En stram og konsekvent udlændingepolitik

De seneste 20 år er udlændingepolitikken i Danmark blevet strammet. 90’ernes naive tilgang til integrationspolitikken er erstattet med klare krav til dem, der kommer hertil.

Det er en forudsætning for sammenhængskraften, at dem, der kan, bidrager til fællesskabet. At man opfører sig ordentligt. Og at man gør en indsats for at blive et aktiv for samfundet.

Men sammenhængskraften udfordres, når der kommer udlændinge til Danmark, som ikke gør netop det.

Og selvom meget er gjort, så er vi ikke i mål. Vi oplever stadig en lang række udfordringer, som vi bliver nødt til at få løst.

Det handler om at passe på Danmark.

Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, ligger lige nu på et historisk lavt niveau. Det skyldes ikke mindst de mange stramninger, som Venstre har stået i spidsen for, og som har betydet, at Danmark ikke er så attraktivt et land for asylansøgere, som det var tidligere.

Men det må ikke blive en sovepude. For der er fortsat et massivt pres på EU's ydre grænser. Mange migranter fra tredjelande, søger en bedre tilværelse og fremtid i Europa. Det er forståeligt. Men mange af migranterne har ikke brug for europæisk beskyttelse. De skal i stedet hjælpes tilbage til deres hjemlande og medvirke til at skabe en bedre fremtid der. Den opgave løses bedst i fællesskab mellem EU-landene.

Vi må også selv som land tage de fornødne forholdsregler. Det handler ikke mindst om, hvilke vilkår vi tilbyder asylansøgere, og hvilke krav vi stiller til flygtninge. Vi må aldrig medvirke til at gøre det mere attraktivt at vælge Danmark som asyldestination.

Danmark skal påtage sig sit ansvar og give husly til dem som har brug for beskyttelse. Men vi skal ikke gøre det uden at stille krav. Om at de lærer dansk. Forsørger sig selv. Og bliver en del af fællesskabet.

Det har desværre ikke altid været tilgangen. Ikke mindst i 1990’erne så vi, hvordan udlændingepolitikken var præget af berøringsangst og naivitet. Det mærker vi stadig konsekvenserne af.

Og statistikken taler sit tydelige sprog. For mange indvandrere og efterkommere er kriminelle. For mange står uden for arbejdsmarkedet.

Alt for mange indvandrere og efterkommere bakker ikke op om de værdier, som Danmark er bygget på. Det gælder bl.a. ligestilling mellem kønnene og retten til at ytre sig. For eksempel viser en undersøgelse, som Udlændinge- og Integrationsministeriet gennemførte sidste år, at en stor gruppe indvandrere og efterkommere vil gøre det forbudt at kritisere religion i Danmark. Det er dybt problematisk.

Med andre ord står vi som land stadig med en lang række udlændingepolitiske udfordringer, som skal løses. Derfor foreslår Venstre:

Flere skal være en del af det arbejdende fællesskab

Der er en særlig udfordring med især ikke-vestlige indvandrere, der er overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet. Derfor har Venstre stået i spidsen for at indføre et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel og en integrationsydelse. Det har sikret en mærkbar gevinst ved at tage et arbejde og bidrage til fællesskabet.

Mens Venstre havde regeringsansvaret, kom flere indvandrere i arbejde, og antallet af indvandrere på kontanthjælp faldt.

Alligevel er der fortsat omkring 120.000 personer i kontanthjælpssystemet. Det er alt for mange. Og ikke-vestlige indvandrere er fortsat overrepræsenteret i statistikken.

Regeringen har valgt at give især arbejdsløse indvandrere højere offentlige ydelser. Det betyder, at en enlig integrationsydelsesmodtager med to børn kan få 2.000 kr. ekstra skattefrit hver måned i højere offentlige ydelser. Og det er især arbejdsløse indvandrere, der får regeringens højere offentlige ydelser.

Venstre vil sikre, at flere skifter kontanthjælpen ud med et arbejde. Og vi skal sætte målrettet ind, hvor udfordringerne er størst. Vi skal gøre, hvad vi kan for at få især flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde.

Derfor vil Venstre reducere integrationsydelsen for forsørgere som aftalt af VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti. Venstre vil også tilbagerulle regeringens højere offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere, så vi sikrer, at der er et klart incitament for arbejdsløse indvandrere til at tage et arbejde og bidrage til fællesskabet.

Venstre ønsker samtidig, at kontanthjælpssystemet bliver indrettet, så det tager endnu bedre hånd om dem, som endnu ikke har lært dansk. For det at kunne dansk er en forudsætning for at integrere sig og blive en aktiv del af samfundet. Derfor ønsker vi bl.a., at der indføres et nyt danskkrav for fuld kontanthjælp, samt at udgangspunktet er, at flygtninge og udlændinge, der ikke taler et operationelt dansk, skal bidrage til fællesskabet for at få udbetalt en offentlig ydelse.

Kontanthjælpsmodtagere skal i højere grad end i dag mødes med krav om aktivering.

Venstre vil samtidig reformere den kommunale beskæftigelsesindsats fra 2021. Venstre vil samlet frigøre 1.550 mio. kr. ved en reform af de kommunale jobcentre og kontanthjælpssystemet, der skal understøtte, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Det skal ses i sammenhæng med Venstres forslag om at hæve det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr., som skal gøre det mere attraktivt at arbejde og gøre Danmark rigere.

Der er stadig brug for det tredje udrejsecenter

I forbindelse med finansloven for 2019 besluttede VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti, at der skulle etableres et nyt udrejsecenter for udviste kriminelle udlændinge på øen Lindholm i Stege Bugt.

I forbindelse med finansloven for 2020 besluttede den socialdemokratiske regering at skrinlægge projektet, og har endnu ikke foreslået nogen erstatning.

Det var og er uholdbart, at dybt kriminelle udlændinge, som ikke har ret til at være i Danmark, skaber utryghed og ufred. I den perfekte verden skulle de slet ikke være i Danmark. Men så længe de er her, bliver vi nødt til at finde den mest trygge løsning. Derfor ønsker Venstre fortsat, at vi etablerer et tredje udrejsecenter. Venstre mener, at Lindholm er den bedst mulige løsning på et svært problem.

Derfor vil Venstre afsætte 250 mio. kr. i 2021 til at igangsætte etableringen af et tredje udrejsecenter på Lindholm.

Styrket indsats mod social kontrol

Danmark har et problem med social kontrol. Det rammer særligt kvinder med muslimsk baggrund i visse indvandrermiljøer. De må ikke gå på arbejde. De må ikke lære dansk. De må ikke være en del af samfundet.

Venstre ønsker at styrke hjælpen til de kvinder, som bliver udsat for social kontrol. Vi skal støtte deres frihedskamp. Derfor vil Venstre prioritere 25 mio. kr. til de organisationer, der hjælper kvinder med at bryde ud af social kontrol. Samtidig skal vi slå hårdt ned på dem, der udøver den sociale kontrol. Derfor skal social kontrol straffes på linje med hadforbrydelser, så det bliver en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse sker som led i social kontrol.

Opholdskrav for dagpenge

Det er et sundt princip, at man har bidraget til det danske samfund, før man kan få danske dagpenge. Det handler om retfærdighed. Og det handler om at passe på vores velfærdssamfund.

Derfor stod Venstre i spidsen for at indføre et opholdskrav for ret til dagpenge, da Venstre sidst havde regeringsansvaret, så man som udlænding ikke kunne komme til Danmark og hæve dagpenge uden at have bidraget til det danske samfund først.

Det opholdskrav har den socialdemokratiske regering desværre valgt at afskaffe.

Venstre vil genindføre opholdskravet for dagpenge, så man skal have en fast tilknytning til det danske samfund, og så man skal have bidraget, før man kan få dagpenge.

Deltagerbetaling for danskuddannelse skal genindføres

Venstre ønsker at genindføre deltagerbetalingen for udenlandske arbejdstagere og studerende mv., der kommer til Danmark og ønsker at lære dansk.

Det giver alt andet lige et større incitament til at deltage i undervisningen, hvis deltageren selv har betalt en del af uddannelsen.

Venstre mener, at alle udlændinge, der bor og lever i Danmark, skal tage det danske sprog til sig. Sproget er vigtigt for at kunne begå sig på arbejdspladsen, på studiet og i et helt almindeligt hverdagsliv i Danmark.

Men vi mener samtidig, at når der er tale om netop udenlandske arbejdstagere og studerende mv., så er det helt rimeligt at forlange, at de også selv gør en indsats og bidrager til, at deres ophold i Danmark bliver vellykket.

Danskerne skal have en politigaranti

Der er brug for, at politiet kommer tættere på danskerne. Og ikke mindst, at politiet kommer, når der er brug for det.

Derfor er Venstre gået til forhandlingerne om en ny flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi med et krav om en politigaranti. Så man som borger i Danmark har en garanti for, at politiet rent faktisk kommer, når der er brug for det. Det indebærer, at politiet skal tilføres væsentligt flere betjente i de kommende år.

Men vi skal mere end bare styrke det borgernære politiarbejde. For kriminalitetsbilledet ændrer og udvikler sig hele tiden, og vi oplever, at de kriminelle bliver mere kreative og kriminalitetsbilledet mere komplekst. Det gælder særligt området for økonomisk kriminalitet. Derfor er der brug for at styrke SØIK – også kendt som bagmandspolitiet.

Herudover ønsker Venstre et opholdsforbud, så eksempelvis grupper af unge, utilpassede indvandrere kan få et forbud mod at opholde sig i et bestemt område, hvis de har chikaneret beboerne der eller udvist truende adfærd. Endelig er der brug for, at vi i højere grad bruger teknologiske løsninger til dels at skabe mere tryghed, dels give politiet bedre muligheder for at efterforske forbrydelser. Derfor skal flerårsaftalen også sikre, at teknologien prioriteres.

Begrænse SU-udgifter til udenlandske studerende

Danmark har måske verdens mest generøse uddannelsesstøtte til studerende. For Venstre er det vigtigt, at vi støtter vores studerende. Det er også en gevinst for både det faglige niveau og erhvervslivet, at vi har udenlandske studerende. Men Danmark kan ikke påtage sig uddannelsesforpligtigelsen for hele Europa, og Folketinget har derfor sat et loft for udgifterne til udenlandske studerende.

Vi har oplevet en markant stigning i antallet af studerende, og det betyder, at vi nu er langt over den grænse, vi har sat.

Venstre har tidligere igangsat en række initiativer, der skal sikre, at vi både begrænser antallet af udenlandske studerende og samtidig sikrer, at vi tiltrækker de studerende, der bidrager til de faglige miljøer og ønsker at arbejde i Danmark efter endt uddannelse. Til næste år forventer regeringen at bruge 580 mio. kr. på SU til udenlandske studerende, stigende til 650 mio. kr. i 2023.

Venstre vil overholde det aftalte loft på udgifter til udenlandske SU-modtagere. Det medfører mindreudgifter på 130 mio. kr. i 2021.

Danmark skal ikke tage kvoteflygtninge i 2021

Danmark har fortsat massive udfordringer med integrationen. For mange med ikke-vestlig baggrund står uden for arbejdsmarkedet, og for mange udlændinge begår kriminalitet. Derfor er tiden ikke til, at Danmark skal tage kvoteflygtninge.

I Venstre bakker vi op om kvotesystemet. Men det forudsætter, at der både er styr på tilstrømningen og styr på integrationen.

Og så længe der ikke er styr på det sidste, er Venstre imod, at Danmark skal bruge skattekroner på kvoteflygtninge. Vi vil hellere bruge dem på velfærd og grøn omstilling.