Venstres velfærdsløfte

Venstre udsteder nu et Velfærdsløfte. Velfærdsløftet er Venstres klare løfte til danskerne om, at vi vil løfte velfærden, så den krone for krone følger med de stigende udgifter til bl.a. flere børn og flere ældre hvert år frem mod 2025. Med Velfærdsløftet vil Venstre samlet investere 69 mia. kr. i mere og bedre velfærd i perioden 2020-2025. 

VENSTRES VELFÆRDSLØFTE TIL DANSKERNE

Uanset hvem der sidder for bordenden i Danmark, er udfordringen den samme: Der kommer flere ældre og flere børn i Danmark i de kommende år. Og det stiller større krav til velfærden og økonomien.

Frem mod 2025 vil der være ca. 80.000 flere ældre borgere over 80 år og godt 50.000 flere små børn i alderen 0-5 år. Alle disse borgere skal naturligvis nyde godt af god velfærd som dagtilbud af høj kvalitet og en værdig og omsorgsfuld ældrepleje. Det kræver, at vi er villige til at investere i vores fællesskab.

Velfærdsløftet er Venstres klare løfte til danskerne om, at vi vil løfte velfærden, så den krone for krone kan følge med de stigende udgifter til bl.a. flere børn og flere ældre hvert år frem mod 2025.

Med Velfærdsløftet vil Venstre samlet investere 69 mia. kr. i mere og bedre velfærd i perioden 2020-2025, svarende til at vi vil lade det offentlige forbrug vokse med 0,65 pct. hvert år, så det følger det demografiske træk. Det kan vi gøre inden for de eksisterende økonomiske rammer uden at hæve skatten, fordi dansk økonomi er solid, og fordi vi pga. vores reformer og ansvarlige økonomiske politik kan se ind i en årrække med plus på den offentlige saldo. *

GOD VELFÆRD KRÆVER EN SOLID ØKONOMI

Da Venstre overtog ansvaret fra Socialdemokratiet i 2015, overtog vi et truende budgetunderskud på hele 50 mia. kr., eller hvad der svarer til omkring 20.000 kr. pr. husstand. Derfor sagde vi helt åbent, at vi blev nødt til at stramme den økonomiske politik op:

  • Vi ville ikke på forhånd love danskerne, at de offentlige udgifter bare kunne vokse og vokse. Vi opererede derfor med en afdæmpet udgiftsvækst i den offentlige sektor.
  • Vi udbredte det eksisterende omprioriteringsbidrag. Det gav rum i en ellers presset økonomi til at løfte kernevelfærden. Vi kunne derfor lave Kræftplan IV til samlet set 2,2 mia. kr. og afsætte en årlig milliard kroner til en mere værdig ældrepleje.
  • Vi nedjusterede Danmarks udviklingsbistand til 0,7 pct. af BNI, så der blev frigivet penge, mens vi som et af få lande i verden fortsat lever op til FN’s målsætning.
  • Endelig indførte vi en integrationsydelse, et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel, der reducerede en række sociale ydelser. Det gjorde vi dels for at gøre Danmark mindre attraktivt som asylland og dels for at få flere fra passiv forsørgelse ind i det arbejdende fællesskab. Det er lykkedes.

Nu er der ryddet op, og Danmark har balance i økonomien igen. Derfor kigger vi nu ind i lysere tider. Danmark har igen en sund økonomi, så vi kan bruge flere penge på velfærd. Og grundet den stærke økonomiske fremgang kan vi løfte velfærden mere – uden at den offentlige sektor af den grund kommer til at fylde relativt mere af samfundsøkonomien.

OMPRIORITERINGSBIDRAGET SLØJFES

Den gode økonomi og Venstres Velfærdsløfte betyder også, at vi sløjfer omprioriteringsbidraget på uddannelse, undervisning og kultur allerede fra næste år. Omprioriteringsbidraget var nødvendigt i 2015, da den tidligere socialdemokratiske regering havde presset dansk økonomi til det yderste. Men nu er økonomien bedre, og det giver os nye muligheder.

SAMME VELFÆRD SOM SOCIALDEMOKRATIET – BARE UDEN SKATTESTIGNINGER

Socialdemokratiet vil komme til at hæve de sociale ydelser til arbejdsløse indvandrere og flygtninge – og de vil finde pengene gennem højere skat for arbejdende danskere. Det betyder fx skat på mobiltelefoner og ekstra skat på iværksættere. Det er den forkerte vej for Danmark. Vi skal holde verdens næsthøjeste skat i ro, og vi skal bruge pengene på kernevelfærd – ikke på højere sociale ydelser til arbejdsløse indvandrere og flygtninge.

* Det seneste konvergensprogram fra 10. april 2019 viser et finanspolitisk råderum i året 2025 på 24,5 mia. kr. og en positiv strukturel saldo i perioden 2021-2024.