1866: Grundlovsrevision

Tidens politiske hovedproblem var Danmarks forhold til Slesvig-Holsten, som førte til krigene i 1848-50 og 1864 – og til en ændring af forfatningen i 1866. Kun fordi et udsnit af den demokratiske front, Venstre-gruppen anført af J.A. Hansen, gav efter, var det praktisk muligt at få gennemført en grundlovsændring.

J. A. Hansen havde efterhånden været med i politik længe: Havde været med ved dannelsen af Bondevennernes Selskab og leder af deres blad „Almuevennen“. Han mente, at hvis man gav sig lidt i grundlovsspørgsmålet, kunne der måske udvikles et samarbejde mellem bønder og godsejere. Det førte dog ikke til den anerkendelse af Venstre-
gruppen, som J. A. Hansen havde håbet – kun til sammenstød mellem de reaktionære og de, der ønskede demokrati.

Tværtimod lykkedes det for samfundets øverste klasser ved grundlovsændringen i 1866 at sikre sig en politisk indflydelse, de ikke havde haft i samme udstrækning under Junigrundloven (af 1849). Folketinget blev der ganske vist ikke pillet ved, men en yderligere begrænsning af valgretten til Landstinget lagde magten i dette ting helt i hænderne på godsejere, embedsmænd og byernes overklasse.
Ved valget i juni 1866 lod selveste N. F. S. Grundtvig, snart 83 år, sig opstille til Landstinget for at bekæmpe den ændrede grundlov. Han opnåede valg og blev en skarp fortaler for den almindelige valgret. På grund af J. A. Hansens villighed til samarbejde med godsejerne blev det i begyndelsen af 1870 overvejet at optage et par Venstre-folk i regeringen, men tankerne faldt ikke i særlig god jord.