Et stærkt Danmark i verden

Den sikkerhedsmæssige situation for Danmark og vores allierede er alvorlig. Den internationale verdensorden er under forandring. Kina er blevet mere aggressiv og udfordrer globalt de regler og normer, som garanterer vores sikkerhed, vækst og velfærd. Et stadig mere selvhævdende Rusland opruster samtidig militært i Danmarks nærområde. Afghanistan er faldet i hænderne på mørke kræfter, og store dele af Afrika og Mellemøsten er fortsat ustabile.

Danmark skal løfte sin del af ansvaret, så vi sammen med vores NATO-allierede fortsat kan sikre fred og stabilitet. Det er særlig vigtigt set i lyset af, at USA og Joe Biden har sendt et klart signal om, at vi ikke længere kan forvente, at USA påtager sig at løse alle problemer, og man vil i højere grad lade verden gå sin gang. Det er ildevarslende, men ikke nyt. Det startede allerede under Obama, tog fart med Trump, og er nu politisk konsensus under Joe Biden.

Det er en udvikling, som stiller store krav til landene i Europa, hvor vi har været vant til at læne os op ad USA i årtier. Den kaotiske og pludselige måde, hvorpå vi forlod Afghanistan bør være et wake-up call for os alle. Fremover bliver vi nødt til at tage et større medansvar for vores egen sikkerhed i Europa og for vores nærområder, som tæller både Centralasien og Nordafrika. USA vil selvfølgelig stadig være vores vigtigste allierede, men vi bliver nødt til i højere grad at kunne stå på egne ben i Europa – og bidrage aktivt fra dansk side. Verden slutter ikke ved Kruså, hvilket ellers ofte virker som udgangspunktet for, hvordan regeringen fører udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.

I Danmark kan vi ikke dukke os og håbe, at de andre vil tage det økonomiske ansvar. Sidst Venstre havde regeringsansvaret, stod vi i spidsen for flere ambitiøse skridt henimod 2-pct.-målsætningen for vores forsvarsbudget. Vi indgik et ambitiøst forsvarsforlig, der hvert år giver flere penge til Forsvaret, og vi indgik en tillægsaftale, som samlet set lagde sporerne til, at vi når 1,5 pct. af BNP i 2023.56 Vi bliver dog i de kommende forligsperioder nødt til at investere endnu mere i vores forsvar og vores sikkerhed, så vi bevæger os mod NATO’s målsætning om at anvende 2 pct. af BNP på forsvaret.

For hvis vi ikke selv er indstillet på at betale prisen for vores egen sikkerhed, kan vi heller ikke med rimelighed forvente, at andre skal gøre det. De tydelige signaler fra USA understreger samtidig behovet for, at vi engagerer os helhjertet i EU’s forsvarssamarbejde, så vi kan bidrage til fælles missioner og samarbejdet mellem de europæiske lande på dette felt. Her bliver første skridt at tage et opgør med forsvarsforbeholdet, selvom regeringen foretrækker at tale dårligt om samarbejdet i EU. Men hvis ikke man fra europæisk side står klar til at værne om frihed og vestlige værdier, så efterlader vi et sikkerhedspolitisk tomrum, som andre vil fylde ud. Andre, som ikke vægter frihed, demokrati og menneskerettigheder på samme måde som Europa.

Veteranudspil

Indsatsen i Afghanistan har været en af Forsvarets største og mest krævende internationale missioner hidtil. I alt mistede 44 danske soldater livet i Afghanistan, og selv om de fleste er kommet styrkede hjem, så har vi også mange med fysiske eller psykiske skader efter indsatsen. Det skal vi tage hånd om.

Venstre vil i lyset af de aktuelle begivenheder afsætte 20 mio. kr. til Veteran centeret til en målrettet indsats til veteraner, der har været i Afghanistan. Pengene skal enten understøtte den akutte indsats eller efter ansøgning udmøntes af de relevante veteranforeninger til initiativer og indsatser, der kan hjælpe den gruppe veteraner.

Skærpet indsats af ny og kontrolleret grænsekontrol

Venstre ønsker en mere intelligent grænsekontrol, så det på den ene side bliver lettere at være pendler, turist og erhvervsdrivende – men omvendt mere besværligt at være kriminel. Der er - særligt efter corona-pandemien - behov for at gøre grænsekontrollen mere fleksibel, så der kommer bedre balance mellem den fri bevægelighed og vores sikkerhed.

Derfor foreslår Venstre, at der afsættes 50 mio. kr. til en mere intelligent grænsekontrol, herunder til investering i ny teknologi.

Et styrket dansk diplomati

Det er vigtigt, at Danmarks stemme kan høres klart i verden. Og nok er vi et lille land, men vi råder over dygtige diplomater – og andre nationer bemærker ofte, hvordan Danmark i internationale fora “punches above our weight.” Det betyder, vi i kraft af vores stærke diplomati formår at levere resultater, som er langt mere omfangsrige end, hvad vort lands størrelse egentligt berettiger til.

Hvis vi skal blive ved med at føre en aktivistisk udenrigspolitik, og hvis vi skal blive ved med at være blandt de bedste i verden til udviklingspolitik, så kræver det, at vores udenrigstjeneste kan følge med de voksende udfordringer, som den globale udvikling afstedkommer. Det gælder i særdeleshed den danske repræsentation i Bruxelles, som udfører et vigtigt arbejde ift. at kæmpe for danske interesser i EU-samarbejdet. Det bliver i højere og højere grad relevant, så Danmark kan udnytte muligheden for at tale med en større stemme globalt via EU-samarbejdet.

Derfor vil Venstre arbejde for, at der tilføres flere mider. For ellers kan det nemlig gå ud over Danmarks evne til og mulighed for at varetage landets vitale nationale interesser. Derfor vil Venstre afsætte 50 mio. kr. i 2022 til en styrkelse af udenrigstjenesten.

Ny Tysklandsstrategi

Venstre mener, at der er et uforløst potentiale i et tættere samarbejde med Tyskland, herunder særlig i forhold til samhandel. Venstre foreslår derfor, at der skal udarbejdes en ny Tysklandsstrategi, som bl.a. skal styrke dansk eksport til Tyskland og tiltrække flere tyske turister til Danmark. Tyskland er en af Danmarks vigtigste samhandelspartnere og vil være en bærende kraft i at revitalisere Europas økonomi.

Venstre vil i den forbindelse afsætte 50 mio. kr. til strategien, som rummer en række elementer.

Færre og færre danskere taler tysk, og da Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked, er det et særligt problem for SMV’erne, der som regel eksporterer mest til nære markeder. Venstre mener, at det er vigtigt, at vi uddanner danskere i tysk på universitetsniveau, fordi det fx også er en forudsætning for undervisning i tysk på læreruddannelsen.

Derfor foreslår, at en del af de 50 mio. kr. til Tysklandsstrategien prioriteres til et taxameter af tyskuddannelserne. Til det formål vil vi prioritere 20 mio. kr. i 2022.

Venstre vil derudover - inden for Tysklandsstrategien - afsætte en pulje på 5 mio. kr. til et løft af tysk som fag på læreruddannelsen. Pengene skal være indspil til drøftelserne om en revision af læreruddannelsen og skal bl.a. skabe incitamenter til, at flere lærerstuderende vælger tysk som linjefag.

Venstre ønsker at understøtte de tætte bånd til det danske mindretal i Sydslesvig, som er et vigtigt historisk nationalt fællesskab, som Venstre gerne vil værne om, og som vi ønsker skal have de bedst mulige rammer for at trives og udvikles i fremtiden. Af den grund vil Venstre derfor øge tilskuddet til aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig med 10 mio. kr. i 2022, som også prioriteres indenfor Tysklandsstrategien.