere. Den giver os større valgfrihed og nye muligheder for at tjene penge ved fx at leje vores bolig eller bil ud. Derfor har regeringen indgået en bred aftale, som sikrer gunstige vilkår for deleøkonomien i Danmark, hvor der også er styr på skattebetalingen.

Historisk samarbejdsaftale med Airbnb 
Som det første land i verden har Danmark indgået en samarbejdsaftale med Airbnb, der er den klart største spiller på det deleøkonomiske boligudlejningsmarked. Samarbejdsaftalen skal sikre, at Airbnb-brugeres lejeindtægter automatisk indberettes til det danske skattevæsen, så alle betaler den korrekte skat.

Bekæmpelse af skattely
Regeringen bekæmper international skatteunddragelse og har samlet og fokuseret indsatsen i et nyt center i en aftale med alle Folketingets partier.

SUNDHED OG ÆLDRE

Flere penge til sundhed og ældre
Venstre prioriterer sundhedsvæsenet. Siden valget i 2015 er sundhedsvæsenet samlet set blevet løftet med 5,5 mia. kr., og ældreplejen er blevet løftet med 2 mia. kr. om året.

Kræftplan IV
Danmark skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Og det skal også afspejle sig i vores kræftbehandling. Derfor har regeringen gennemført Kræftplan IV, der er et historisk løft af den danske kræftbehandling med 2,2 mia. kr. Samtidig er der blevet indført patientansvarlige læger, der skal sikre overblik og sammenhæng i behandlingen. I 2020 skal 90 procent af kræftpatienterne have en patientansvarlig læge.

Bedre patientrettigheder
Regeringen har genindført behandlingsgarantien på 30 dage, som den socialdemokratiske regering forringede. Samtidig har regeringen givet patienterne en ny ret til hurtig udredning. Det giver den enkelte patient et værn mod lange ventelister.

Demenshandlingsplan
Regeringen har sammen med alle partier på nær Enhedslisten indgået en ny national demenshandlingsplan. Det skal være med til at gøre Danmark til et mere demensvenligt land i 2025. Til det formål er der afsat 470 mio. kr. frem mod 2019.

Klippekort for ældre plejehjemsbeboere
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti afsat 380 mio. kr. årligt til en klippekortsordning til ekstra hjælp til ældre plejehjemsbeboere. Klippekortet er beboernes tid, og de skal selv bestemme, hvad hjælpen skal anvendes til. Det kan eksempelvis være en tur ud at se på butikker, besøg på frokostrestaurant eller hjælp til at kunne være vært for familie og venner. Det giver selvbestemmelse og værdighed. 

Nye køkkener på plejehjemmene
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti afsat 425 mio. kr. til etablering eller genetablering af køkkener på plejehjemmene. Det betyder nu, at 14.000 ældre på næsten 800 plejehjem hver dag får glæde af duften af mere frisklavet mad. 

Frit valg på ældreområdet
Med finansloven 2018 er der startet en ny forsøgsordning for frit valg på ældreområdet i perioden 2018-2021, der kan understøtte en øget inddragelse af private leverandører i udførelsen af rehabiliteringsforløb samt udvidet brug af fritvalgsbeviser på madservice.

Handlingsplan for den ældre medicinske patient
Det er afgørende, at vi som samfund tager os bedre af vores syge ældre. De borgerlige partier har derfor indgået en aftale om en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Til det formål afsætter vi 1,2 mia. kr. fra 2016-2019 til bl.a. at styrke kvaliteten i det borgernære sundhedsvæsen og sætte ind over for overbelægning på sygehusene.

En værdig død
I finansloven for 2018 understøttes kommunernes arbejde med at sikre ældre en værdig afslutning på livet. Der bliver afsat 60 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.

Aflastning af pårørende
Ægtefæller og pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal have gode vilkår. Derfor er der afsat 60 mio. kr. årligt fra 2018 til kommunernes indsats over for pårørende.

Akutlægehelikopter i Nordjylland
Hjælpen skal komme hurtigt frem, når man har brug for den. Det har nogle gange knebet i særligt Nordjylland. Derfor er der i finansloven for 2018 afsat 45 mio. kr. fra 2019 og frem til at udvide den landsdækkende akutlægehelikopterordning med en ekstra akutlægehelikopter, der skal have base i den nordlige del af Danmark. Den nye helikopter vil samtidig aflaste de andre akutlægehelikoptere, så de kan tilbyde hurtigere hjælp i resten af landet.

Frit valg af genoptræning
Danskernes frie valg er styrket med frit valg af genoptræning til borgere, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Det betyder, at den enkelte patient kan vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan begynde genoptræning inden for syv dage efter udskrivelse. På den måde kan man – bogstaveligt talt – hurtigere komme på benene igen.

Ny styringsmodel
I en aftale mellem regeringen og regionerne er produktivitetskravet på 2 pct. blevet afskaffet og erstattet af en ny styringsmodel, der bl.a. skal skabe bedre sammenhæng i patientforløb og sikre, at flere patienter bliver plejet og behandlet tættere på deres hjem.

Bedre lægedækning
Sammen med alle Folketingets partier har regeringen lavet en aftale om bedre lægedækning. Den øger optaget med 50 lægestuderende i Aalborg, differentierer honorarerne efter patienternes behandlingsbehov, så det bedre kan betale sig at være praktiserende læge i et område med mange behandlingstunge patienter, og styrker mulighederne for at lave regionsklinikker.

Flere læger
Regeringen har løftet optaget med 250 ekstra studiepladser på medicin og muliggjort nye kandidatuddannelser i Køge og Esbjerg. Regeringen har også helt ekstraordinært øget videreuddannelsesforløbene i almen medicin med 30 pladser både i 2019 og 2020. 

Vederlagsfri psykologhjælp til unge mellem 18 og 20 år
Med satspuljeaftalen for 2018 er der blevet indført en forsøgsordning over de næste fire år med vederlagsfri psykologbehandling til unge i alderen 18-20 år, som lider af depression eller angst. På den måde skal vi forebygge, at de unges problemer vokser sig store.

Flere varme hænder i ældreplejen
Regeringen har i flere omgange afsat flere midler til varme hænder i ældreplejen. Allerede i 2016 blev den såkaldte værdighedsmilliard afsat. Nye tal har vist, at kommunerne bruger hele 89 pct. af pengene på varme hænder. Det er rigtig godt. Og indsatsen er fulgt op og udbygget. F.eks. er der afsat 2 mia. kr. over fire år til bedre bemanding i ældreplejen i finansloven for 2018.

Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser
I satspuljeaftalen i 2018 bliver der sat markant ind for at komme unges psykiske lidelser til livs. I alt er der afsat næsten 400 mio. kr. over fire år. Der bliver bl.a. lavet en fremskudt regional funktion i børne- og ungepsykiatrien, hvor den tidlige indsats for børn og unge med psykiske lidelser eller tegn på en psykisk lidelse bliver styrket. De unge skal i højere grad udredes og behandles tæt på deres nærmiljø og uden for psykiatrien.

Læge- og sundhedshuse
Regeringen har afsat 800 mio. kr. over 4 år til læge- og sundhedshuse. På den måde kan de praktiserende læger samle sig i større fællesskaber sammen med fx jordemødre, sundhedsplejersker, bioanalytikere, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, diætister og medarbejdere i den kommunale hjemmesygepleje. Sundhedshusene kan også være med til at skabe mere geografisk lighed i sundhed og bedre lægedækning.

Forsøgsordning for medicinsk cannabis
Den 1. januar 2018 trådte en ny forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Formålet med forsøgsordningen er at give en række patientgrupper en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af anden medicin.

Fødselspakke
Regeringen afsatte allerede i finansloven for 2016 50 mio. kr. ekstra om året til fødselsafdelingerne på de danske sygehuse. Derefter fulgte regeringen op med en fødselspakke, der både skal sætte fokus på at forbedre arbejdsmiljøet på landets fødeafdelinger og oplevelsen for de gravide kvinder.

TRANSPORT, BYGNING OG BOLIG

Billigere at køre over Storebæltsbroen 
Det er blevet billigere at køre over Storebælt. Det er sket ved, at prisen for bilisters pendlerkort til Storebæltsforbindelsen er blevet sænket, og samtidig er det særlige brofradrag for passage af Storebæltsforbindelsen i bil blevet forhøjet. Det er desuden blevet aftalt at nedsætte taksterne for at køre over Storebæltsforbindelsen, så taksterne på sigt bliver nedsat med 25 pct. Det er med til at binde Danmark bedre sammen.

Udvidelse af motorvej E20 på Vestfyn
Regeringen har i finansloven for 2018 aftalt at udvide motorvejen E20 på Vestfyn mellem Nr. Aaby og Odense V fra 4 til 6 spor. Det forbedrer fremkommeligheden på Fyn.

Forbedret fremkommelighed på E45
Trængslen på motorvejen E45 er stor. Regeringen afsatte derfor ½ mia. kr. med finansloven for 2017 til at udvide motorvejen E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S, og med FL18 er der afsat penge til en VVM-undersøgelse af en udvidelse af E45 mellem Skanderborg S og Hornstrup ved Vejle og mellem Aarhus S og Aarhus N fra 4 til 6 spor.

Moderniseret taxilov
Med den nye taxilov moderniseres taxilovgivningen. Det er med til at styrke konkurrencen og taxibetjeningen i hele landet – til gavn for både borgerne og for erhvervet.

Indkøb af fremtidens eltog 
Sammen med et bredt flertal i Folketinget har regeringen indgået en aftale om at sætte gang i indkøbet af fremtidens eltog. Aftalen skaber de bedste forudsætninger for, at vi får en god og stabil togdrift i Danmark – til gavn for passagererne.

Bedre fremkommelighed og øget trafiksikkerhed
Regeringen har med Dansk Folkeparti indgået en aftale, som udmønter 100 mio. kr. til en række infrastrukturprojekter, der skal være med til at forbedre trafiksikkerheden og øge fremkommeligheden på de eksisterende veje.

Udbud af togtrafik i hovedstadsområdet
Sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har regeringen indgået en aftale om at udbyde S-togsdriften. Aftalen betyder bl.a., at fremtidens S-tog bliver automatiske, og det vil give bedre og billigere S-togsdrift, som vil komme passagererne til gavn.  

UDDANNELSE OG FORSKNING

Ny forskningsstrategi
Regeringen har lanceret en strategi, der skal gøre Danmark til en forskningsnation i den absolutte verdenselite. Med strategien følger en bred vifte af initiativer, der skal bidrage til at løfte kvaliteten af dansk forskning.

Fagligt løft af pædagoguddannelsen
Regeringen har lanceret en handlingsplan med ni konkrete initiativer, der skal give pædagoguddannelsen et fagligt løft. Det er vigtigt, at pædagogerne er så godt rustet som muligt til at tage sig af vores børn, når de er små.

Strammet grebet om udlændinge med SU-gæld 
Regeringen har præsenteret syv konkrete initiativer, der på nationalt og internationalt plan skal styrke indsatsen til inddrivelse af SU-gæld fra udenlandske statsborgere. Danmark må nemlig ikke være en gavebod, hvor vi lader udenlandske studerende slippe for at betale deres gæld.

Nyt bevillingssystem med fokus på kvalitet og overgang til arbejde
Det gamle bevillingssystem for de videregående uddannelser har ikke understøttet kvaliteten i uddannelserne eller overgangen til beskæftigelse for de nyuddannede. Regeringen har derfor sammen med alle Folketingets partier indgået en aftale om et nyt bevillingssystem, der understøtter kvalitet i undervisningen og har et øget fokus på de nyuddannedes overgang til beskæftigelse i hele landet.

Kandidatuddannelser på deltid 
Regeringen har sikret, at en række kandidatuddannelser som noget nyt bliver udbudt som fireårige uddannelser for studerende i job. På den måde kan danskerne have en god tilknytning til arbejdsmarkedet, mens de uddanner sig. De udbudte uddannelser spænder vidt fra sygepleje til datalogi og jura.

UDENRIGS

Danmarks fremtidige udviklingspolitiske og humanitære strategi
Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten har med strategien for 2017-2022 tilsluttet sig den overordnede tilgang til det udenrigspolitiske og humanitære område. Samtidig har de sikret de bedste betingelser for, at Danmark fremadrettet kan skabe varige resultater i udviklingslande og sætte vigtige fingeraftryk på den globale udvikling.

Flere penge til humanitær bistand
Med finansloven for 2018 blev der afsat 2,5 mia. kr. til humanitære indsatser særligt i nærområderne. Det er det højest afsatte beløb på finansloven nogensinde.

UDLÆNDINGE OG INTEGRATION

Markante stramninger af udlændinge- og asylpolitikken
Der er indført en ny integrationsydelse på SU-niveau og genindført optjeningsprincipper på børnecheck og folkepension for nytilkomne udlændinge. Der stilles højere krav til statsborgerskab, og det er blevet sværere at få familiesammenføring. Regeringen har desuden indført en nødbremse på asylområdet, så asylansøgere kan blive afvist ved grænsen, hvis Danmark igen oplever en ukontrolleret strøm af flygtninge og migranter, som vi oplevede i efteråret 2015. De mange stramninger har medvirket til at dæmpe asyltilstrømningen til Danmark. Man skal tilbage til 2008 for at se markant færre asylansøgere end nu.

Strammere udvisningsregler for kriminelle udlændinge
Kriminelle udlændinge skal så vidt muligt udvises af Danmark. Derfor er udvisningsreglerne strammet, så der sker udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Styrket grænsekontrol
Der skal være styr på de danske grænser. Med finansloven for 2018 har regeringen derfor styrket indsatsen ved den dansk-tyske grænse med nummerpladekontrol, som bl.a. bruges i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet.

Indrejse- og opholdsforbud i Syrien
Ekstremistiske miljøer, der aktivt modarbejder grundlæggende demokratiske værdier som frihed og folkestyre, skal bekæmpes. Derfor har regeringen indført regler om forbud mod indrejse i visse områder i Syrien, så det bliver lettere at straffe personer, der har opholdt sig i områderne uden myndighedernes tilladelse. 

Skærpede regler mod radikalisering
Der skal sættes ind over for radikalisering. Vi har bl.a. ændret folkeoplysningsloven, så ekstreme foreninger, der modvirker demokrati og ligestilling, ikke længere kan få tilskud og låne lokaler af kommuner. Samtidig har regeringen strammet reglerne for indrejse i Danmark for religiøse forkyndere.  

Trepartsaftale om integrationsområdet, herunder en ny integrationsuddannelse 
Regeringen indgik i foråret 2016 en trepartsaftale på integrationsområdet, der rummer en lang række initiativer, der skal sikre en bedre integrationsindsats. Aftalen betyder bl.a., at der er indført en ny toårig integrationsuddannelse (IGU), som er med til at sikre, at flygtninge kommer hurtigere i job.

Sværere at blive dansk statsborger
Med to indfødsretsaftaler siden 2015 har regeringen skærpet kravene for at blive dansk statsborger. Det betyder bl.a., at personer dømt for bl.a. bandekriminalitet eller pædofili ikke vil kunne få dansk statsborgerskab, at nye danskere skal kunne forsørge sig selv, samt at der stilles større krav til ansøgernes indsats for at lære dansk. Endelig skal ansøgere fremover skrive under på, at de vil overholde grundloven og respektere grundlæggende danske værdier.

Topartsaftale giver kommunerne bedre mulighed for at håndtere flygtninge
I 2016 gav regeringen kommunerne en ekstra pose penge på i alt 790 mio. kr. til nye boliger, gjorde reglerne for boligplacering mere fleksible og styrkede jobfokusset i flygtninges danskundervisning.

Ingen ghettoer i 2030
Regeringen fremlagde i foråret 2018 en parallelsamfundsstrategi, hvor målet er, at Danmark skal være fri for ghettoer i 2030. Vi har gennemført seks brede og markante aftaler mod parallelsamfund, som bl.a. indeholder en fysisk forandring af ghettoerne, et stop for tilflytning af borgere på kontanthjælp til områderne og en styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder.

Finansiering af ghettoudspil 
Vi har med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået en aftale om finansieringen af initiativerne i vores parallelsamfundsstrategi. Vi har bl.a. aftalt at udmønte 10 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering, nedrivning, boligsociale indsatser og huslejenedsættelser i de udsatte boligområder.

Boligpolitisk aftale om opgør med parallelsamfund 
Regeringen har med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti indgået en aftale om en række initiativer, der skal være med til at sikre, at vi når målet om, at Danmark skal være fri for ghettoområder i 2030. Centralt i aftalen er, at andelen af almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder skal nedbringes til højst 40 pct.

Bekæmpelse af parallelsamfund på skolerne
Sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har regeringen aftalt at indføre sprogrøver i 0. klasse kombineret med intensiv støtte til at styrke elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder. Med aftalen styrker vi også forældreansvaret, ligesom vi indfører øgede sanktioner over for skoler, der har dårlige resultater.

Forbud mod at flytte i ghetto for folk på kontanthjælp 
Regeringen har med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti aftalt at gennemføre initiativer, der sikrer en mere balanceret sammensætning af beboere i ghettoområderne. Vi indfører bl.a. et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.

UNDERVISNING

Eftersyn af inklusion i folkeskolen
Inklusionen er nogle steder gået for hurtigt, og lærerne har ikke været tilstrækkeligt rustet til at løse opgaven. Det har skabt utryghed. Derfor har regeringen gjort op med den rigide målsætning om, at 96 pct. af alle elever skal inkluderes i en almindelig klasse.

Forøgelse af tilskudsprocent for frie grundskoler
Regeringen har gjort det billigere at vælge en fri- eller privatskole og dermed skabt et mere reelt frit valg på skoleområdet. Samtidig er der øremærket midler til elever med særlige behov. På den måde sikres et bedre frit valg, mens også flere elever med inklusionsbehov kommer til at gå på en fri grundskole. 

Flere penge til de fagligt svageste i folkeskolen
Regeringen har afsat en pulje på 500 mio. kr. over tre år til en bedre indsats over for de elever, der har behov for at blive bedre til dansk og matematik. Puljen målrettes 124 skoler spredt i hele landet med mange elever med et lavt fagligt niveau. Pengene skal sikre, at de svage elever også opnår de fornødne færdigheder og får et solidt fagligt udbytte af deres skolegang.

Ny national klageinstans mod mobning
Regeringen har indført en national klageinstans mod mobning, så der bliver sat ind over for den mobning af børn og unge, der ikke bliver håndteret lokalt.

Gymnasiereform med højere adgangskrav
En ambitiøs gymnasiereform med højere adgangskrav til gymnasiet, oprydning i studieretningerne og et målrettet HF skal sikre bedre gymnasier. Fremover skal eleverne som udgangspunkt have et karaktergennemsnit på 5 i deres standpunktskarakterer i 8. og 9. klasse for at komme i gymnasiet.

Skærpet tilsyn med friskoler
Regeringen har sammen med et bredt flertal indgået en aftale, som styrker tilsynet med de frie skoler. Aftalen bakker op om den frie skoletradition som en central mulighed i skolesystemet, men understreger samtidig behovet for at sikre, at alle frie grundskoler lever op til kravene om frihed og folkestyre.

Ny forberedende grunduddannelse (FGU)
Regeringen har indgået en bred politisk aftale om en ny forberedende grunduddannelse, der erstatter produktionsskolerne og en række andre uddannelser. Med aftalen sikrer vi, at der nu er én vej ind for gruppen af unge mennesker, der endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse eller har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.

Bedre udstyr på erhvervsskolerne
Flere unge skal fremover gennemføre en erhvervsuddannelse. Derfor er der i forbindelse med finansloven for 2018 afsat en ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje på 170 mio. kr. Kvalitetspuljen understøtter arbejdet med at implementere erhvervsuddannelsesreformen og sikrer høj kvalitet i erhvervsuddannelserne.  

Aftale om praksisfaglighed
De musiske og praktiske fag i de ældste klasser i folkeskolen er blevet styrket. Aftalen gør det bl.a. obligatorisk i udskolingen at have et praktisk/musisk valgfag, som kan afsluttes med en prøve. Det styrker de praksisfaglige fag og skal bidrage til, at flere søger ind på en erhvervsskole.

ØKONOMI OG INDENRIGS

Frikommuneforsøg II
Regeringen har startet et nyt frikommuneforsøg. Her får 44 udvalgte kommuner i otte frikommunenetværk mulighed for at blive undtaget statslige regler. Det skaber nytænkning i kommunerne.

Løft af kommunernes økonomi
Siden 2015 er kommunernes økonomi styrket mærkbart. Den aftalte serviceramme er i alt løftet med 2,5 mia. kr. Det er penge, der kan bruges på mere velfærd som eksempelvis daginstitutioner, folkeskoler og ældre. Det står i skærende kontrast til tiden under Socialdemokratiet mellem 2011 og 2015. Her blev den aftalte serviceramme skåret med 3,5 mia. kr.

VENSTRES HISTORISKE RESULTATER

75 mia. kr. mere til velfærd
Venstre har haft regeringsansvaret i 13 af de seneste 17 år. Vi har sat mennesket før systemet, og siden 2001 er der tilført hele 75 milliarder kroner ekstra til vores fælles velfærd. Vi har altså 75 milliarder kroner mere til velfærd om året end i 2001. I år bliver der tilført endnu mere. Og det vil der også blive i fremtiden, hvis det står til os.

Flere ansatte i sundhedsvæsenet
Venstre har investeret massivt i sundhedsvæsenet. Vi har sørget for, at der er markant flere sygeplejersker og læger. Faktisk er der ansat så meget personale, at det svarer til, at der siden 2001 er ansat én læge og én sygeplejerske hver dag på nær om søndagen.

Kortere ventelister på sygehusene
Venstre har skabt et mere effektivt sundhedsvæsen, hvor patienterne venter kortere tid på behandling. Faktisk er ventetiden på en operation blevet mere end halveret siden 2001.

Grøn strøm er mere end tredoblet 
I 13 ud af de seneste 17 år har Venstre haft statsministerposten og regeringsmagten. Og i den samme periode er andelen af grøn strøm i Danmark mere end tredoblet. Fra ca. 16. pct. i 2001 til knap 54 pct. i 2016. Det svarer til, at der hver dag er 320 flere danskere, der kan forsyne sig med grøn strøm.

Beskæftigelsesrekord 
Der er sat beskæftigelsesrekord. Aldrig før har så mange mennesker haft et lønmodtagerjob i Danmark, som tilfældet er i dag. Siden folketingsvalget er der skabt 145.000 private job, og der er fremgang i beskæftigelsen i alle landsdele.

Færre på offentlig forsørgelse 
Siden folketingsvalget i 2015 er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet med over 50.000. Og siden kontanthjælpsloftet trådte i kraft i april 2016, er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med over 25.000. Det betyder, at Danmark i dag har det laveste antal offentligt forsørgede i mere end 10 år.

Laveste asyltal i 9 år 
Knap 3500 søgte asyl i Danmark i 2017. Det er det laveste antal asylansøgere siden 2008.