påskekrisen

I marts 1920 oplever danskerne en af de mest dramatiske politiske kriser i nyere tid, Påskekrisen. Med 1. Verdenskrigs afslutning opstår der politisk uenighed om, hvor grænsen efter den 1. verdenskrig mellem Danmark og Tyskland skal gå?

Den socialdemokratisk støttede radikale regering med Zahle som statsminister ønsker ikke et stort tysk mindretal i Danmark og støtter derfor, at grænsen kommer til at gå nord for Flensborg. De borgerlige partier og Kong Christian den 10. mener derimod, at Flensborg skal høre med til Danmark.

Den 29. marts 1920 afsætter Kongen den radikale regering, mens Folketingets partier er på påskeferie. På den måde tager kongen i virkeligheden magten over de folkevalgte politikere. Kongens handling bliver af de radikale og socialdemokraterne opfattet som et statskup.

Arbejderbevægelsen gør alt for at få de demokratiske tilstande tilbage igen. Efter fem dages forhandlinger bøjer Kongen sig. Partilederne enes om oprettelsen af et forretningsministerium med den ene opgave at udskrive valg hurtigst muligt. Den alvorlige krise afblæses, men de demokratiske principper har for alvor måttet stå deres prøve.

Thorvald Stauning blev statsminister allerede i 1924, da den første socialdemokratisk ledede regering blev dannet. Han var statsminister i flere perioder og stod i spidsen for samlingsregeringen under den tyske besættelse.  Han døde i maj 1942, mens han endnu var statsminister.