
Den Blå Café: Onlinemøde om frisættelse af ældreplejen
Det kommer til at foregå på Teams onsdag den 21. juni kl. 17:00. Du kan forvente, at mødet varer cirka en time.
På mødet vil Venstres næstformand og fungerende økonomiminister, Stephanie Lose, og ældreordfører Hans Christian Schmidt, fortælle om den kommende frisættelse af ældreområdet, samt give deltagerne mulighed for at komme med input og bidrag til Venstres politik på området. Deltagernes bidrag spiller en vigtig rolle i udformningen af fremtiden ældrepleje.
Det handler om at få forskellige perspektiver og erfaringer bragt til bordet. Derfor er mødet en unik mulighed for at påvirke og forme den kommende frisættelsesreform af ældreområdet.
Der vil ligeledes sidst på mødet være mulighed for at stille spørgsmål.
Mødet kommer til at foregå på Teams. Der vil blive udsendt et link på mail ved tilmelding. Ligeledes vil der blive sendt en mail kort før mødestart, for dem der måtte have bortlagt den første.
Har du ikke mulighed for at deltage, vil hele mødet blive optaget, så du har mulighed for at se eller gense det senere.
*Den Blå Café er for dig, der gerne vil følge med i politik, men ikke er klar til eller har lyst til at være medlem af et politisk parti.