1848–1864: Demokratiet opstår

I tiden fra 1848 til 1864 opstod der i Danmark tre politiske grupper, der fik navnene Venstre, Centrum og Højre. Venstre var den eneste gruppe, der var organiseret før 1848. Den hårde kerne i gruppen var Bondevennernes selskab – dannet af bønder og liberale fra byerne.

I 1848 blev det bekendtgjort, at Danmark skulle have en demokratisk forfatning, og Bondevennerne krævede straks, at der blev gennemført lige og almindelig valgret til den kommende lovgivende forsamling.

I 1849 fik Danmark sin første frie forfatning – Junigrundloven. Rigsdagen kom til at bestå af Folketing og Landsting, hvor der blev direkte valg til Folketinget men indirekte til Landstinget. Det første frie valg, efter Grundlovens vedtagelse, blev holdt sidst på året i 1849. Valgmåden var helt anderledes dengang. I mange valgkredse var der kun én kandidat (der var 100 kredse i alt). Disse kredse var ganske enkelt så sikre for én gruppe, at de andre ikke fandt det umagen værd at opstille modkandidater. Så der var valget let at afgøre.

De steder, hvor der var kampvalg, mødtes vælgerne på et centralt sted i kredsen og hørte kandidaterne tale. Herefter blev der så stemt ved håndsoprækning! Den, der fik flest hænder, var valgt. Venstre-grupperne fik flertallet i Folketinget.
De demokratiske kræfter – repræsenteret ved Venstre-grupperne – og de konservative stod stejlt over for hinanden.