til dig der går i folkeskole

I løbet af det kommende år skal vi have folketingsvalg i Danmark. Det har vi mindst hvert fjerde år. Sidst var i juni 2015, så derfor skal det næste valg senest holdes i juni 2019.

Selv om du ikke er fyldt 18 år endnu, så er valget også vigtigt for dig. Det handler nemlig også om din dagligdag, og hvordan den skal se ud. Hvad må man? Hvad må man ikke? Og hvad har man ret til?

Når du går i skole, lærer du en masse om det danske demokrati, så du bliver klar til at tage aktivt del i de kommende valg. Jeg er sikker på, at du - måske uden at tænke over det - har været med i en del demokratiske beslutninger på skolen. Elevrådet eller festudvalget er to gode eksempler på demokrati på skoleniveau.

Elevrådet er f.eks. med til at bestemme, at der skal indkøbes nye ting til skolen, og festudvalget er med til at bestemme, hvornår der skal holdes fest på skolen, og hvad temaet skal være. Og de elever, som er med i elevråd og festudvalg, har du sikkert været med til at vælge.

Du kan selv blive aktiv

Du har sikkert hørt en masse om de politiske partier og lidt om de politiske ungdomsorganisationer som VU, DSU og DFU. Stort set alle danske partier har en ungdomsorganisation, som også kommer med forslag til, hvordan det danske samfund og din dagligdag bør se ud.

Du kan selv blive medlem af et ungdomsparti ved at kontakte dem på nettet. Så får du mulighed for at tage del i det danske demokrati på aktiv vis.

Du kan også kontakte et af de lokale folketingsmedlemmer, som har stor indsigt i dit lokalområde. Det kan være, du har en god idé, som folketingsmedlemmet bør tage op i Folketinget, eller noget, som efter din mening burde ændres.

Snart vil valgkampen være i gang, og jeg vil opfordre dig til at kigge med på tv, lytte med i radioen, læse avis og følge med på de sociale medier. Alle steder vil du kunne følge med i valgkampen og finde ud af, hvad de forskellige partier går ind for og mener på en lang række områder.

Ud fra det vil du kunne danne din egen politiske holdning. Det er nemlig ikke så vigtigt, hvilket parti man stemmer på. Det er langt vigtigere, at man har sat sig godt ind i tingene, så man kan finde sit eget ståsted og dermed sin egen politiske identitet.

Ud fra et sindrigt valgsystem sammensættes Folketinget af 175 medlemmer fra Danmark, to fra Færøerne og to fra Grønland, så der i alt er 179 medlemmer, der repræsenterer hele kongeriget ud fra de ønsker, befolkningen har haft.

Der vil f.eks. være mange, der har stemt på Socialdemokratiet, mange, der har stemt på Venstre, og mange, der har stemt på et af de andre opstillede partier. Alt efter hvor mange stemmer de enkelte partier har fået, bliver de tildelt et antal mandater (personer) i Folketinget, og de mandater bruger så deres indflydelse på at stemme for lige netop den politik, de ønsker. Og de ønsker, der får flest stemmer, bliver til den politik, der danner fundamentet for den danske lovgivning, som regulerer vores dagligdag.

Alle danske statsborgere over 18 år har valgret – det betyder ret til at stemme og ret til at stille op til valget.

Af Karen Ellemann,
Venstres gruppeformand og uddannet lærer