Udfordring 4: Økonomisk utryghed

Verden er på vej ud af et tiår med finansiel og økonomisk krise. Europa har som helhed klaret sig godt igennem de svære år. Men - der er stadig ca. 18 millioner arbejdsløse europæere, hvoraf næsten en tredjedel er unge. Og i andre dele af verden har væksten nu overhalet Europas. Derfor er det også i årene fremover en hovedudfordring at sikre vækst og beskæftigelse.

Storbritanniens farvel til EU udgør et særskilt problem. Brexit vil lægge en dæmper på den økonomiske udvikling, især hos briterne selv, men også hos de øvrige EU-lande, inklusiv Danmark. De 27 EU-medlemmers evne til at holde sammen - og styrke frihandel og det fælles indre marked - vil derfor være helt afgørende for EU’s fremtid.

Hjørnestenen i Venstres europapolitik er af samme grund en massiv satsning på frihandel og vækst gennem et veludbygget indre marked. Selv om de fleste regeringer i EU officielt bekender sig til frihandel, viser praksis, at mange har travlt med at beskytte egne virksomheder og hjemmemarkedet og skærme af for omverdenen. Protektionisme er igen populært, både i og uden for Europa.

Ambitiøs frihandel er at sikre så mange aftaler som overhovedet muligt. Det er her, EU nu skal træde i karakter og overtage rollen fra USA som den mest attraktive handelspartner. Ambitiøs politik for det indre marked er at gå forrest for at få fjernet de sidste barrierer. Det gælder ikke blot for produkter og tjenesteydelser, men også i den digitale verden og i energi, transport og landbrug. Jo færre barrierer for det indre marked, desto flere muligheder for forbrugere og virksomheder.

Venstres svar

Styrk rollen som global frihandelsleder

Europas indre marked - med en halv milliard forbrugere - er blandt verdens mest attraktive. Det bør selvfølgelig udnyttes til at skabe mere frihandel med resten af verden. Europa skal indtage en førerposition i en fortsat styrkelse af det internationale, regelbaserede markedssystem, bl.a. via Verdenshandelsorganisationen.

Som en af Europas mest åbne økonomier er Danmark også en af de medlemsstater, der bedst kan udnytte de nye muligheder. Vores deltagelse i det indre marked giver os ganske enkelt en langt bedre position på verdensmarkederne, end vores størrelse ellers tilsiger.

Venstre vil arbejde for, at EU indgår nye frihandelsaftaler. Det skal handle om at nedbryde handelsmure og samtidig tage hensyn til forbrugerrettigheder, miljø-, klima- og arbejdstagerforhold.

  • Venstre ønsker, at der sættes fart på de eksisterende forhandlinger om frihandelsaftaler med lande som Mexico, Indien, Australien, New Zealand og Indonesien samt med den sydamerikanske frihandels- blok Mercosur (Argentina, Brasilien, Para- guay and Uruguay).
  • Venstre vil arbejde for, at EU’s økonomiske diplomati styrkes til gavn for det europæiske erhvervsliv, som derved bliver en topprioritet for den fælles udenrigstjeneste.
  • Venstre vil arbejde for udviklingen af en ny grundmodel for frihandel, som skal gøre det nemmere og hurtigere at indgå frihandelsaftaler. EU skal sikre nye standarder, gennemsigtighed og legitimitet.
  • Frihandelsaftaler skal også omhandle det digitale område og indeholde kapitler, hvor man sikrer beskyttelse af persondata. Ligeledes vil Venstre arbejde for, at frihandelsaftaler også omhandler investeringer, tjenesteydelser og offentlige udbud.
  • Venstre ønsker en fornuftig og gensidigt berigende aftale med Storbritannien efter Brexit. UK skal være så tæt på det indre marked som mulig for at undgå væksttab, også for Danmark - og især i sektorerne landbrug, fødevarer og fiskeri.

Rul det indre marked helt ud

EU’s indre marked er hjørnestenen i det europæiske samarbejde. Det har skabt millioner af arbejdspladser og sikret økonomisk vækst. For Danmark er det fundamentalt fortsat at være sikret adgang til dette marked.

Det indre marked kan stadig forbedres. 25 år efter oprettelsen møder danske virksomheder stadig mange tekniske hindringer for salg til andre EU-lande.

Det digitale indre marked handler om at høste frugterne af digitaliseringen. Gevinsten er enorm for dansk økonomi.

EU-samarbejdet har sikret bl.a. fri data-roaming til stor gavn for borgere og virksomheder, men der er stadig mange barrierer, der skal fjernes, for at nethandlen for alvor kan blomstre. Europæerne skal have tillid til at handle på nettet over grænserne. Det kræver bedre balance imellem regler for databeskyttelse, cyber-sikkerhed og fælles forbrugerbeskyttel- se, og hensynet til de digitale virksomheder og deres mulighed for at levere digital service.

Et velfungerende digitalt indre marked forudsætter, at EU’s borgere får langt flere digitale kundskaber. Danmark er godt med, men det samme er ikke tilfældet i mange andre EU-lan- de. 44 procent af EU’s befolkning har ifølge EU-Kommissionen ingen basale digitale færdigheder.

Der er gjort fremskridt, men vi er slet ikke i mål endnu.

  • Venstre vil sikre langt bedre udvikling af det digitale indre marked. Vi skal have sikret os, at det omfattende lovprogram, som er fremlagt af Juncker-kommissionen (bl.a bedre bredbånd, nye copyright-regler, stop for geo-blocking, ret til at se film på computer i udlandet osv.) rent faktisk gennemføres i medlemsstaterne.
  • Venstre vil støtte alle tiltag, der sikrer bedre internetforbindelser, specielt i yderområder. Vi ønsker, at EU skal være først i udviklingen af 5G-netværk og sørge for, at alle europæere får gavn af hurtigt internet.
  • Vore personoplysninger skal beskyttes og behandles korrekt. Samtidig skal vi sikre, at myndigheder og virksomheder kan arbejde effektivt. Med persondataforordningen (GDPR), som trådte i kraft i maj 2018, har EU styrket databeskyttelsen i hele Europa. Venstre vil løbende følge, om persondataforordningen balancerer de to centrale hensyn, eller om der er brug for yderligere initiativer.

EU’s direktiv for tjenesteydelser runder snart sit første årti uden at have leveret et ordentligt, velfungerende marked. Med en servicesektor, der fylder to tredjedele af Europas økonomi, er potentialet enormt. Men - mange medlemslande beskytter stadig deres egne servicesektorer, og alt for få handler over grænserne.

  • Servicevirksomheder skal have en reel chance for at få adgang til andre EU-landes servicemarkeder uden at fare vild i en jungle af nationale særregler. Det indebærer en grundlæggende revision af Service-direktivet – og et langt højere ambitionsniveau. Flere brancher bør være omfattet af direktivet, og det skal fremgå direkte af reglerne, at virksomheder skal have information om krav og procedurer i de lande, som bevidst sætter bureaukratiske barrierer op.
  • Venstre vil fortsat arbejde for et elektronisk servicekort, der vil gøre tilværelsen enklere og hjælpe især mindre servicevirksomheder med administrativt bøvl.

Danmark har haft tendens til at være overambitiøs med at gennemføre EU’s lovgivning. Det har ført til overimplementering af EU-regler i dansk lovgivning. En række andre EU-lande har det modsatte problem; nemlig at reglerne ikke bliver implementeret fuldt ud - også kaldet underimplementering. Venstre ønsker et opgør med denne åbenlyst urimelige praksis.

  • Venstre foreslår, at der nedsættes et europæisk implementeringsråd (efter dansk forbillede), der løbende skal overvåge implementering af fælles regler, sikre bedre lovkvalitet og en ensartet håndhævelse af fælles regler. Rådet skal se på tidlig interessevaretagelse, sikre planer for implementering og større gennemsigtighed mellem EU-landene samt foretage regelmæssige nabotjek.
  • Der skal desuden nedsættes implementerings- og håndhævelsesgrupper til gennemførelse af konkret lovgivning, så samarbejdet mellem landene ikke stopper, så snart lovgivningen er vedtaget. EU-kom- missionen skal have beføjelser til kontrol med, at lovgivning bliver ført ud i medlemslandene.
  • Venstre ønsker skrappere sanktioner over for de lande, som sløser med implementering eller ikke overholder de fælles regler.

EU skal se kritisk på al eksisterende indre marked-lovgivning. Formålet skal fortsat være at slippe af med bureaukrati og tekniske hindringer, så vilkårene forbedres for især de tusindvis af små og mindre virksomheder, der udgør rygmarven i europæisk økonomi.

  • Venstre foreslår, at den nye EU-Kommission i 2019 straks laver en hvidbog for det indre marked, der skal gøre status, pege på mangler og foreslå initiativer til hurtigt at sikre et marked i fuld funktion.
  • Der et fortsat behov for, at virksomheder kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Venstre vil derfor arbejde for at gøre det nemmere at rejse efter arbejde i Europa. Professioner skal nemmere kunne anerkendes på tværs af EU’s indre grænser.

Lad europæisk forskning & innovation drive væksten

EU-samarbejdet er allerede nu meget ambitiøst, når det gælder forskning, og forsknings- og innovationsprogrammet Horizon 2020 har været en stor succes. Forskningsmidlerne øger innovationen, og det har stor betydning for Danmarks og Europas konkurrencekraft.

Der bør satses kraftigt på det nye forsknings- program Horizon Europe. Formålet med programmet skal være at sikre flere nye opfindelser og mere innovation samt generelt lette vejen fra laboratorium til marked.

  • Venstre vil accelerere den teknologiske udvikling og kommercialisering af innovative produkter gennem ambitiøse og effektive forskningssamarbejder på tværs af landegrænser. Dette kan blandt andet ske gennem et markant budgetløft til Horizon-programmet. Hvis programmet skal ruste Europa til de kommende årtiers globale konkurrence, skal det nye budget realistisk set være 75-80 procent større end de nuværende 80 milliarder euro over syv år - det vil sige 105-140 milliarder euro. Pengene skal skaffes ved en reform af EU’s regionalfonde.
  • Venstre vil arbejde for at løsningen af store samfundsmæssige udfordringer, som eksempelvis sikkerhed, klima og miljø samt bekæmpelsen af sygdomme, prioriteres i fordelingen af de europæiske forsknings- og innovationsmidler.
  • Venstre ønsker, at danske virksomheder bliver bedre til at udnytte forskningsmidlerne. Dette skal ske ved at forbedre kommunikationen til virksomhederne, ved at gøre de danske myndigheder (eksempelvis uddannelses- og forskningsministeriet) bedre til at rådgive virksomhederne og ved at strømline procedurerne.
  • Venstre vil arbejde for, at Danmark sikres plads i administrationen af det europæiske forsvarsforskningsprogram, så danske institutioner og virksomheder får adgang til samarbejde med de største sikkerheds- og forsvarsleverandører i Europa.

Mindre bureaukrati og færre byrder

Det europæiske samarbejde skal være i øjenhøjde med borgerne. Den lovgivning, vi er fælles om, skal være forståelig og adressere de udfordringer, borgere oplever i deres hverdag. Det er store dele af den allerede, men i en verden under hastig forandring er der behov for, at vi løbende revurderer vores fælles spilleregler, så loven følger med tiden, og EU derved beholder sin folkelige legitimitet.

Danske virksomheder bruger hvert år alt for megen tid og for mange penge og kræfter på at efterleve administrative krav fra europæisk lovgivning. Unødigt bureaukrati var grunden til, at Kommissionen i 2007 skabte REFIT-programmet for at sikre bedre regulering i EU. Venstre ønsker at gøre det endnu bedre.

  • I den kommende periode skal unødvendige regler og administrative byrder reduceres yderligere. Målet er desuden 20 procent færre nye regler og administrative byrder i den næste periode.
  • Venstre vil etablere en effektiv klagemyndighed, som hurtigt træder til, hvis virksomheder møder obstruktion og bevidst trækken-i-langdrag.
  • Venstre vil fortsat arbejde med at udvikle de såkaldte SOLVIT-centre, som nationalt hjælper borgere og virksomheder, der møder urimelige regler eller afgørelser. SOLVIT-centrene skal – efter dansk model – have større politisk fokus og løbende opdateres, så de matcher tidens udfordringer.

Slip Europas unge løs

Det indre marked fungerer bedre, hvis stadigt flere europæere har interesse for og kendskab til hinanden. I den forbindelse har EU’s program for uddannelse, træning, ungdom og sport, Erasmus+, nu i 30 år været en enestående succes. Erasmus+ har skabt generationer af unge, som er i høj kurs hos virksomhederne. Det hele handler om mobilitet og dets positive effekt: større viden, engagement og udsyn.

Siden det udvidede programs start i 2014, har flere end to millioner unge europæere haft gavn af programmet. Fem år efter, at de er blevet færdige med at læse, har tidligere Erasmus-studenter 23 procent højere beskæftigelsesgrad end andre unge på arbejdsmarkedet. Konklusionen er klar: Erasmus+ fremmer mobiliteten, og mobilitet fremmer beskæftigelsen.

  • Venstre ønsker derfor at fordoble budgetrammen for Erasmus+, så langt flere - også danske - unge kan få gavn af programmet.
  • Udvekslingsdelen af Erasmus+ skal i højere grad tænkes sammen med EU’s forsknings- og innovationsprogram, så det gøres nemmere at skabe synergi imellem de to programmer for de højere læreanstalter, som deltager.
  • Erasmus-systemet bør også omfatte erhvervspraktikpladser, så unge i højere grad bliver sporet ind på erhvervslivet. Venstre foreslår, at det finansieres via midler fra den Europæiske Socialfond.
  • Venstre ønsker, at Erasmus+ programmet bruges til at fremme mobiliteten, også for andre grupper af potentielt rejsende overgrænserne. Det kunne være fag som f.eks. sygeplejersker, politifolk, håndværksfag og andre. Ligeledes skal ungeprogrammerne under Erasmus+ styrkes. Disse ungeprogrammer finansierer vigtige tiltag i civilsamfundet, der styrker den europæiske samhørighed, unges sprog- og ledelses- kompetencer og det europæiske demokrati.

En effektiv og bæredygtig landbrugs- og fiskeripolitik

Venstre mener, at EU’s landbrugspolitik skal understøtte en konkurrencedygtig og bæredygtig produktion af landbrugs- og fødevareprodukter. Der skal fortsat være fokus på markedsorientering, således at europæiske landbrugs- og fødevareprodukter lever op til det europæiske samfunds høje krav til bæredygtighed, kvalitet og sikkerhed og samtidig imødekommer efterspørgslen hos forbrugerne på såvel det europæiske som det globale marked.

Venstre mener, at EU’s nuværende landbrugsstøtteordninger skal afvikles over tid. Det langsigtede mål - som EU gradvist skal arbejde sig frem imod - er et støttefrit landbrug, der kan klare sig selv på markedsvilkår.

Virkeligheden er imidlertid også, at en række større EU-lande står meget fast på at bevare støtten, ligesom mange af konkurrenterne på verdensmarkedet også giver betydelig støtte til deres landbrug. Begge dele skal vi fortsat arbejde på at få reduceret. Men selv om landbrugsstøtten fylder stadigt mindre af det fælles budget - ja, så er vejen til et støttefrit EU-landbrug stadig lang.

Målet må derfor være, at EU’s fælles landbrugs- og fiskeripolitikker inden for de nærmeste år gradvist moderniseres med henblik på at sikre, at de understøtter en bæredygtig produktion af landbrugs- og fødevareprodukter. Det skal bl.a. sikres ved, at kriterierne for støtte knyttes tæt til teknologisk nyudvikling og en forbedret klima- og miljøindsats. Det skal så også sikres, at støtten ikke re-nationaliseres, men reelt udfases i hele EU.

  • Venstre ønsker en revision af de europæiske landbrugs- og fiskeripolitikker, så de i højere grad giver mulighed for at tilpasse produktionen til lokale forhold. Målet er en reel forenkling for både landmænd, fiskere, borgere og myndigheder.
  • Venstre vil sikre et mere moderne landbrug med mere bioøkonomi og cirkulær økonomi. F.eks. skal EU støtte landbrug, som skifter til moderne miljørigtig teknologi via f.eks. droner og GPS-baserede systemer.
  • I EU’s forhandlinger med Storbritannien efter Brexit er det for Venstre vigtigt, at dansk landbrug og fiskeri ikke alene kommer til at betale regningen for Brexit. Det gælder i forbindelse med både prioriteringer i EU’s landbrugsbudget, handelsaftale og en fiskeriaftale med Storbritannien. Danske fiskere skal sikres adgang til britisk farvand, før britiske fiskeprodukter får adgang til EU’s Indre Marked, og den historiske fordeling af fiskekvoterne skal bevares.
  • Den fælles fiskeripolitik skal sikre lige vilkår for erhvervsfiskeriet i hele EU – men den enkelte skal have bedre mulighed for at drive fiskeri med fartøjer og fangstmetoder, som passer til de enkelte farvande i EU.
  • Forenkling, mindre bureaukrati og regler, som kan efterleves og håndhæves, er også Venstres målsætninger for EU’s fremtidige landbrugs- og fiskeripolitikker. Venstre foreslår desuden en bagatelgrænse for den omfattende administration, der gør det nemmere for også små bedrifter at få gavn af støtten.
  • Venstre mener ligeledes, at dansk produktion af bioenergi skal være et helt centralt led i en bæredygtig landbrugspolitik. Gennem støtte til forskning, udvikling og demonstration skal der findes løsninger og teknologier, som både sænker drivhusgasudledningen i landbruget, løser miljøproblemer, bidrager til en cirkulær økonomi og kan danne grobund for eksport. Danmark har en styrkeposition inden for produktion af bioenergi.
  • Venstre vil støtte etablering af bioraffineringsanlæg, som kan udnytte det store uudnyttede potentiale i biomasse fra landbruget, herunder græs, halm og gylle til biogas, halm og energiafgrøder til kraftvarme og produktion af biobrændstoffer, samt nye produkter inden for bioplast, ingredienser til foder og fødevarer mv.
  • Venstre vil sikre, at støtten - indtil den endelige udfasning er sket - ydes på en måde, der giver garanti for lige konkurrencevilkår på tværs af EU’s medlemsstater og i forhold til tredjelande.

Bind Europa sammen med bedre transport

Lige siden etableringen af det indre marked, har det været et mål, at veje, broer, tunneler og jernbaner skulle binde Europa sammen og på den måde understøtte vækst. Men - der er stadig lang vej til en fælles transportpolitik og et fælles marked for transport.

Venstre ønsker at skabe ét fælles, frit jernbanemarked. Jernbanetrafikken er desværre fortsat gennemsyret af nationale monopoler, forskellige sporvidder, signalsystemer og strømforsyninger.

Venstre støtter Kommissionens målsætning om at modernisere europæisk transport.

  • Venstre vil arbejde for mere EU-støtte til danske infrastrukturprojekter, så vi kan binde Danmark bedre sammen med f.eks. Norge. Vi vil arbejde for at udvide hovedkorridoren, som løber fra Middelhavet til Skandinavien, med vej- og banestrækninger fra Fredericia til Hirtshals og Frederikshavn.
  • Venstre vil arbejde for et bedre samspil mellem transportformerne og gøre det mere attraktivt at benytte flere transportformer. Et styrket samspil mellem transportformerne på bane, vej og til søs har til formål at reducere de tekniske og økonomiske barrierer, der kan begrænse samspillet mellem transportformerne.
  • Venstre ønsker, at medlemslandene fremover forpligtes til at udbyde deres nationale jernbanedrift. Målet er, at Europas hovedstæder forbindes med højhastighedstog.
  • Venstre vil arbejde for, at der indføres klare definitioner og regler for transporterhvervet. Bl.a. skal eksportchauffører ikke omfattes af EU’s udstationeringsdirektiv, ligesom cabotagekørsel skal afgrænses i antallet af operationer og begrænses til en fastsat periode på nogle få dage.

Det europæiske banksamarbejde

Finansielle markeder i Europa bliver stadigt mere integrerede på tværs af landegrænser. Banker og kreditinstitutter arbejder internationalt og er i visse tilfælde meget store i forhold til de nationale økonomier.

På samme tid er finanstilsyn og mange finansielle regler nationale. Det holder ikke. Vi risikerer - igen - finanskriser og økonomiske sammenbrud, hvis internationale finanskriser opstår, eller hvis store nationale banker kommer i vanskeligheder.

  • Venstre ønsker, at Danmark deltager i bankunionen og kapitalmarkedsunionen under den forudsætning, at det danske realkreditsystem ikke forringes.
  • Venstre vil sikre, at EU arbejder for standardiserede og effektive europæiske regler for inddrivelse af gæld imellem medlemsstater, herunder også fra borgere.
  • Venstre vil arbejde for at stoppe hvidvaskning og skattesnyd ved at styrke den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) og skærpe lovgivningen på området.
  • Venstre ønsker på længere sigt at afskaffe den danske undtagelse for ØMU-samarbejdet (Euro-forbehold). Dette for at sikre nødvendig dansk indflydelse på europæisk økonomisk politik.