En fornyet offentlig sektor med mennesket i centrum

I Danmark har vi et velfærdssamfund. Det har vi bl.a. for at sikre, at børn kan komme i skole, at vi kan blive behandlet, når vi bliver ramt af sygdom og ikke mindst for, at ældre kan få en værdig alderdom.

Velfærdssamfundet er til for mennesket. Eller sådan bør det i hvert fald være. For desværre ser vi alt for ofte, at systemets logik står over hensynet til det enkelte individ. Ældre, der ikke har indflydelse på, hvem der kommer og gør rent i deres hjem. Unge mennesker, som skal tvangsfordeles på gymnasier. Syge eller barnløse, der ikke kan modtage den rette behandling, fordi sundhedsvæsenet på nogle områder er utidssvarende.

Velfærdssamfundet skal skabe kvalitet for mennesker og ikke reducere dem til opgaver. Og velfærdssamfundet skal være med til at skabe gode uddannelser for vores børn og unge, så de også en dag kan få den frihed og de mange muligheder, som følger af at være en del af det arbejdende fællesskab.

Den offentlige sektor løfter en stor opgave, men den er ikke ene om at levere velfærd til danskerne. Den private sektor spiller, gennem det frie valg, en stor rolle i at levere den kvalitet, som danskerne efterspørger. Og den private og offentlige sektor styrker hinanden gennem gensidig udvikling.

Der er i dag for lidt fokus på, hvordan vi øger kvaliteten mest muligt for den enkelte. I stedet handler det for ofte om, hvordan vi bevarer den offentlige velfærdsstat.

Regeringen fører en politik, der begrænser danskernes frie valg. Samtidig har regeringen nølet med at igangsætte de nødvendige beslutninger om fx en reform af sundhedsvæsenet.

Det er danskerne ikke tjent med. Det skal vi ikke acceptere.

Venstre kæmper for et velfærdssamfund, der sætter mennesket i centrum. Hvor vi giver mest mulig frihed og flest muligheder for den enkelte.

Konkret foreslår Venstre:

Velfærd, uddannelse og mere frit valg

Venstre vil afsætte 1,5 mia. kr. i 2022 til en velfærdspulje, som skal gå til bl.a. bedre uddannelse og mere frit valg. Pengene vil vi bl.a. bruge på følgende initiativer:

Velfærdsløfte
Venstre har givet danskerne et løfte:
Pengene skal følge med, når vi bliver flere børn og ældre, så vi kan investere i velfærden og sikre omsorg, tid og kvalitet på alle velfærdsområder. Det løfte står vi ved.

Det gør vi, fordi vi mener, at alle danskere skal 
have adgang til et sundhedsvæsen i verdensklasse, en værdig ældrepleje og trygge børnepasningstilbud af høj kvalitet.

For Venstre er det afgørende, at pengene 
tjenes, før vi bruger dem. Det er den ansvarlige vej.

Regeringen har fremlagt en ”velfærdslov”. 
Med velfærdsloven vil de forpligte den til enhver tid siddende regering til hvert år at bruge flere penge på velfærd. Regeringen siger dog intet om, hvor pengene skal komme fra.

Venstre foreslår at ændre velfærdsloven til en 
vækst- og velfærdslov. Med en vækst- og velfærdslov vil vi sikre, at dansk velstand øges, før vi kan bruge flere penge på velfærd. Og at pengene ikke findes ved, at skatterne hæves.
Mere frihed til at vælge for vores ældre
Venstre ønsker at give vores ældre mere frihed.

Derfor har vi flere forslag til, hvordan vi vil 
skabe mere frihed og flere muligheder til dem.

Vi vil bl.a. indføre en ny national rettighed til 
frit valg på ældreområdet – en såkaldt fritvalgsgaranti. Det vil styrke de ældres frie valg markant. Fritvalgsgarantien giver den ældre ret til selv at vælge, hvem der skal levere den personlige pleje, praktiske hjælp og madservice, som de er visiteret til.

Derudover foreslår vi at give de ældre adgang 
til en ældrevejleder, der kan vejlede den enkelte i muligheder for det frie valg. For ikke alle er lige gearede til at udnytte de muligheder, som det frie valg heldigvis kaster af sig. Ældre og deres pårørende skal derfor kunne tilvælge rådgivning fra en uvildig ældrevejleder, der kan vejlede, guide og oplyse om mulighederne for at finde den rette plejebolig og for at gøre optimal brug af fritvalgsgarantien.

Til det formål vil Venstre afsætte 50 mio. kr. til 
forsøgsprojekter med ældrevejledere i 2022.
Styrkelse af retssikkerheden i det offentlige
Det er et problem for retssikkerheden, når sagsbehandlingstiden for borgere og virksomheder i det offentlige trækker ud. Det er til stor gene, hvis borgerne ikke kan få rettidige svar på deres ansøgninger.

Derfor foreslår Venstre at afsætte 50 mio. kr. i
2022 til at nedbringe sagspukler og forkorte ventetider der, hvor der er størst behov.
Styrket indsats mod mobning
Mobning er et forfærdeligt onde, som kan sætte sig i kroppen resten af livet. Derfor har vi i årevis arbejdet for, at elever i grundskoler og på ungdomsuddannelser skal sikres en skolegang uden mobning. Venstre ønsker, at ingen bliver mobbet.

I sidste regeringsperiode oprettede vi derfor, med et bredt flertal i Folketinget, Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Klageinstansen har en indbygget solnedgangsklausul og vil ophøre den 31. juli 2022.


Venstre ønsker at prioritere 5 mio. kr. årligt til Den Nationale Klageinstans mod Mobning kan fortsætte.
Fremtidens erhvervsuddannelser
Venstre vil styrke vores erhvervsuddannelser, så flere unge vælger den uddannelsesvej.

I 2015 lavede Venstre-regeringen en 
udstyrspulje, som blev en stor succes, og var med til at løfte erhvervsuddannelserne. Venstre mener, at tiden er kommet til at gentage succesen og lave et yderligere løft af erhvervsuddannelserne med en ny udstyrspulje på 150 mio. kr. i 2022.

Venstre ønsker, at flere unge får kendskab til 
og tager en erhvervsuddannelse. Udbredelse af erhvervspraktik i folkeskolen er et godt sted at starte, hvis vi vil sikre dette. Et erhvervspraktikforløb kan nemlig åbne de unges øjne for, at der er andre veje at gå end den gymnasiale. Derfor vil vi genindføre obligatorisk erhvervspraktik.

Samtidig vil vi afsætte 100 mio. kr. i 2022 til 
praktikpladsskabende aktiviteter.

Endelig foreslår Venstre at afsætte 4 mio. kr. i 
2022 til tilskud til skolehjem for unge, der går på en erhvervsuddannelse på Bornholm.
Tilskud til The Animation Workshop
Venstre ønsker at afsætte 6 mio. kr. til The Animation Workshop, VIA University College, for at styrke animationsuddannelsen.
Inklusionen skal styrkes
Vi skal sikre, at alle børn i folkeskolen, uanset særlige behov og udfordringer, trives og opnår læring, så vi får så mange som muligt videre i uddannelse og ud i arbejdslivet.

Derfor vil Venstre styrke inklusionen i folkeskolen 
med 100 mio. kr., så børn med særlige behov i folkeskolen ikke bliver tabt.
Talentindsatsen skal genindføres
Det kan være svært som forældre at stå med et barn, som keder sig og ikke bliver udfordret i skolen. Mange ved ikke, hvad de skal stille op for at få skolen i tale.

Anslået fem procent af alle børn har en høj
begavelse eller særlige forudsætninger. Derfor oprettede VLAK-regeringen i februar 2019 en national talentindsats. Den skulle dels bygge videre på allerede eksisterende og planlagte indsatser, og den skulle sikre en mere ensartet og strategisk tilgang til talentarbejdet på grundskoler og ungdomsuddannelser i hele landet.

Kort efter den socialdemokratiske regering 
var tiltrådt, nedlagde den i december 2019 talentindsatsen. Men Venstre vil genindføre talentindsatsen, således at alle børn har mulighed for at opnå deres fulde potentiale, og vi har afsat 25 mio. kr. til formålet.
Kommission til sikring af bedre kønsbalance i uddannelsessystemet
Venstre arbejder for, at flest muligt får en uddannelse, og vi ønsker, at alle danskere uanset køn har muligheden for at skabe sig et tilfredsstillende arbejdsliv. Derfor vil vi afsætte 10 mio. kr. til en kommission, der skal undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan drenge/mænd i højere grad kan løftes gennem hele uddannelsessystemet, og hvordan flere fra det underrepræsenterede køn kommer ind på kønsskæve uddannelser.
STEM-uddannelser skal løftes
Fremtidens arbejdsmarked har brug for, at langt flere uddanner sig inden for STEM fagene(science, technology, engineering and mathematics). Hvis Danmark fortsat skal være et innovativt land – herunder kunne indfri vores ambitiøse klimamål - er det afgørende, at vi uddanner de rette kompetencer. Derfor vil Venstre prioritere et løft af STEM uddannelserne med 100 mio. kr.
National handlingsplan for flere fagprofessionelle
En analyse har vist, at Danmark i 2030 vil mangle ca. 35.000 fagprofessionelle, såsom lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Det vurderes, at alle egne af landet rammes af manglen på uddannede fagprofessionelle.

På den baggrund foreslår Venstre, at der 
afsættes 5 mio. kr. til en national handlingsplan for, hvordan Danmark kan øge antallet af uddannede fagprofessionelle.
Taxameterreform skal styrke ungdomsuddannelser
Det skal være muligt at tage en ungdomsuddannelse af høj kvalitet i hele Danmark. Men dette er udfordret af, at de fremtidige årgange på ungdomsuddannelserne bliver mindre. Ifølge finansloven for 2021 falder udgiftsbevillingerne - ”taxameteret” - på almengymnasiale uddannelser i de kommende år.

Venstre foreslår, at der føres 150 mio. kr. 
tilbage til en reform af taxametersystemet, der skal sikre et substantielt løft af ungdomsuddannelserne i form af følgende: ligestilling af taxametertilskud, sikre uddannelser i hele landet, et opgør med ghettogymnasier, styrkelse af sprogfagene samt sikre, at flere fag kan gennemføres på højt niveau.
Øget optag på it-uddannelserne
En forudsætning for, at vores virksomheder kan udvikle sig og skabe vækst og velstand, er, at de kan hyre den nødvendige arbejdskraft. Dette gælder særligt efterspørgslen på uddannede med it-kompetencer.

Derfor ønsker Venstre at afsætte 15 mio. kr. til 
at øge optaget på it-uddannelserne.

Et sundhedssystem i verdensklasse

Udover velfærdspuljen vil Venstre prioritere markante forbedringer i sundhedsvæsnet.

Vi har allerede peget på at prioritere 125 mio. kr. årligt til frit valg og bedre behandling af barnløse, ligesom vi ønsker at prioritere 125 mio. kr. til mere frihed og flere rettigheder til fødende. Derudover vil vi afsætte yderligere 1 mia. kr. til en sundhedsreform.

Venstre foreslår følgende:

En ny sundhedsreform
Sygdom kan ramme os alle. Derfor skal Danmark have et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor de, der bliver ramt af sygdom, kan komme i hurtig behandling, og hvor der er en læge tilgængelig, uanset hvor i landet man bor.

Regeringen har desværre i alt for lang tid 
nølet med at fremlægge en sundhedsreform. Det betyder, at danskerne ikke er kommet nærmere et sundhedsvæsen med større sammenhæng, nærhed og mere ensartet høj kvalitet.

Venstre har altid kæmpet for et sundhedsvæsen, 
der sætter patienten i centrum – og dermed mennesket før systemet. Derfor har vi indført stærke patientrettigheder, der giverpatienterne ret til hurtig udredning og behandling, uanset om sygdommen er fysisk eller psykisk. Vi har givet kræftområdet et markant løft med flere kræftplaner, der har løftet behandlingskvaliteten og sikret, at langt flere danskere i dag overlever en kræftsygdom.

Mange steder i landet er der stigende 
problemer med lægedækningen, som presser det frie lægevalg for den enkelte dansker. Venstre mener, at alle danskere skal have adgang til en praktiserende læge tæt på deres bopæl – både nu og i fremtiden.

Det er desværre langt fra tilfældet i dag, hvor 
der er stor mangel på praktiserende læger i flere dele af Danmark. Det gælder ikke kun i landkommunerne, men også i og omkring de større byer.

Det betyder, at patienternes frie valg reelt er 
sat ud af kraft mange steder i landet, da en høj andel af landets praktiserende læger har lukket for tilgangen af nye patienter.

Derfor har Venstre præsenteret et udspil, som 
bl.a. skal øge antallet af praktiserende læger til 5.000.

I 2022 vil Venstre afsætte 1 mia. kr. til disse 
dele af ny sundhedsreform.
Frit valg og bedre behandling til ufrivilligt barnløse
Mange danskere ønsker at blive forældre. Men omkring hver femte af alle, der ønsker at få børn, oplever problemer med at få dem. Samtidig er nedsat frugtbarhed i dag en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt 20-45-årige i Norden.

Venstre foreslår at give ufrivilligt barnløse mere 
frit valg og bedre adgang til behandling.

Derfor vil vi afsætte 125 mio. kr. til tre initiativer, 
der skal give ufrivilligt barnløse ret til at vælge et privat alternativ til den offentlige behandling, hvis ventetiden er for lang, give flere offentligt finansierede reagensglasforsøg og give ret til hjælp til barn nummer to.
Mere frihed og flere rettigheder til fødende
Få oplevelser i livet er større end at blive forældre. Desværre har for mange vordende og nye forældre i dag blandede oplevelser med sundhedsvæsnet.

Derfor har Venstre præsenteret syv konkrete 
forslag til, hvordan vi kan sikre mere frihed og flere rettigheder til fødende. I alt ønsker Venstre at afsætte 125 mio. kr. til at skabe bedre vilkår både før, under og efter fødslen:
1. Ret til samme ansvarlige jordemødre.
2. Frit valg til fødende.
3. Ret til to dage på hospitalet.
4. Ret til hjemmebesøg fra jordemoder.
5. Fødselsforberedelse i mindre hold.
6. Screening af både mor og partner.
7. Opmærksomhed på organiseringen af 
fødselsområdet.

Andre velfærdsinitiativer

Udover velfærdspuljen på 1,5 mia. kr. i 2022 og sundhedsinitiativerne vil Venstre prioritere følgende velfærdsinitiativer:

Behov for en national ensomhedsstrategi
Når 380.000 danskere føler sig ensomme er der tale om et reelt samfundsproblem. Ensomhed kender ikke til aldersgrænser eller sociale, geografiske eller uddannelsesmæssige skel. Ensomhed kan ramme os alle.

Venstre ønsker at dæmme op for 
ensomheden, så ingen er ufrivilligt alene, uden at der er værktøjer til at hjælpe. Venstre ønsker en national strategi mod ensomhed med inspiration fra Storbritannien. Venstre vil prioritere 10 mio. kr. til at drive og kvalificere arbejdet hen imod en strategi og den relevante relaterede forskning.
En værdig afslutning på livet
Det er nok de færreste mennesker, som ser frem til at livet skal ende, men alle kan formentlig være enige om, at når enden kommer, skal den være så skånsom, som det nu er muligt. Og terminalt syge og deres pårørende oplever i dag forløb, som ikke er gode nok.

Derfor ønsker Venstre at afsætte 20 mio. kr. til 
en indsats, der skal sikre, at flere terminale patienter oplever en værdig afslutning på livet. Det skal ske ved, at patienter og deres pårørende får ret til mindst tre samtaler med en læge eller sundhedsperson, som har specialviden inden for palliation, samt sikre at det danske uddannelsesinitiativ, som modsvarer ”Nordic Specialist Cource in Palliative Medicine”, færdiggøres og sættes i drift.
Tilskud til medicinsk cannabis
Venstre indgik sammen med et bredt flertal i Folketinget i foråret 2021 en aftale om at videreføre forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Det er aftalt, at forsøgsordningen med medicinsk cannabis forlænges i fire år, for så vidt angår lægers mulighed for at ordinere medicinsk cannabis til patienter. Venstre ønsker derfor også at afsætte 40 mio. kr. til at forlænge patienttilskuddet til medicinsk cannabis. Desuden ønsker Venstre yderligere viden og forskning om brugen af medicinsk cannabis.
Mere tryghed og et styrket politi
Vi ved, at politiaftalen fra 2020 desværre ikke løser de problemer, som borgerne oplever. Det vil i længden være en udfordring for vores opfattelse af retssikkerheden. Det ønsker Venstre at gøre noget ved. Venstre vil afsætte 250 mio. kr. i 2022 til bl.a. et styrket politi, hvilket kan ske ved at sikre flere politibetjente lokalt tæt på borgerne.
Et levende kulturliv
Kulturen, foreninger og frivillige er med til at styrke de bånd, der binder Danmark sammen. Derfor vil Venstre prioritere kulturen og afsætte en kulturpulje på 160 mio. kr. til at styrke kultur- og foreningslivet samt frivilligsektoren i Danmark. Puljen vil gå til en række forskellige aktiviteter bl.a. til at give tilskud til Dansk Skoleskak, skoleskibet Georg Stage og kokkelandsholdet samt øget tilskud til de videnspædagogiske centre som fx Experimentarium, Dybbøl Banke, Sagnlandet Lejre, Vadehavscenteret, Geocenter Møn m.fl.
En værdig tilbagetrækning for nedslidte
For Venstre er det afgørende, at man kan trække sig fra arbejdsmarkedet, hvis man er nedslidt, og man ikke kan arbejde til den almindelige tilbagetrækningsalder. Det er derfor, at Venstre stod i spidsen for at indføre en ny seniorpension til nedslidte danskere, da vi sidst havde regeringsansvaret.

Den socialdemokratiske regering har desværre 
lavet en aftale, der giver en udvalgt gruppe mennesker ret til at trække sig fra arbejdsmarkedet. Denne aftale ønsker Venstre at rulle tilbage. Venstre ønsker i stedet at forbedre seniorpensionsordningen. For Venstre er det afgørende, at vi hjælper de danskere, der er nedslidte efter et langt arbejdsliv, og ikke udvalgte grupper af rørige danskere, som godt kan bidrage på et presset arbejdsmarked.

Vi vil afsætte 450 mio. kr. til at fremrykke den 
forbedring af seniorpensionen, der fra 2024 indgår i aftalen om en ny ret til tidlig pension, så forbedringerne allerede gælder fra 2022. Det er vigtigt for Venstre, at nedslidte får en værdig tilbagetrækning.
Yderligere initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
Der forhandles for øjeblikket om udmøntningen af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for perioden 2022-2025.

Venstre er gået til forhandlingerne med tre 
fokusområder for udmøntning af reserven. Vi vil for det første styrke retssikkerheden for udsatte borgere. Vi vil for det andet sikre en indsats for bekæmpelse af ensomhed, som går på tværs af aldersgrupper. Og endelig ønsker vi at prioritere beskæftigelsesindsatser, så socialt udsatte borgere kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Retssikkerhed for udsatte borgere
Danmark er et af de lande i verden, hvor der er 
størst tillid mellem mennesker. Tilliden i det danske samfund er grundlaget for vores samfundsmodel, og som borgere skal vi have tillid til myndighederne og de afgørelser, de træffer. Desværre sker der alt for ofte fejl i afgørelserne på social- og handicapområdet, og der er behov for, at retssikkerheden styrkes.

Retssikkerhed er en liberal mærkesag, og det er 
et mål for Venstre, at borgere får den rigtige indsats fra start, så effektivt og billigt som muligt.

Ensomhed

Vi mennesker trives i fællesskaber. Når vi 
ikke indgår i fællesskaber, enten fordi vi står udenfor dem, eller fordi nedlukninger af landet ikke gør det muligt at mødes, har det store personlige konsekvenser.

Ensomheden på tværs af aldersgrupper 
stiger, og det er en alvorlig udfordring, som vi skal gøre noget ved. En målrettet indsats mod at bekæmpe ensomhed har desuden en forebyggende effekt på øvrige sociale problemer.

Beskæftigelsesindsatser

Det største fællesskab er som bekendt 
arbejdsfællesskabet, et fællesskab, som alle danskere fortjener at være en del af. Derfor skal vi prioritere beskæftigelsesindsatser for socialt udsatte.