Arbejdsmarkedspolitik

et fleksibelt arbejdsmarked

Det skal kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig og at deltage i aktive tilbud frem for at være på passiv forsørgelse. Det skal kunne betale sig at være med i forsikrings- og pensionsordninger og at spare op.

Det offentlige skal sikre et grundlæggende sikkerhedsnet for alle, der på grund af ledighed eller sygdom har mistet deres indtægtsgrundlag i en kortere eller længere periode.

Venstre går ind for fri konkurrence om leveringen af arbejdsløshedsforsikringer, så lønmodtagerne får størst mulig frihed til selv at vælge det bedste tilbud. De offentlige ydelser kan suppleres med private forsikringsordninger. Den enkelte lønmodtager skal således gennem forsikring frit kunne vælge den dækning, som passer bedst til den enkeltes situation. 

Det enkelte menneske har et personligt ansvar for at forsørge sig og sine. Arbejdsløshedsunderstøttelsen og lignende må ikke udvikle sig til borgerløn, hvor den enkelte får ret til en ydelse fra staten uden et modsvarende krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Hvad enten der er tale om dagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser, skal det offentlige altid søge at få borgeren tilbage i hel eller delvis selvforsørgelse.

Læs mere her

det skal kunne betale sig at arbejde

Fremgang i et samfund forudsætter, at det kan betale sig at uddanne sig, at arbejde, at spare op, at investere og at løbe en risiko. Derfor skal samfundet være sådan indrettet, at det overalt stimulerer til arbejde, privat initiativ, selvstændighed og virkelyst – ligesom bureaukrati skal bekæmpes.

Vi betaler skat for at sikre et velfungerende velfærdssamfund. Men lige så afgørende for velfærdssamfundet er det at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at vor konkurrenceevne sikres i fremtiden.

De offentlige ydelser til arbejdsduelige mennesker skal være indrettet, så det kan betale sig at arbejde.

folkepension er for alle

Venstre ønsker at opretholde folkepensionen. Folkepensionen skal fortsat være et tilbud til alle, uanset hvem man er.

I dag modtager langt de fleste ældre som minimum pensionstillægget oveni folkepensionens grundbeløb. Herudover giver ældrechecken et mærkbart supplement for over en kvart million pensionister. Sammen med helbredstillæg, boligstøtte mv. er det sikret, at alle pensionister har et solidt levegrundlag – uanset om de selv har sparet op til deres alderdom eller ej.

Allerede i de kommende år er der brug for, at danskerne bliver et par år længere på arbejdsmarkedet. Samtidig kan vi se, at de generationer, som står til at skulle på pension i de kommende år, har udsigt til flere leveår efter deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet end både tidligere og senere generationer.

Med Velfærdsforliget fra 2006 blev det aftalt med en bred kreds af Folketingets partier, at pensionsalderen fra 2024 gradvist skulle hæves med to år til 67 år og herefter følge udviklingen i danskernes levealder. Med aftalen om senere tilbagetrækning fra 2011 fremrykkes Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalder. Folkepensionsalderen sættes gradvist op med et halvt år om året fra 2019 til 2022.

foreningsfrihed og aftalefrihed

For at få flest mulige i arbejde er det nødvendigt med et frit arbejdsmarked, hvor lønnen afspejler den enkeltes indsats, hvor der ikke er faglige skranker eller organisatorisk monopolisering, og hvor arbejdstiden er fleksibel og afpasset den enkelte virksomheds og den enkelte ansattes ønsker og behov.

Et frit arbejdsmarked er baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Lovgivningsmagten skal derfor blande sig mindst muligt i arbejdsmarkedets forhold.

Imidlertid er det Folketingets opgave at sikre foreningsfriheden og den frie og lige adgang til job og erhverv, samt medlemskab af faglige organisationer reelt er frivilligt. Adgangen til et job eller til at drive erhverv må ikke gøres afhængig af, at man er medlem af en bestemt organisation. Organisationstvang må således ikke være tilladt.

arbejdsmiljø

Målsætningen for en liberal arbejdsmiljøpolitik er at forebygge arbejdsskader og skabe den bedst mulige sikkerhed på arbejdspladser. Arbejdsmiljøforskning skal bidrage til en aktiv udvikling af mere sikre danske arbejdspladser. Det kræver en målrettet samfundsmæssig indsats.

Det er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der også skaber plads til mennesker uden fuld erhvervsevne.

For at sikre lige konkurrencevilkår mellem virksomhederne bør lovgiverne fastsætte minimumskrav til et godt arbejdsmiljø.

På europæisk plan skal EU fortsætte med at udvikle sin arbejdsmiljøpolitik med minimumsregler, lave grænseværdier og miljørigtige standarder.

Kvalificeret arbejdskraft

I Danmark har vi brug for kvalificeret arbejdskraft, som kan opfylde virksomhedernes behov. Vi har en del af disse arbejdskraftressourcer i arbejdskraftreserven – altså dem, der er ledige. Nogen kan gå direkte i job, mens andre har brug for opkvalificering inden. Men virksomhedernes behov kan være større og mere fagligt specifikt end det, der findes i arbejdskraftreserven i dag. Hvis det er nødvendigt, skal der derfor være mulighed for at se mod udlandet og rekruttere arbejdskraft udefra, så vi kan imødekomme behovet for dygtige medarbejdere på virksomhederne, så vi fortsat kan være konkurrencedygtige. Virksomhederne skal have de bedst mulige vilkår for at kunne producere og afsætte varer til det internationale marked. 

For at opnå dette er Venstre blandt andet med i en bred aftale om Reform af International Rekruttering fra 2014. Aftalen giver arbejdsgivere lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Aftalen dækker over ordninger, som målrettes, så de er tilpasset efterspørgslen på det danske arbejdsmarked, og der stilles skærpede krav til udlændinges uddannelsesniveau. Venstre ønsker således, at Danmark skal være åbent for dem, der kan og vil bidrage til samfundets vækst og velstand. 

Fremadrettet vil Venstre sikre, at danske virksomheder får lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Vi vil nytænke ordninger, der i dag giver adgang til Danmark med henblik på beskæftigelse. Ordningerne skal i højere grad målrettes arbejdsmarkedet reelle behov. Hovedvejen til Danmark skal være via arbejde og uddannelse - ikke familiesammenføringer og asyl. 

Ordnede forhold på arbejdspladsen 

Venstre ønsker at sikre ordnede forhold på danske arbejdspladser med rimelige løn- og arbejdsvilkår for både danske og udenlandske lønmodtagere samtidig med, at vi respekterer den danske model, og ikke fastsætter løn- og arbejdsvilkår fra politisk hold. 

Venstre har sammen med en række andre partier afsat midler til at styrke tilsynene fra Arbejdstilsynet, at der indgås flere bilaterale samarbejdsaftaler med myndigheder i andre lande og skærpet kontrol med ulovlig cabotagekørsel i Danmark. De initiativer er med til at sikre arbejdsforhold. Dermed ikke sagt, at problemerne på alle landets arbejdspladser er væk og derfor skal området følges nøje.  

I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn, og sådan skal det forblive. At blande sig i overenskomstmæssige forhold fra politisk side ville være et opgør med den danske model. Det ønsker Venstre ikke.