De svære ord

A-kasse
Populær betegnelse for arbejdsløshedskasser, som er et forsikringssystem, hvor lønmodtagerne løbende indbetaler et kontingent mod til gengæld af få udbetalt understøttelse ved ledighed.

Aktstykke
Konkret bevillingsansøgning fra en minister til Folketingets Finansudvalg. I aktstykker søges om tilladelse til at gennemføre udgifter, som er ændret eller ikke har kunnet forudses, da den gældende finanslov blev vedtaget.

ALDE (Alliance of Liberals and Democrats for Europe)
De liberale partier i Europa-Parlamentet. Læse mere om ALDE her.

Arbejdsmarkedets parter
Begrebet bruges som en samlet betegnelse for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Asylansøgere
Betegnelsen for flygtninge, der søger flygtningestatus i Danmark. Såfremt myndighederne ikke mener, at betingelserne for at opnå flygtningestatus er til stede, bliver de pågældende sendt tilbage til deres hjemlande.

ATP
ATP er en pension, som du og din arbejdsgiver automatisk betaler til. Indbetalingerne sikrer dig en pension, som bliver udbetalt måned efter måned, år efter år, fra du bliver folkepensionist, til du dør. Hvor stor din pension er, afhænger af, hvor mange penge du gennem årene har indbetalt.

Behandlingsgaranti
Det betyder, at man indenfor f.eks. 4 uger skal være i behandling for den sygdom, man har fået konstateret hos sin læge eller på et sygehus.

Beslutningsforslag
Beslutningsforslag fremsættes typisk af medlemmer af de partier, der ikke er med i regeringen. Et beslutningsforslag indeholder ofte en henstilling til regeringen om at udarbejde et lovforslag efter retningslinjer angivet i beslutningsforslaget. Beslutningsforslag behandles kun to gange i Folketingssalen.

Bruttonationalprodukt (BNP)
Mål for den samlede værdiskabelse i hele samfundet. Det beregnes som summen af indenlandsk forbrug og investeringer plus nettoeksport. Med nettoeksport menes eksport minus import.

Budgetunderskud
Med et budgetunderskud menes, at udgifterne overstiger indtægterne. Det er ofte statens budget, der tales om.

Demokrati
Ordet demokrati kommer fra græsk. Demos betyder folk og kratos betyder magt eller herredømme. Det græske ord democratia blev første gang anvendt i slutningen af 500-tallet før Kristus og betegnede en ny organisering af det politiske liv. Grækerne begyndte på samme tid at omtale to værdier i det politiske liv: Alle borgeres ret til at tale i den styrende forsamling og lighed i politiske rettigheder. Altså principper for øget lighed.

Danmark er et demokrati. Den demokratiske tankegang udviklede sig i Europa i løbet af 1700-tallet, som en reaktion på datidens enevælde - kongeligt enevælde. Enevælden blev afskaffet i 1848 af Frederik den 7. Det førte til underskrivelsen af Grundloven af 1849. Hermed blev Danmark blevet et demokrati – et folkestyre. Denne første danske grundlovs hovedprincipper gælder stadig i den nuværende grundlov af 5. juni 1953.

Deputationer
Borgere og organisationer kan henvende sig til et udvalg i Folketinget og søge om foretræde. Under foretræde kan deputationen fremsætte en kortfattet redegørelse for sine synspunkter, hvorefter udvalgets medlemmer kan stille spørgsmål til deputationen.

Disponibel indkomst
Den indkomst man har til sig selv efter personskatter er betalt.

Dronningerunde
Populært udtryk for den proces, der indleder dannelse af en regering typisk efter et valg. Partierne går til dronningen og tilkendegiver, hvilken politiker de mener, der skal danne regering. Den politiker, der ud fra partiernes mandattal får et flertal, bliver derefter af dronningen opfordret til at forsøge at danne en regering. Den regering, den pågældende politiker danner, behøver ikke at repræsentere et flertal i Folketinget, men må omvendt ikke have et flertal imod sig på forhånd.

Efterløn
Efterløn er en ordning, som gør det muligt at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet, når man er fyldt 62 år. En betingelse for at gå på efterløn er, at man har været medlem af en a-kasse i mindst 25 år inden for 30 år, og at man i en tilsvarende periode har betalt efterlønsbidrag.

Ejendomsværdiskat
Det er en skat af den værdi, som en ejerbolig har. Ejendomsværdiskatten fastlægges på baggrund af en offentlig vurdering

EF (Det Europæiske Fællesskab)
Foreløberen for det, vi i dag kalder EU. Danmark stemte sig ind i EF den 2. oktober 1972, og trådte ind i samarbejdet pr. 1. januar 1973.

Eksklusivaftaler
Aftaler mellem fagforeninger og virksomheder om, at virksomhederne kun må beskæftige ansatte, der er medlem af den pågældende fagforening. Det diskuteres stadig, om den slags aftaler er lovlige.

ELDR (European Liberal, Democratic and Reform parties)
En sammenslutning af europæiske, liberale og demokratiske partier, der deler den liberale grundholdning. ELDR har en ungdomsorganisation, der hedder LYMEC.

EU (Den Europæiske Union)
Europæisk Union. Oprindeligt et samarbejde om at etablere fri handel, men er i dag et vidtgående samarbejde mellem 25 europæiske lande.

EU-Kommissionen
Kommissionen er den EU-institution, der har det daglige ansvar for EU's administration og for at fremsætte forslag til behandling i EU's Ministerråd og i Europa-Parlamentet.

EU's Ministerråd
Ministerrådet består af en minister fra hvert medlemsland i EU. For eksempel består Landbrugsministerrådet af de enkelte landes Landbrugs- eller fødevareministre. Ministerrådet er det råd, der i sidste ende tager beslutningerne i EU.

Europa-Parlamentet
Forsamling på 785 medlemmer, der har visse parlamentariske rettigheder i forhold til EU-Kommissionen og EU's Ministerråd. I parlamentet organiserer medlemmerne sig efter politisk ståsted og ikke efter nationalitet.

Finanslov

Lov om statens indtægter og udgifter for det kommende finansår. Forslaget til finanslov fremsættes sædvanligvis i slutningen af august og skal vedtages inden udgangen af året for at kunne virke for det næste år.

Finanspolitik
Ændringer i statens udgifter eller indtægter. En finanspolitik kan have mange formål. Men man taler ofte om finanspolitik, når den handler om at påvirke samfundsøkonomien.

FN (Forenede Nationer)
Forenede Nationer. Sammenslutning af stort set samtlige lande på jorden - både demokratier og diktaturer. FN's generalforsamling, særorganisationer og stående udvalg træffer en række beslutninger, som skal efterleves af medlemslandene. Det er dog ikke altid, at medlemslandene efterlever beslutningerne.

Folkeafstemning

Bestemmelse i Grundloven, der giver mulighed for afholdelse af folkeafstemninger. De kan eksempelvis handle om, at Danmark afgiver selvstændighed til internationale organisationer. Euro-afstemningen den 28. september 2000 var et eksempel på en sådan selvstændighedsafgivelse.

Folkepension
En pension, som det offentlige betaler og som ydes til alle, der er fyldt 67 år. Folkepensionen består af et grundbeløb. Alt efter pensionistens øvrige indtægter kan pensionen suppleres med nogle tillæg.

Folketinget
Folketinget er navnet på det danske parlament. Folketinget vælges af den danske befolkning og har alene den lovgivende magt. Der er 179 medlemmer af Folketinget.

Folketingsudvalg
Folketinget har 25 stående (faste) udvalg. De fleste udvalg har 17 medlemmer og et antal stedfortrædere. Som hovedregel er et udvalgs vigtigste opgave at behandle de lov- og beslutningsforslag, der henvises til behandling i udvalget af Folketinget.

Grænsehandel
Når forbrugere foretager indkøb på den anden side af en landegrænse for at opnå besparelser på varer, der netop er billigere i nabolandet, kaldes det grænsehandel. Danskerne har i mange år været flittige med at handle på den anden side af grænsen. Primært i Tyskland.

Inflation
Inflation er en betegnelse for en generel og vedvarende stigning i priser og indkomster, der betyder at man kan købe mindre for et bestemt pengebeløb.

Indkomstpolitik
Politiske indgreb, som forsøger at påvirke løn- og prisfastsættelsen. Det er med andre ord en lov, der som regel skal sikre, at lønningerne ikke stiger for hurtigt.

Kandidater til folketingsvalg
I Danmark er det de politiske partier, der bestemmer, hvem der skal opstilles som kandidater til folketinget. Hver kandidat er opstillet i en valgkreds. Der er 92 valgkredse i Danmark. Derfor har de fleste partier ca. 100 kandidater, der stiller op til folketingsvalgene.

Kommune
Kommunerne er den lokale offentlige organisation. Danmark består af 98 kommuner, der hver ledes af en kommunalbestyrelse med en borgmester i spidsen. Kommunerne løser alle de opgaver, der med fordel kan løses tæt på borgerne. Det gælder f.eks. folkeskole, daginstitutioner, fritidstilbud og ældrepleje.

Lovforslag
Lovforslag kan fremsættes enten af regeringen eller af medlemmer af Folketinget. Ifølge Grundloven skal et lovforslag behandles tre gange, inden det kan vedtages.

Lukkelov
Den lov, der fastsætter regler for, hvornår butikkerne må holde åbent.

Magtens tredeling
Princippet om at dele magten i samfundet i tre dele stammer fra 1748. Dengang foreslog den franske filosof Montesquieu (1689-1755) en deling af magten mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Han mente, at tre-delingen ville forhindre tyranner i at ophæve demokratiet. Løsningen er den dag i dag grundlag for de fleste vestlige forfatninger. I Danmark har Folketinget den lovgivende magt, regeringen har den udøvende magt og domstolene har den dømmende magt.

Marginalisering
En proces, hvor en bestemt gruppe med svagere forudsætninger end gennemsnittet bliver sat uden for den generelle udvikling. Det kan eksempelvis være, hvis en bestemt gruppe har svært ved at få arbejde på normale vilkår.

Marginalskat
Den skat, der skal betales, af den sidst tjente krone. Den højeste marginalskatteprocent i Danmark er på 56,2 procent. Det betyder, at man ikke kan komme til at betale en højere skat end 56,2 procent af sin sidst tjente krone.

Menneskerettighedsdomstolen
Arbejder på at sikre, at menneskerettighederne overholdes. Domstolen behandler sager, hvor europæiske borgere mener, at staten har overtrådt menneskerettighederne i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Middellevetid
Den gennemsnitlige levetid for et menneske. I Danmark er den gennemsnitlige levetid for mænd ca. 76 år og for kvinder er den godt 80 år.

Mindretalsregering
De fleste af de regeringer, Danmark har haft gennem tiden, er mindretalsregeringer. Det vil sige, at regeringen ikke repræsenterer et flertal i Folketinget. I denne situation skal regering sikre sig, at den ikke får et flertal imod sig. Hvis der er et flertal imod regeringen, skal den gå af.

Ministrene
En minister er medlem af regeringen. Ministrene behøver ikke være medlemmer af Folketinget. Statsministeren udpeges af et flertal i folketinget og udnævnes endeligt af Dronningen. Statsministeren har herefter magten til at vælge sine øvrige ministre.

NAFTA (North American Free Trade Agreement)
Forkortelse for det økonomiske samarbejde mellem de nordamerikanske lande.

NATO (North Atlantic Treaty Organisation)
Den vestlige militære alliance. Fungerede i flere år som modspil til Warszawa-Pagten, der med Sovjet i spidsen samlede de kommunistiske nationer i Østeuropa. Læs mere om NATO her.

Neutralitet
Dækker over lande, der ikke er med i alliancer med andre lande. Ved at holde sig neutral prøver nogle lande at undgå at blive en del af en krig. Schweiz er et neutralt land, der har haft meget stor succes med at undgå krig. Landet har således holdt sig ude af både 1. og 2. verdenskrig.

Nordisk Råd
Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd er den officielle nordiske samarbejdsorgan. Formålet er at bevare og udvikle forholdet mellem de nordiske lande. Nordisk Råd er etableret i 1952 og er parlamentarikernes samarbejdsforum. Rådet har 87 medlemmer, der repræsenterer de fem lande (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island) samt de tre selvstyrende områder (Færøerne, Grønland og Åland). Læs mere om Nordisk Råd her.

OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development)
Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) har 30 medlemslande, der ønsker at fremme demokrati og markedsøkonomi. Organisationen ønsker at fremme økonomisk ansvarlighed og effektivitet i den offentlige sektor. OECD producerer en række rapporter og statistiske materialer om medlemslandene. Læs mere om OECD her.

Ombudsmanden
Efter hvert folketingsvalg vælger Folketinget en Ombudsmand. Ombudsmandens opgave er at følge alle dele af den offentlige forvaltning. Borgere kan klage til ombudsmanden, hvis de mener, at en offentlig forvaltning har behandlet dem forkert. Ombudsmanden er uafhængig af Folketinget.

OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries)
Organisation af olieproducerende lande, hvis økonomi i høj grad er baseret på eksport af olie. Formålet er at stabile og retfærdige priser.

Opstilling af nye partier
For at kunne stille op og blive valgt til Folketinget, skal et politisk parti enten være repræsenteret i folketinget i forvejen eller have samlet, hvad der svarer til 1/175 af de gyldige stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. Normalt drejer det sig om ca. 20.000 underskrifter.

Ordfører
Ved behandlingen af en sag i Folketinget udpeger de enkelte partigrupper en ordfører, der på gruppens vegne taler i Folketingssalen.

Parlamentarisme
Parlamentarisme er en statsform, hvor en regering enten skal have et flertal i parlamentet bag sig eller ikke må have et flertal imod sig. Parlamentarisme har været styreformen i Danmark siden systemskiftet i 1901. Før da udnævnte den danske konge regeringer, der ikke havde flertal i Folketinget.

Partier
Et politisk parti er en forening af mennesker, der har samme grundholdninger og har sluttet sig sammen for at få indflydelse på den politiske udvikling i samfundet. I menuen "Links" kan du finde de andre politiske partiers hjemmesider.

Progression
En progressiv skatteskala betyder, at den skat, man skal betale, stiger procentvis når indkomsten stiger. En person med lav indkomst betaler eksempelvis 40 procent i skat. Hvis en person med høj indkomst også betaler 40 procent i skat, er der ikke progression i skatten. Men hvis hun betaler 50 procent i skat, fordi hendes indkomst er højere, er der progression i skatten.

Regeringen
Regeringen består af en række ministre, der officielt er udnævnt af Dronningen, men i praksis er udpeget af Statsministeren. Hos regeringen ligger den udøvende magt i samfundet. Det er regeringen, der tager initiativ til ny lovgivning, og det er ikke mindst regeringens ansvar at omsætte de love, Folketinget vedtager, til virkelighed i samfundet. Til administration og forvaltning af den udøvende magt har regeringen embedsmændene.

Skattebase
Den indkomst samt de varer og tjenester i et samfund, som man kan beskatte.

Solidarisk lønpolitik
En lønpolitik, der sigter mod at udligne lønforskellene mellem højt og lavt lønnede.

Spærregrænse
Det danske valgsystem er et af de mest matematisk retfærdige i verden. Der er dog en begrænsning, nemlig spærregrænsen. Den betyder, at for at et parti kan blive repræsenteret i Folketinget, skal det have opnået 2 procent af de afgivne gyldige stemmer i hele landet. Der er visse undtagelser, hvilket man kan læse mere om i den gældende valglov hos Retsinfo

SU (Statens Uddannelsesstøtte)
I Danmark har alle ret til at uddanne sig med hjælp fra samfundet. Hjælpen ydes i form af en ydelser, der kaldes Statens Uddannelsesstøtte eller bare SU. Danmark er et af de lande i verdenen, der overhoved giver uddannelsesstøtte til studerende. Læs mere på www.su.dk

Udlandsgæld
Begrebet dækker over summen af den offentlige og private gæld til udlandet. Med gæld menes lån og kreditter, der er optaget i andre lande.

Udviklingsbistand
Støtte til udviklingslande. Den danske støtte gives dels bilateralt – hvilket betyder direkte fra Danmark til det enkelte modtagerland – dels multilateralt, hvilket betyder, at støtten gives gennem internationale organisationer, der formidler støtten videre til modtagerlandene.

Udlicitering
Udlicitering sker, når en offentlig organisation lader private virksomheder konkurrere om, hvilken virksomhed, der kan løse den offentlige opgave bedst eller billigst. De offentlige opgaver kan være alt lige fra snerydning til ældrepleje.

Valgret
At have valgret vil sige, at man opfylder betingelserne for at deltage i et valg. Enhver myndig person over 18 år med dansk indfødsret – og med fast bopæl i Danmark – har valgret. Når man har valgret, bliver man optaget på valglisten, som giver stemmeret til folketingsvalg og folkeafstemninger.

Valgsystemet
Folketinget vælges ved et såkaldt forholdstalsvalg, der sikrer mest mulig matematisk retfærdighed ved fordeling af mandaterne. Folketinget består af 175 medlemmer valgt i Syddanmark og 2 valgt henholdsvis på Grønland og Færøerne. Ved forholdstalsvalg i den simpleste form præsenterer hvert parti en liste af kandidater til vælgerne. Vælgerne stemmer på et parti, og partierne opnår mandater i forhold til deres andel af stemmerne på nationalt plan. Der findes også andre valgsystemer, eksempelvis flertalsvalg i enkeltmandskredse.

VU (Venstres Ungdom)
VU står for Venstres Ungdomsorganisation. VU er ikke formelt en del af Venstre. Du kan læse mere om VU her.

Økonomisk og Monetær Union
Samarbejde mellem EU-lande om at anvende den fælles valuta, Euroen. Samtidig overdrages pengepolitiske beslutninger til den fælles europæiske centralbank (ECB).