Én pind var nok
FCK klarede sig her til aften videre til Champions League - selv om de danske mestre ikke kunne leve op til Søren Pinds spådom om 3-0.
Det gik ikke som udviklingsministeren havde prædiket her på venstre.dk tidligere i dag.
Han forudsagde en komfortabel sejr på 3-0 til FCK i det nordiske arvefjendeopgør mod Rosenborg.
Alligevel må Søren Pind forventes at være ganske godt tilfreds med kampen. FCK scorede nemlig en enkelt pind, og vandt kampen 1-0 efter en gyserafslutning, hvor Rosenborg havde et skud på træværket kort før slutfløjtet.
FCK holdt dog stand foran de 31.180 tilskuere og er med samlet 2-2 videre på reglen om flest scorede udebanemål. Dermed er klubben med i bowlen, når der torsdag trækkes lod til efterårets gruppespil.















10 Feb 2012 00:08
09 Feb 2012 22:52