Flere danske arbejdspladser i en grøn omstilling

Venstre står sammen med et bredt flertal i Folketinget bag ambitiøse klimamål: Vi skal i 2030 have nedbragt vores udslip af klimagasser med 70 pct., og i 2050 skal vi være klimaneutrale. Det er mål, som kræver handling. Og hvis vi effektivt skal nå målsætningerne, skal markedet drive udviklingen.

Desværre ser vi en regering, der nøler med den grønne omstilling.

Det er snart et år siden, at vi blev enige om en 70 pct. målsætning, og siden er det desværre gået sløvt til. Vi mangler stadig store forhandlingsforløb om bl.a. en grøn skattereform, transporten og en klimaaftale for landbruget. Samtidig ønsker regeringen at skubbe CO2-reduktionerne foran sig i stedet for at komme i gang.

Men vi bør ikke vente på, at reduktionerne kommer i sidste øjeblik.

Venstre mener, at Danmark skal gå forrest for at bidrage til at løse klimaudfordringerne og samtidig skabe nye muligheder for dansk erhvervsliv. De sidste mere end 10 år er det lykkedes os at skabe økonomisk vækst og samtidig sænke udledningen af drivhusgasser markant. Den kurs skal vi fastholde.

Hvis vi ser vores virksomheder som en del af løsningen, kan vi skabe nye grønne erhvervssucceser, der kan eksporteres. Vi skal bruge vores danske grønne førerposition aktivt. Og den bedste måde at sikre, at danske virksomheder fortsætter med at have et forspring i konkurrencen, er at sørge for, at vi hvert eneste år frem mod 2030 tager solide skridt hen imod målet om 70 pct. reduktion.

Vi skal være foregangsland ved at vise verden, at vi som land kan koble vækst med ambitiøse klimamål, hvor danskerne har frihed, velstand og muligheder for at leve et godt og moderne liv.

Desværre går regeringen den forkerte vej. Når regeringen ikke har forslag til at skabe vækst, rammer det også væksten i de grønne virksomheder. Når regeringen hæver skatterne og sætter investeringslysten i stå, går det også ud over investeringer i de grønne løsninger og virksomheder. Og når regeringen mindsker velstanden, bliver der færre penge til den grønne omstilling. En ambitiøs grøn omstilling kræver, at vi har en sund økonomi, og at vores virksomheder har gode vækstvilkår. Med vores finanslovsprioriteter vil vi derfor lette skatten med mere end 2 mia. kr. i 2021. 

Venstre foreslår:

Skatte-, afgifts- og byrdestop

Venstre ønsker et skatte-, afgifts- og byrdestop. Der skal være ro om danskernes og danske virksomheders økonomi. Derfor har skattestoppet været centralt for Venstres økonomiske politik siden 2001. Det må ikke blive dyrere at være dansker. Det må ikke blive dyrere at drive virksomhed.

Samtidig skal der være ro om virksomhedernes rammevilkår. Virksomhederne skal koncentrere sig om at fastholde og skabe nye danske arbejdspladser uden at bruge tid og kræfter på unødvendige byrder og bøvl.

Mens Venstre lettede virksomhedernes administrative byrder med 1,5 mia. kr. og arbejdede målrettet for at undgå overimplementering af EU-lovgivning, sidst vi havde regeringsansvaret, så er den socialdemokratiske regering gået den anden vej og har øget mængden af byrder for erhvervslivet.

Venstre vil tilbage på sporet med en erhvervspolitik, der gør det lettere at drive virksomhed i Danmark.

Nej til skadelige skattestigninger

Socialdemokratiet lovede inden valget, at deres skattestigninger ville ramme 5 pct. af danskere. Og i foråret lovede statsministeren, at regeringen ikke ville sætte skatten op.

De løfter er for længst brudt.

Regeringen har, siden den trådte til, hævet skatterne med mange milliarder. Det gør det dyrere at være dansker, sender arbejdspladser ud af landet og gør Danmark fattigere.

Derfor siger Venstre nej til regeringens skadelige skattestigninger.

Venstre vil tilbagerulle den tredobling af skatten på generationsskifte i familieejede virksomheder, som rød blok vedtog sidste år. Tredoblingen rammer især små og mellemstore virksomheder, og det vil koste både vækst og arbejdspladser - især i vores landdistrikter.

Regeringen vil også gøre det dyrere for danskerne at investere i virksomheder. De vil annullere de allerede aftalte skattelettelser for investeringer i iværksættervirksomheder og fastfryse loftet for, hvor meget danskerne kan indskyde på en aktiesparekonto. Det betyder, at det bliver mindre attraktivt for almindelige danskere at investere i aktier, end det ellers ville være. Og det svækker aktiekulturen i Danmark, som i forvejen er langt bagefter andre lande, som vi normalt sammenligner os med.

Venstre vil som planlagt forhøje loftet over aktiesparekontoen og investorfradraget.

Grøn skattereform

Med klimaaftalen fra juni fik Venstre sammen med et bredt flertal i Folketinget pålagt regeringen at komme med et udspil til en grøn skattereform. Det gjorde vi, fordi der er mange eksempler i skatte- og afgiftssystemet på regler, der modvirker den grønne omstilling. Det skal vi have ryddet op i.

Venstre går ind for en ensartet CO2-afgift, fordi vi tror på, at det kan være med til, at vi får en markedsdrevet grøn omstilling.

Men grønne skatter skal ikke være en rød skatteskrue. Der er ingen, der vil se Danmark som et foregangsland, hvis vi beskatter arbejdspladser, så de rykker over grænsen til andre lande. Det gavner hverken Danmark eller klimaet.

En grøn skattereform skal ikke gøre det dyrere at være dansker, men skal gøre det billigere at vælge grønt. En grøn skattereform skal heller ikke forringe virksomhedernes konkurrenceevne, men sikre, at de har mulighed for at investere i grønne løsninger, skabe vækst og nye grønne arbejdspladser.

Flere private investeringer i forskning og innovation

Innovation er en af dansk erhvervslivs største styrker. Når virksomhederne investerer i nye løsninger, skaber det arbejdspladser og øger produktiviteten. Det har været helt afgørende for, at Danmark løbende er blevet et mere velstående land, og at danskerne har fået markant højere levestandard.

Mange danske virksomheder er ramt af krisen. Det betyder, at virksomhedernes økonomiske rum for at investere i forskning bliver mindre. Der er risiko for, at de skærer ned på investeringerne.

Venstre vil gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i forskning og udvikling.

Venstre vil gøre den midlertidige forhøjelse af virksomhedernes fradrag på 130 pct. for investeringer i forskning og udvikling, som vi fik med i en aftale før sommerferien, permanent.

En milliard kroner til stærkere virksomheder og vækst

Venstre vil sikre, at danske virksomheder har gode rammevilkår, og at det kan betale sig at investere og arbejde i Danmark.

Derfor vil vi i 2021 afsætte yderligere 1 mia. kr. til at sænke eller fjerne skatter og afgifter, som bremser væksten i Danmark.

Venstre foreslår bl.a. at hæve det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr. i 2021. Det skal gøre det mere attraktivt at arbejde, og det gør Danmark rigere.

Fremrykning af skattelettelser

Venstre foreslår at fremrykke en del af de skatte- og afgiftslettelser, som Folketinget allerede er enige om, og som indfases over de kommende år, så de får fuld effekt allerede i 2021. Vi vil fremrykke udfasningen af den PSO-afgift, som lige nu lægges oven i danskernes og virksomhedernes elregning og forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget fra den tidligere SRSF-regerings skattereform fra 2012. Det skal være med til at sætte skub i dansk økonomi.

Venstre vil finansiere fremrykningen gennem den afsatte reserve til håndtering af COVID-19.

Flere grønne iværksættere

Venstre ønsker, at Danmark skal være et førende grønt iværksætterland.

Hvis vi skal gennemføre en grøn omstilling af vores samfund, der samtidig gør os rigere og gør Danmark til et reelt forbillede for resten af verden, kræver det et stærkt grønt iværksættermiljø, der kan udvikle fremtidens løsninger og arbejdspladser.

Derfor vil Venstre forbedre mindre virksomheders muligheder for at investere i forskning og nye løsninger. Det vil vi gøre ved at forhøje loftet over de skattekreditter, som virksomheder kan få udbetalt, hvis de har forskningsrelateret underskud. Skattekreditterne giver likviditet og incitament til fremtidige investeringer tidligt i virksomheders udvikling, og en forbedring af ordningen vil derfor særligt hjælpe mindre virksomheder, iværksættere og start-ups, som fx udvikler nye grønne løsninger og teknologier og endnu ikke skaber et overskud.

Samtidig vil vi fastholde den aftalte stigning i loftet over investorfradraget og aktiesparekontoen, som regeringen har annulleret. Det skal gøre det lettere for små og nystartede virksomheder at skaffe privat risikovillig kapital og styrke den danske iværksætterkultur.

Men kapital gør det ikke alene. Derfor vil Venstre følge op på det 14. klimapartnerskab om grønt iværksætteri ved bl.a. at etablere en fast-track-ordning for patenter mv. og et grønt iværksætterkorps af erfarne iværksættere og erhvervsfolk, som skal hjælpe forskere med at kommercialisere deres forskning og identificere markedsmuligheder for de nye grønne teknologier. Der er behov for, at der bygges en stærkere bro mellem højspecialiseret viden fra forskningsmiljøerne på landets universiteter, iværksætterne og investorerne.

En grøn forskningsreserve og mere grøn forskning

Venstre ønsker en markedsdrevet grøn omstilling med reelle løsninger og jobskabelse i centrum. Vi skal investere i grønne løsninger og teknologier, der kan udrulles på verdensplan. Derfor var det en hovedprioritet for Venstre, at udmøntningen af forskningsreserven fik et grønt fokus.

Samlet set er der med aftalen om fordeling af forskningsreserven afsat 2,1 mia. kr. yderligere til grøn forskning i 2021. Det giver flere penge til forskning i CO2-fangst, grønne brændstoffer, landbrug og cirkulær økonomi mv. Det skal bl.a. styrke forskningen i nye teknologiske løsninger for landbruget, som er bæredygtige både for klimaet og landets økonomi. Men vi vil mere.

Venstre vil derfor reservere 2/3 af den årlige stigning i de offentlige forskningsbudgetter, som følger af, at vi bliver rigere frem mod 2030, til grøn forskning. Det vil konkret betyde, at vi i 2030 vil bruge mere end 2 mia. kr. yderligere på grøn forskning om året end i dag.

Danmark skal være et digitalt foregangsland

Skal vi opretholde vores status som et af de mest digitaliserede lande, skal vi ikke slække på ambitionerne. Tværtimod har corona-pandemiens nedlukning vist os, hvor afhængige vi er af velfungerende digitale løsninger i hele landet.

Desværre er der ingen nye initiativer for digitaliseringen i regeringens finanslovsforslag. I stedet går regeringen den modsatte vej og sparer på digitaliseringen og skrotter den bredbåndspulje, som er med til at sikre udrulningen af hurtigt bredbånd i de dele af landet, hvor det ikke sker på markedsvilkår. De prioriteringer er Venstre helt uenig i.

Derfor vil vi afsætte 250 mio. kr. til digitaliseringstiltag, så vi kan fortsætte den gode digitale udvikling. Vi vil bl.a. prioritere 150 mio. kr. til en ny og større bredbåndspulje i 2021, vi vil sikre flere midler til digital omstilling af små- og mellemstore danske virksomheder gennem puljen SMV:Digital, og vi vil øge optaget på ITuddannelser – herunder på IT-Universitetet. Løftet kommer oven i de eksisterende ca. 270 mio. kr. fra 2022-2024 til en strategi for Danmarks digitale vækst, som Venstre var med til at afsætte med aftale om erhvervsog iværksætterinitiativer fra 2017.

Initiativer for life science

Danske life science-virksomheder er blandt de bedste i verden. De sidste 10 år er industrien vokset med 10 pct. om året, og danske life science-virksomheder beskæftiger nu knap 50.000 personer og eksporterer for mere end 140 mia. kr. Det er sket, samtidig med at CO2-udledningen i industrien er faldet markant.

Sidst Venstre havde regeringsansvaret, prioriterede vi derfor life science-området. Vi gennemførte i 2018 en vækstplan med 36 konkrete initiativer, der tog udgangspunkt i anbefalingerne fra Vækstteam for life science. Og vi var bannerfører for at afsætte 500 mio. kr. i 2020 bl.a. til en styrkelse af life science-industrien under corona-krisen som opfølgning på de genstartsteams for dansk eksport, som Venstre foreslog i foråret.

Den succes skal vi følge op på, så vi også fremover står stærkt på de styrkepositioner, der bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Derfor foreslår Venstre, at vi afsætter 80 mio. kr. til en ny langsigtet vækstplan for life science. De penge kommer oven i de eksisterende 30 mio. kr. til en vækstplan for life science fra 2022 og frem, som Venstre var med til at afsætte med aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra 2017.

Venstre ønsker også, at der udarbejdes en handleplan for, at Danmark bliver værtsland for det foreslåede nye EU-agentur for biomedicinsk avanceret forskning og udvikling. En placering af agenturet i Danmark vil styrke den i forvejen stærke, danske erhvervsklynge indenfor life science. Det vil være en gevinst for både Danmark og EU.

Genstartsteam for landdistrikter

Den økonomiske vækst i landdistrikterne halter bagefter udviklingen i resten af Danmark. Men postnummeret må ikke være afgørende for danskernes mulighed for at tage en uddannelse og få et arbejde. Vi skal skabe et Danmark i balance.

Venstre foreslår, at der nedsættes et genstartsteam for landdistrikter. Genstartsteamets anbefalinger skal udmøntes i en ny langsigtet vækstplan for landdistrikterne, der skal understøtte vækst, udvikling og bosætning i hele landet.

Venstre vil bl.a. sikre mere frit valg for landdistrikterne i forhold til erhvervs- og boligudvikling.

Venstre vil også indføre et fuldt landevejsprincip, så vi sikrer trafikal ligestilling hele året, og så det ikke koster mere at rejse en kilometer til søs end på landevejen.

Venstre vil derudover afsætte yderligere 50 mio. kr. til en pulje til landsbyfornyelse, der bl.a. skal sætte skub i nedrivningen af nedslidte og faldefærdige boliger samt byfornyelsestiltag i de mindre byer i landdistrikterne. Det skal sikre bedre forudsætninger for at bo og leve i alle dele af Danmark.

Endelig ønsker Venstre, at der afsættes 4 mio. kr. til tilskud til skolehjem for unge, der går på en erhvervsuddannelse på Bornholm.

Venstre vil afsætte samlet 135 mio. kr. til indsatserne.

Danmark i bedre uddannelsesbalance

Danmark er geografisk et lille land. Afstandene i kilometer er ikke store. Men når det kommer til befolkningsudvikling, så er der desværre langt imellem land og by.

En stor del af den negative udvikling kan tilskrives mangel på gode og attraktive uddannelsestilbud i hele landet.

Venstre vil sikre et Danmark i bedre uddannelsesbalance.

Venstre ønsker i første omgang at igangsætte en kortlægning af mulighederne for i højere grad end i dag geografisk at udbyde videregående uddannelser flere steder i landet.

Herunder ønsker Venstre at igangsætte en ny jurauddannelse i Esbjerg.

En styrkelse af hele Danmarks hovedstad

Venstre ønsker et stærkt Danmark, hvor der er vækst, udvikling og bosætning i hele landet.

Det kræver også en stærk hovedstad. For når det går godt i hovedstaden, gavner det resten af landet – og omvendt.

Venstre vil derfor investere i at udvikle hele Danmarks hovedstad.

De kommende år forventes der markant flere borgere i hovedstadsområdet. Det betyder, at presset på antallet af boliger stiger. Skal vi sikre, at hovedstaden fortsat har boligtilbud til alle befolkningsgrupper, skal vi derfor øge boligudbuddet i og omkring København.

Vi skal også styrke hovedstadsområdets kamp om at tiltrække virksomheder, internationale investeringer og højtkvalificerede medarbejdere. Det handler om at gøre Danmark rigere.

Venstre ønsker, at planerne om etablering af den nye bydel Lynetteholmen og et nyt stort erhvervsområde ved Avedøre Holme gennemføres sammen med de nødvendige investeringer i infrastrukturen, herunder en udvidelse af metroen. Det skal understøtte flere boliger, nye erhvervsarealer, nye arbejdspladser og nye grønne områder.

Investeringer i en sammenhængende infrastruktur

Venstre vil investere i moderne infrastruktur, der forbedrer mobiliteten, styrker sammenhængskraften i samfundet, understøtter grøn transport, gør Danmark rigere og skaber vækst og bosætning i hele landet.

Vi skal binde Danmark bedre sammen.

Derfor stod Venstre før folketingsvalget i 2019 i spidsen for en aftale sammen med de borgerlige partier om investeringer i transportinfrastrukturen. Det var en aftale, hvor vi ville investere for over 110 mia. kr. på tværs af landet.

Den socialdemokratiske regering har valgt at stoppe den infrastrukturplan. Det har skabt usikkerhed om de vigtige projekter, som er nødvendige at investere i de kommende år.

Venstre har flere gange opfordret regeringen til at indkalde til forhandlinger om en ny infrastrukturplan. Desværre står regeringen stille.

Venstre vil opfordre regeringen til hurtigst muligt at få indkaldt til de forhandlinger.

Udtagning af lavbundsjorde

Landbruget – inkl. skove og øvrig arealanvendelse - forventes i 2030 at stå for over en tredjedel af udledningerne i Danmark. Skal vi i mål med vores ambitiøse klimamålsætninger, skal landbruget også bidrage.

Landbruget har nogle helt særlige udfordringer, når det kommer til den grønne omstilling, og derfor skal vi tage fat i de redskaber, vi ved virker. Derfor foreslår Venstre at prioritere 5 mia. kr. over en femårig periode til udtagningen af lavbundsjorde.

Kulstofrige lavbundsjorde bidrager med en stor udledning af CO2 til atmosfæren. Ved at stoppe landbrugsdriften og gøre dem våde igen kan man nedbringe CO2-udledningen markant. Udtagning af lavbundsjorder kan også skabe bedre biodiversitet, reducere kvælstofudvaskning og bidrage til at opfylde vandrammedirektivet. Det gavner både klimaet, vandmiljøet og naturen.

Udtagningen af lavbundsjorde skal finansieres af midlerne fra EU’s genopretningsfond. 

En milliard kroner til yderligere grønne initiativer

Vi har en forpligtelse til at passe på vores omgivelser, så de næste generationer overtager et Danmark, som vi kan være stolte af. Et Danmark med en rig natur og biodiversitet og et Danmark, hvor vi er kommet igennem med en bæredygtig grøn omstilling.

Derfor vil Venstre investere 1 mia. kr. i yderligere grønne tiltag i 2021 ud over allerede indgåede grønne aftaler og øvrige grønne prioriteringer i forslaget.

Vi kan ikke gennemføre den grønne omstilling på en ansvarlig måde, der skaber vækst og ikke jager arbejdspladser ud af landet, uden at vi investerer i den.

Derfor vil Venstre - ud af den 1 mia. kr. - prioritere 600 mio. kr., som skal bruges på initiativer, der bidrager til at nedbringe CO2- udledningerne, samt 400 mio. kr. til miljø, natur og biodiversitet.

Miljø, natur og biodiversitet

Den vilde natur er under pres. Derfor har Venstre presset på for, at der skulle indkaldes til forhandlinger om en ny biodiversitetslov med bindende naturmål. Men regeringen 15 har valgt at holde Venstre uden for forhandlingerne. Venstre vil prioritere 100 mio. kr. mere til natur og biodiversitet i 2021.

Sidst Venstre havde regeringsansvaret, afsatte vi 100 mio. kr. til oprydning af generationsforureninger. Det var et vigtigt første skridt, men der skal mere til for at komme i mål. Desværre har regeringen ikke ønsket at prioritere det.

Venstre ønsker at prioritere 250 mio. kr. i 2021 til oprydningen, så vi ikke sender problemerne videre til de kommende generationer.

Mindre madspild

Vi skal ikke detailstyre, hvad danskerne spiser. Vi skal i stedet sikre, at den mad, danske virksomheder producerer, og som danskerne køber, ikke ender i skraldespanden. I Danmark går der hvert år ca. 700.000 tons mad til spilde. Det belaster klimaet og koster på bundlinjen hos virksomheder og den enkelte dansker.

Da Venstre sidst havde regeringsansvaret, tog vi en række initiativer, der skulle mindske madspild. Vi etablerede bl.a. Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab – One\Third. Men der er stadig lang vej igen, før vi er kommet problemet til livs, og derfor vil Venstre prioritere 10 mio. kr. til støtte til organisationer og foreninger, der bekæmper madspild.

Flere grønne biler

Skal vi i mål med den grønne omstilling, skal personbilssektoren også levere. Derfor ønsker Venstre at fastholde ambitionen om én million grønne biler i 2030.

Det skal bl.a. ske med grønne skattelettelser i form af lavere bilbeskatning og en hurtigere udbygning af ladeinfrastrukturen. Det skal være nemmere og billigere at vælge en grøn bil.

Opkvalificering af danske lønmodtagere

Mange danskere er blevet ledige under krisen. Venstre vil hjælpe ledige danskere godt videre.

Derfor vil vi investere yderligere i en målrettet opkvalificering af de danskere, der er blevet ledige.

Vi skal samtidig sikre, at danske virksomheder har adgang til den arbejdskraft, der er afgørende for, at de kan skabe nye arbejdspladser. Derfor vil vi også investere i initiativer, der skal opkvalificere danskere i arbejde.

Venstre vil afsætte i alt 50 mio. kr. ekstra i 2021 til at styrke opkvalificeringsindsatsen.

Danske virksomheder skal have bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft

Venstre vil hjælpe væksten på vej ved at sørge for, at danske virksomheder har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for.

Derfor vil Venstre forbedre beløbsordningen med en ny landespecifik ordning, hvor beløbsgrænsen sænkes for arbejdstagere fra de lande, som har det største investeringsflow til og fra Danmark.

Det skal sikre, at det bliver lettere for virksomhederne at rekruttere udenlandsk arbejdskraft på rimelige løn- og arbejdsvilkår. For det er en god forretning for Danmark, når kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kommer hertil på beløbsordningen. Hver person på den nuværende beløbsordning bidrager med i gennemsnit 300.000 kr. om året til statskassen og bidrager på den måde til at skabe vækst, velstand og velfærd i Danmark.

Som følge af corona-krisen er der risiko for, at dygtige udenlandske medarbejdere ikke i samme grad vil søge til Danmark. Hvis 16 det bliver permanent, kan det mindske råderummet til velfærd og grøn omstilling og mindske vores velstand.

Alligevel lægger den socialdemokratiske regering med sit finanslovsforslag op til at spare på den internationale rekruttering i WorkInDenmark. De besparelser vil Venstre tilbagerulle. Der er behov for at styrke rekrutteringen af højt specialiseret arbejdskraft til Danmark. 

En styrket indsats for eksporten

Danmark er en lille åben økonomi. Vi er afhængig af at handle med verden omkring os.

Vores eksport udgør 1.300 mia. kr. om året, og ca. 800.000 arbejdspladser i hele landet er knyttet til virksomhedernes eksport. Derfor rammer det Danmark hårdt, når krisen rammer vores vigtigste eksportmarkeder.

Verdensøkonomien er ramt af et historisk tilbageslag. Danmarks mest centrale handelspartnere er mere end dobbelt så hårdt ramt som under finanskrisen. Samtidig kan Brexit få store konsekvenser for dansk eksport, herunder særligt for det danske fiskerierhverv.

Regeringen vurderede i august, at eksporten i år vil falde med mere end 10 pct. Men siden er smitten taget til i hele Europa, og Dansk Industri vurderer nu, at eksporten kan falde med hele 13 pct., og at vi selv ved udgangen af 2021 vil have et godt stykke igen, før det tabte er vundet tilbage. Det vil være det største fald i eksporten i nyere tid. Det vil koste danske arbejdspladser og velstand.

Danmark kan ikke sætte gang i vores eksportmarkeder, og vi kan ikke kontrollere, hvordan smitten udvikler sig i udlandet. Men vi kan sørge for, at danske virksomheder er klar, og vi kan sikre så gode vilkår for dem på verdensmarkedet som muligt.

Derfor vil Venstre fortsætte den styrkede indsats, vi i 2020 har iværksat for de danske eksporterhverv, ved også at følge op på anbefalingerne fra de otte genstartsteams for eksporterhvervene i 2021 med yderligere midler. 

Derudover ønsker Venstre, at der skal udarbejdes en ny Tysklandsstrategi, som bl.a. skal styrke dansk eksport til Tyskland og tiltrække flere tyske turister til Danmark. Tyskland er en af Danmarks vigtigste samhandelspartnere og vil være en bærende kraft i at revitalisere Europas økonomi.

Endelig vil vi afsætte en reserve til håndtering af udfordringer i forbindelse med Brexit, hvor udfaldet endnu er meget usikkert. Reserven kan bl.a. gå til individuelle indsatser til virksomheder, der kan rammes forskelligt af nye regler og procedurer, og til midlertidigt at understøtte den danske fiskeriindustri, i tilfælde af at der ikke landes en aftale, som giver danske fiskere adgang til at fiske i britisk zone.

Venstre prioriterer samlet 750 mio. kr. til indsatserne for dansk eksport, som skal finansieres af afsatte reserve til håndtering af COVID-19.