Danmark i vækst og balance

Pengene skal tjenes, før de kan bruges. Derfor vil Venstre kæmpe hårdt for at sikre en højere vækst og flere kloge hænder og hoveder til vores virksomheder. Og vi skal sikre, at hele Danmark får del i den positive udvikling. Vores landdistrikter skal have de bedst mulige vilkår for at tiltrække nye borgere og virksomheder.

Derfor vil vi investere i at gøre vores virksomheder stærkere med et skattestop og lavere skatter og afgifter. Og vi vil understøtte vækst, udvikling og aktivitet i vores landdistrikter – bl.a. ved at afsætte 30 mio. kr. ekstra i 2020 til de lokale aktionsgrupper (LAG-midler), som regeringen også foreslår, og som fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

Det er særligt vigtigt, at vi udviser ansvarlighed i den økonomiske politik nu, hvor det går godt i Danmark. For der er ingen garanti for, at de gode tider varer ved. Vi skal polstre vores virksomheder til dårligere tider – ikke dræne dem for kapital og brandbeskatte almindelige borgere, sådan som regeringen lægger op til.

Skattestop og nej til skadelige skattestigninger

Siden 2001 har skattestoppet været omdrejningspunktet i Venstres skattepolitik og den førte økonomiske politik under borgerlig-liberale regeringer. Venstre ønsker at indføre det skattestop, som vi fremlagde i valgkampen, så danske virksomheder og borgerne i Danmark kan leve trygt uden at frygte for deres økonomi.

Det skal ikke være dyrere at drive virksomhed i Danmark. Det skal ikke være dyrere at være dansker. Derfor siger Venstre også nej til regeringens skadelige skattestigninger.

Det bliver bl.a. et nej til:

  • Højere generationsskifteskat.
  • Fastholde eksisterende loft over aktiesparekontoen.
  • Skat på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon.
  • Forlængelse af arbejdsgiverbetalt sygedagpengeperiode.

Socialdemokratiet lovede i valgkampen, at deres skattestigninger kun vil ramme 5 pct. af danskerne. Men det valgløfte er allerede brudt.

Den socialdemokratiske regering og resten af venstrefløjen vil tredoble skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder. Det rammer især små og mellemstore virksomheder, og det vil koste både vækst og arbejdspladser – især i vores landdistrikter. I alt vil det kunne påvirke omkring 300.000 arbejdspladser i familieejede virksomheder over de kommende år. Derfor advarer dele af fagbevægelsen nu også imod regeringens forslag.

Regeringen og dens støttepartier vil også fastholde skat på arbejdsgiverbetalt telefon. Det betyder, at de 500.000 danskere, der i dag har fri telefon, skal betale mere i skat, end
de ellers skulle.

Endelig vil regeringen gøre det dyrere for danskerne at investere i virksomheder. De vil nemlig fastholde det eksisterende loft for, hvor meget danskerne kan indskyde på en aktiesparekonto. Det betyder, at det bliver mindre attraktivt for almindelige danskere at investere i aktier. Og det svækker aktiekulturen i Danmark, som i forvejen er langt bagefter andre lande, som vi normalt sammenligner os med.

300 mio. kr. til lavere skatter og afgifter

Vi vil sikre, at danske virksomheder har gode og stabile rammevilkår og tryghed for, at det ikke bliver dyrere at drive virksomhed i Danmark. Og vi vil sikre, at det ikke bliver 
dyrere at være dansker.

Vi ønsker – ud over vores skattestop – at afsætte 300 mio. kr. i 2020 til at sænke eller fjerne skatter og afgifter.

Danske virksomheder skal have bedre adgang til mere kvalificeret arbejdskraft

Vi vil hjælpe væksten på vej ved at sørge for, at danske virksomheder har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for.

Vi ønsker derfor at forbedre beløbsordningen med en ny landespecifik ordning, hvor beløbsgrænsen sænkes fra de nuværende 425.000 kr./året til 350.000 kr./året for arbejdstagere fra top-30-lande med det største investeringsflow til og fra Danmark.

Det vil gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere udenlandsk arbejdskraft på rimelige løn- og arbejdsvilkår. Og det er en god forretning for Danmark, når kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kommer hertil på beløbsordningen. Hver person på den nuværende beløbsordning bidrager med i gennemsnit 300.000 kr. om året til statskassen og bidrager på den måde til at skabe vækst, velstand og velfærd i Danmark.

Bedre bredbåndsdækning

Venstre har stået i spidsen for at lave danmarkshistoriens første bredbåndspulje, der fra 2016-2019 har været på i alt ca. 390 mio. kr. Takket være bredbåndspuljen har over 12.000 adresser over hele landet allerede fået tilskud til hurtigere internet, og til december bliver puljen uddelt endnu en gang.

Bredbåndspuljen har i stort omfang støttet udrulningen af hurtigt bredbånd i de dele af landet, hvor tele- og forsyningsselskaberne ikke kunne gøre det på markedsvilkår. Det understøtter udvikling og bosætning i hele landet.

Regeringen har desværre valgt ikke at lade bredbåndspuljen fortsætte i 2020. Den prioritering er Venstre helt uenige i. Venstre foreslår en ny og større bredbåndspulje på 150 mio. kr. i 2020, der skal målrettes de områder, hvor det i dag er allersværest at få adgang til bredbånd på markedsmæssige vilkår.

En sammenhængende infrastrukturplan

Før folketingsvalget lykkedes det Venstre at indgå en aftale sammen med de borgerlige partier om investeringer i transportinfrastrukturen frem mod 2030. Det var en aftale, hvor vi ville investere for over 110 mia. kr. i transportinfrastrukturen i hele landet. Aftalen understøttede vækst, udvikling og bosætning, og den skulle binde Danmark bedre sammen.

Desværre har den nye regering valgt at stoppe infrastrukturplanen. Dermed er der skabt usikkerhed om de vigtige projekter, som skal prioriteres de kommende år.

Venstre vil opfordre regeringen til hurtigst muligt at få indkaldt til forhandlinger om en ny infrastrukturplan, så vi i starten af 2020 igen får sikkerhed for, hvilke infrastrukturprojekter vi skal investere i de kommende år.

Kilder

[13] Børsen: “DI-topchef: Tredobling af arveskat rammer yderområder”, 17. september 2019.

[14] Vækst i Generationer: “Udfordringen med generationsskifter i familieejede virksomheder”, 21. juni 2019.

[15] Børsen: ”Fagbosser i skjult parløb med DI om arveafgift”, 24. oktober 2019.

[16] FT2019/20: ”L1 endeligt svar på spørgsmål 25”, 30. oktober 2019.

[17] Da Venstre havde regeringsansvaret, aftalte vi, at danskerne på sigt skulle kunne indbetale i alt 200.000 kr. på aktiesparekontoen. Regeringen vil lægge et loft på 50.000 kr.

[18] Regeringen: “En landespecifik beløbsordning”, 3. oktober 2018.

[19] Finansministeriet: ”Analyser af ordninger til international rekruttering”, januar 2018.

[20] Energistyrelsen: ”Fakta om fordeling af bredbåndspuljen 2018”, 2018.

[21] Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: ”100 mio. kr. til hurtigere internet”, 30. april 2019.

[22] Energistyrelsen: ”Fakta om fordeling af bredbåndspuljen 2018”, 2018.