Pas på Danmark - Stem ja 1. juni

Pas på Danmark
Stem ja 1. juni

Afskaf forsvarsforbeholdet

Vi kan ikke længere tage friheden for givet. Det blev tydeligt, da Rusland invaderede Ukraine, og der igen var krig i Europa. En tid, vi ellers havde håbet at lægge bag os. Europa er blevet et mindre trygt sted, og hvis vi skal passe bedre på Danmark, så skal vi afskaffe det danske forsvarsforbehold.

For Venstre er det et klart valg: Vi ønsker, at Danmark skal tage ansvar og deltage i det europæiske forsvarssamarbejde. Vi skal ikke være et land, der sætter sig selv uden for indflydelse.

EU’s missioner bidrager til sikkerhed og stabilitet i Europa og dermed også i Danmark. Det skal vi være med til at udvikle, så EU kan understøtte og supplere et stærkt NATO.

Afskaffes forsvarsforbeholdet, deltager vi kun i internationale missioner, hvis et flertal i Folketinget bakker op om det. Præcis som det også er i dag, når vi bidrager til NATO- og FN-missioner.

Vi står i en ny og mere usikker verden. Det har vi ikke selv valgt. Til gengæld kan vi vælge at stå tættere sammen med vores europæiske allierede. Sådan passer vi på Danmark. Sådan tager vi større ansvar for Danmarks sikkerhed.

Stem ja den 1. juni.

Jakob Ellemann og Søren Gade: Afskaf forsvarsforbeholdet
Forsvarsforbeholdet

Vi skal tage ansvar for Danmarks sikkerhed

Kronik af Jakob Ellemann-Jensen og Søren Gade

Læs kronikken

Stem ja 1. juni, så vi kan tage ansvar for at sikre en fredelig og fri verden

Jakob Ellemann og Søren Gade: Afskaf forsvarsforbeholdet
Forsvarsforbeholdet

VÆR MED TIL AT TAGE ANSVAR

Den 1. juni skal vi til afstemning om Danmarks forbehold over for EU’s forsvarssamarbejde.

Kronik af Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre

Læs kronikken
Jakob Ellemann og Søren Gade: Afskaf forsvarsforbeholdet
Forsvarsforbeholdet

DANSK JA VIL STYRKE NATO

Fællesskab: Vi mister intet, men får mere indflydelse. Sådan lyder det fra Anders Fogh Rasmussen, der mener, at afstemningen dybest set handler om solidaritet.

Af Anders Fogh Rasmussen,
tidl. statsminister (V) og fhv. NATO-generalsekretær 

Læs mere
Jakob Ellemann og Søren Gade: Afskaf forsvarsforbeholdet
Forsvarsforbeholdet

DANMARK SKAL IKKE FEDTSPILLE

Den lange rejse: Uffe Ellemann var i centrum af begivenhederne, da et nej til Maastricht-traktaten i 1992 førte til bl.a. forsvarsforbeholdet. I dag glæder det ham allermest, at gamle nej-partier er blevet klogere.

Af Charlotte Wognsen, redaktør

Læs mere
Jakob Ellemann og Søren Gade: Afskaf forsvarsforbeholdet
Forsvarsforbeholdet

ANSVAR, PLIGT OG
NYE MULIGHEDER

En ny situation: Hædret veteran og Venstre-mand anbefaler, at danskerne 1. juni afskaffer forsvarsforbeholdet.

Af Charlotte Wognsen, redaktør

Læs mere

Spørgsmål og svar om forsvarsforbeholdet

Hvad er forsvarsforbeholdet?
Danmarks forsvarsforbehold betyder, at Danmark ikke kan deltage i de dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, der handler om forsvar og militært samarbejde. Danmark kan for eksempel ikke være med i EU’s militære operationer, der bekæmper pirater ud for Afrikas kyst, eller som rydder miner og sikrer freden i det tidligere krigshærgede Bosnien-Hercegovina.

Forsvarsforbeholdet betyder også, at Danmark ikke har stemmeret i EU’s Ministerråd, når der skal behandles forsvarspolitiske spørgsmål. Hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, kan vi være med til at bestemme, hvor EU skal gennemføre missioner. Vi får også mulighed for at deltage i de missioner, der er i Danmarks interesse, hvis et flertal i Folketinget beslutter det.
Hvorfor skal vi stemme om forsvarsforbeholdet lige nu?
Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet. Da Venstre sammen med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Konservative i marts 2022 indgik et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik – på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine - blev vi enige om, at det danske forsvarsforbehold skulle til afstemning.

Venstre har længe ønsket at afskaffe forsvarsforbeholdet, og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, præsenterede sidste år ideen om at sende forbeholdet til en folkeafstemning – længe før krigen i Ukraine.

Ruslands umotiverede overfald på Ukraine i februar i år har ændret sikkerhedssituationen i Europa markant, og det fik endnu flere til at finde det relevant at kigge på det danske forsvarsforbehold. Der er krig på vores kontinent, og freden kan vi ikke længere tage for givet. Derfor er der i endnu højere grad brug for, at Danmark tager ansvar og hjælper til at skabe fred.

Krigen i Ukraine er ikke grunden til, at Venstre mener, at vi bør afskaffe forsvarsforbeholdet. Men krigen har tydeliggjort de sikkerhedspolitiske udfordringer, som vi står over for.

Vores allierede rykker tættere sammen, EU’s indsatser intensiveres på en række områder, og Danmark investerer – ligesom flere andre lande – i at styrke vores forsvar markant. Det nødvendige samarbejde skal Danmark være en del af, men på grund af vores forsvarsforbehold er vi på flere punkter forhindrede i dag.
Hvorfor mener Venstre, at vi skal stemme JA til at afskaffe forsvarsforbeholdet?
Danmark skal være et land, som tager ansvar. Vi skal i langt højere grad tage ansvar for vores sikkerhed i Europa. Danmark skal være klar til at kæmpe for frihed og tryghed sammen med vores allierede. Det handler grundlæggende om, hvilket land vi ønsker at være: Venstre ønsker, at vi skal være et land, som tager ansvar og deltager i fællesskabet i stedet for at svække vores muligheder for indflydelse. 
 
Verden er forandret. Europa er truet, og det kræver sammenhold. Invasionen i Ukraine vil for alvor sætte gang i udviklingen af EU’s forsvarssamarbejde. Danmark skal være med til at bestemme, hvilken retning EU’s forsvarssamarbejde skal gå. Vi skal kunne være med til at bekæmpe pirateri mod danske skibe, menneskesmuglere, og deltage i fredsbevarende missioner. Det skal Folketinget kunne bestemme fra gang til gang.

NATO ønsker et styrket europæisk forsvarssamarbejde. 
USA ønsker også et stærkt forsvarssamarbejde i EU, som understøtter NATO. Det har både USA’s præsident, Joe Biden, og NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagt. Et stærkere EU-forsvar skal bidrage til den transatlantiske sikkerhed og understøtte NATO. For de to ting går hånd i hånd.
Hvad koster det at afskaffe forsvarsforbeholdet?
Udenrigsministeriet har skønnet, at hvis Danmark ikke havde et forsvarsforbehold, skulle vi betale ca. 25 mio. kr. mere, end vi gør i dag. Udgifterne vil gå til EU’s satellitcenter, Det Europæiske Forsvarsagentur og Den Europæiske Fredsfacilitet. Forsvarsministeriets samlede bevillinger i 2022 udgør til sammenligning i alt mere end 27 mia. kr.

Derudover vil prisen ved at afskaffe forsvarsforbeholdet afhænge af, hvilke projekter og missioner, vi fra dansk side vælger at bidrage til. Vælger vi at sende en fregat til EU’s anti-pirateri-mission ud for Somalia, så vil vi selv skulle afholde udgifterne hertil. Præcis som når vi deltager i f.eks. NATO-missioner.

Venstre har sammen med et flertal i Folketinget indgået et nationalt kompromis om dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Her besluttede vi, at Danmark skal leve op til Danmarks NATO-forpligtelse om at bruge 2 procent af BNP på Forsvaret. Derfor er der allerede afsat midler til de eventuelle ekstra udgifter, som et ”ja” d. 1. juni ville kunne betyde.
 
Findes der en EU-hær?
Nej. EU har ikke sin egen hær og råder ikke over sit eget militære personel. I stedet er det EU-medlemsstaterne, der frivilligt stiller bidrag fra deres egen nationale hær til rådighed for EU-missioner. Det sker på samme måde, som når Danmark stiller bidrag til rådighed for NATO eller FN, der er organisationer, der heller ikke har deres eget militære personel.

EU kan slet ikke oprette sin egen hær. Det ville også være i strid med grundloven, hvor der står, at det kun er Folketinget, der kan bestemme, om danske soldater skal udsendes.
 Det ændrer sig ikke, selvom vi afskaffer forsvarsforbeholdet. 
Kan EU sende danske soldater i krig, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet?
Nej. EU kommer ikke til at kunne sende danske soldater i krig. Det står i grundloven, at danske soldater kun kan udsendes, hvis et flertal i Folketinget stemmer for det. Sådan vil det blive ved med at være, selvom vi afskaffer forsvarsforbeholdet.

EU’s forsvarssamarbejde er nemlig et frivilligt, såkaldt mellemstatsligt samarbejde, mellem medlemslandene, der bygger på landenes frivillige deltagelse i og deres bidrag til fælles missioner. Folketinget vil selv bestemme fra gang til gang, om Danmark skal deltage i en bestemt mission, eller om vi skal lade være. Ingen EU-lande er tvunget til at deltage i eller finansiere EU-missioner, hvis de ikke ønsker det.
Jakob Ellemann og Søren Gade: Afskaf forsvarsforbeholdet
Forsvarsforbeholdet

KAMPEN MOD MYTER OG MISINFORMATION

Skræmmekampagne: Debatten kører lige nu på fuldt tryk forud for folkeafstemningen 1. juni. Desværre er den fyldt med forudsigelige og falske udsagn fra nej-siden. Vil du hjælpe os med at formidle fakta?

Af Kim Valentin, EU-ordfører for Venstre, og Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet

Læs mere
Jakob Ellemann og Søren Gade: Afskaf forsvarsforbeholdet
Forsvarsforbeholdet

VI ANBEFALER ET JA 

Stephanie Lose, næstformand for Venstre:

Det europæiske samarbejde har sine rødder i et Europa ødelagt af krig. Det var – og er – et fredens projekt. Nu er der igen krig i Europa. Det kræver sammenhold. Ikke forbehold. Al fornuft tilsiger, at Danmark skal tage ansvar og søge indflydelse på det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhedspolitik.
For mig handler det også om følelser. Om, hvor vi hører til, og hvilket land vi er. At vi helhjertet skal være del af det europæiske samarbejde. Derfor skal vi afskaffe forsvarsforbeholdet.

Læs mere

Vil du være klogere på EU?

Vi har samlet en lang række fakta og informationer om EU på vores særlige EU-hjemmeside venstre.eu hvor du kan blive klogere på EU.

NYHEDSBREV FRA VENSTRE

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Næste