Jobvækst i en grøn omstilling

Klimaforandringerne er alvorlige. I august kom en ny rapport fra FN’s Klimapanel, som fjerner enhver tvivl om, at udfordringen er stor og reel. Vi skal handle nu, hvis vi skal nå at vende udviklingen. Det er dog ikke lige meget, hvordan vi griber det an i Danmark. Det skal gøres på en klog måde, så andre lande vil følge i vores grønne fodspor.

Målet må være at sikre fortsat vækst, mens vi gennemfører den grønne omstilling. Det vil gøre Danmark til et foregangsland, som andre ønsker at kopiere. Det er ganske enkelt den bedste vej til at gøre en global forskel – og vil tilmed gøre det nemmere at afsætte danske ideer og produkter på området.

Venstre har sammen med et bredt flertal i Folketinget sat ambitiøse klimamål: Vi skal i 2030 have nedbragt vores udslip af klimagasser med 70 pct., og i 2050 skal vi være klimaneutrale.

Det er et mål, der kalder på handling. Og den grønne omstilling kræver store investeringer. Hvis vi ikke vil efterlade en kæmpe regning til borgerne og virksomhederne, skal vi derfor fra politisk hold prioritere midlerne. For en klog grøn omstilling er ikke gratis. Venstre ønsker, at vi skal bruge en del af det råderum, som vi igennem årtiers ansvarlige økonomisk politik har oparbejdet. Og så vil vi gøre Danmark rigere og gennemføre reformer, så vi kan investere endnu mere i den grønne omstilling.

Desværre har vi en regering, der ikke er klar til at investere tilstrækkeligt i den grønne omstilling, og som er villig til at give regningen videre til danskerne og danske virksomheder. Det gør ikke bare Danmark fattigere. Det sætter også dansk erhvervsliv bagud i konkurrencen med resten af verden. Rød bloks klimanationalistiske tankegang om at beskatte virksomheder ud af Danmark for at nå de nationale mål er skadelige for landet. Den gavner ikke det globale klima, og den vil aldrig gøre Danmark til et eksempel til efterlevelse.

Venstre mener omvendt, at dansk erhvervsliv er en del af løsningen. Griber vi den grønne omstilling an på en klog måde, kan det blive århundredes erhvervsmulighed for danske virksomheder. Vi kan skabe flere danske arbejdspladser samtidig med, at vi udvikler nye grønne løsninger, der kan eksporteres internationalt. Ved at føre en ansvarlig økonomisk politik og ved at sikre et skatte- og afgiftssystem, der giver incitamenter til at omstille sig, kan vi skubbe på for en ambitiøs og markedsdrevet grøn omstilling.

Her skal en CO2-afgift spille en central rolle for omstillingen, og det bliver det vigtigste at sikre i en kommende grøn skattereform. Venstre har en dobbelt ambition for en kommende grøn skattereform. Den skal nemlig også øge danske virksomheders konkurrenceevne og give dem bedre muligheder for at skabe morgendagens løsninger.

Det er helt centralt, at vi giver vores virksomheder gode vilkår for at skabe vækst og udvikling, hvis de skal kunne drive udviklingen. Derfor har Venstre som ambition at gøre Danmark til det bedste land at starte og drive virksomhed i.

Det er i den forbindelse afgørende, at de danske virksomheder har adgang til den rette arbejdskraft. Desværre står vi lige nu i en situation, hvor erhvervslivet i den grad mangler hænder og hoveder. Dette presserende problem skal adresseres, ellers vil det koste vækst og dermed velfærd og muligheder for at fremme den grønne omstilling. Derfor er det afgørende at få flere med i det arbejdende fællesskab.

Flere skal med i det arbejdende fællesskab

Dansk økonomi er i vækst. Men væksten er truet på både kort og lang sigt. For der er akut mangel på arbejdskraft, og i mange brancher slår manglen på arbejdskraft rekord. Og løfter vi blikket, ser situationen desværre ikke ud til at blive bedre de kommende år.

Det er en alvorlig situation for ikke bare vores virksomheder, men også for vores samfund, fordi vi risikerer at gå glip af velstand.

Samtidig åbner nye jobs op for, at flere danskere kan få de muligheder, som følger af at være med i det arbejdende fællesskab. Og den mulighed skal vi gribe. Der foregår for tiden forhandlinger om regeringens reformforslag ”Danmark kan mere I”. Venstre er gået konstruktivt til de forhandlinger med et ønske om at gennemføre initiativer, der sikrer, at danske virksomheder har adgang til den arbejdskraft, de har brug for. Flere af regeringens forslag er vi enige i – og dem har vi derfor også med i vores finanslovsprioriteter for 2022. Men vi savner ambitioner. Vi har flere forslag til, hvordan vi kan give flere muligheder via arbejdsmarkedet.

Venstre har sat et ambitiøst mål om, at vi vil øge arbejdsudbuddet med 25.000 personer i 2025. Vores finanslovsprioriter viser vejen til at nå det mål.

Venstre foreslår derfor følgende initiativer:

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
Venstre foreslår at hæve det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr. i 2022.

Det gør det mere attraktivt at arbejde, og det 
gør Danmark rigere.
Mere frihed til at arbejde for pensionister
Der skal være flere muligheder til at tage en ekstra tørn. Det skal altid kunne betale sig at arbejde - også som seniorer på arbejdsmarkedet.

Desværre mangler pensionssystemet visse 
steder fleksibilitet. Folkepensionen er på nogen stræk indrettet efter, at de fleste stopper på arbejdsmarkedet i én bestemt alder. Men for mange nuværende og kommende folkepensionister passer det bedre med en flydende overgang til tilværelsen uden arbejde.

Lønindkomst kan i dag føre til modregning 
i bl.a. folkepensionen. Samtidig kan lønindkomst betyde en modregning i partnerens folkepension. Det betyder, at det ikke altid kan betale sig at arbejde, når man selv eller ens partner når folkepensionsalderen.

Venstre vil afskaffe modregningen af arbejdsindkomst 
i egen folkepension. Samtidig vil vi fjerne modregningen i både folke-, senior- og førtidspension på grund af partneres indkomst.

Derudover vil Venstre forhøje den skattefri
seniorpræmie i 2022. Det er med til at sikre et større økonomisk incitament til, at seniorerne der kan og vil blive længere på arbejdsmarkedet. Venstre vil forhøje den skattefri seniorpræmie til 65.000 kr. for beskæftigelse det første år efter folkepensionsalderen og35.000 kr. det andet år.

Det bidrager alt sammen til, at det bedre kan 
betale sig at arbejde.
Afskaffelse af seniorjobordningen
Venstre vil afskaffe seniorjobordningen, som i dag går til, at seniorer, der opbruger dagpengeretten sent i arbejdslivet, og som er berettiget til efterløn, får ansættelse i bopælskommunen til en overenskomstmæssig løn. Ordningen er overflødig, når vi står i en situation, hvor der mangler arbejdskraft, som tegner til at strække sig over en længere årrække. Danske seniorer har gode muligheder for at finde ordinær beskæftigelse.
Mere rimelig dimittendsats for dagpenge
I dag har man mulighed for at få 13.815 kr. i dagpenge som nyuddannet (uden forsørgerpligt). Mange oplever derfor en betydelig indkomstfremgang alene ved at gå fra at studere til at være arbejdsløs på dimittenddagpenge.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor 
vil Venstre styrke incitamentet til at tage et arbejde, når man er færdiguddannet og derigennem også tilskynde de færdiguddannede unge til at søge bredere. På den måde kan nyuddannede hurtigere få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vi vil sænke dagpengeniveauet for nyuddannede
– dimittendsatsen - til omkring 9.500 kr. Det sikrer, at det er mere attraktivt at få et job.

Vi støtter de yderligere justeringer af dimittenddagpengene, 
som regeringen foreslår i ”Danmark kan mere I”.
Tiltag for international arbejdskraft
Venstre vil gøre det nemmere for virksomheder at tiltrække kvalificeret, international arbejdskraft ansat på danske løn- og arbejdsvilkår. På den måde kan vi øge antallet af hænder og hoveder på arbejdsmarkedet nu og her.

Derfor har vi fremlagt et udspil med syv initiativer, 
der skal sikre, at virksomhederne har bedre adgang til kvalificeret, international arbejdskraft.

Venstre foreslår bl.a. at forbedre beløbsordningen 
ved at sænke beløbsgrænsen til 345.000 kr. årligt i en ny landespecifik ordning, ligesom vi foreslår at udvide positivlisten og sætte turbo på sagsbehandlingen for ansøgere om arbejdstilladelse. På den måde gør vi det lettere for virksomhederne at rekruttere internationalt.

Finansministeriet indregner ikke effekten af 
tiltag for international arbejdskraft på arbejdsudbud, men de har lavet et regneeksempel, der viser, at det giver 3.600 personer. Venstre tror på, at en forbedret beløbsordning vil have en effekt, hvilket et samlet dansk erhvervsliv også er enigt i. Vi når dog vores målsætning om 25.000 i øget arbejdsudbud uden effekterne af en lavere beløbsgrænse. Indregnes effekterne kommer vi endnu højere op.

Vi vil også gøre det smidigere at ansøge om 
international arbejdskraft. Konkret vil vi indføre en svarfrist på bindende afgørelser af spørgsmål vedr. arbejds- og opholdstilladelser i SIRI på maksimalt 14 dage. Til at forbedre adgangen på dette felt afsætter Venstre 20mio. kr. i 2022, som ligger udover det, der er afsat i tre-partsaftalen fra oktober 2021.
Flere studerende skal have tilknytning til arbejdsmarkedet
Venstre vil sikre, at der er et større incita­ment for studerende til at arbejde ved siden af studiet. Derfor vil vi hæve det månedlige fribeløb, som studerende kan tjene ved siden af SU’en med 4.000 kr., ligesom regeringen foreslår i ”Danmark kan mere 1”.

SU-fribeløbene er aktuelt 9.069 kr. og 13.771 kr. om måneden på hhv. ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
En særlig indsats for de langtidsledige
Under coronakrisen steg antallet af langtidsledige betydeligt. Selvom det er gået den rigtige vej med at få de langtidsledige ind på arbejdsmarkedet, er der stadig lang vej. Og vi skal have alle kræfter i spil.

Derfor vil Venstre afsætte 50 mio. kr. i 2022 til 
en særlig indsats for at få de langtidsledige ind i det arbejdende fællesskab. Jobcentre i Københavns Kommune har fx ikke henvist en eneste ledig til et job de sidste to år.
Reform af den kommunale beskæftigelsesindsats skal sikre flere i arbejde
Vi har desværre været vidne til alt for mange historier om, at de kommunale jobcentre ikke virker, som de skal. Og der har i flere år ikke været ført tilsyn med, hvor ofte arbejdsløse bliver sanktioneret, når de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er ikke godt nok. Det skal vi gøre bedre.

Venstre vil gennemføre en reform af de kommunale 
jobcentre og kontanthjælpssystemet, som skal understøtte, at flere ledige kommer i arbejde, og at det bedre kan betale sig at arbejde. Der skal mere fokus på jobcentrenes kerneopgaver: At få de ledige i arbejde.

Venstre vil samlet frigøre 650 mio. kr. i 2022 
ved en reform af den kommunale beskæftigelsesindsats. 100 mio. kr. af midlerne findes ved et lavere aktivitetstillæg til kontanthjælpsmodtagere, som skal understøtte, at det bedre kan betale sig at arbejde. Mennesker med handicap skal undtages reduktionen.

Bedre plads til virkelyst og nye ideer i erhvervslivet

Venstre har en ambition om, at Danmark skal være verdens bedste land at starte og drive virksomhed i. Det skaber nemlig nye muligheder for hele vores samfund. Hvis den ambition skal opfyldes, skal vi sikre bedre vilkår for vores erhvervsliv, end tilfældet er i dag.

Venstre ønsker bl.a. at sænke skatten på arbejde, give bedre vilkår for iværksætteri og øge tilskyndelsen til at udvikle nye teknologier til gavn for både danske arbejdspladser og den grønne omstilling.

Desværre har den socialdemokratiske regering valgt en vej med milliardstore skattestigninger og en politik, der mindsker beskæftigelsen. Det gør Danmark fattigere. Det vil i sidste ende gå ud over vores evne til at prioritere i velfærden og den grønne omstilling.

Venstre vil en anden vej, hvor vi skaber vækst, nye muligheder og flere danske arbejdspladser i hele landet.

Derfor foreslår Venstre følgende initiativer:

Skattestop
Skattestoppet har været et helt centralt del af Venstres økonomiske politik siden 2001. Skattestoppet betyder, at ingen skat eller afgift bliver sat op, uden at andre skatter eller afgifter bliver sat tilsvarende ned.

Venstres skattestop hviler på følgende 
principper:
Ingen skatte- og afgiftsstigninger: 
Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, bliver procenten ikke sat op. Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, bliver kronebeløbet ikke sat op. Det indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan gennemføres skatteomlægninger.

Skattestop med respekt for det kommunale 
og lokale selvstyre: Kommunerne er omfattet af skattestoppet under ét. Skattestoppet respekterer det kommunale og lokale selvstyre. Kommuner kan med skattestoppet fortsat selv fastsætte deres skat under hensyntagen til de samlede kommunale skatter.

EU-regulering og lukning af skattehuller: 
Hvis det af tvingende grunde, eksempelvis hensyn til EU-regulering, bliver nødvendigt at indføre eller forhøje en skat eller afgift, skal merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Med skattestoppet er det også muligt at lukke skattehuller.

Hensyn til miljø og klima: Skattestoppet 
udelukker ikke, at det af miljø- eller klimamæssige grunde kan være hensigtsmæssigt at ændre en skat eller afgift. I så fald betyder skattestoppet, at hver eneste krone, der kommer ind ved at sætte en skat eller afgift op, skal bruges til at sætte andre skatter eller afgifter ned. Det muliggør fx, at afgiftssystemet kan indrettes til bedre at fremme den grønne omstilling af persontransporten gennem udbredelsen af eksempelvis elbiler. En sådan omlægning skal være provenuneutral.

Tobaksafgifter er ikke omfattet af 
skattestoppet.
Mere forskning og udvikling - og en grøn forskningsreserve
Morgendagens muligheder og løsninger skal skabes i Danmark. Derfor skal vi sikre, at der kommer mere fokus på forskning og udvikling i fremtiden.

Venstre foreslår, at det forhøjede fradrag for 
virksomhedernes forskning og udvikling skal gøres permanent. Udover at give både store og små virksomheder incitament til at forske og udvikle, er det samtidig med til at øge arbejdsudbuddet, fordi det sætter gang i økonomien.

Den grønne omstilling vil betyde, at der kommer
en kæmpe efterspørgsel efter klimarigtige løsninger. Venstre vil sikre, at endnu flere af de løsninger bliver skabt i Danmark. Derfor mener Venstre, at 2/3 af stigningen i det offentlige forskningsbudget frem mod 2030 skal målrettes grøn forskning.

I forbindelse med aftalen om forskningsreserven 
for 2022 har Venstre været med til at trække aftalen i en mere grøn retning, så der i 2022 afsættes 1,6 mia. kr. yderligere til grøn forskning.
Lavere elafgift
I de kommende år skal energiforbruget i langt højere grad bestå af grøn strøm, og i takt med at vores strøm bliver grønnere, giver den høje afgift ikke mening. Vi skal skabe incitamenter til, at det, der kan elektrificeres, bliver det.

Venstre vil sænke elafgiften med 19 øre/kWh i 
2022, 17 øre/kWh i 2023 stigende gradvist til 20øre pr. kWh i 2025 og 23 øre/kWh fra 2030, som regeringen foreslår i ”Danmark kan mere1”. Afgiften udgør 90 øre/kWh i 2021, men lempes gradvist til 79,6 øre/kWh i 2025 som følge af VLAK-regeringens Energiaftale 2018.

Venstre vil bl.a. finansiere det ved at afskaffe 
den almindelige grønne check for ikke-pensionister, mens vi vil forhøje den supplerende grønne check for børn som også foreslået i ”Danmark kan mere 1”. Venstres skattestop muliggør en omlægning af skattesystemet, når miljø- og klimamæssige grunde taler for det.
Iværksætterudspil
Venstre har i løbet af 2021 præsenteret en lang række tiltag, der skal skabe bedre rammer for iværksættere og selvstændige.

Vi har bl.a. forslået at hæve loftet på aktiesparekontoen, 
forbedre investorfradraget, og at pensionsmilliarderne i højere grad skal investeres i danske virksomheder.

Derfor vil Venstre afsætte samlet 700 mio. kr. i
2022 til disse og andre tiltag for forbedret iværksætteri.
Tilbagerulning af tredobling af generationsskifteskatten
Regeringen har valgt at tredoble skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder. Tredoblingen af skatten rammer især små og mellemstore virksomheder, og det koster både vækst og arbejdspladser – særligt i vores landdistrikter.

Venstre vil tilbagerulle regeringens tredobling 
af skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder fra 2022.
Pulje til yderligere skattelettelser
Danmark har verdens højeste skattetryk, og den socialdemokratiske regeringen hæver gang på gang skatterne yderligere. Regeringen gør det dyrere at være dansker og dyrere at drive virksomhed.

Venstre mener, at vi skal arbejde for generelt at 
sænke skatter og afgifter, så det bliver billigere at være dansker og drive virksomhed i Danmark.

Derfor afsætter Venstre 1,25 mia. kr. til yderligere 
skattelettelser i 2022. Det skal især gå til at sænke personskatterne, så det bedre kan betale sig at arbejde. For vi har brug for arbejdskraften til at gribe de aktuelle vækstmuligheder.
Ramme til digitalisering, herunder midler til Datatilsynet
Fremtiden er digital, og vi skal sikre, at vi som samfund er klar til at håndtere den udvikling. Alligevel lægger regeringen med deres finanslovsforslag op til at spare på Datatilsynet.

Det, mener Venstre, er den forkerte vej at gå, og 
det møder også kritik fra dansk erhvervsliv.

Regeringen afsatte med sine støttepartier sidste 
år en reserve på 125 mio. kr. om året til en ny digitaliseringsfond.

Venstre foreslår, at en del af disse midler bl.a. 
skal gå til en øget bevilling til Datatilsynet og til at styrke SMV:Digital.

Vækst og udvikling i hele Danmark

Der er behov for at hjælpe væksten på vej med bedre rammevilkår for erhverv, beskæftigelse, uddannelse, bosætning og infrastruktur i hele landet for at skabe et Danmark i bedre balance.

Da Venstre sidst havde regeringsansvaret, arbejdede vi hårdt for at skabe et Danmark i bedre balance. Meget blev gjort, og vi bevægede os et godt stykke i den rigtige retning. Venstre stod i sidste valgperiode bag en lang række politiske initiativer, der understøtter vækst, udvikling og arbejdspladser i hele Danmark. Vi udflyttede og etablerede bl.a. næsten 8.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i resten af landet, vi liberaliserede planloven, og vi skabte mere frihed for borgere, virksomheder og kommuner i landdistrikterne.

Desværre går udviklingen den forkerte vej i øjeblikket. Den socialdemokratiske regering har bl.a. tredoblet generationsskifteskatten, der rammer særlig hårdt udenfor de store byer, ligesom de gang på gang har forsøgt at afskaffe bredbåndspuljen.

Venstre arbejder i stedet for, at det skal være muligt at bo og arbejde i alle dele af Danmark, og derfor foreslår vi følgende initiativer:

Bredbåndspulje på 150 mio. kr.
Venstre igangsatte bredbåndspuljen tilbage i 2016, og siden har den sikret tilskud til bedre bredbåndsdækning i hele landet til knap20.000 adresser. Tallene viser heldigvis også, at det store fokus betyder, at udviklingen gården rigtige vej.

Vi er dog ikke i mål endnu, og mange danske 
adresser over hele landet har desværre stadig dårligt internet og dårlig mobildækning. Eksempelvis har 16 pct. af boliger og virksomheder i landzoneområder stadig ikke adgang til hurtigt internet.

Socialdemokratiet var imod bredbåndspuljen, 
da Venstre foreslog den i 2015, og de har både forsøgt at skrotte puljen i 2020 og i 2021. Og selvom coronakrisen har været med til at sætte streg under, hvor vigtigt digitaliseringen og en god internetforbindelse er, så har regeringen endnu engang valgt ikke at forlænge bredbåndspuljen i deres finanslovsudspil for 2022. Regeringen foreslår nu i udspillet ”Tættere på II” at afsætte en pulje til bedre bredbånd.

Venstre vil have alle med på den digitale
udvikling, og vi mener, at regeringen er for uambitiøs. Vi vil derfor afsætte flere penge til en bredbåndspulje, end regeringen lægger op til. Vi afsætter 150 mio. kr. til en forhøjet bredbåndspulje i 2022.
Landdistriktsudspil
Det er vigtigt, at Danmark hænger sammen. Venstre ønsker, at der er frihed til at leve det gode liv med mange muligheder i alle dele af landet. For selv om god infrastruktur på tværs af landet er vigtig, og bred adgang til arbejdspladser og uddannelsessteder er centralt, så handler det om andet og mere. Det er i sidste ende et spørgsmål om sammenhængskraften i Danmark.

Venstre præsenterer derfor i den kommende 
tid et landdistriktsudspil, som skal sikre de bedste rammer for vækst, udvikling og optimisme i hele Danmark. Her vil bl.a. indgå indførsel af et fuldt landevejsprincip. Vi vil også medtage en frilandsbyordning, der skal sikre, at en række landsbyer og småøer får mulighed for at afprøve deres egne projekter, som ellers er begrænset af lovgivning og administration, og derved lade de stærke lokale civilsamfund demonstrere nye veje.

Venstre afsætter 500 mio. kr. i 2022 til dette 
udspil på toppen af indsatsen for bedre digital infrastruktur i hele landet.

Vi skal investere i et grønnere Danmark

Hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål, skal vi være klar til at investere i den grønne omstilling. For den kommer ikke af sig selv, og det kommer ikke til at være gratis. Det har Venstre erkendt, og derfor er vi klar til bruge af råderummet for at komme i mål med omstillingen.

Venstre vil i 2022 afsætte 1,75 mia. kr. ekstra til grønne investeringer i klima og miljø.

Udover at udfase kul fra Nordjyllandsværket vil Venstre bl.a. prioritere de 1,75 mia. kr., vi afsætter til grønne investeringer, på nedenstående forslag. Det betyder, at Venstre stadig har en stor pulje i 2022, der skal gå til den grønne omstilling – herunder en grøn skattereform.

Vejen til et frivilligt klimamærke
Danskerne vil gerne spille en større rolle i den grønne omstilling. Det kan dog være vanskeligt at handle bæredygtigt i dag, fordi der ikke er pålidelige og sammenlignelige informationer om fx fødevarers klimaaftryk. Det er derfor ofte ikke muligt at sammenligne produkters klimaaftryk, når der handles ind i hverdagen. Det ønsker Venstre at gøre op med.

Venstre ser helst, at klimamærkningen 
vedtages på EU-niveau, da det vil give den største effekt og vil sikre, at alle virksomheder har lige vilkår og krav at leve under og op til. Men i fraværet af et EU-mærke skal Danmark gå foran og skabe erfaringer, som også kan bruges på EU-plan.

Venstre mener derfor, at der skal oprettes en 
frivillig, anerkendt ordning for klimamærkning på fødevarer, så forbrugerne let kan se, hvad klimapåvirkningen er for de forskellige varer. På den måde kan forbrugerne bruge deres indflydelse og købekraft til at skubbe markedet i en grønnere retning.

Det kræver, at vi får ensartede og tilgængelige 
klimadata. Derfor ønsker Venstre en klimadatabase, der kan danne grund for en frivillig klimamærkning på fødevarer, så forbrugerne let kan se, hvad udledningen er på de forskellige varer.

Det er dog en kompleks opgave, som kræver 
stor ekspertise og indsigt i fødevarernes tilblivelse.

Derfor foreslår vi, at der afsættes 10 mio. kr. som 
projektmidler til udvikling af en model og database, der kan danne grundlag for en differentieret og frivillig klimamærkningsordning. En dansk ordning skal ophøre, hvis der udvikleset europæisk klimamærke, der også dækker fødevarer.
Mindre affald i naturen og mere genanvendelse af vores materialer
En grøn omstilling kræver, at vi finder en mere bæredygtig måde at bruge ressourcerne på. Vi skal genbruge og genanvende langt mere, end vi gør i dag – fx når det kommer til engangsservice. Samtidig skal vi arbejde for, at endnu mindre affald ender i det grønne i fremtiden, fordi det ødelægger naturen for både planter, dyr og mennesker.

Venstre afsætter 100 mio. kr. ekstra i 2022 til 
denne indsats.
Omstilling af den tunge transport
Som det ser ud nu, vil den tunge vejgodstransport stå for 13 pct. af transportens samlede udledninger i 2030. Det svarer til, at den danske, tunge vejgodstransport her vil udlede 1,5 mio. ton CO2. Derfor skal vi også have gang i omstillingen af den tunge transport i en grøn retning nu.

Venstre foreslog derfor, at der skulle afsættes 
1,2 mia. kr. frem mod 2035 i infrastrukturaftalen i sommer til at få grøn tankning af bl.a. el, biogas og brint til lastbiler ind i infrastrukturforhandlingerne. Dette ambitionsniveau kunne vi desværre ikke få regeringen med på, og med den endelige aftale blev der kun afsat 275 mio. kr. til området over en lang årrække.

Venstre vil derfor afsætte ekstra 100 mio. kr. i 
2022 til at sætte gang i omstillingen af den tunge transport.
Jordforureninger, herunder PFOS
Desværre er der både større og mindre jordforureninger rundt om i Danmark. Senest har vi set eksempler på, at de giftige PFOS-stoffer, som blandt andet er blevet brugt ved brandskoler, har forurenet jordområder og den omkringliggende natur. Det betyder, at antallet af kendte forureninger rundt om i Danmark nu er stigende.

Det er et betydeligt problem for vores miljø, 
men særlig stort for borgerne i de berørte lokalområder.

En kortlægning fra Danske Regioner viser, at 
der potentielt kan være op imod 145 steder i Danmark, hvor jorden er forurenet af PFOS.

Lige nu har Danske Regioner kendskab til 
mere end 17.000 jordforureninger, som potentielt kan udgøre en risiko for grundvandet. Konkret ønsker Danske Regioner varigt yderligere finansiering på 100 mio. kr. mere om året til at rydde op efter forskellige forureninger rundt om i Danmark.

Danske Regioner vurderer, at man med 100
mio. kr. ekstra om året kan undersøge omkring yderligere 1.000 lokaliteter og oprense 12 steder, hvilket er tre gange mere end i dag.

Givet situationens alvor ønsker Venstre at 
imødekomme Danske Regioners ønske og levere de 100 mio. kr. i 2022.
Indsats mod madspild
Ifølge Miljøstyrelsen går 814.000 tons spiselige fødevarer til spilde hvert eneste år i Danmark. Spildet kommer særligt fra selve fødevareindustrien, men der er problemer i hele kæden.

Da Venstre sidst havde regeringsansvaret, tog 
vi en række initiativer, der skulle sikre mindre madspild. Desværre er der ikke sket meget på området, siden Socialdemokratiet har overtaget regeringsansvaret.

Derfor vil Venstre sætte fart i arbejdet igen, 
og vi vil afsætte 10 mio. kr. i 2022 til støtte til organisationer og foreninger, der bekæmper madspild.
Fortsættelse af strategi for lystfiskeri
Venstre stod i sidste regeringsperiode bag en strategi for lystfiskeri, der både havde til formål at sikre fiskebestande, at etablere et Center for Kyst- og Lystfiskerturisme samt generelt at skabe kendskab og gode forhold for lystfiskeri både for danske og udenlandske turister. Desværre har regeringen valgt ikke at videreføre denne strategi i sit finanslovsudspil for 2022.

Venstre foreslår, at der afsættes 9 mio. kr. i
2022 til fortsættelse af strategien. Den konkrete udmøntning skal ske i samarbejde med den nedsatte følgegruppe.