Arbejdspligt for flygtninge og indvandrere

I dag modtager man som flygtning en social ydelse fra dag ét, når man har fået opholdstilladelse i Danmark. Det skaber et forkert indtryk af, hvad der skal til for at klare sig i Danmark.

Det gør de nytilkomne afhængige af statskassen og fratager dem det personlige ansvar. Det er både dyrt for samfundet og skadeligt for integrationen.

Og det har bidraget til, at tusindvis af mennesker med ikke-vestlig baggrund i dag er på passiv forsørgelse, selv om de har været i Danmark i mange år.

Der er over 30.000 ikke-vestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet, og næsten 3.000 med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i mere end ti år.

Mange i denne målgruppe hverken forstår, taler eller læser dansk på et operationelt niveau. Det kan vi ikke acceptere. Også den gruppe skal ind i det arbejdende fællesskab og bidrage til samfundet.

For Danmark skal ikke være et socialkontor for resten af verden. Det kan vores fællesskab ikke holde til.

Derfor foreslår Venstre at afskaffe muligheden for at komme til Danmark og kvit og frit modtage sociale ydelser. Vi vil i stedet indføre en arbejdspligt for flygtninge og indvandrere. Vi ændrer dermed udgangspunktet til, at man skal yde, før man kan nyde.

Men det er ikke nok kun at målrette tiltaget mod de nytilkomne. Principperne skal også gælde for dem, der opholder sig i Danmark, hvor der er et integrationspotentiale. Uanset om de har været i Danmark i tre måneder eller mange år, vil også deres mulighed for at modtage arbejdsfri passiv forsørgelse blive afskaffet.

Indvandrere med et integrationspotentiale skal mødes af en forventning om at arbejde

Udgangspunktet for det ydelsessystem, Venstre foreslår, er, at flygtninge og indvandrere i kontanthjælpssystemet ikke skal modtage en offentlig ydelse.

Kommer man til Danmark, skal man mødes med et klart krav om, at man enten finder sig et ordinært arbejde eller påbegynder en uddannelse. Vi foreslår en arbejdspligt.

Lykkes det ikke at finde et job eller en uddannelse, skal kommunen forpligtes til at stille et nyttejob til rådighed for de nytilkomne flygtninge.

Nyttejobbet skal være inden for de samme lovgivningsmæssige rammer som den nytteindsats, der anvendes i beskæftigelsessystemet. Nyttejobbet skal derfor bestå af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Indholdet af opgaverne skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere.

Det er kommunerne, der skal fastlægge de konkrete opgaver. Eksempler på opgaver kunne være: Opsamling af affald, arkivering og scanning af dokumenter eller ekstra vedligehold af udendørsarealer. Derudover skal det være muligt for kommunen at kombinere nyttejobbet med danskundervisning, hvis dette skønnes at have en positiv effekt ift. at opnå arbejdsmarkedstilknytning.

Samme krav vil vi stille til de indvandrere, som har været mange år i Danmark uden at tage det danske samfund til sig. Er der et objektivt integrationspotentiale – fx fordi man ikke taler et operationelt dansk – og er man på en offentlig ydelse, stiller vi samme krav om at bidrage.

Vælger den enkelte at tage imod dette nyttejob, vil vedkommende kvalificere sig til at modtage en ydelse.

Ingen ydelse, hvis ikke man bidrager

Udbetalingen af ydelsen skal være bundet op på den enkeltes engagement i nyttejob, virksomhedspraktik eller uddannelse. 
Deltager den enkelte kun i nyttejob 50 pct. af tiden, modtager vedkommende kun halvdelen af ydelsen. Og vælger den enkelte slet ikke at deltage i nyttejob, får vedkommende ingen 
ydelse.

Det er derfor op til den enkelte, hvor stor en andel af ydelsen han eller hun vil have udbetalt.

Greve-modellen virker 
Greve Kommune har haft stor succes med at få jobparate borgere på kontanthjælp med begrænsede danskkundskaber væk fra kontanthjælpssystemet gennem en målrettet indsats med sprogundervisning og en nytteindsats. Fra 2017 til 2019 faldt antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund fra 52 til 31 i Greve. Det svarer til et fald på 40,4 pct.

Vi skal hjælpe den enkelte bedst muligt i arbejde

Alle mennesker i målgruppen skal kunne tildeles en personlig jobformidler, der skal stå for at skabe kontakt mellem den enkelte og potentielle arbejdsgivere. Det vil give den maksimale mulighed for, at der kan indgås ordinære ansættelsesaftaler eller aftaler om virksomhedspraktik eller løntilskud.

Alle er som udgangspunkt jobparate

Venstre foreslår, at alle personer i målgruppen – inkl. de indvandrere med integrationspotentiale, som har befundet sig 
i Danmark i mange år – som udgangspunkt skal regnes som jobparate.

Kun i de tilfælde, hvor en person helt åbenlyst ikke er klar til en jobrettet indsats som følge af sociale eller helbredsmæssige problemer, kan de visiteres som værende ikke-jobparate.

Venstre foreslår, at Beskæftigelsesrådet (BER) og de otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) tildeles en aktiv rolle i at sikre, at kommunerne lever op til den påkrævede aktivering og dermed hjælper flygtninge og indvandrere i arbejde.