de glade tressere

I folkemunde har man kaldt 1960'erne for "de glade tressere", fordi den enkelte dansker fik langt flere penge til forbrug, bedre arbejdsvilkår, og kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter beslutter f.eks. i 1958 at nedsætte den ugentlige arbejdstid fra 48 til 45 timer for at give lønmodtagerne mere fritid.

På trods af politiske indgreb, der skal dæmpe danskernes forbrug, får de fleste mere i lønningsposen i denne periode. Det skyldes blandet andet den næsten fulde beskæftigelse, som øger efterspørgslen efter arbejdskraft. De større forbrugsmuligheder betyder, at mange mennesker får mulighed for at realisere drømmen om en ny bolig, en ny bil eller til udbetaling på de mange forbrugsgoder, såsom køleskabe, vaskemaskiner, TV etc.

Politisk er 1960'erne et årti præget af skiftende socialdemokratiske regeringer. Disse er oftest baseret på samarbejde med Det Radikale Venstre. Fra 1966 til 1968 dog med støtte fra Socialistisk Folkeparti, der bliver stiftet i 1959. Det vigtigste politiske emne er velfærdspolitikkens udformning.

Den økonomiske fremgang for Danmark betyder, at politikerne begynder at udbygge det danske velfærdssamfund. Stort set alle partier fremlægger deres bud på en konkret politik på området. Kursen for, hvordan det danske velfærdssamfund skal se ud, er et centralt spørgsmål, der skiller partierne.

Et andet markant politisk sammenstød i 1960'erne finder sted mellem den nye generation af unge og den ældre generation med erfaringer fra før og under krigen. Temaerne i dette ungdomsoprør (også kaldet 68-oprøret) er mange: Protester mod atomoprustning, mod USA's krig i Vietnam og mere generelt mod manglende demokrati i samfundet. Nøgleordene er demokratisering og medbestemmelse på alle samfundsniveauer. Protesterne kommer bl.a. til udtryk på de højere læreanstalter, hvor der er et stærkt ønske om at gøre op med det gamle hierarkiske undervisningssystem.