2005: Venstre genvinder magten

I januar 2005 udskrev statsminister Anders Fogh Rasmussen valg, og denne gang hed hovedmodstanderen fra Socialdemokratiet Mogens Lykketoft. Venstre gik til valg på syv mærkesager: Øget forskning, billigere børnepasning, bedre sygehuse, bedre omsorg for ældre, fortsat stram udlændingepolitik, fortsat skattestop og bedre miljø.

Ved valget den 8. januar gik Venstre fire mandater tilbage men genvandt regeringsansvaret sammen med de konservative. Anders Fogh Rasmussen skrev ved den lejlighed Venstre-historie, idet han blev den første Venstre-statsminister, som genvandt posten efter et valg.

I tiden efter valget blev alle Venstres mærkesager gennemført, og i samfundet kom der for alvor gang i hjulene. Beskæftigelsen steg, og ledigheden faldt markant. Samtidig fik Danmark endeligt has på den udlandsgæld, som havde tynget landet, siden statsminister Anker Jørgensens (S) regeringstid i 70’erne.