Venstre

Seks eksklusive møder med kandidaterne til formand og næstformand

Venstres organisation har lige nu travlt med at booke lokaler og sende invitationer ud og bestille kaffe i litervis og kage i metermål.

Forud for det ekstraordinære landsmøde den 21. september i Herning arrangerer Venstre i regionerne en række eksklusive medlemsmøder, hvor medlemmer får mulighed for at møde kandidaterne til posterne som hhv. formand for Venstre og næstformand for Venstre.

Nye medlemmer tegnes i døren, så alle er velkommen. Det sker:

  • Onsdag den 11. september – i Sorø
  • Torsdag den 12. september – i Aalborg
  • Mandag den 16. september – i Nexø på Bornholm
  • Tirsdag den 17. september – i Lyngby
  • Onsdag den 18. september – i Viborg
  • Torsdag den 19. september – i Kolding.


Alle møderne varer fra 19.00 - 21.30. 
Pressen har ikke adgang.

På møderne kan medlemmer – herunder delegerede - få svar på, hvilke visioner kandidaterne har for Venstres politik og organisation.

Invitationer til møderne er udsendt direkte til medlemmerne. Medlemmer kan også logge ind på venstre.net og hente invitationerne der.

Information om Venstres Ekstraordinære Landsmøde findes på venstre.dk/landsmoede.