Udfordring 6: Skepsis og mangel på legitimitet

Det danske medlemskab af EU giver velstand, vækst og udviklingsmuligheder, som kommer både borgere og erhvervsliv til gavn. Tilslutningen til medlemskabet har altid været høj. I dag støttes det af næsten otte ud af ti danskere. Trods de imponerende tal, er der i befolkningerne alligevel ofte en paradoksal skepsis over for EU og den måde, EU-samarbejdet foregår på.

Den skepsis kommer særligt til udtryk, når EU i perioder ikke leverer løsninger på tidens store, grænseoverskridende problemer. Dette har været aktuelt flere gange i det seneste årti - først under finanskrisen, siden under flygtninge- og migrantkrisen.

Skepsis opstår også, når europæisk politik opleves som urimelig: Når kriminelle EU-borgere kan komme til Danmark under dække af EU-reglerne når vi ikke kan sende kriminelle EU-borgere til afsoning i eget land, når nogle danskere føler sig truet på jobbet, fordi arbejdskraftens fri bevægelighed i visse tilfælde betyder lavere lønninger til østeuropæisk arbejdskraft, når EU-regler skaber ikke tiltænkte træk på danske velfærdsydelser, eller når store multinationale virksomheder unddrager sig skattebetaling ved at skatteshoppe i EU, og når danske husdyrholdere og borgere oplever, at deres bekymringer for eksempelvis rovdyr og svinepest kun bliver mødt med et EU-krav om tilpasning til grænseoverskridende, vilde dyr.

Endeligt kan EU-systemet synes uigennemsigtigt. Det giver nemt anledning til myter a la den krumme agurk eller det indbildte lakridspibeforbud. Og politiske kompromisser mellem medlemslandene - såsom placeringen af parlamentet i Strasbourg - bliver bebrejdet ”EU”.

Danskernes bekymringer skal tages alvorligt. Også mere alvorligt end hidtil. Ellers risikerer vi, at der rokkes ved borgernes tiltro til EU-samarbejdet.

Derfor er det en meget vigtig opgave at sikre, at danskerne opfatter EU-samarbejdet som rimeligt. Venstre vil derfor arbejde for et EU, der tager befolkningernes bekymringer alvorligt, og som kommer tættere på borgerne og leverer løsninger, der giver mening.

Venstres svar

Vi skal fremtidssikre den fri bevægelighed

Arbejdskraftens fri bevægelighed er en helt central del af EU’s indre marked. Den sikrer alle europæere en enestående personlig frihed til at rejse og prøve lykken - med studier eller arbejde - og at samle erfaringer fra udlandet og vende hjem med internationalt udsyn.

EU-borgere, der arbejder i Danmark, er en rigtig god forretning. Undersøgelser viser, at EU-borgere, der bosætter sig og arbejder i Danmark, er en stor gevinst for samfundet.

For at sikre en fortsat folkelig opbakning til arbejdskraftens frie bevægelighed, er det afgørende, at vi også løbende følger op med justeringer, der tager højde for, hvad der er ret og rimeligt. Den fri bevægelighed skal være bevægelse efter arbejde - ikke efter sociale ydelser.

Udgangspunktet er klart: Hvis danske virksomheder skal kunne klare sig i den globale konkurrence, kræver det muligheden for at kunne tiltrække arbejdskraft. Arbejdskraftens fri bevægelighed giver danske virksomheder lettere adgang til arbejdskraft fra hele EU. Til gengæld skal de arbejde under danske løn- og arbejdsvilkår.

Desuden skal det være muligt for de enkelte medlemslande at indrette deres velfærdssystemer, så velfærdsydelser gives ud fra rimelige hensyn og optjeningsprincipper, uden at det nærmest automatisk betyder en dom for diskrimination ved den europæiske domstol.

I Venstre ønsker vi, at Danmark er åbent for dem, der kan og vil arbejde og dermed bidrager til vores samfund. Det kræver en fri - og fair - bevægelighed.

  • På grund af uklarhed i EU-lovgivningen, har Europa-Domstolen med en række domme skabt meget vide rammer for, hvordan man definerer en arbejdstager. Venstre ønsker derfor et opgør med arbejdstagerbegrebet, så man er arbejdstager i et land, når beskæftigelse er den primære årsag til at opholde sig i landet.
  • Ligeledes skal EU’s opholdsdirektiv strammes op, så EU-borgere også ved kortere ophold i Danmark skal kunne dokumentere en indkvarteringsadresse.
  • EU-borgere, der arbejder i Danmark, skal arbejde under løn- og arbejdsvilkår, som svarer til danskernes.
  • Det skal sikres, at EU-bestræbelser på at ensarte regler på arbejdsmarkedet ikke er en trussel mod det fornuftige danske RUT-register, der sikrer mod snyd fra udenlandske selskaber i Danmark.
  • Bestræbelserne på at oprette en Social Union skal ikke støttes. I stedet skal man arbejde på at skabe synlighed om de bedste modeller og udveksle erfaringer - og involvere alle de (sociale) partnere, som i dag understøtter arbejdsmarkedet og velfærden i medlemslandene.

Træk på velfærdsydelser skal være rimelige

Den fri bevægelighed i EU er et fundamentalt gode. Derfor skal vi kæmpe for opbakning til denne ret. Det kræver et system, som er rimeligt og fleksibelt i forhold til de store nationale forskelle på velfærdsområdet.

Det danske velfærdssystem bygger på en samfundskontrakt mellem stat og borgere, og giver danske borgere lige og fri adgang til alt fra sundhedsydelser til uddannelse og tilskud i alle faser af tilværelsen. Til gengæld er skatten høj og betales gennem et langt arbejdsliv.

Andre EU-lande har andre modeller, og det må være op til den enkelte nationalstat at stå for administration og finansiering af sin egen model. I Venstre mener vi, at det er et legitimt politisk mål at få skabt et mere socialt retfærdigt Europa, men EU skal ikke være en social union. Vi tror på, at den enkelte medlemsstat bedst ved, hvordan samfundet skal indrettes. Beslutninger om borgernes sociale vilkår træffes bedst så tæt på borgerne som muligt.

I dag er EU-reglerne udformet sådan, at EU-borgere, som arbejder i Danmark, har ret til velfærdsydelser i nogenlunde samme omfang som danske borgere. Det har i en række tilfælde vist sig reelt at give urimelig forskelsbehandling af danskere, f.eks. på dagpengeområdet. Derfor vil Venstre arbejde for et fleksibelt og mere rimeligt system.

  • Venstre ønsker at indeksere velfærdsydelser, for eksempel børnechecken, til omkostningsniveauet i det land, hvor de udbetales til børnene. I Bulgarien svarer en dansk børnecheck til knapt en måneds gennemsnitsindtægt, og det er selvfølgelig urimeligt ikke at have muligheden for at behandle alle lige – f.eks. ved at indeksere ydelserne til lokal-økonomien.
  • EU-borgere har i dag adgang til det danske uddannelsessystem, og med 10-12 timers arbejde i Danmark ugentligt giver det adgang til dansk SU og lån. Omkostningerne til andre EU-borgeres SU og –lån er eksploderet de seneste år, og derfor vil Venstre arbejde for at sikre bedre redskaber til gældsinddrivelse på tværs af grænserne.
  • Venstre vil arbejde for at få etableret et nyt EU-redskab, som forpligter medlemsstaterne til at bistå hinanden administrativt med at inddrive studiegæld.

Stands skattespekulation

En forudsætning for at samfundet hænger sammen, er, at alle både borgere og virksomheder betaler deres rimelige andel af de samlede samfundsomkostninger. Derfor er det heller ikke rimeligt, når borgere og virksomheder snyder medlemslandenes statskasser og spekulerer i skatteunddragelse ved at flytte penge rundt mellem landene i EU for at undgå skattebetaling.

I Venstre mener vi, at skat som udgangspunkt er et nationalt anliggende. Til gengæld skal EU gå forrest i kampen mod organiset skattekriminalitet og skadelig skattespekulation. Borgerne skal opleve, at alle betaler deres rimelige bidrag til samfundet. Der er derfor brug for bedre redskaber, hvis vi skal sikre fair skattebetaling og dermed også fair konkurrence.

  • Venstre vil desuden arbejde for, at EU sikrer aftaler om oplysningspligt for skatterådgivere og om udveksling imellem medlemslandene af ejerskabsforhold.
  • Venstre støtter, at EU’s ”sorte liste” skal udvides til at omfatte EU-lande, og vi vil arbejde for, at det ikke er muligt at være skattely-land i EU.
  • Nationale skatteaftaler mellem EU-landene og internationale virksomheder skal offentliggøres.
  • Venstre ønsker, at store tech-giganter skal beskattes af deres indtjening i Europa. Venstre vil sikre beskatning via et nyt digitalt driftsstedsbegreb.
  • EU’s kontrol af skatteunddragelse skal styrkes, og konkurrencekommissærens kompetencer skal udvides med en skatte-taskforce.

Lad Danmark fylde mere i EU

I Venstre er svaret på den europæiske udfordring ikke mere centralisering. Tværtimod. Det liberale princip om decentralisering af ansvar og beslutninger er vejen frem.

Det handler om at fordele kompetencerne bedre mellem EU’s institutioner og nationalstater. Set fra et dansk perspektiv betyder det Mere Danmark i EU.

EU skal fokusere på de store fælles opgaver og mindre på alle de områder, hvor kommuner, regioner og stater kan gøre det bedre - og tættere på borgerne.

  • Venstre vil arbejde for, at Danmark forbliver en tæt integreret del af EU’s økonomiske og monetære samarbejde. Vi vil bl.a. foreslå, at der udarbejdes en politisk erklæring, hvor Eurozonens medlemmer forpligter sig til altid at orientere ikke-Euro medlemmer om beslutninger så tidligt, at disse ikke efterlades i “baghjul”.

En forudsætning for politisk indflydelse er som bekendt at være til stede. Danmark ventes inden for en kort årrække at blive underrepræsenteret i forhold til antal ansatte i EU-institutionerne. Med færre danskere i EU svækkes mulighederne for at få indsigt og indflydelse. Det er derfor også vigtigt at have danske ansatte i EU-institutionerne, så danske synspunkter, holdninger og værdier er repræsenteret på alle niveauer, også i det daglige arbejde.

  • I tillæg til regeringens ’Handlingsplan for fremme af danskere i EU’ vil Venstre arbejde for, at EU’s rekrutteringskontor, EPSO, gennemfører en række ekstraordinære rekrutteringsrunder, der skal sikre dansk repræsentation på alle niveauer i de europæiske institutioner.
  • Samtidig skal Kommissionens administration moderniseres via en gennemgribende personalereform. Dette skal bl.a. andet ske ved at udfase det gammeldags funktionærsystem.

Tilpas EU's budget og finanser

EU’s budget udgør i dag én procent af EU-landenes bruttonationalprodukt (BNP). Det er ikke et stort budget, hverken i forhold til nationale budgetter eller i forhold til de mange opgaver og kompetencer, som EU pålægges af medlemsstaterne. Ikke desto mindre skal EU dog prioritere opgaverne og sørge for, at vi koncentrerer indsatsen om de kerneopgaver, som skaber klar merværdi for medlemslandene.

EU’s budgetter bør fremover fokusere på netop de EU-programmer, der har klar europæisk merværdi. Opgaver løst i fællesskab kan spares på de nationale budgetter. Men det giver ingen mening, at penge først sendes til Bruxelles for derefter at blive sendt retur til en medlemsstat, der lige så godt kunne have lavet og betalt programmet selv.

Denne udfordring bliver endnu større i årene fra 2020-27, hvor Storbritannien er trådt ud af EU og har efterladt et betragteligt hul i EU’s kasse. Det bliver derfor nødvendigt at gentænke EU’s budget på en lang række områder. Et større antal EU-programmer er lavet af specielle historiske grunde. Brexit er en god anledning til at tage et kritisk gennemsyn af program- merne for at se, om de stadig har merværdi for borgerne i deres nuværende form.

Samtidig skal budgettet afspejle, at EU står over for en række store investeringer i fælles opgaver som cyber-sikkerhed, sikring af de ydre grænser, forskning, mm.

  • EU’s budgetramme (på syv år) bør følge de politiske mandater og ændres til en femårig ramme, der starter året efter valg til EP. 
  • Som del af de nødvendige besparelser ønsker Venstre, at Kommissionen også forbereder og gennemfører en gennemgribende revision af EU-institutionerne. Bl.a. ønsker Venstre et kritisk eftersyn af Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
  • Efter Brexit bør der også spares på de administrative udgifter i EU. Venstre ønsker fem procent færre ansatte i flertallet af EU’s institutioner, svarende til flere end 2.500 stillinger.
  • Venstre ønsker, at EU også fremover primært finansieres ved bidrag fra de enkelte medlemsstater. På den måde får Folketinget og de øvrige nationale parlamenter fortsat kontrol over - og et direkte medansvar for - EU’s flerårige budgetter både på udgifts- og indtægtssiden.
  • EU skal ikke have kompetence til at opkræve skatter, men kan kræve penge fra administrative foranstaltninger, som EU foretager på medlemsstaternes vegne. Det kan f.eks. dreje sig om gebyrer fra registrering af besøgende til EU samt handel med C02-kvoter.
  • Flyttecirkusset mellem Strasbourg og Bruxelles koster årligt 850 millioner kroner. Strasbourg-ordningen er skrevet ind i EU-traktaten, og det vil kræve en traktatændring at ændre beslutningen. Når traktaten skal genforhandles, vil det derfor være et af Venstres hovedkrav, at Europa-Parlamentet kun skal have ét sæde.