venstres resultater

VENSTRE HAR ARBEJDSTØJET PÅ OG SAMARBEJDER BREDT I FOLKETINGET

Venstre-regeringen trådte til den 28. juni 2015 i en svær parlamentarisk situation. Den 28. november 2016 blev regeringen udvidet til også at omfatte Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Både Venstre-regeringen og trekløverregeringen har leveret konkrete resultater til gavn for hele Danmark. Vi har indfriet valgløfter, vi har indgået aftaler med samtlige af Folketingets partier, og vi har fremlagt forslag på en lang række forskellige områder. Og flere er på vej. Danskerne kan regne med Venstre.  

DE FIRE PEJLEMÆRKER

Efter valget i sommeren 2015 udpegede Venstres formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen fire pejlemærker.

Pejlemærkerne var udtryk for helt klare målsætninger om at rykke Danmark i en bedre retning, som Venstre og regeringen skal måles på. Som opgørelsen nedenfor viser, har Venstre og regeringen leveret på samtlige pejlemærker.

De private arbejdspladser er forudsætningen for vores fælles velfærd og for den nære velfærd hos den enkelte familie. Det er gået i den rigtige retning. Siden valget i 2015 er der skabt 168.500 flere private arbejdspladser, og der er sat beskæftigelsesrekord i Danmark.
Det skal bedre kunne betale sig at arbejde frem for at modtage en offentlig ydelse. Det betyder nemlig færre udgifter til overførselsindkomster, flere skatteindtægter og en bedre livskvalitet for mange mennesker. Siden kontanthjælpsloftet blev indført i april 2016, er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 32.700. Og vi har i dag det laveste antal offentligt forsørgede i mere end 30 år.
Danmark er et stærkt velfærdssamfund. Vi har en udbygget velfærd, der træder til, hvis man eksempelvis rammes af sygdom eller har brug for omsorg eller pleje. Venstre har løftet kernevelfærden markant. Sundhedsvæsenet har samlet set fået tilført over 6 mia. kr. siden 2015, og der er nu 2 mia. kr. ekstra til ældrepleje om året.
Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, betyder noget. For vores økonomi, vores sammenhængskraft og vores evne til at sikre en vellykket integration. Antallet af asylansøgere ligger på det laveste niveau i 10 år med 3.559 ansøgere i 2018 mod 21.316 i 2015. Og andelen af flygtninge og familiesammenførte, der er i arbejde og bidrager til fællesskabet, er blevet øget markant.

BESKÆFTIGELSE

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Derfor har Venstre sammen med de andre borgerlige partier indført et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Hvis de samlede ydelser til kontanthjælpsmodtageren overstiger loftet, reduceres særlig støtte og boligstøtte. Der blev samtidig indført et krav om, at en kontanthjælpsmodtager skal dokumentere minimum 225 timer i ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder for at bevare retten til fuld hjælp. Det styrker incitamentet til at arbejde ved siden af kontanthjælpen.
Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale, hvor arbejdsmiljøindsatsen styrkes, så vi kan forebygge, at mennesker bliver nedslidte eller syge af at gå på arbejde. Med aftalen sikrer vi et markant løft af Arbejdstilsynet på 460 mio. kr. de kommende år. Samtidig sikrer vi, at den fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet kan sætte effektivt ind for at kontrollere, at de fælles spilleregler på det danske arbejdsmarked også bliver overholdt i forhold til udenlandsk arbejdskraft.
Regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en ret til en ny seniorpension for nedslidte danskere. Nedslidte – uanset hvilken branche man arbejder i, og uanset om man er fysisk eller psykisk nedslidt – får ret til en ny seniorpension, hvis man kun kan arbejde 15 timer eller mindre om ugen, hvis man har 6 år eller mindre til folkepensionen, og hvis man har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgået en aftale om et tryggere dagpengesystem, der bevarer den toårige dagpengeperiode og styrker incitamentet til at arbejde i løbet af perioden gennem mulighed for fleksibel genoptjening af dagpengeretten. Regeringen har samtidig aftalt en ny model for supplerende dagpenge og overskydende timer, som bl.a. giver mulighed for løbende og dynamisk genoptjening af supplerende dagpenge.
Regeringen har indgået en ambitiøs trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, der er med til at sikre kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, og at eleverne på erhvervsuddannelserne har en høj grad af sikkerhed for, at de kan gennemføre praktiktiden i en virksomhed. Trepartsaftalen rummer en lang række initiativer på tre hovedområder: flere praktikpladser og flere faglærte, forebyggelse af rekrutteringsudfordringer og styrkede voksen- og efteruddannelser.
Sammen med Dansk Folkeparti har regeringen gennemført en række ændringer af det danske pensionssystem, der gør det mere attraktivt at gå senere på pension og spare op til sin egen alderdom.
Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget lavet en ny ferielov. Den nye lov sikrer bl.a., at nye medarbejdere på arbejdsmarkedet fremover vil kunne holde betalt ferie det første år af deres ansættelse. Dermed ændrer vi det tidligere system, hvor der kunne gå op til 16 måneder, før en medarbejder kunne få arbejdsgiverbetalt ferie.
Den midlertidige jobpræmieordning sikrer, at langtidsledige kan få en skattefri jobpræmie på op til 2.500 kr. om måneden for at komme i arbejde. Det skal hjælpe til at få flere langtidsledige væk fra offentlig forsørgelse og i beskæftigelse.
Regeringen har indgået en historisk aftale sammen med et bredt flertal i Folketinget, der forenkler beskæftigelsesindsatsen og fjerner bureaukrati. Aftalen medfører færre proceskrav og mere ensartede regler på tværs af målgrupper, og det frigør ressourcer til at hjælpe ledige i job.
Sammen med et bredt flertal i Folketinget har regeringen præciseret reglerne om førtidspension, så vi sikrer, at reformen af førtidspension og fleksjob fungerer efter hensigten. Med de nye regler er det præciseret, at kommunerne i nogle tilfælde godt kan give borgerne en førtidspension, uden at borgerne først har været i ressourceforløb.
Regeringen har indgået en aftale om et nyt dagpengesystem for selvstændige og atypisk beskæftigede, som sikrer, at alle – uanset beskæftigelsesform – får et bedre sikkerhedsnet og større tryghed, hvis de mister deres indkomst.
Regeringen har indgået en aftale om at forenkle reglerne for frivilligt, ulønnet arbejde, så man får bedre muligheder for at udføre frivilligt arbejde, når man modtager dagpenge eller efterløn.
Regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der sikrer enklere og skærpede sanktionsregler, så ledige i kontanthjælpssystemet kan mærke det på pengepungen, hvis ikke de møder op til fx et aktiveringstilbud. Med aftalen forenkler vi reglerne, så kommunerne får lettere ved at bruge sanktioner. Samtidig skærper vi sanktionerne for borgere, der uberettiget har modtaget kontanthjælp under ophold i udlandet.

BØRNE- OG SOCIALOMRÅDET

Regeringen har sammen med de øvrige satspuljepartier fordelt 1,1 mia. kr. i 2017 med fokus på bl.a. mennesker med handicap, børn, der er anbragt i plejefamilier, udsatte og frivillige. Derudover har aftalen fokus på forebyggelse af hjemløshed, kvalitet i plejefamilier, styrkelse af det frivillige Danmark og en styrkelse af forholdene for børn, unge og voksne med handicap.
Med finansloven 2017 har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 580 mio. kr. over de næste fire år til at forbedre forholdene i daginstitutionerne. Dermed kan børn mellem nul og fem år få en mere tryg hverdag, og dermed kan vi sikre, at der sættes bedre ind for at bryde den negative sociale arv.  
Regeringen har indgået en bred aftale, der sikrer, at udlændinge ikke misbruger Danmark til at snyde sig ind i EU ved at indgå i et proformaægteskab. Derfor er der nu indført et forbud mod proformaægteskaber, så kriminelle ikke længere kan udnytte hullerne i den danske ægteskabslovgivning.
Indtil nu er skilte familier blevet mødt af mange forskellige myndigheder og uklare regler og processer. Det har regeringen med et bredt flertal i Folketinget lavet om, så familierne fremover kun skal henvende sig ét sted uanset sagens indhold. Med det nye skilsmissesystem sikrer vi, at børnene kommer meget mere nænsomt igennem en skilsmisse, end det er tilfældet i dag.
Regeringen har med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået en aftale om, at børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som 1-årige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen. Det skal være med til at sikre, at børn fra udsatte boligområder får en bedre start på livet.
Sammen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har regeringen indgået en aftale om bedre fordeling af børn i daginstitutionerne. Vi har bl.a. aftalt, at der højst må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner.
De første 1.000 dage er helt afgørende i et barns liv. Derfor har regeringen afsat 1 mia. kr., der skal styrke indsatsen for børn i sårbare familier. Pengene skal bl.a. gå til flere pædagoger i de institutioner, der har flest sårbare børn.

ENERGI, FORSYNING OG KLIMA

Med en ny energiaftale, som regeringen har indgået med alle Folketingets partier, er Danmark sikkert på vej til at opfylde regeringens målsætninger om et Danmark som lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Aftalen vil muliggøre, at vedvarende energi i 2030 kan dække danskernes elforbrug, ligesom ca. 55 pct. af Danmarks energibehov kan dækkes af vedvarende energi i 2030.
Regeringen har indgået en bred aftale om at afskaffe PSO-afgiften gradvist i perioden 2017-2022. Det gør elregningen mindre for husholdningerne og virksomhederne, og aftalen er med til at sikre, at vi kan fortsætte den grønne omstilling. En typisk LO-familie med to børn i ejerbolig vil få 2.500 kr. mere i hånden i 2025 samlet set.  
Regeringen har skrevet energipolitisk danmarkshistorie ved for første gang nogensinde at lade solceller og vindmøller konkurrere om at levere mest grøn strøm til forbrugerne for sammenlagt ca. 1 mia. kr. i årlige udbud i 2018 og 2019. 
Prisen på vedvarende energi rasler ned. Regeringen har derfor sat en klar milepæl i dansk energipolitik om at sende kullene på pension, så kul skal være helt udfaset af Danmarks elforsyning senest i 2030. 
Som en historisk milepæl i dansk energi- og klimapolitik har regeringen lukket ned for efterforskning og boringer efter olie, gas og skifergas på land og i de indre farvande i Danmark.
Regeringen har sikret danmarkshistoriens første bredbåndspulje, hvor folk med ondt i internettet kan få tilskud til at få bedre mobil- og bredbåndsdækning. 7.600 adresser i hele landet har indtil videre fået tilskud til lynhurtigt bredbånd takket være bredbåndspuljen. Antallet af hurtige internetforbindelser er steget markant med hele 88,7 pct. bare i løbet af 2017. Den nye aftale på teleområdet samt finanslovsaftalen for 2019 vil både forlænge og forøge puljen, så endnu flere kan få bedre dækning.
Regeringen har indgået et klimapartnerskab med Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Partnerskabet skal lægge spor ud, der gør dansk landbrug til en del af løsningen på klimaudfordringen og samtidig styrker eksporten af klimavenlige fødevarer. Eksempelvis kan klimaregnskaber blive et af landmandens nye værktøjer, og partnerskabet skal derfor undersøge, hvordan man kan udvikle en model for klimaregnskaber ned på bedriftsniveau.
FN’s generalsekretær har bedt Danmark om at påtage sig en ledende rolle frem mod klimatopmødet i New York den 23. september 2019. Konkret skal Danmark lede indsatsen med at fremme global omstilling af energisektoren til bæredygtig energi. Særligt investeringer i ren energi i både vækstøkonomier og de mindst udviklede lande vil få en fremtrædende rolle. Det er en stor anerkendelse af vores globale klimaengagement og udviklingssamarbejde og vores førende position inden for den grønne omstilling.
Klimaministeren har præsenteret de 10 unge, der skal udgøre det nye Ungeklimaråd. De unge skal give ministeren input til, hvordan klimaudfordringerne skal løses.

ERHVERV

Som samfund kan og må vi aldrig acceptere, at hvidvask finder sted. Det er fuldstændig uacceptabelt. Derfor har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget strammet reglerne for hvidvask, så vi får nogle af de skrappeste regler i Europa. Bødeniveauet ottedobles. Vi indfører en ”fast track-ordning”, så pengeinstitutterne hurtigt kan gøre opmærksom på særligt mistænkelige transaktioner, og Bagmandspolitiet hurtigere kan gribe ind. Endelig har regeringen tilført Bagmandspolitiet endnu flere medarbejdere og ressourcer til hvidvaskbekæmpelse.
De seneste sager om hvidvask og anden finansiel kriminalitet er dybt uacceptable. Det er både moralsk forkasteligt og dybt skadeligt for den finansielle sektor og Danmarks omdømme. Venstre vil ikke acceptere sådanne handlinger, og derfor har regeringen lavet en kraftig styrkelse af myndighedernes bekæmpelse af finansiel kriminalitet i den finansielle sektor. Med aftalen har vi bl.a. sikret uafhængigheden og tilliden til Finanstilsynet og tilført tilsynet flere ressourcer.
Overimplementering af EU-regler skader danske virksomheders konkurrenceevne og sender arbejdspladser ud af landet. Derfor har regeringen nedsat et udvalg, der skal overvåge EU-regler og lave nabotjek af lovgivningen, så danske virksomheder som udgangspunkt ikke stilles ringere end deres udenlandske konkurrenter. 
Væksten skal komme hele landet til gode. Derfor har regeringen gennemført en vækstpakke, der skal skabe vækst og flere arbejdspladser i hele Danmark med bl.a. lempelser af planloven, så kommunerne og borgerne har fået mere frihed. 
I dag bliver danske virksomheder ramt af en række afgifter, som er besværlige at administrere og tager tid fra kernevirksomheden. Men afgifterne rammer også forbrugerne og gør det dyrere at være dansker. Derfor har regeringen gennemført en markant lempelse af afgifterne, så det bliver billigere at være dansker, virksomhedernes byrder bliver lettet, og grænsehandlen bliver mindsket. Alt imens den grønne omstilling bliver styrket med en fortsat lempelse af elvarmeafgifter.
Regeringen har sat sig for at fjerne unødvendigt administrativt bøvl. Erhvervslivets byrder er siden 1. januar 2015 lettet med netto 1,5 mia. kr., og vi har en målsætning om at lette erhvervslivets byrder med 4 mia. kr. frem mod 2020 og 6 mia. kr. frem mod 2025.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale om initiativer i vækstplanen for life science, som skal være med til at indfri industriens store vækstpotentiale.
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om et forenklet og fremtidssikret erhvervsfremmesystem med fokus på virksomhedernes behov.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst. Danmark skal i fremtiden udnytte mulighederne i ny teknologi til at skabe mere velstand, bedre velfærd og gode og vellønnede arbejdspladser med mindre nedslidning.
Regeringen har taget hånd om de udfordringer, danske boligejere møder i form af fx stigende bidragssatser på deres realkreditlån. Aftalen om øget gennemsigtighed og mobilitet indebærer, at realkreditinstitutternes varslingsperiode over for deres kunder øges fra 3 til 6 måneder, og at det bliver billigere at skifte realkreditinstitut, hvis man har udsigt til højere bidragssatser. Det er samlet set til glæde for danske boligejere.

FORSVAR

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget taget bestik af det internationale trusselsbillede, som er betydeligt forværret de seneste år. Forsvaret får derfor et substantielt løft på 12,8 mia. kr. i perioden 2018-2023. Med aftalen styrkes forsvarets bidrag til NATOs kollektive afskrækkelse, evnen til at bidrage til internationale operationer, evnen til at varetage Danmarks nationale sikkerhed, indsatsen på cyberområdet samt det statslige redningsberedskab.
Regeringen har indgået en aftale om en ekstra forstærkning af Forsvaret, så Danmark – sammen med løftet fra forsvarsforliget – kommer til at bruge 1,5 pct. af BNP i 2023 på forsvarsudgifter. Det er det samme som bl.a. Tyskland.
Regeringen har indgået en bred aftale i Folketinget om at indkøbe 27 F-35A Joint Strike Fighter, så Danmark kan løse de samme opgaver i fremtiden, som F16-flyene gør i dag. Med købet af de 27 kampfly sætter Danmark en tyk streg under, at vi er et engageret og troværdigt medlem af NATO.
For at hjælpe veteraner med PTSD har regeringen oprettet en ny regionsfunktion, så veteraner med PTSD kan få et individuelt behandlingstilbud i alle regioner. Samtidig er der øremærket ressourcer til at nedbringe sagsbehandlingstiden for veteraner i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og forholdene for de danske veteraner er forbedret i det seneste forsvarsforlig.
Med en ny strategi vil regeringen sikre, at det danske samfund fortsat kan nyde godt af de teknologiske muligheder, og at danskerne fortsat kan være trygge ved den digitale udvikling. Samlet set bliver der investeret 1,5 mia. kr. i Danmarks cyber- og informationssikkerhed.

JUSTITS

Danmark skal være et trygt og sikkert samfund. Derfor har regeringen ad flere omgange styrket politiet. Senest med finansloven for 2018 er politiet styrket med 1,3 mia. kr. i perioden 2018-2021.
Politiet har været hårdt presset af både bandeskyderier, grænsekontrol og terrorbevogtning, og regeringen har derfor afsat midler til at uddanne flere betjente. Regeringens seneste års mange tiltag betyder, at der nu bliver uddannet 600 ekstra betjente til politiet. Det svarer til hele Fyns politikreds. For at frigøre betjente til politiarbejde her og nu er politiet blevet aflastet med hjælp fra både politikadetter og forsvaret til grænsekontrol og bevogtningsopgaver.
Der skal være tryghed i hele Danmark. Derfor har regeringen styrket det lokale politi med 150 betjente, så endnu flere betjente beskæftiger sig med det nære politiarbejde. Samtidig har vi sikret, at alle politikredse har en mobil politistation, så politiet fleksibelt kan flytte sig rundt i politikredsene til gavn for borgerne.
Det er nu muligt at straffe personer, der kæmper for eksempelvis Islamisk Stat, for landsforræderi.  
Straffen for voldtægt er skærpet fra 2½ år til 3½ år. Samtidig er straffen for seksuelle overgreb mod børn blevet skærpet.
Med en ny knivlov bliver lovgivningen om knive forenklet og præciseret. Dermed fremstår reglerne klare og er ikke længere med til at skabe unødig tvivl om, hvorvidt besiddelse af en kniv er lovligt eller ej.
Vi ønsker et mere trygt Danmark. Derfor er minimumsstraffen for ulovlig våbenbesiddelse blevet hævet fra 1 til 2 år, og straffen for brug af skydevåben i det offentlige rum er blevet skærpet.
Forbrydelsens alvor skal afspejles i straffens længde. Regeringen har derfor skærpet straffen for grov vold med en tredjedel.
Vi vil ikke acceptere bandernes skruppelløse kriminalitet. Regeringen har derfor lavet flere tiltag, som skal stresse banderne og sende dem bag tremmer. Straffen for at true vidner er blevet skærpet, og med Bandepakke III har regeringen indført et opholdsforbud, der kan forvise en person fra en kommune i op til 10 år.
Vi mener, at stalking er et uacceptabelt indgreb i den enkeltes frihed og ret til at bestemme over eget liv. Regeringen har derfor skærpet indsatsen mod stalking ved bl.a. at sikre, at der kan sættes hurtigt ind mod fredskrænkelser, forfølgelse og chikane. Samtidig vil regeringen give mulighed for, at ofre for stalking kan få tilladelse af politiet til at bære peberspray på offentlige steder.
Regeringen har sikret, at Danmark fortsat har tilknytning til Europol. Dansk politi bevarer adgang til Europols informationssystem, adgang til Europols strategiske analyser og analyseregistre samt mulighed for at udstationere politifolk. Det skal sikre, at dansk politi også fremover kan deltage i EU-samarbejdet om at bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet. 
De danske fængsler står over for en ny virkelighed, hvor stemningen og tonen er blevet hårdere og de kriminelle grovere. For at styrke trygheden og sikkerheden for de ansatte i fængslerne har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet tilført over 600 mio. kr. til Kriminalforsorgen.
Vi vil ikke finde os i, at folk slår lejr på offentlige steder, bruger vores kirkepladser som toilet og tigger i togene. Derfor har regeringen skærpet straffen for tiggeri på f.eks. gågader, så man nu uden forudgående advarsel kan få to ugers fængsel.
Regeringen har indført et tildækningsforbud. For i Danmark møder vi hinanden med åbenhed – ansigt til ansigt. Og tildækningsforbuddet skal netop øge respekten for vores fællesskab og bidrage til at bekæmpe parallelsamfund.
Der går for lang tid, fra en person anmelder en forbrydelse, og til gerningsmanden begynder at afsone sin straf. Regeringen har derfor fremsat en række initiativer for at få nedbragt sagsbehandlingstiden i straffesager.
Regeringen har med en vidnepakke sikret en bedre adgang til, at utrygge vidner kan afgive vidneforklaring via videolink, og at utryghedsskabende tilhørere, eksempelvis bandemedlemmer, kan nægtes adgang til retssalen. Derudover vil fængselsbetjente fremover kunne være delvist anonyme, når de skal afgive vidneforklaring. Samtidig sikres det, at muligheden for at afgive forklaring anonymt ikke forspildes, f.eks. fordi et vidnes navn og adresse under efterforskningen er blevet gerningsmanden bekendt.
Selvom ungdomskriminaliteten er faldende, er der stadig behov for at gøre en indsats over for den hårde kerne, som står for en uforholdsmæssig og alt for stor andel af den samlede ungdomskriminalitet. Derfor bliver der nu oprettet et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10-17 år, som er i fødekæden til den hårde kerne. Ungdomskriminalitetsnævnet sikrer den fornødne balance mellem den konsekvens og den hjælp, som et ungt menneske har brug for at mærke for at komme ud af en kriminel løbebane.

KIRKE

Folkekirkens menighedsråd udgør demokratiet i folkekirken. For at styrke menighedsrådenes legitimitet i kirken er loven om valg til menighedsrådet blevet ændret. Fremover er det valgforsamlingen, som vælger menighedsrådet, frem for et afstemningsvalg. Formålet er at sikre dialog og debat samt at sikre menighedsrådenes legitimitet.
Med loven om trossamfund uden for folkekirken bliver der skabt klare regler for en sammenhængende lovregulering af trossamfundenes forhold. Det skal skabe et bedre overblik og større gennemsigtighed.

KULTUR

Alle Folketingets partier står bag en ny filmaftale, som viderefører det ambitiøse niveau for dansk film. Med aftalen styrkes de regionale filmfonde. Ligeledes styrkes fokus på unge målgrupper, udvikling af digitale spil, og der investeres i vækstlag og talentudvikling.
En ny medieaftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, for 2019-2023 sikrer et mere mangfoldigt medieudbud, et markant løft af public service-puljen og mere dansk kvalitetsindhold, der understøtter dansk kultur, demokrati og sprog. De regionale og lokale medier bliver styrket, og DR bliver slanket og skal fremover være en stærk formidler af nyheder, oplysning og læring med et større fokus på børn og unge.
Når startskuddet til Tour de France lyder i 2021, kommer det til at foregå på dansk asfalt. At Danmark får Grand Depart, understreger Danmarks status som international cykelnation. Når det er lykkedes at få tour-starten til Danmark, skyldes det en målrettet indsats fra den danske regering.
Aktive investeringer og nye udviklingsinitiativer skal bane vej for bedre scenekunst i hele landet. Med aftalen giver vi et markant økonomisk løft til Fredericia Teater, Randers Egnsteater og Vendsyssel Teater. 14 egnsteatre i hele landet får hver især et 4-årigt statsligt udviklingstilskud. Derudover indeholder udspillet en udviklingspulje på 33 mio. kr., som skal sikre mere tværgående samarbejde mellem teatrene, og at de bedste forestillinger kan få et længere liv og nå bredere ud i landet.
For at styrke kunst og kunstnere i Vestdanmark og på øerne er der blevet afsat 4,8 mio. kr. årligt til to nye regionale kunstfonde. De nye fonde skal støtte udviklingen af lokal kunstproduktion og etablering af økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder og kunstmiljøer. Ifølge aftalen stiger beløbet fra 2020 til 5 mio. kr. årligt.
Det lokale foreningsliv, som gør et kæmpe arbejde for kultur-, idræts- og fritidslivet, skal have bedre vilkår og udviklingsmuligheder i fremtiden. Med en aftale om en permanent fordeling af spillehalsmidlerne sikrer regeringen og et bredt flertal i Folketinget 72 mio. kr. til det lokale foreningsliv og lokalt engagement landet over.
I 2017 blev Kend dit land-initiativet søsat.  Det betyder, at danske skoleelever i 4. klasse får mulighed for på busture rundt i landet at stifte bekendtskab med Danmarks mangfoldige natur, kultur og historie.
Det er lykkedes at få ændret reglerne i EU, så det nu er muligt, at nulmomsen også omfatter digitale aviser. Det betyder, at danske aviser bliver sidestillet momsmæssigt, både når de udkommer elektronisk og på tryk. Det vil forbedre vilkårene i en branche, som er en vigtig del af det danske demokrati.

LIGESTILLING

Med satspuljeaftalen for 2017 er der etableret en national enhed mod vold i nære relationer, som bl.a. skal drive den nationale hotline og juridiske rådgivning til voldsudsatte kvinder og mænd.
Med satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat 4,5 mio. kr. til at fremme fædres brug af orlov til en kampagne Aktion Fars Orlov. Kampagnen skal gennem debat, oplysning og inspirationsmateriale til virksomheder mv. bidrage til at fremme fædres brug af orlov.
Med satspuljeaftalen for 2018 blev der lagt en ny handlingsplan og afsat 63 mio. kr. i alt til bekæmpelse af menneskehandel i 2019-2021. 
Med satspuljeaftalen for 2018 blev der afsat 25 mio. kr. i alt i 2018-2021 til initiativer, der styrker indsatsen for at øge tryghed, trivsel og lige muligheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede. Initiativerne styrker bl.a. støtten og rådgivningen til LGBTI-personer - herunder til LGBTI-personer med etnisk minoritetsbaggrund - fremmer åbenhed og inklusion på arbejdsmarkedet og i uddannelse, bekæmper homofobi og transfobi i det offentlige rum, sport og idræt, styrker den forebyggende indsats i sundhedsvæsenet samt styrker viden og rådgivning til transkønnede og interkønnede mv.

MILJØ OG FØDEVARER

Regeringen har indgået en aftale om en ambitiøs fødevare- og landbrugspakke med de andre borgerlige partier. Fremtidens miljøregulering bliver intelligent og målrettet, undergødskningen fjernes, råvaregrundlaget øges, og de tvungne randzoner afskaffes. Det giver fødevare- og landbrugserhvervet bedre rammer for at drive virksomhed, mens miljøet beskyttes.
Større biodiversitet, mere urørt skov til gavn for plante- og dyrelivet samt bedre adgang til naturen. Det er nogle af hovedelementerne i aftalen om naturpakken, som regeringen har indgået med de andre borgerlige partier. I alt bliver der afsat 363,5 mio. kr. til indsatsen.
Danmark skal også fremover være en af verdens førende økologinationer. Derfor har regeringen sat turbo på økologien med en vækstplan for dansk økologi. Planen indeholder 39 tiltag, hvor der bl.a. afsættes mere end én mia. kr. til økologisk arealtilskud frem til 2019. De seneste to år er der givet økonomisk støtte til, at et areal, der svarer til omkring 150 fodboldbaner hver eneste dag, bliver omlagt fra konventionel landbrugsjord til økologisk. Vækstplanen skal sikre, at det høje tempo i landmændenes omlægning til økologi fastholdes de kommende år.
En bred aftale mellem alle Folketingets partier øger indsatsen mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, styrker kontrollen og spreder kvoteejerskabet. Med aftalen udvikler vi et fiskeri, hvor der er plads til både store og små fiskere, samtidig med at vi sikrer et rentabelt erhverv.
Første etape af planerne om en historisk stor udlægning af urørt skov og biodiversitetsskov er godt i gang. Der er blevet udpeget godt 13.300 hektar fordelt på 45 skove rundt omkring i Danmark, hvor naturen vil få førsteprioritet.
Som led i fødevare- og landbrugspakken fra 2016 har regeringen og Dansk Folkeparti indgået en aftale om målrettet miljøregulering i 2019. Aftalen skal sikre, at miljøet bliver beskyttet, samtidig med at landbruget får en samlet økonomisk gevinst. 
Vi skal passe på grundvandet. Derfor har regeringen med et bredt flertal i Folketinget indgået en pesticidaftale, hvor man fastholder ambitiøse mål for at reducere pesticidbelastningen, mens kontrollen med ulovlige pesticider strammes.
Regeringen har indgået en tillægsaftale til pesticidaftalen med et bredt flertal i Folketinget om at sikre rent dansk drikkevand. Med aftalen skal det bl.a. være slut med at sprøjte nær drikkevandsboringer, og grundvandet skal undersøges for en lang række nye stoffer i fremtiden.
En ny resistenshandlingsplan vedtaget af regeringen og de øvrige aftaleparter bag Pesticidstrategi 2017-2021 skal mindske risikoen for, at ukrudt, svampe og skadedyr udvikler resistens mod pesticider. Handlingsplanen har fokus på alle dele af landbrugsdriften, fx valg af afgrøder fra år til år, brug af modstandsdygtige sorter og udvikling af teknologi. 
Regeringen har lavet en plasthandlingsplan, som skal sikre, at mere plastik genanvendes, at mindre går til spilde, og at mindre ender i naturen. Det skal bl.a. være slut med gratis uddeling af plastikbæreposer, og de helt tynde lette plastikposer forbydes. Samtidig er regeringen enig med alle Folketingets partier om at styrke det politiske samarbejde om en national plastikindsats.
Som opfølgning på regeringens klima- og luftudspil har regeringen afsat 46 mio. kr. til en midlertidig skrotningsordning på gamle forurenende brændeovne. Med puljen kan man få en skrotpræmie på 2.000 kroner for at skrotte brændeovne fra før 1995. Puljen er stor nok til at støtte skrotningen af ca. 19.000 ældre brændeovne.
Som opfølgning på regeringens klima- og luftudspil har regeringen afsat 100 mio. kr. til midlertidigt at forhøje den nuværende skrotningsordning for gamle miljøskadelige dieselbiler. Med puljen stiger skrotningspræmien for en gammel dieselbil fra før 2006 fra 2.200 kroner til 5.000 kroner. Den eksisterende skrotningsordning, der gælder for alle biler, gælder stadig. Den giver en skrotpræmie på 2.200 kr., når man skrotter sin bil.
Der skal i højere grad være en fagligt underbygget indsats for at reducere madspild og fødevaretab i Danmark. Derfor etablerer miljø- og fødevareministeren et nyt offentligt-privat samarbejde i form af en tænketank med repræsentanter fra hele fødevarekæden, myndigheder og forskere.
Sårbare grupper skal beskyttes bedst muligt mod farlig kemi. Derfor har regeringen indgået en aftale med alle Folketingets partier, som beskytter bl.a. ufødte, børn og unge mod skadelig kemi i både produkter og fødevarer. Der afsættes i alt 285 mio. kr. fra 2018 til 2021.
Det skal være let at vælge et sundt måltid, og vi skal understøtte, at danskerne har de rette kompetencer til at træffe gode, sunde madvalg gennem hele livet. Regeringen har derfor lanceret en ny strategi for mad, måltider og sundhed, der kan styrke danskernes sunde madvaner til gavn for den enkeltes livskvalitet og for samfundsøkonomien.
Efter en historisk tør sommer har regeringen sat ind for at hjælpe landmændene i den svære situation. Der er blevet taget initiativer for at sikre, at danske landmænd kan skaffe tilstrækkeligt med foder til deres dyr, og landmændene har fået mere fleksibilitet i forhold til, hvornår de kan så efterafgrøder.
Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at beskytte ca. 30.000 hektar natur i forbindelse med en justering af de såkaldte Natura 2000-områder.
For at styrke genanvendelsen udvider regeringen det danske pantsystem. Fra 1. januar 2020 kan du tage saft- og juiceflaskerne med, når du afleverer dine pantflasker i din lokale flaskeautomat.
Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget vedtaget, at der skal sættes et vildsvinehegn op langs grænsen til Tyskland. Hegnet er et af flere initiativer, der skal forebygge, at afrikansk svinepest kommer til Danmark.
Med finanslovsaftalen for 2019 har regeringen besluttet midlertidigt at hæve skrotningspræmien for ældre dieselbiler i 2019 og 2020. Det vil sige, at ejere af dieselbiler fra før 2006 vil kunne få en skrotpræmie på i alt 5.000 kr. Med finanslovsaftalen etableres samtidig en midlertidig national skrotningsordning for gamle brændeovne for at accelerere udskiftningen af de ældste og mest forurenende brændeovne. Ordningen skal gælde for brændeovne fra ca. før 1995 og løbe i 2019 og 2020.
Regeringen har udpeget 15 steder, der udgør Danmarks nye naturkanon. Alle danskere har i processen kunnet indsende deres forslag til juryen, og der indkom 1.670 forslag fordelt på mere end 500 natursteder. De 15 udvalgte steder er spredt ud over alle regionerne, så man aldrig er langt fra en udvalgt naturperle.
I forlængelse af regeringens strategi for cirkulær økonomi har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale om 11 initiativer, der skal fremme en cirkulær omstilling.
Regeringen har lanceret Gastro 2025, som skal være med til at sikre, at Danmark forbliver i den internationale superliga inden for gastronomi. Med planen kommer der et gastronomiakademi i Danmark, som skal fremme gastronomisk innovation og tiltrække internationale stjernekokke.

OFFENTLIG INNOVATION

En bred aftale skal være med til at sikre virksomheder mod unfair konkurrence fra det offentlige. Private virksomheder skal nu kunne klage ét sted, hvis de oplever unfair konkurrence. Offentlige myndigheder skal desuden sætte priser efter internationale standarder, så virksomhederne ikke underbydes.
Statslige arbejdspladser skal komme hele Danmark til gode. Derfor har regeringen i to omgange besluttet at flytte omkring 8.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i resten af landet. Det sikrer et Danmark i bedre balance.
Som en del af en ny afbureaukratiseringsreform vil regeringen fjerne administrative byrder og regler for 4 mia. kr. Penge, som skal blive i den offentlige sektor og skabe god service for borgerne.
I forlængelse af udspillet ”Sammen med borgeren – en helhedsorienteret indsats” har regeringen indgået en principaftale om at gøre op med silotænkningen i den offentlige sektor, så vi sikrer borgere og familier med komplekse problemer en mere sammenhængende indsats, når de mødes af det offentlige.
Regeringen har fremlagt en national strategi for kunstig intelligens, som skal lægge sporene for, hvordan vi får mest muligt ud af de store potentialer, der er i kunstig intelligens. Med strategien lægges der fx op til, at Danmark får et fælles etisk grundlag for kunstig intelligens med mennesket i centrum.

RIGSFÆLLESSKABET

Regeringen har sammen med et samlet Folketing afsat 25 mio. til en styrkelse af kendskabet til rigsfællesskabet og til et større fokus på relationerne mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Det skal ske gennem økonomisk støtte til dokumentarfilm mv., tilskud til unges studierejser, tilskud til unges højskoleophold, puljemidler til initiativer af bredere uddannelsesmæssig karakter og specialekonkurrence på videregående uddannelser.
Sammen med et bredt flertal i Folketinget har regeringen styrket overvågning, kommando, kontrol og kommunikation samt operative indsatser i Arktis ved at sikre, at der i årene 2018-2023 fortsat afsættes 120 mio. kr. årligt. Herudover afsættes der i perioden 55 mio. kr. til bl.a. materiel til forureningsbekæmpelse i farvandene omkring Grønland og etablering af en beredskabsuddannelse i Grønland.
Der bliver nu anvendt yderligere 62 mio. kr. de næste 10 år til at vedligeholde og opgradere Grønlands maritime nødradio. Det bringer det samlede budget op på 414 mio. kr. i perioden 2018-2027.
Der er blevet afsat en pulje på 10 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til en styrket indsats rettet mod det grønlandske retsvæsen.
Patientsikkerheden er blevet forbedret ved at sikre adgang til at tildele administrative personnumre til de færøske patienter, der skal behandles i Danmark. Et administrativt personnummer vil tilgodese behovet for at sikre, at patientoplysninger om samme person registreres på ét personnummer.
Regeringen har indført en officiel flagdag for Grønland den 21. juni og for Færøerne den 29. juli, hvor der flages med henholdsvis det grønlandske og det færøske flag fra statslige myndigheders bygninger.
Regeringen har udvidet anvendelsesområdet for videoafhøring af børn, som er en særligt skånsom måde at afhøre børn på i straffesager, hvor de er vidner eller forurettede.

SKAT

Regeringen har indført et skatte- og byrdestop, der betyder, at vi ikke vil hæve nogen skat eller afgift i denne valgperiode.
Som lovet før valget blev BoligJobordningen genindført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015 sammen med et bredt flertal i Folketinget. Med finanslovsaftalen for 2018 blev BoligJobordningen gjort permanent. Det betyder, at du kan få fradrag for både service- og håndværksydelser i hjemmet. Det letter hverdagen for familierne og reducerer omfanget af sort arbejde.
Regeringen har sikret skattelettelser til gavn for danske virksomheder og dermed vækst og arbejdspladser. NOx-afgiften er nedsat, reklameafgiften er fjernet, og vilkårene for familieejede virksomheder er forbedret.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti sikret flere penge til pensionisterne. Vi har fx hævet det beløb, man får i folkepension, og lettet eller fjernet en række afgifter på varer såsom te og nødder. Samlet får pensionisten 5.800 kr. mere til sig selv om året som følge af Venstres politik.
Regeringen har i en række forskellige aftaler lettet skatten målrettet folk med de laveste indkomster, samtidig med at vi har fjernet og lettet utallige afgifter. Samlet betyder det, at den enlige LO’er får 7.200 kr. mere til sig selv om året, mens HK’eren får 6.300 kr., når skatte- og afgiftslettelserne er fuldt indfaset i 2025.
Under den tidligere SR-regering fik SKAT adgang til at gennemføre kontrol på privat grund uden dommerkendelse. Det er blevet afskaffet. For almindelige danskere er haven et privat sted – ikke et sted, hvor SKAT skal befinde sig. 
Boligen er en afgørende del af mange danskeres privatøkonomi og hverdag. Derfor skal der være tryghed for boligejerne. Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget sikret, at ingen boligejere skal betale mere i årlig boligskat, end de gør i dag, så længe de bliver boende i deres nuværende bolig. Aftalen sænker derudover skattesatserne, giver en ny mulighed for at indefryse stigninger i grundskylden frem til 2021 og aflyser store stigninger i grundskylden efter 2021. Det betyder, at mange boligejere vil opleve en markant skattelettelse, mens andre bliver sikret mod voldsomme stigninger fremover.
For mange familier er bilen en nødvendighed, når hverdagen skal fungere. Derfor er registreringsafgiften blevet nedsat flere gange. Det giver flere råd til at anskaffe sig en bil, som opfylder deres behov og gør hverdagen lidt lettere. Siden sidste folketingsvalg er afgiften på en VW Passat faldet med over 100.000 kr., mens afgiften på en Peugeot 308 er faldet over 60.000 kr. Det er en mærkbar økonomisk lettelse i en almindelig børnefamilies økonomi.
Klimaforandringerne påvirker os allerede, og hvis vi skal vende udviklingen, skal vi handle nu. Derfor har regeringen besluttet at afgiftsfritage elbiler op til 400.000 kr. i 2019 og 2020. Det sikrer billigere elbiler og udgør et vigtigt skridt i retningen af en grønnere fremtid.
Regeringen har styrket skattevæsenet og erstattet SKAT med syv nye specialiserede styrelser. Vi investerer 13 mia. kr. og ansætter 2.000 nye medarbejdere. Det er massive investeringer, men det er der også behov for, hvis de nye styrelser skal have de bedste forudsætninger for at lykkes med deres opgave.
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om at sænke skatten på arbejde samt øge tilskyndelsen til at spare op til pension. For det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Med aftalen får alle fuldtidsbeskæftigede en skattelettelse.
Dele- og platformsøkonomien er et gode for os danskere. Den giver os større valgfrihed og nye muligheder for at tjene penge ved fx at leje vores bolig eller bil ud. Derfor har regeringen indgået en bred aftale, som sikrer gunstige vilkår for deleøkonomien i Danmark, hvor der også er styr på skattebetalingen.
Som det første land i verden har Danmark indgået en samarbejdsaftale med Airbnb, der er den klart største spiller på det deleøkonomiske boligudlejningsmarked. Samarbejdsaftalen skal sikre, at Airbnb-brugeres lejeindtægter automatisk indberettes til det danske skattevæsen, så alle betaler den korrekte skat.
Internationalt og nationalt har regeringen taget vigtige skridt for at bekæmpe skatteundgåelse de seneste år. På europæisk plan har vi fx indgået et skatteundgåelsesdirektiv. Og herhjemme har regeringen bl.a. samlet og fokuseret indsatsen i et nyt center i en aftale med alle Folketingets partier.

SUNDHED OG ÆLDRE

Regeringen har indgået en ambitiøs sundhedsaftale med Dansk Folkeparti, der bringer sundhedsvæsenet tættere på borgerne med flere penge og mere tid til personale og patienter. Med aftalen vil vi lave 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor læger, kommune og sygehus sammen tager hånd om den enkelte patient. Vi vil uddanne flere sygeplejersker og læger, bygge nye sundhedshuse, investere i akutberedskaber og styrke patientrettighederne.
Med sundhedsaftalen afsætter vi i alt 8,5 mia. kr. til en ny nærhedsfond. Det betyder, at vi kan investere massivt i bl.a. nye sundhedshuse og flerlægepraksisser i kommunerne. Det vil skabe et stærkere sundhedsvæsen for den enkelte dansker med mere nærhed og sammenhæng i behandlingen.
Med sundhedsaftalen har vi mulighed for at investere i 20 helt nye akutberedskaber – dvs. ambulancer og akutlægebiler – over hele landet. Det betyder, at vi kommer til at skabe markant bedre akutdækning i hele landet. Det vil skabe mere tryghed.
Rigtig mange af vores hårdtarbejdende sygeplejersker og læger løber ofte stærkt. Nogle gange også for stærkt. Derfor vil vi uddanne 2.000 flere sygeplejersker og uddanne og ansætte flere praktiserende læger. Det skal sikre, at både patienter og personale får bedre vilkår i det danske sundhedsvæsen.
Regeringen prioriterer sundhedsvæsenet. Siden valget i 2015 er sundhedsvæsenet samlet set blevet løftet med over 6 mia. kr., og ældreplejen er blevet løftet med næsten 2 mia. kr. om året.
Danmark skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Og det skal også afspejle sig i vores kræftbehandling. Derfor har regeringen gennemført Kræftplan IV, der er et historisk løft af den danske kræftbehandling med 2,2 mia. kr. Samtidig er der blevet indført patientansvarlige læger, der skal sikre overblik og sammenhæng i behandlingen. I 2020 skal 90 procent af kræftpatienterne have en patientansvarlig læge.
Regeringen har genindført behandlingsgarantien på 30 dage, som den socialdemokratiske regering forringede. Samtidig har regeringen givet patienterne en ny ret til hurtig udredning. Det giver den enkelte patient et værn mod lange ventelister. Med vores nye sundhedsaftale tager vi næste skridt – og sikrer bl.a. en ny ret til førstegangsfødende, så de fremover får garanteret to dages ophold på sygehuset eller på et barselshotel. Vi laver én samlet patientrettighedslov og laver en ny patientrettighed til speciallæge.
Regeringen har sammen med alle partier på nær Enhedslisten indgået en ny national demenshandlingsplan. Det skal være med til at gøre Danmark til et mere demensvenligt land i 2025. Til det formål er der afsat 470 mio. kr. frem mod 2019.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti afsat 380 mio. kr. årligt til en klippekortsordning til ekstra hjælp til ældre plejehjemsbeboere. Klippekortet er beboernes tid, og de skal selv bestemme, hvad hjælpen skal anvendes til. Det kan eksempelvis være en tur ud at se på butikker, besøg på frokostrestaurant eller hjælp til at kunne være vært for familie og venner. Det giver selvbestemmelse og værdighed. 
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti afsat 425 mio. kr. til etablering eller genetablering af køkkener på plejehjemmene. Det betyder, at næsten 800 plejehjem har fået glæde af mere moderne køkkener.
Med finansloven 2018 er der startet en ny forsøgsordning for frit valg på ældreområdet i perioden 2018-2021, der kan understøtte en øget inddragelse af private leverandører i udførelsen af rehabiliteringsforløb samt udvidet brug af fritvalgsbeviser på madservice.
Det er afgørende, at vi som samfund tager os bedre af vores syge ældre. De borgerlige partier har derfor indgået en aftale om en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Til det formål afsætter regeringen 1,2 mia. kr. i perioden 2016-2019 til bl.a. at styrke kvaliteten i det borgernære sundhedsvæsen og sætte ind over for overbelægning på sygehusene.
I finansloven for 2018 understøttes kommunernes arbejde med at sikre ældre en værdig afslutning på livet. Der bliver afsat 60 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.
Ægtefæller og pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal have gode vilkår. Derfor har regeringen sammen med Dansk Folkeparti afsat 60 mio. kr. årligt fra 2018 til kommunernes indsats over for pårørende.
Hjælpen skal komme hurtigt frem, når man har brug for den. Det har nogle gange knebet i særligt Nordjylland. Derfor er der i finansloven for 2018 afsat 45 mio. kr. fra 2019 og frem til at udvide den landsdækkende akutlægehelikopterordning med en ekstra akutlægehelikopter, der skal have base i den nordlige del af Danmark. Den nye helikopter vil samtidig aflaste de andre akutlægehelikoptere, så de kan tilbyde hurtigere hjælp i resten af landet.
Danskernes frie valg er styrket med en ny ret til frit valg af genoptræning til borgere, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Det betyder, at den enkelte patient kan vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kan begynde genoptræning inden for syv dage efter udskrivelse. På den måde kan man – bogstavelig talt – komme hurtigere på benene igen.
I en aftale mellem regeringen og regionerne er produktivitetskravet på 2 pct. blevet afskaffet og erstattet af en ny styringsmodel, der bl.a. skal skabe bedre sammenhæng i patientforløb og sikre, at flere patienter bliver plejet og behandlet tættere på deres hjem.
Sammen med alle Folketingets partier har regeringen lavet en aftale om bedre lægedækning. Den øger optaget med 50 lægestuderende i Aalborg, differentierer honorarerne efter patienternes behandlingsbehov, så det bedre kan betale sig at være praktiserende læge i et område med mange behandlingstunge patienter, og styrker mulighederne for at lave regionsklinikker.
Regeringen har løftet optaget med 250 ekstra studiepladser på medicin og muliggjort nye kandidatuddannelser i Køge og Esbjerg. Regeringen har også helt ekstraordinært øget videreuddannelsesforløbene i almen medicin med 30 pladser i både 2019 og 2020. 
Med satspuljeaftalen for 2018 er der blevet indført en forsøgsordning over de næste fire år med vederlagsfri psykologbehandling til unge i alderen 18-20 år, som lider af depression eller angst. På den måde skal vi forebygge, at de unges problemer vokser sig store.
Regeringen har i flere omgange afsat flere midler til varme hænder i ældreplejen. Allerede i 2016 blev den såkaldte værdighedsmilliard afsat. Nye tal har vist, at kommunerne bruger hele 89 pct. af pengene på varme hænder. Det er rigtig godt. Og indsatsen er fulgt op og udbygget. F.eks. er der afsat 2 mia. kr. over fire år til bedre bemanding i ældreplejen i finansloven for 2018.
I satspuljeaftalen i 2018 bliver der sat markant ind for at komme unges psykiske lidelser til livs. I alt er der afsat næsten 400 mio. kr. over fire år. Der bliver bl.a. lavet en fremskudt regional funktion i børne- og ungepsykiatrien, hvor den tidlige indsats for børn og unge med psykiske lidelser eller tegn på en psykisk lidelse bliver styrket. De unge skal i højere grad udredes og behandles tæt på deres nærmiljø og uden for psykiatrien.
Regeringen har afsat 800 mio. kr. over fire år til læge- og sundhedshuse. På den måde kan de praktiserende læger samle sig i større fællesskaber sammen med fx jordemødre, sundhedsplejersker, bioanalytikere, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, diætister og medarbejdere i den kommunale hjemmesygepleje. Sundhedshusene kan også være med til at skabe mere geografisk lighed i sundhed og bedre lægedækning.
Den 1. januar 2018 trådte en ny forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Formålet med forsøgsordningen er at give en række patientgrupper en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af anden medicin.
Regeringen afsatte allerede i finansloven for 2016 50 mio. kr. ekstra om året til fødselsafdelingerne på de danske sygehuse. Derefter fulgte regeringen op med en fødselspakke, der både skal sætte fokus på at forbedre arbejdsmiljøet på landets fødeafdelinger og oplevelsen for de gravide kvinder.
Kommunerne spiller en større og større rolle i det nære sundhedsvæsen. Det må ikke føre til mere brugerbetaling, sådan som vi har set det på nogle kommunale akutfunktioner. Det har regeringen sat en stopper for sammen med Dansk Folkeparti i finansloven for 2019.
Regeringen og Dansk Folkeparti har styrket høreapparatsbehandlingen på en række områder som led i finansloven for 2019. Vi afprøver bl.a. en ny model for visitation til høreapparatsbehandling, skaber større gennemsigtighed om det private tilbud og opstiller nationale krav til kvaliteten af behandlingen.
Op mod 25.000 danskere står på venteliste til et høreapparat. Det har regeringen og Dansk Folkeparti sat ind over for i finansloven for 2019. Konkret afsætter regeringen 25 mio. kr. årligt de næste fire år til at nedbringe ventetidspuklen på høreapparater.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der skal tilbydes gratis HPV-vaccination til drenge på linje med piger. HPV-vaccinen kan forebygge både analkræft og kønssygdomme.
Regeringen og Dansk Folkeparti har i forbindelse med finansloven for 2019 aftalt, at homoseksuelle mænd fremover skal kunne donere blod efter en fire-måneders karantæneperiode. Samlet set er der afsat 11,4 mio. kr. til at få det nye system stablet på benene.
Regeringen og resten af satspuljepartierne er enige om en styrket indsats i psykiatrien. Samlet set afsættes der over 900 mio. kr. over fire år. Der er bl.a. afsat 57 mio. kr. til at udbrede rådgivningstilbuddet Headspace, som er et åbent, anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Og vi har fjernet aldersloftet for, at man kan få tilskud til psykologbehandling af angst.
Regeringen og Dansk Folkeparti har i forbindelse med finansloven for 2019 afsat 650 mio. kr. til bekæmpelse af bl.a. ensomhed, tab af livsmod og sorg. Ingen ældre er tjent med en alderdom præget af ensomhed. Derfor understøtter vi kommunernes arbejde med at opspore ensomme ældre og bekæmpe ensomhed.

TRANSPORT, BYGNING OG BOLIG

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en historisk aftale om en plan for investeringer i Danmarks infrastruktur. Med planen investerer vi over 110 mia. kr. i infrastrukturen, som er med til at sikre fortsat vækst og udvikling, og som binder Danmark bedre sammen. Vi investerer i vigtige vejprojekter i hele landet. Vi udvider bl.a. E45 i Østjylland, anlægger en ny Midtjysk Motorvej og en 3. Limfjordsforbindelse og udvider motorvejene og ringforbindelserne på Sjælland samt udvider E20 syd om Odense. Samtidig investerer vi i vores kollektive trafik, ligesom vi afsætter penge til at styrke cykelinfrastrukturen, bekæmpe støj og øge trafiksikkerheden i hele landet. Alt det gør vi, samtidig med at vi sikrer den grønne omstilling af transporten i Danmark. 
Danmarks hovedstad skal også i fremtiden være attraktiv at bo, leve og arbejde i. Hvis det skal lykkes, er der brug for, at vi i tide tager hånd om de udfordringer, vores hovedstad står over for i fremtiden. Derfor har regeringen fremlagt et hovedstadsudspil med over 100 initiativer. Vi vil bl.a. etablere en ny bydel, Lynetteholmen, der på sigt skal kunne huse 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. Vi vil etablere en havnetunnel, som skal lede en større del af trafikken uden om de centrale dele af København. Og vi vil udvide metroen i København.
Det er blevet billigere at køre over Storebælt. Det er sket ved, at prisen for bilisters pendlerkort til Storebæltsforbindelsen er blevet sænket, og samtidig er det særlige brofradrag for passage af Storebæltsforbindelsen i bil blevet forhøjet. Det er desuden blevet aftalt at nedsætte taksterne for at køre over Storebæltsforbindelsen, så taksterne på sigt bliver nedsat med 25 pct. Det er med til at binde Danmark bedre sammen.
Regeringen har i finansloven for 2018 aftalt at udvide motorvejen E20 på Vestfyn mellem Nr. Aaby og Odense V fra 4 til 6 spor. Det forbedrer fremkommeligheden på Fyn.
Trængslen på motorvejen E45 er stor. Regeringen afsatte derfor ½ mia. kr. med finansloven for 2017 til at udvide motorvejen E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S, og med finansloven for 2018 er der afsat penge til en VVM-undersøgelse af en udvidelse af E45 mellem Skanderborg S og Hornstrup ved Vejle og mellem Aarhus S og Aarhus N fra 4 til 6 spor.
Med den nye taxilov moderniseres taxilovgivningen. Det er med til at styrke konkurrencen og taxibetjeningen i hele landet – til gavn for både borgerne og for erhvervet.
Sammen med et bredt flertal i Folketinget har regeringen indgået en aftale om at sætte gang i indkøbet af fremtidens eltog. Aftalen skaber de bedste forudsætninger for, at vi får en god og stabil togdrift i Danmark – til gavn for passagererne.
Regeringen har med Dansk Folkeparti indgået en aftale, som udmønter 100 mio. kr. til en række infrastrukturprojekter, der skal være med til at forbedre trafiksikkerheden og øge fremkommeligheden på de eksisterende veje.
Sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har regeringen indgået en aftale om at udbyde S-togsdriften. Aftalen betyder bl.a., at fremtidens S-tog bliver automatiske, og det vil give bedre og billigere S-togsdrift, som vil komme passagererne til gavn.
Med finanslovsaftalen for 2019 har regeringen sammen med Dansk Folkeparti afsat midler til opdatering af en række VVM-undersøgelser og beslutningsgrundlag for en række vigtige projekter flere steder i landet. Det gælder bl.a. en vejforbindelse til Stevns, en opgradering af E55 ved Nykøbing, en udbygning af rute 15 Herning-Ringkøbing og en forundersøgelse af kapacitetsforbedring på Amagermotorvejen.

UDDANNELSE OG FORSKNING

Regeringen har lanceret en strategi, der skal gøre Danmark til en forskningsnation i den absolutte verdenselite. Med strategien følger en bred vifte af initiativer, der skal bidrage til at løfte kvaliteten af dansk forskning.
Regeringen har lanceret en handlingsplan med ni konkrete initiativer, der skal give pædagoguddannelsen et fagligt løft. Det er vigtigt, at pædagogerne er så godt rustet som muligt til at tage sig af vores børn, når de er små.
Regeringen har i en bred aftale hævet det såkaldte fribeløb med 1.000 kr. om måneden, så man nu har mulighed for at tjene lidt mere under studierne. Det giver endnu mere frihed til de studerende.
Regeringen har præsenteret syv konkrete initiativer, der på nationalt og internationalt plan skal styrke indsatsen til inddrivelse af SU-gæld fra udenlandske statsborgere. Danmark må nemlig ikke være en gavebod, hvor vi lader udenlandske studerende slippe for at betale deres gæld.
Det gamle bevillingssystem for de videregående uddannelser har ikke understøttet kvaliteten i uddannelserne eller overgangen til beskæftigelse for de nyuddannede. Regeringen har derfor sammen med alle Folketingets partier indgået en aftale om et nyt bevillingssystem, der understøtter kvalitet i undervisningen og har et øget fokus på de nyuddannedes overgang til beskæftigelse i hele landet.
Regeringen har sikret, at en række kandidatuddannelser som noget nyt bliver udbudt som fireårige uddannelser for studerende i job. På den måde kan danskerne have en god tilknytning til arbejdsmarkedet, mens de uddanner sig. De udbudte uddannelser spænder vidt fra sygepleje til datalogi og jura.
Regeringen har indgået en aftale med alle Folketingets partier om mere fleksible universitetsuddannelser. Vi forlænger retskravet, øger antallet af erhvervskandidatuddannelser fra 20 til 50 og afskaffer bonusordningen for hurtig studiestart. Det skal gøre de studerende endnu dygtigere, så de er klar til fremtidens arbejdsmarked.
Regeringen vil ændre karakterskalaen, så det bliver nemmere at bedømme den ekstraordinære præstation, så der bliver kortere mellem trinnene, og så der kommer mindre fokus på fejl og mangler. Derfor vil vi indføre en helt ny karakter, 12+. Den skal gives for den helt ekstraordinære præstation. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere, hvordan man bedst gør springene mellem karaktererne mindre. 

UDENRIGS & EU

Regeringen har med en ambitiøs strategi udstukket retningen for, hvordan Danmark bedst varetager sine udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser i en globaliseret verden under forandring. Målet er at sikre Danmarks sikkerhed, velstand og værdier. Danmarks sikkerhedspolitik er forankret i NATO og EU, og vores udenrigspolitiske linje skal understøtte frihandel, frihed og vestlige frihedsværdier.
Regeringen har lavet en ny handlingsplan, som skal sikre, at flere danskere bliver ansat ved EU-institutionerne. Det skal sikre en bedre varetagelse af danske interesser i EU-systemet.
Regeringen har lavet en strategi for et øget fokus på internationalisering af dansk erhvervsliv. Strategien indeholder en række elementer, som styrker frihandelsindsatsen, fremmer danske styrkepositioner og sikrer bedre udnyttelse af potentialer inden for grønne teknologier, innovation og tech-området.
Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten har med strategien for 2017-2022 tilsluttet sig den overordnede tilgang til det udenrigspolitiske og humanitære område. Samtidig har de sikret de bedste betingelser for, at Danmark fremadrettet kan skabe varige resultater i udviklingslande og sætte vigtige fingeraftryk på den globale udvikling.
Med finansloven for 2019 blev der afsat 2,6 mia. kr. til humanitære indsatser særligt i nærområderne. Det er det højest afsatte beløb på finansloven nogensinde.
Danmark fører en resolut udenrigspolitik. Regeringen har blandt andet suspenderet eksport af våben til Saudi-Arabien, indført sanktioner over for Iran og sagt nej til EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.
Danmark skubber på for frihandelsaftaler med lande i hele verden. Senest er der indgået frihandels- og investeringsaftaler med Canada og Japan. Desuden har Danmark udnævnt verdens første tech-ambassadør, og regeringen har oprettet nye generalkonsulater i Houston og Silicon Valley.
Med et samlet bidrag på 225 mio. kr. til EU’s Trustfond for Afrika, som bl.a. dæmmer op for migration til Europa, er Danmark den tredjestørste bidragyder til fonden i kroner og øre.

UDLÆNDINGE OG INTEGRATION

Der er indført en ny integrationsydelse på SU-niveau og genindført optjeningsprincipper på børnecheck og folkepension for nytilkomne udlændinge. Der stilles højere krav til statsborgerskab, og det er blevet sværere at få familiesammenføring. Regeringen har desuden indført en nødbremse på asylområdet, så asylansøgere kan blive afvist ved grænsen, hvis Danmark igen oplever en ukontrolleret strøm af flygtninge og migranter, som vi oplevede i efteråret 2015. De mange stramninger har medvirket til at dæmpe asyltilstrømningen til Danmark. Man skal tilbage til 2008 for at se markant færre asylansøgere end nu.
Alt for mange flygtninge ender med at blive i Danmark permanent. Sådan skal det ikke være. Derfor har regeringen sammen med Dansk Folkeparti taget et helt grundlæggende opgør med asylpolitikken, så midlertidighed nu er et gennemgående element. Reglerne og praksis ændres, så opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte i større omfang end tidligere skal inddrages, så snart det er muligt. Helt konkret betyder det bl.a., at børns tilknytning til Danmark vil blive tillagt mindre betydning ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse skal inddrages. Og så har regeringen ændret navnet på integrationsydelsen til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, så flygtninge ikke er i tvivl om, at de på et tidspunkt - når der er fred og sikkert i hjemlandet - skal rejse hjem.
Kriminelle udlændinge skal så vidt muligt udvises af Danmark. Derfor er udvisningsreglerne strammet, så der sker udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti besluttet at etablere et tredje udrejsecenter for personer på tålt ophold og kriminelle udlændinge. Udrejsecenteret skal ligge på øen Lindholm i Stege Bugt og forventes at åbne for de første beboere i 2. halvår 2021. Samtidig har vi skærpet straffen markant, så beboerne bliver straffet hårdt, hvis de ikke overholder deres opholds-, melde- og underretningspligter.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indført et familiesammenføringsloft, som kan aktiveres, hvis antallet af asylansøgere stiger kraftigt. Det betyder konkret, at vi i en periode kan sige stop for familiesammenføring til flygtninge i Danmark, indtil vi har fået situationen under kontrol. På den måde sikrer vi, at vi har endnu bedre styr på tilstrømningen af udlændinge. Loftet omfatter familiesammenføring til alle grupper af flygtninge.
Der skal være styr på de danske grænser. Med finansloven for 2018 har regeringen derfor styrket indsatsen ved den dansk-tyske grænse med nummerpladekontrol, som bl.a. bruges i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet.
Ekstremistiske miljøer, der aktivt modarbejder grundlæggende demokratiske værdier som frihed og folkestyre, skal bekæmpes. Derfor har regeringen indført regler om forbud mod indrejse i visse områder i Syrien, så det bliver lettere at straffe personer, der har opholdt sig i områderne uden myndighedernes tilladelse.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået en aftale, så vi lettere kan tage statsborgerskabet fra fremmedkrigere. Konkret betyder det, at vi administrativt vil kunne tage statsborgerskabet fra en fremmedkriger, selvom den pågældende person stadig befinder sig i udlandet. Samtidig har vi sikret, at børn af fremmedkrigere, der fødes i områder, hvor det er ulovligt at indrejse eller opholde sig, ikke automatisk bliver danske statsborgere.
Der skal sættes ind over for radikalisering. Regeringen har bl.a. ændret folkeoplysningsloven, så ekstreme foreninger, der modvirker demokrati og ligestilling, ikke længere kan få tilskud og låne lokaler af kommuner. Samtidig har regeringen strammet reglerne for indrejse i Danmark for religiøse forkyndere.
Regeringen indgik i foråret 2016 en trepartsaftale på integrationsområdet, der rummer en lang række initiativer, der skal sikre en bedre integrationsindsats. Aftalen betyder bl.a., at der er indført en integrationsuddannelse (IGU), som er med til at sikre, at flygtninge kommer hurtigere i job.
Med to indfødsretsaftaler siden 2015 har regeringen skærpet kravene for at blive dansk statsborger. Det betyder bl.a., at personer dømt for bl.a. bandekriminalitet eller pædofili ikke vil kunne få dansk statsborgerskab, at nye danskere skal kunne forsørge sig selv, samt at der stilles større krav til ansøgernes indsats for at lære dansk. Endelig skal ansøgere fremover skrive under på, at de vil overholde grundloven og respektere grundlæggende danske værdier.
I 2016 gav regeringen kommunerne en ekstra pose penge på i alt 790 mio. kr. til nye boliger, gjorde reglerne for boligplacering mere fleksible og styrkede jobfokusset i flygtninges danskundervisning.
Regeringen fremlagde i foråret 2018 en parallelsamfundsstrategi, hvor målet er, at Danmark skal være fri for ghettoer i 2030. Regeringen har gennemført seks brede og markante aftaler mod parallelsamfund, som bl.a. indeholder en fysisk forandring af ghettoerne, et stop for tilflytning af borgere på kontanthjælp til områderne og en styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder.
Regeringen har med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået en aftale om finansieringen af initiativerne i vores parallelsamfundsstrategi. Vi har bl.a. aftalt at udmønte 10 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering, nedrivning, boligsociale indsatser og huslejenedsættelser i de udsatte boligområder.
Regeringen har med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti indgået en aftale om en række initiativer, der skal være med til at sikre, at vi når målet om, at Danmark skal være fri for ghettoområder i 2030. Centralt i aftalen er, at andelen af almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder skal nedbringes til højst 40 pct.
Sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har regeringen aftalt at indføre sprogrøver i 0. klasse kombineret med intensiv støtte til at styrke elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder. Med aftalen styrker vi også forældreansvaret, ligesom vi indfører øgede sanktioner over for skoler, der har dårlige resultater.
Regeringen har med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti aftalt at gennemføre initiativer, der sikrer en mere balanceret sammensætning af beboere i ghettoområderne. Vi indfører bl.a. et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, der sikrer, at personer og organisationer i udlandet fremover vil kunne blive sat på en forbudsliste, hvis de med økonomisk støtte modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Det vil herefter være forbudt for fx trossamfund, foreninger og organisationer i Danmark at modtage økonomisk støtte fra de personer eller organisationer, som optræder på forbudslisten.

UNDERVISNING

Inklusionen er nogle steder gået for hurtigt, og lærerne har ikke været tilstrækkeligt rustet til at løse opgaven. Det har skabt utryghed. Derfor har regeringen gjort op med den rigide målsætning om, at 96 pct. af alle elever skal inkluderes i en almindelig klasse.
Regeringen har gjort det billigere at vælge en fri- eller privatskole og dermed skabt et mere reelt frit valg på skoleområdet. Samtidig er der øremærket midler til elever med særlige behov. På den måde sikres et bedre frit valg, mens også flere elever med inklusionsbehov kommer til at gå på en fri grundskole. 
Regeringen har afsat en pulje på 500 mio. kr. over tre år til en bedre indsats over for de elever, der har behov for at blive bedre til dansk og matematik. Puljen målrettes 124 skoler spredt ud over hele landet med mange elever med et lavt fagligt niveau. Pengene skal sikre, at de svage elever også opnår de fornødne færdigheder og får et solidt fagligt udbytte af deres skolegang. Den første udbetaling viser, at skolepuljen er en stor succes. Hele 62 skoler formåede at løfte deres elever så meget, at de har fået del i skolepuljens midler.
Regeringen har indført en national klageinstans mod mobning, så der bliver sat ind over for den mobning af børn og unge, der ikke bliver håndteret lokalt.
En ambitiøs gymnasiereform med højere adgangskrav til gymnasiet, oprydning i studieretningerne og et målrettet HF skal sikre bedre gymnasier. Fremover skal eleverne som udgangspunkt have et karaktergennemsnit på 5 i deres standpunktskarakterer i 8. og 9. klasse for at komme i gymnasiet.
Regeringen har sammen med et bredt flertal indgået en aftale, som styrker tilsynet med de frie skoler. Aftalen bakker op om den frie skoletradition som en central mulighed i skolesystemet, men understreger samtidig behovet for at sikre, at alle frie grundskoler lever op til kravene om frihed og folkestyre.
Regeringen har indgået en bred politisk aftale om en ny forberedende grunduddannelse, der erstatter produktionsskolerne og en række andre uddannelser. Med aftalen sikrer vi, at der nu er én vej ind for gruppen af unge mennesker, der endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse eller har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.
Flere unge skal fremover gennemføre en erhvervsuddannelse. Derfor er der i forbindelse med finansloven for 2018 afsat en ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje på 170 mio. kr. Kvalitetspuljen understøtter arbejdet med at implementere erhvervsuddannelsesreformen og sikrer høj kvalitet i erhvervsuddannelserne.  
De musiske og praktiske fag i de ældste klasser i folkeskolen er blevet styrket. Aftalen gør det bl.a. obligatorisk i udskolingen at have et praktisk/musisk valgfag, som kan afsluttes med en prøve. Det styrker de praksisfaglige fag og skal bidrage til, at flere søger ind på en erhvervsskole.
Regeringen har indgået en ambitiøs aftale, der skal få endnu flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i fremtiden. Med aftalen giver vi erhvervsskolerne en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 2,3 mia. kr. og sikrer et stærkere samarbejde mellem folkeskolerne og erhvervsskolerne. Det giver folkeskolens udskolingselever mulighed for fremadrettet at tage praktiske valgfag på erhvervsskolerne.
Regeringen har indgået en bred aftale om folkeskolen, der justerer folkeskolereformen. Vi har sikret kortere skoledage for de mindste, mere faglighed og mere frihed til de enkelte skoler.
Regeringen har afskaffet omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne, så erhvervsskolerne har mulighed for at udbyde undervisning af højeste kvalitet med dygtige lærere og tidssvarende lokaler.
Regeringen har sikret mere frihed og fleksibilitet til de frie grundskoler og private gymnasier. Med den nye aftale om de frie skoler sikres samtidig gennemsigtighed med udenlandske donationer og et styrket tilsyn, så den vigtige danske friskoletradition ikke bliver misbrugt til at formørke frem for at oplyse.
Folkeskolereformen fra 2013 skal have både tid og plads til at virke. Men når vi kan se, at der er ting, der kunne fungere bedre, skal vi ikke tøve med løbende at ændre på det. Derfor har regeringen indgået en aftale, der sikrer mere faglighed i folkeskolen, mere frihed til folkeskolen og kortere skoledage til de mindste.

ØKONOMI OG INDENRIGS

Regeringen har startet et nyt frikommuneforsøg. Her får 44 udvalgte kommuner i otte frikommunenetværk mulighed for at blive undtaget statslige regler. Det skaber nytænkning i kommunerne.
Siden 2015 er kommunernes økonomi styrket mærkbart. Den aftalte serviceramme er i alt løftet med 2,5 mia. kr. Det er penge, der kan bruges på mere velfærd som eksempelvis daginstitutioner, folkeskoler og ældre. Det står i skærende kontrast til tiden under Socialdemokratiet mellem 2011 og 2015. Her blev den aftalte serviceramme skåret med 3,5 mia. kr.

VENSTRES HISTORISKE RESULTATER

Venstre har haft regeringsansvaret i 14 af de seneste 18 år. Vi har sat mennesket før systemet, og siden 2001 er der tilført hele 80 milliarder kroner ekstra til vores fælles velfærd. Vi har altså 80 milliarder kroner mere til velfærd i dag end i 2001. Og der vil blive tilført endnu mere i fremtiden, hvis det står til os.
Venstre har investeret massivt i sundhedsvæsenet. Vi har sørget for, at der er markant flere sygeplejersker og læger. Faktisk er der ansat så meget personale, at det svarer til, at der siden 2001 er ansat én læge og én sygeplejerske hver dag på nær om søndagen.
Venstre har skabt et mere effektivt sundhedsvæsen, hvor patienterne venter kortere tid på behandling. Faktisk er ventetiden på en operation blevet mere end halveret siden 2001.
Kræftbehandlingen har gjort markante fremskridt i Danmark. Det skyldes bl.a. kræftpakkerne og de mange ambitiøse kræftplaner, som har løftet behandlingen til gavn for patienterne. Omkring årtusindeskiftet var under halvdelen af de danske kræftpatienter i live fem år efter deres diagnose. Nu er det næsten to ud af tre.
I 14 ud af de seneste 18 år har Venstre haft statsministerposten og regeringsmagten. Fra 2000 til 2017 er andelen af grøn strøm i Danmark firdoblet. Det svarer til, at der hver dag er ca. 450 flere danskere, der kan forsyne sig med grøn strøm.
Der er sat beskæftigelsesrekord. Aldrig før har så mange mennesker haft et lønmodtagerjob i Danmark, som tilfældet er i dag. Siden folketingsvalget er der skabt 168.500 flere private job, og der er fremgang i beskæftigelsen i alle landsdele.
Siden folketingsvalget i 2015 er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet med over 70.000. Og siden kontanthjælpsloftet trådte i kraft i april 2016, er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 32.700. Det betyder, at Danmark i dag har det laveste antal offentligt forsørgede i mere end 30 år.
3.559 personer søgte asyl i Danmark i 2018. Antallet af asylansøgere ligger dermed på det laveste niveau i 10 år.