
Minkskandalen
Torsdag den 28. april 2023 kunne vi endelig i regeringen præsentere en model for hurtigere udbetaling af erstatninger og en øget forskudsbetaling til minkavlerne.
Det er en hjertesag for Venstre og et konkret eksempel på, hvad vi kan opnå, når vi indgår i regeringssamarbejdet og skaber resultater.
Vi vil sikre vished for fremtiden for minkavlerne og deres familier, der har krav på at kunne komme ordentligt videre med deres liv. De har med rette en forventning om, at der bliver sat et værdigt punktum i sagen.
Billederne af de lukkede minkfarme er noget, vi sent glemmer. Det skal vi heller ikke. For det minder os om, at der er familier og skæbner bag de lukkede farme. Og det langvarige efterspil har kun gjort situationen værre.
Ventetiden har været for lang, og derfor er vi glade for nu at kunne præsentere en løsning, der kan sikre en hurtigere udbetaling af erstatningerne.
Seneste nyt om minkskandalen
Skandalen skal undersøges
