forord

Den særlige historie

Europa har en særlig historie en historie om frihed og fællesskab. Der er nok at være stolt af som europæer: To årtusinder med fjendskab, krige og blodsudgydelser er i dag - i det europæiske samarbejde - afløst af forhandlingsborde, samtaler og stræben efter tryghed. Kulturel mangfoldighed og skaberkraft er nu i 60 år blevet brugt konstruktivt og som ledetråd. Lande med diktatur, nød og elendighed er blevet til moderne demokratier, retsstater og velfærdssamfund. Selvtilstrækkelighed og protektionisme er afløst af fri bevægelighed og blomstrende samhandel med skabelsen af verdens største indre marked. Europa er blevet verdens førende aktør på global bistand, fred og stabilitet, funderet på et sæt af stærke, universelle rettigheder med mennesket i centrum. En unik historie, en sand liberal historie - og en ubestridelig succes. Men også et stort besvær - med konstante forhindringer og udfordringer.

En fortælling, som aldrig må tages for givet.

Europas udfordringer

  • Efterdønninger fra finanskrisen,
  • flygtningestrømme og folkevandring,
  • islamistisk terror,
  • et USA på vej væk fra forpligtende internationalt samarbejde,
  • interne uenigheder blandt medlemslandene og russisk aggression:

EU-samarbejdet - og Danmark - er udfordret af en stadigt mere omskiftelig og uforudsigelig omverden. Der er i den grad brug for at skabe tryghed.

Det knirker og knager mellem gamle venner: Briterne valgte udgangen og forrykkede hele EU’s interne balance. Brexit kræver et helt nyt forhold til én af Danmarks ældste og tættest allierede.

Samtidig er Ruslands stadigt mere aktive og truende udenrigspolitik og en ny kinesisk supermagt med ambitioner om global magt skaber nye grundvilkår for Europa.

Læg dertil et stadigt mere ustabilt Nordafrika og Mellemøsten og en massiv befolkningstilvækst i det sydlige Afrika, der presser migrant- og flygtningestrømme mod Europa. Kombineret med islamistisk terror og grænseoverskridende kriminalitet er det alt sammen problemer, som vi er nødt til at håndtere i fællesskab.

Udfordringerne er også interne, og blandt medlemsstaterne er der lande og regeringer, som med folkelig opbakning bevæger sig i mindre demokratisk retning. EU’s lederskab og institutioner skal blive langt bedre til at udbrede og forklare de fælles værdier for god regeringsførelse. EU-samarbejdet mangler redskaber til at håndtere dem, der bryder med fællesskabets værdisæt.

Samtidig er korruptionen udbredt i en håndfuld medlemsstater. Ikke blot undergraver det den fælles økonomi, men også den folkelige opbakning i medlemsstater uden korruption.

Samtidig er korruptionen udbredt i en håndfuld medlemsstater. Ikke blot undergraver det den fælles økonomi, men også den folkelige opbakning i medlemsstater uden korruption.

Ulighed truer også fællesskabet. Finanskrisen bremsede den økonomiske udligning mellem Europas rige og fattige regioner. Udligningen var forudsætningen for et bæredygtigt fællesmarked. Opbrems- ningen har derfor ført til et pres for at få Europa til at påtage sig et større ansvar for befolkningernes sociale ve og vel. Men skal EU være en social union? Nej! En ’social søjle’ i EU-samarbejdet risikerer at dele Europa mere, end den samler.

Selv om væksten er tilbage i det meste af Europa efter en række magre år, er mangel på vækst og beskæftigelse en fortsat udfordring - især i de lande, som ikke har fået reformeret deres økonomi i tide. Det giver et pres på fællesskabets økonomi og investeringer i fremtiden, bl.a. på digitalisering, energi, klima og den grønne omstilling.

Men - den måske vigtigste udfordring for Europa på længere sigt er demografien. I fremtiden vil der blive født stadigt færre europæere, og Europa vil derfor fylde stadigt mindre i verden.

Skal Europa - og Danmark - for alvor have indflydelse og danne modvægt til de nye globale magt- centre, så er det nødvendigt, at europæerne står sammen og får genskabt tilliden og trygheden for borgerne. Uanset om det gælder vores fælles sikkerhed og tryghed, forsvaret for menneskerettigheder, retsstatsprincippet og de demokratiske værdier eller udbredelsen af frihandel og bæredygtig udvikling, er det afgørende, at Europa taler med én fælles stemme. Fællesskabet er en afgørende forudsætning for, at Europa kan hævde sig over for resten af verden i det 21. århundrede.

Danmarks plads er i EU

Danskerne stemte i 1972 ”ja” til EF, og tilslutningen er – trods alle bump og kriser på vejen – ikke faldet. Tværtimod. Tre ud af fire danskere er stadig for dansk EU-medlemskab, og otte ud af ti mener, at deres stemme bliver hørt i samarbejdet. Som et lille land med en åben økonomi har vores plads i EU skabt et eksporteventyr for danske virksomheder og sikret vækst, beskæftigelse og fremgang i hele Danmark.

Danmark meldte sig oprindeligt ind i EF for at sikre danske virksomheders adgang til det fælles marked. Lige så afgørende, men knapt så specifikt formuleret, var ønsket om at sikre freden, velstanden og trygheden gennem den fælles samhandel. Siden har vores EU-medlemskab også sikret os global indflydelse som en del af et større fællesskab, der løser grænseoverskridende problemer sammen. Et fællesskab, som hævder europæisk suverænitet og værdier i en urolig og foranderlig verden, hvor værdierne er under pres.

Danmarks succes, velstand og tryghed afhænger helt og holdent af EU-medlemskabet, og vi kan og skal ikke stå alene i en stadigt mere globaliseret verden. Vores naturlige plads er i EU. Det er her danske interesser varetages bedst. Det er i dette skæbne-, værdi-, og tryghedsfællesskab, vi hører hjemme.

Venstres Europa-politik skal afspejle dette.

Venstres vision - et trygt Danmark i et stærkt Europa

Venstre ønsker et trygt Danmark i et stærkt Europa. Et demokratisk og økonomisk stabilt Europa, hvor Danmark er så tæt på kernen af samarbejdet som overhovedet muligt. Et Europa, der bliver styrket internt for at fylde sin plads i verden bedre ud. Det betyder i praksis, at Venstre vil arbejde for Mere 
Danmark i Europa - og mere Europa i verden.

Fremtidens EU er for Venstre fortsat et frivilligt forpligtende samarbejde, hvor frihed, fællesskab og folkelighed er nøgleordene:

  • Frihed, fordi den menneskelige stræben efter at realisere sig selv og skabe et virksomt og lykkeligt 
    liv samt et ordentligt samfund grundlæggende forudsætter personlig frihed.
  • Fællesskab, fordi intet land i Europa er stort nok til at klare problemerne alene.
  • Folkelighed, fordi EU’s fremtidige succes afhænger af folkelig opbakning.

Venstre vil arbejde for et EU, som giver medlemsstaterne fælles fremgang og er et fællesskab, der styrker os i den globale konkurrence. Samarbejdet skal skabe løsninger på de fælles og globale udfordringer.

I praksis betyder det et forstærket indre marked og mere frihandel. En styrkelse af forsvars-, sikkerheds-, udenrigs- og udviklingssamarbejdet, en grøn energipolitik, og en endnu tydeligere og mere ambitiøs klima- og miljøpolitik. Alt som forudsætning for en tryg, rig, bæredygtig europæisk – og dermed også dansk - fremtid.

Danmark har fortsat sine undtagelser, der blandt andet betyder, at vi ikke deltager fuldt ud i den økonomiske og monetære union samt i forsvars- og retssamarbejdet. Det bliver stadigt mere tydeligt, at forbeholdene er og bliver en hæmsko for danske sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser. Venstre ønsker derfor på sigt at afskaffe forbeholdene, men indtil da at arbejde for størst mulig samhørighed i alle aspekter af det europæiske samarbejde. Det sikrer danske interesser bedst.

EU’s vigtigste opgaver bliver fremover: At stå for stabilitet, sikkerhed og tryghed ved at sikre de ydre grænser og samtidig samarbejde om den interne sikkerhed i EU-landene. Fællesskabet er nødvendigt for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terror. Samtidig skal EU være bedre rustet til at afbøde fremtidige finanskriser. EU skal stå vagt om de fire friheder, sikre og udvikle det indre marked (også digitalt og for energi, service og transport), og samtidig sikre en løbende justering i forhold til frihedernes konsekvenser – socialt, og for arbejdsmarkedet.

EU - såvel medlemslandene som institutionerne - skal arbejde hen imod en større folkelig forankring og opbakning til fællesskabet. Det skal ske ved at sikre resultater og løsninger - samt rimelighed i samarbejdet.

På områder som arbejdsmarked, velfærd og skat skal befolkningens legitime bekymringer imødekommes ved at beslutninger som udgangspunkt træffes så tæt på borgerne som muligt. EU-beslutnings- processen skal være mere gennemsigtig og forståelig, og der skal være en klar ansvarsfordeling. Beslutningsprocessen skal respektere nærhedsprincippet og give plads til et øget regionalt samarbejde. Der skal være plads til forskellige kulturer og løsninger i de enkelte lande eller grupperinger af lande.

Den globale værdikamp er en realitet. Venstre vil - via et aktivt og tæt medlemskab - bruge Danmarks indflydelse i EU på at fortsætte indsatsen for at fremme liberale og demokratiske værdier i verden omkring os.

Vi skal kort sagt passe på Danmark. Sikre en tryg fremtid for vore efterkommere. Og EU-samarbejdet er og bliver vores bedste ramme at gøre det i.

Derfor skal vi også passe på EU. Vi skal kæmpe for at forblive i det frivilligt forpligtende, men også mere folkelige, fællesskab til gavn for alle parter, og på den måde sikre danske økonomiske, sikkerhedsmæssige og politiske interesser i en stadigt mere globaliseret verden.

Venstres europæiske engagement er forankret i den liberale bevægelse. Inden for denne ramme har Venstre taget initiativ til at danne et nyt “Nordeuropæisk Partnerskab”, der - ud over Venstre - tæller liberale partier i Sverige, Finland, Estland, Holland, Tyskland og Irland.

Dette regionale samarbejde skal udvides til reel koordination mellem ligesindede lande på en række fundamentale EU-spørgsmål, f.eks. graden af yderligere integration, centralisme over for decentralisme, økonomisk politik, budget, skatteudskrivning, sociale spørgsmål og velfærd.

Her er, hvad Venstre vil kæmpe for i EU-samarbejdet i den kommende valgperiode.

God læselyst!