Venstres historie går tilbage til midten af 1800-tallet. Dengang var tre forskellige grupper af liberale i opposition til regeringspartiet Højre. Højre havde magten med Kongens velsignelse og på trods af, at de ikke havde et flertal i folketinget.

Denne holdning førte til, at de tre liberale grupper gik sammen i Det forenede Venstre. Her havde man samlet datidens venstreorienterede, De var utilfredse med det bestående og de følte sig undertrykte. De var oprørere og betragtedes af de indflydelsesrige i samfundet som samfundsomstyrtere. Men de var ikke socialister.

De var liberale. Som Venstre er det i dag. Der går en lige linie fra Venstres politik i dag tilbage til Bondevennerne og Det forenede Venstre, som blev dannet i 1870.

Liberalismens kendetegn var dengang som nu frihed og lighed. Frihed til at tænke, tro og tale samt skrive, hvad man nu mente uden frygt for at blive straffet. Og lighed for at bekæmpe overklassens nedarvede fordele, som lå hos godsejerne, adelen og byernes akademiske overklasse.

Lighed var helt centralt for de liberale. Det var en kamp mod enevælden og en kamp for demokrati. De liberale ønskede desuden, at magten skulle ligge hos en forsamling valgt ved frie valg og almindelig stemmeret.

Klik her for at komme tilbage til "Profil af Venstre"