Minkskandalen

samlet Blå blok: Regeringen skal lægge alle sms'er frem

11. november 2021 kl. 14:28

En samlet blok vil have regeringen til at lægge alle sms'er frem. De røde partier holder dog hånden over regeringen.

Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance mener, at statsministeren og hendes regering skal lægge alle slettede sms'er frem for kommissionen, og så skal det være op til Granskningskommissionen at vurdere, hvad der er relevant for sagen. 

Dermed partierne foreslået, at det ikke er statsministeren, og de andre, der har slettet sms’erne, som selv skal vurdere, hvad der skal lægges frem.

De borgerlige partier skriver i en fælles vedtagelsestekst, som blev fremsat ved en hasteforespørgsel i Folketingssalen mandag eftermiddag:

"Folketinget konstaterer, at regeringen ikke rettidigt har håndteret situationen omkring de slettede sms’er. Folketinget kritiserer regeringen for at have modarbejdet kommissionen og ikke stoppet sletningen, da kommissionen bad om dette. Folketinget pålægger regeringen, at udlevere samtlige gendannede sms’er til granskningskommissionen".

de røde beskytter regeringen

Støttepartierne har dog stemt nej til forslaget, og det ærgrer Venstres Morten Dahlin, formand for Folketingets retsudvalg.

"Jeg undrer og ærgrer mig over, at særligt De Radikale og Enhedslisten ikke ville stemme for forslaget om at få alle sms’er frem i lyset. Det er partier, der i tidligere sager har presset på for at få mere åbenhed så jeg synes, det viser, at de holder igen når det er en rød regering", siger Dahlin.

Han er fortsat stærkt kritisk overfor, at regeringen selv skal vælge de genskabte sms'er, som Granskningskommissionen skal have udleveret.

“Statsministeren har aktivt modarbejdet kommissionen og flere gange slettet bevismateriale. Så virker det altså lidt underligt, at hun nu selv skal sidde og udvælge, hvilke genskabte sms’er der skal udleveres. Vi mener, at statsministeren må give alt materiale videre, og så kan kommissionen vurdere, hvad der er relevant. Det står de borgerlige partier sammen, om skal ske".

Morten Dahlin

Folketingsmedlem

NYHEDSBREV FRA VENSTRE

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Næste