1960: Indre splid

I slutningen af 50'erne førte det tætte VK-samarbejde til ny splid i Venstre: Thorkil Kristensen var imod og forlod Venstres Folketingsgruppe i 1960. Han ønskede ikke at starte et nyt parti, men alligevel blev der senere samme år dannet en gruppe under navnet "Liberal Debat".

I 1962 sluttede V og K forlig med den socialdemokratiske regering om indførelse af almindelig omsætningsafgift (oms'en), og i 1963 krævede de to partier et jordlovforslag til folkeafstemning. Jordlovene faldt herefter med et brag. Liberal Debat forsøgte mere og mere energisk at påvirke Venstres praktiske politik, og det endte med et brud, hvorefter partiet Liberalt Centrum blev dannet og opnåede valg i 1966.

Erik Eriksen faldt i 1965 på forslaget om en sammenlægning mellem V og K. I stedet blev Poul Hartling ny leder af Venstre. Kort efter holdt Hartling sin berømte "Svanninge-tale", der åbnede for et samarbejde med De Radikale. Der skulle dog gå nogle år og en periode med "det røde kabinet" – et samarbejde mellem S og SF på venstrefløjen – før VKR-samarbejdet blev manifesteret i en regering med den radikale Hilmar Baunsgaard som statsminister og Hartling som udenrigsminister. Det var i 1968.