færre skal forsørges. flere skal arbejde for velfærden

En af Danmarks allerstørste udfordringer er at flytte borgere fra passiv forsørgelse over i arbejde. Fordi et arbejdsfællesskab er vigtigt for det enkelte menneske, og fordi det kan frigive mange milliarder
kroner til velfærd for os alle.

Udfordringen er særlig stor for indvandrere og efterkommere. Over 80 % af alle ægtepar på kontanthjælp har ikke-vestlig baggrund. Hvis indvandrere og efterkommere var i arbejde i samme grad som personer med dansk oprindelse, ville det give Danmark en gevinst på flere milliarder kroner årligt. Penge, der i stedet kunne bruges på velfærd. Det kunne betale for tusindvis af hjemmehjælpere eller børnehavepædagoger. Flere skal arbejde for velfærden.

venstre vil:

  • NEDBRINGE UDGIFTERNE TIL UDLÆNDINGE
    Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der ikke arbejder, koster det danske samfund milliarder. Venstre mener, at en stor del af de penge kan bruges bedre. Derfor vil vi fortsætte med at gennemføre politik, som nedbringer udgifterne til udlændinge.
  • UDBREDE OPTJENINGSPRINCIPPER PÅ VELFÆRDSYDELSER
    Det er et sundt princip, at man skal yde, før man kan nyde. Derfor vil Venstre udbrede optjeningsprincipper, som vi allerede kender det fra børnechecken og folkepensionen. Udlændinge skal ikke have fuld adgang til alle danske velfærdsydelser fra dag et.
  • FÅ FLERE UDLÆNDINGE I ARBEJDE
    Alt for mange især ikke-vestlige indvandrere står uden for arbejdsmarkedet. Venstre vil sikre, at flere udlændinge kommer i arbejde gennem bl.a. en justering af integrationsydelsen, der sikrer, at det i endnu højere grad kan betale sig at arbejde