Venstre har afleveret en økonomi i topform

Det går godt i Danmark. Dansk økonomi har oplevet en solid fremgang de senere år. Økonomien voksede med 2,4 pct. sidste år, og i 2016 endte vi på en vækst på hele 3,2 pct. Og fremgangen har løftet dansk økonomi fra lavkonjunktur og ind i en højkonjunktur. Den gode udvikling er kommet hele Danmark til gode med beskæftigelsesfremgang i hele landet, mens Venstre har haft regeringsansvaret.

Aldrig før har flere været i arbejde i Danmark.

Fra Venstre satte sig for bordenden i sommeren 2015 og indtil regeringsskiftet i sommeren 2019, blev der skabt knap 175.000 ekstra private arbejdspladser. Og antallet af offentligt forsørgede faldt, så der nu er det laveste antal på offentlig forsørgelse i mere end 30 år. Det er godt for de danskere, der nu er en del af det arbejdende fællesskab. Det er godt for dansk økonomi, da vi nu har flere penge til at styrke vores velfærd og til at skrue op for den grønne omstilling.

Den positive udvikling skyldes i høj grad skiftende regeringers reformer og ansvarlige økonomiske politik.

I forrige valgperiode mellem 2015 og 2019 stod Venstre i spidsen for en række aftaler, der har gjort det billigere at være dansker og lettere at drive virksomhed i Danmark. Faktisk har vi mellem 2015 og 2019 aftalt at lette skatter og afgifter med over 20 mia. kr. Det er vigtigt. For det understøtter, at Danmark også på langt sigt er et velstående land med gode arbejdspladser, og vi har penge på kistebunden til at investere i bl.a. mere og bedre velfærd – som uddannelse, ældrepleje og sundhed - og den grønne omstilling.

Kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen har været med til at få flere væk fra passiv forsørgelse og ind i det arbejdende fællesskab ved at øge gevinsten ved at tage et arbejde. Og samtidig har eksempelvis skattereformen fra 2018 givet LO’eren en skattelettelse på 2.100 kr. i 2025 og sikret, at det bedre kan betale sig at spare op til sin egen pension.

Vi har også fået styr på udlændingepolitikken, så antallet af asylansøgere i dag ligger på det laveste niveau i 10 år. Også tallene for 2019 ser ud til at ligge historisk lavt. Det skyldes bl.a. den lave integrationsydelse, som gør det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.

Vi har sat ydelserne på et niveau, så det bedre kan betale sig at arbejde og integrere sig i Danmark gennem arbejdsmarkedet. Det er ikke kun godt for den enkelte at være en del af det arbejdende fællesskab. Det betyder også, at mange børn og efterkommere af indvandrere og flygtninge kan se mor og far gå på arbejde og integrere sig i Danmark.

Mens Venstre havde regeringsansvaret, blev andelen af ikke-vestlige indvandrere og flygtninge, der er i arbejde efter tre års ophold i Danmark, fordoblet fra 21 pct. til 42 pct. Og ser man på indvandrerkvinder med ikkevestlig baggrund, der tager småjob ved siden af kontanthjælpen, er udviklingen også positiv med en stigning på mere end 100 pct.

Styr på asyltilstrømningen og de offentlige ydelsers lavere niveau betyder, at vi har flere penge til eksempelvis velfærd. Og derfor er det den helt forkerte vej at gå, når den socialdemokratiske regering - trods klare valgløfter om ikke at hæve ydelserne - allerede nu har besluttet at hæve ydelserne med knap 300 mio. kr. om året til integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere.

Det betyder, at eksempelvis en enlig integrationsydelsesmodtager med to børn kan få 2.050 kr. ekstra skattefrit hver måned i højere ydelser. To ud af tre af de familier, der får højere offentlige ydelser som følge af regeringens politik, har ikke-vestlig baggrund. Det er Venstre imod. Dels fordi det betyder, at færre vil tage et arbejde og blive en del af fællesskabet. Dels fordi vi hellere vil prioritere pengene til velfærd og andre indsatser.

Stort råderum til nye indsatser

Vækst og udvikling i hele landet, flere hænder og hoveder på arbejdsmarkedet, færre på offentlig forsørgelse og en lav asyltilstrømning betyder, at der nu er plads i økonomien til at investere i nye og mere ambitiøse indsatser.

Det økonomiske råderum er nu større, end nogen havde turdet håbe på. I 2025 er det således på omkring 30 mia. kr. Og samtidig er det såkaldte demografiske træk for nylig blevet nedjusteret.

Men det økonomiske råderum er samtidig en funktion af den politik, som bliver ført. Derfor kan pengene ikke bare tages for givet. Pengene ligger ikke trykt i Nationalbanken klar til at blive brugt. Et fortsat stort økonomisk råderum forudsætter, at den tidligere borgerlig-liberale regerings ansvarlige linje i den økonomiske politik fortsættes. Det ser desværre ikke ud til at blive tilfældet.
Tværtimod.

Samtidig truer mørke skyer i horisonten. Betydningen af Brexit kan blive alvorlig for Danmark. Der er økonomisk afmatning i Tyskland, som er Danmarks største samhandelspartner. Det samme tyder på at være ved at ske i vores naboland Sverige. Og den igangværende handelskonflikt mellem USA og Kina og potentielt også USA og EU kan få en negativ effekt på den globale økonomi og dermed også Danmarks. Alt dette skal vi tage højde for og gardere os imod. Der er behov for rettidig omhu.

Det skal fortsat være attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser. Derfor må det hverken blive dyrere at være dansker eller drive virksomhed i Danmark. Det skal fortsat være attraktivt for danskerne at tage et arbejde frem for at være på passiv forsørgelse. Derfor skal vi ikke hæve ydelserne for arbejdsløse indvandrere og flygtninge. Danmark skal fastholde sin faste og fair udlændingepolitik – ikke lempe den. Med Venstres prioriteter for finansloven for 2020 viser vi, at det er muligt at løfte vores velfærd samt styrke den grønne omstilling – uden at det bliver dyrere at være dansker og drive virksomhed i Danmark med højere skatter og afgifter.

Kilder

[1] Danmarks Statistik: ”Større økonomisk fremgang end hidtil beregnet”, 7. november 2019.

[2] Danmarks Statistik: “Tabel LBESK04 udvikling i antal lønmodtagere indenfor virksomheder og organisationer”, juni 2015 til juni 2019.

[3] FT2018/19 (1. samling): ”SAU Alm. del endeligt svar på spørgsmål 329”, 15. april 2019.

[4] Finansministeriet: ”Faktaark – Skattelempelser for familietyper”, 6. februar 2018.

[5] Danmarks Statistik: ”Tabel VAN5: Asylansøgere efter statsborgerskab og asyltype”, 2014-2018.

[6] Integrationsbarometeret: “Hvor mange er i arbejde? — Integrationsbarometer”, 2019.

[7] Beskæftigelsesministeriet: ”Flere kvinder med ikke-vestlig baggrund arbejder ved siden af kontanthjælpen”, 17. januar 2019.

[8] Beskæftigelsesministeriet: ”Politisk aftale: Fattige familier får midlertidigt tilskud”, 3. september 2019.

[9] FT2018/19 (2. samling): ”FIU Alm. del endeligt svar på spørgsmål 32”, 25. september 2019.

[10] FT2018/19 (2. samling): ”FIU Alm. del endeligt svar på spørgsmål 22”, 20. september 2019.