Nyrup træder til

Poul Nyrup Rasmussen bliver ny statsminister i 1993.

 

Den 3. januar 1993 træder statsminister Poul Schlüter tilbage som statsminister. Tamilsagen, der handler om, at statsminister Poul Schlüter ikke har informeret Folketinget tilstrækkeligt, bliver den sag, der fælder regeringen.

Herefter peger et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale på Poul Nyrup Rasmussen som ny statsminister. Nyrup og Socialdemokratiet danner 25. januar en flertalsregering med De Radikale, CD og Kristeligt Folkeparti.

Ved valget i september 1994 gled Kristeligt Folkeparti ud af regeringen, og Socialdemokratiet, Radikale og CD fortsætter som mindretalsregering. Der bliver i 1997 indgået finanslovsaftaler med SF og Enhedslisten, og det fører til, at CD forlader regeringen.

Den 24. marts 1998 genvinder Socialdemokratiet og De Radikale regeringsmagten. I løbet af 1998 løber regeringen ind i alvorlige øretæver, fordi den gennemfører finanspolitiske stramninger. Primært rammer øretæverne statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da han under valget i 1998 ellers proklamerede, at Socialdemokratiet ikke vil forringe den enkelte danskers hverdag.

Læs næste emne "Fogh træder til"

Gå tilbage til "Velfærd og vælgerskred"