Taler

Grundlovsdag 2018 - tale af Venstres politiske ordfører Britt Bager

Venstres politiske ordfører Britt Bager

Venstres politiske ordfører Britt Bagers tale til Grundlovsdag 2018.

Det talte ord gælder.

Jeg er liberal. Jeg er politisk ordfører i et liberalt parti. Jeg er borger i et land, der er bygget på liberale frihedsværdier. Det er jeg umådeligt glad for og stolt over. Værdierne, vi har bygget vores samfund på, står skrevet i grundloven. Derfor er grundlovsdag en festdag. I dag fejrer vi den personlige frihed. Ytringsfriheden. Trosfriheden. Forsamlingsfriheden. Videnskabsmanden [Isaac] Newton sagde engang: ”Hvis jeg har kunnet se længere end andre, er det kun, fordi jeg har stået på skuldrene af giganter.” Sådan har jeg det med vores grundlov. At vi i dag kan leve i et trygt land og frit samfund, er ikke min generations fortjeneste. Det har krævet flid og mod fra vores forældre og bedsteforældre. Og deres forældre og bedsteforældre. For det helt særlige ved de her rettigheder er, at de går i arv. Mange andre lande misunder os vores værdier, normer og idealer. Vi har frihed for Loke såvel som for Thor – og det skal vi blive ved med at have.

Nogle gange tror jeg, at vi tager det for givet. Men tager man en tur rundt i Danmark, bliver man mindet om, at grundlovens rettigheder ikke er mejslet i granit. Det er ikke en selvfølge, at de bliver efterlevet, bare fordi de står i grundloven. Der er nemlig sorte i huller i danmarkskortet. Huller, hvor de danske grundlæggende værdier slet ikke hersker. Vi har fået en gruppe af borgere, som ikke tager danske normer og værdier til sig. Hvor kvinder regnes for mindre værd end mænd. Og hvor social kontrol og manglende ligestilling sætter snævre grænser for den enkeltes frie udfoldelse. Og tallene taler desværre deres tydelige sprog. 

Social kontrol er mere udbredt blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Kun lidt over halvdelen af kvinder med ikke-vestlig baggrund har følelsen af den samme frihed som jævnaldrende mænd. For kvinder med dansk baggrund gælder det for mere end ni ud af ti. Omkring hver femte unge kvinde med ikke-vestlig baggrund føler sig begrænset af familien i forhold til valg af ægtefælle eller kæreste. Godt hver tiende unge mandlige efterkommer med ikke-vestlig baggrund bliver årligt dømt for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Hver tredje ikke-vestlige indvandrer mellem 22 og 59 år har hverken været i beskæftigelse eller uddannelse i mindst fire af de seneste fem år. Og sådan kunne jeg desværre blive ved. Problemerne klumper sig sammen i fysisk afgrænsede områder. Isolerede områder. Udsatte områder. Parallelsamfund. Vi er ikke tjent med sådan en udvikling i Danmark. Det minder os om, at grundloven ikke – som Dannebrog – faldt ned fra himlen. Den er et produkt af mange års kamp for at gøre Danmark til et samfund for alle. Vi skal ikke acceptere, at de selvsamme frihedsrettigheder, som vi elsker og kæmper for, bruges imod os. Til at formørke i stedet for at oplyse. Til at underminere det samfund, som vi har bygget op. Mørke ideologier påkalder sig frihedsrettighederne, mens de har et inderligt ønske om at afskaffe både demokrati og ligestilling.

Vi skal værne om vores grundlov. For når man har noget kært, skal man passe på det. Vi må ikke tage det for givet, og vi må aldrig glemme, hvor privilegerede vi er i Danmark. Derfor er der også politisk stort fokus på de udsatte områder. Forlig og snak løser ikke noget, der skal handles. Vi vil ikke se passivt til, mens der lever mennesker i vores samfund, der forsøger at undergrave de værdier, vi har så kære. Vi skal nedbryde de parallelsamfund, der er i Danmark. Det skylder vi danskerne. Det skylder vi de mennesker, der bor i områderne. Og det skylder vi især de børn, som jo ikke fra barnsben selv kan vælge, om de vil i vuggestue eller vil lære det danske sprog. Vi skylder at give dem en fair chance for at udnytte deres potentiale og have friheden og mulighederne til at vælge præcis den fremtid, som de drømmer om. Den chance kan vi ikke give dem, hvis de fastholdes isoleret fra dansk kultur – uden tilknytning til det danske samfund. Statsministeren sagde i sin nytårstale, at han var parat til at tage et opgør med parallelsamfund. Det har regeringen fulgt op på og foretaget en lang række tiltag, som skal være med til at dæmme op for og bekæmpe denne ærgerlige udvikling. Dansk lov og danske værdier skal herske overalt i Danmark. I alle landsdele. I alle byer. I alle boligblokke.

Jeg hører ofte kritikken: ”Jamen, det er jo ikke liberalt”. Det hører jeg, både når vi taler om opgøret mod parallelsamfund. Kampen mod banderne. Indsatsen for at bekæmpe social kontrol. Og fx det tildækningsforbud, som blev stemt igennem så sent som i sidste uge af et bredt flertal i Folketinget. Men forklaringen er simpel. I Danmark ser vi hinanden i øjnene. Vi mødes ansigt til ansigt. Vi stoler på  inanden. Det er vigtigt for os. Vi møder hinanden med en grundlæggende tillid og respekt. De rette forudsætninger skal være til stede for at nære tilliden og respekten mellem mennesker.

Nu sagde jeg til at starte med, at grundlovens frihedsrettigheder er nogle, som er gået i arv. Men måske er det ikke helt retvisende. Måske er det mere retvisende at sige, at vi passer på frihedsrettighederne for de kommende generationer. Sådan har jeg det i hvert fald. Vi skal værne om det danske samfund. Vi skal værne om de værdier, Danmark er bygget på – og vores frihed. Og vi skal værne om det danske demokrati. Det er vores pligt at sikre, at vores børn og børnebørn kan nyde samme frihed som os. Og netop derfor skal vi ikke lade stå til, når der er problemer. Derfor skal vi ikke
acceptere, når rettigheder knægtes. Grundlovens ånd skal gennemstrømme hele Danmark. Ikke bare på papiret – men også i praksis.

Tak for ordet. Rigtig god grundlovsdag.