Systemskiftet

I de sidste årtier af 1800-tallet sad partiet Højre fortsat tungt på magten i Danmark med Estrup som den magtfulde konseilspræsident (datidens statsminister). Ved hjælp af midlertidige love styrede regeringen uden at inddrage de andre partier i Folketinget. Venstre ønskede at indføre folketingsparlamentarisme. Men Højre ønskede ikke at afgive magten på trods af en voksende modstand i befolkningen og blandt de politiske partier. Ledende Højre-politikere forsøgte at fastholde retten til at danne regering.

Konfrontationen mellem Højre og Folketinget blev mere og mere uholdbar. Efter endnu et katastrofevalg for Højre i 1901 var vejen banet for det længe ventede systemskifte. Venstre fik til opgave at danne en ny regering, og samtidig indledte man den statsskik, at en regering ikke kan fortsætte, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig (negativ parlamentarisme).

Danmarks første statsminister efter systemskiftet blev venstre-manden J.H. Deuntzer. Klik her og læs mere om ham i pjecen ”Venstres 11 statsministre”

En tusindtallig skare af københavnske borgere drog umiddelbart efter beslutningen til Amalienborg Slot for at overrække Kong Christian den 9. et takkebrev for langt om længe at have fulgt kravet om en regering, der bliver til ud fra et flertal i Folketinget.