Velfærdsløfte uden højere skat

Uanset hvem der sidder for bordenden i Danmark, er udfordringen den samme: Vi bliver flere, der har brug for pleje, omsorg og behandling. Det stiller større krav til velfærden og økonomien.

Alle borgere skal naturligvis nyde godt af god og tryg velfærd som eksempelvis dagtilbud af høj kvalitet, et sundhedsvæsen i verdensklasse samt en værdig og omsorgsfuld ældrepleje.

I valgkampen gav Venstre danskerne et Velfærdsløfte. Det er Venstres klare løfte til danskerne om, at vi vil investere i velfærden og sikre omsorg, tid og kvalitet i plejen, i takt med at der kommer flere børn og flere ældre.

Venstre vil levere på det Velfærdsløfte, som vi gav danskerne. Det sikrer vores prioriteter til finansloven for 2020. Det betyder bl.a., at vi også vil gennemføre det løft af kommunernes og regionernes økonomi, som ligger i økonomiaftalerne for 2020 med hhv. landets kommuner og regioner. At vi vil afsætte penge til at tilbagerulle omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet. At vi vil investere mere i skattevæsenet, så vi kan fortsætte genopretningen. Og at vi vil afsætte ekstra penge til politiet og anklagemyndigheden, så vi kan styrke politiets arbejde med at sikre tryghed for danskerne.

Vi vil investere mere i uddannelse og sundhed, end regeringen har foreslået med sit finanslovsforslag. Og vi kan gøre det, samtidig med at vi aflyser regeringens skadelige skattestigninger.

Velfærdspulje til yderligere initiativer

Venstre foreslår at afsætte en velfærdspulje på samlet set 735 mio. kr. i 2020. Puljen går til at finansiere de velfærdsinitiativer, der ligger ud over de økonomiske løft i økonomiaftalerne med hhv. regionerne og kommunerne og andre velfærdsinitiativer som fx tilbagerulningen af omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet.

Velfærdspuljen går bl.a. til at videreføre demenshandlingsplanen, til at afskaffe omprioriteringsbidraget på kultur helt, til at videreføre taxameterløftet på de humanistiske, juridiske og samfundsvidenskabelige uddannelser og yderligere sundhedsinitiativer. Samlet set lægger vi op til at bruge 380 mio. kr. på yderligere sundhedsinitiativer i 2020.

Flerårig børneplan og mini-trepart

Venstre ønsker flere pædagoger til vores børn. Danske forældre skal med ro i maven kunne overlade deres børn til pædagoger, der har tid i hverdagen. Derfor ønsker vi at gennemføre en flerårig børneplan – en slags ”mini-trepartsaftale” – med de relevante aktører på området for, hvordan vi kan skabe endnu bedre daginstitutioner med bedre normeringer.

Med den flerårige børneplan ønsker vi bl.a. at blive enige om en god kvalitetsstandard i forhold til antallet af voksne per barn i daginstitutionerne. Den flerårige børneplan skal også i dialog med aktørerne sikre øget rekruttering og opkvalificering af personalet i daginstitutionerne og mere tid til børnene.

Færre skal ryge

Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge, og en femtedel af befolkningen er faste rygere. Det skal vi lave om på. Venstre vil sikre, at langt færre børn og unge starter med at ryge, at flere rygere helt dropper tobakken – og at færre danskere dermed vil få kræft og andre sygdomme, som rygning kan føre til.

For Venstre er målet helt klart: Vi skal i 2030 have Danmarks første røgfri generation. For børn, unge og rygning hører ganske enkelt ikke sammen. Og vi er klar til at tage de næste skridt mod målet om en røgfri generation i 2030.

Derfor præsenterede Venstre allerede før folketingsvalget en 9-punktsplan ”Færre skal ryge”, hvor vi bl.a. foreslog at hæve cigaretafgifterne markant samt initiativer til at sikre røgfri skoletid, tobak under disken, indførelse af standardiserede cigaretpakker, styrket id-kontrol mv.

Desværre foreslår regeringen kun at hæve prisen på en pakke cigaretter med fem kroner ad to omgange. Det er et uambitiøst og utilstrækkeligt forslag. Venstre vil hæve prisen med 20 kr. for en pakke cigaretter på én gang allerede fra 1. januar 2020. Det skal bidrage til, at færre ryger, og at særligt unges adgang til cigaretter gøres sværere.

Herudover ønsker Venstre også at hæve regeringens ambitionsniveau i de aktuelle forhandlinger om en styrket tobaksforebyggelse. Venstre vil indføre røgfri skoletid på alle grundskoler, på alle ungdomsuddannelser og efterskoler. Med røgfri skoletid vil det hverken være tilladt at ryge på skolens matrikel eller i skoletiden.

Venstres forslag om at øge prisen på en pakke cigaretter med 20 kr. vil medføre et merprovenu til statskassen på 475 mio. kr. om året, som går til at styrke vores sundhedsvæsen.

Foruden at skærpe kravene til nikotinprodukter, så børn og unge ikke fristes og ryger ind i en afhængighed, er Venstre åben for at se nærmere på at udvide afgiftsgrundlaget for tobak til at omfatte e-cigaretter.

Sundhedsaftale og ny plan for psykiatrien

VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik før valget en ambitiøs sundhedsaftale. Den sikrede bl.a. 20 ekstra akutberedskaber, 35 nye sundhedshuse, 2.000 ekstra uddannede sygeplejersker og 21 nye sundhedsfællesskaber, der skulle skabe bedre sammenhæng i den enkelte patients behandling.

Efter folketingsvalget er der ikke længere flertal for sundhedsaftalen. Det ændrer dog ikke på, at der stadig er en række store udfordringer i vores sundhedsvæsen, som skal løses. Venstre møder konstruktivt op til forhandlingerne om en ny sundhedsaftale, når regeringen indkalder os. Det samme gælder forhandlingerne om en 10-års plan for psykiatrien – et klokkeklart valgløfte fra Socialdemokratiet før valget – hvor regeringen heller ikke endnu har fremlagt et udspil eller indkaldt til forhandlinger. En del af de midler, vi har afsat til yderligere sundhedsinitiativer, kan fx bruges på initiativer i relation hertil.

Videreførelse af demenshandlingsplanen for 2025

Demens er en sygdom, der ikke kun rammer det enkelte menneske, men hele familier. Det er en sygdom, der vender op og ned på det liv, man kender, og en sygdom, som vi desværre stadig ikke har en kur for.

I efteråret 2015 besluttede Venstreregeringen at udarbejde en ny national demenshandlingsplan 2025. Det lykkedes os sammen med Folketingets partier at få afsat 470 mio. kr. fra 2016-2019 til demenshandlingsplanen. Med den politiske aftale blev der aftalt tre nationale mål og 23 konkrete initiativer til at løfte demensindsatsen og gøre Danmark demensvenligt.

De 23 konkrete initiativer i den nationale demenshandlingsplan udløber i år, og den socialdemokratiske regering har ikke lagt op til at videreføre den samlede indsats. Hvis den nationale demenshandlingsplan også fremadrettet skal give det løft, som demensområdet så hårdt har brug for, skal der naturligvis også være finansiering til mål og initiativer frem til 2025, som planen løber frem til.

Venstre mener, at vi skal bygge videre på de vigtige indsatser i handlingsplanen. Derfor foreslår vi at afsætte 140 mio. kr. årligt, så demensindsatsen kan videreføres med samme ambitionsniveau som i de forrige år.

Prioritering af satspuljereserve

Som følge af finansloven for 2019 nedlægges satspuljen, som vi kender den. Det betyder, at partierne bag satspuljeforliget skal udmønte en årlig reserve, som i 2020 udgør knap 150 mio. kr. på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Omprioriteringsbidraget annulleres helt

Dansk økonomi er i dag bedre, end den var, da omprioriteringsbidraget på uddannelse og kultur blev indført. Det giver os nye muligheder for at investere.

Vi foreslår derfor at annullere omprioriteringsbidraget på uddannelse, undervisning og kultur fra 2020.

Og i modsætning til regeringen vil vi sløjfe hele omprioriteringsbidraget. Det betyder, at vi også vil prioritere ekstra 50 mio. kr. i 2020 til at sikre, at hele omprioriteringsbidraget på kulturområdet afskaffes.

Vi værner om de frie skoler

Da Venstre havde regeringsansvaret mellem 2015 og 2019, hævede vi tilskuddet til de frie skoler – den såkaldte koblingsprocent – fra 71 pct. til 76 pct. Det betyder, at flere danske forældre har fået mulighed for at vælge den skole, der passer bedst til lige netop deres barn eller børn.

Desværre foreslog regeringen i sit finanslovsforslag, at de ville sænke tilskuddet til de frie skoler med 300 mio. kr. om året. Det vil svække det frie skolevalg, ramme op til 121.000 børn over hele landet i fri- eller privatskoler, gøre det dyrere at have sit barn på en fri- eller privatskole og betyde, at op mod 100 frie skoler over hele landet trues af lukning. Vi har heldigvis foreløbigt forhindret regeringen i sin kamp mod de frie skoler, men Venstre fortsætter kampen for de frie skoler.

I Venstre værner vi nemlig om de frie skoler, det frie skolevalg og den danske skoletradition. Derfor foreslår vi også at annullere de besparelser på de frie skoler, som regeringen oprindeligt foreslog, og dermed fastholde koblingsprocenten på 76 pct.

Taxameterløft

I en årrække har taksterne til en række humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser på universiteterne været forhøjet. Den forhøjelse udløber ved årsskiftet. Det betyder, at en lang række universiteter står til samlet set at miste et stort tilskud til næste år.

Regeringen lægger – på trods af løfter om det modsatte – ikke op til at videreføre tilskuddet i 2020. Men Venstre foreslår at videreføre taxameterløftet til de humanistiske, samfundsvidenskabelige og juridiske universitetsuddannelser, og vi foreslår derfor at afsætte 305,4 mio. kr. i 2020 til formålet.

Kilder

[11] Skatteministeriet: ”Stilleskrue for ændringer i tobaksafgifterne”, maj 2019.

[12] Jyllands-Posten: ”Friskoleforening: 100 friskoler risikerer at lukke, hvis S-forslag vedtages”, 4. maj 2019.